Skip to content

Skip to table of contents

Kid, Kede Melasem el Oukerebai er a Kristus?

Kid, Kede Melasem el Oukerebai er a Kristus?

“Mo ultebechel el chad, el . . . cherrungel el ua teletelel a Kristus.”​—EFE. 4:13.

CHELITAKL: 11, 42

1, 2. Ngera el rolel a ulekeroul a kirir a Rekristiano el meruul er ngii? Mosaod.

 A CHEDIL er a blai sel lomechar a rodech er a makit e ngdiak di lolilt aike el kot el meklou me a lechub e ngbeot a cheral. Ngbai osiik aike el mla mo ungil a rekel e ungil a bul me a telemtemul e dirrek el ungil er a bedenged.

2 Me a chad sel lolengeriakl el mo tibir a rengul el mo er a Jehovah e bo lemetecholb e a klaumerang er ngii a melemolem el mukeroul. Me a turrekong er ngii a soal el mo ungil el mesiungel a Dios, e tiang a diak losaod el kirel a klisichel a bedengel e ngbai mesaod er a ungil el deleuill er ngii me a Jehovah. A apostol el Paulus a milsaod el kirel a okurulel a klaumerang er a Rekristiano er a Efesus. Ngmillisiich er tir “el mo mukeroul el mo ultebechel el chad, el kmal di mo cherrungel el ua teletelel a Kristus.”​—Efe. 4:13.

3. Ngera el blekeradel el mla er ngii er a ongdibel er a Efesus a sebeched el metik er ngii er a delongelir a rechedal a Jehovah er chelechang?

3 Sera loluches er a babilengel a Paulus, e tia el ongdibel er a Efesus a mla ngar er ngii el betok el rak er a uchei. Me a rebetok el Kristiano a mla mukeroul a klaumerang er tir. Me nguaisei, engdi a rebebil a dirk mle kirir el omekeroul a klaumerang er tir. Me tia el blekeradel a dirrek el ngar er ngii er a delongelir a Resioning er a Jehovah er chelecha el taem. A rebetok el rudam me a rudos a mla mesiou er a Dios el betok el rak e dirrek el mla mukeroul a klaumerang er tir. Engdi ngbleketakl el kmo ngdiak el tir el rokui a mla mukeroul a klaumerang er tir. El ua tiang, a rebetok el telael el beches el chad a mo metecholb er a bek el rak. Me ngbelkul a kmo te ngar er ngii a rebebil el dirk omekeroul a klaumerang er tir. Me a ker a kmo, e kau a kuk mekerang?​—Kol. 2:6, 7.

OKURULEL A KLAUMERANG ER A KRISTIANO

4, 5. Te mekerang e kakerous a remla mukeroul a klaumerang er tir el Kristiano? Engdi te mekerang e di mo osisiu? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

4 Me sel molilt a rodech er a makit e ngsebechem el mesang el kmo ngdiak di losisiu a rokui el rodech. Me nguaisei, engdi ngsebechem el mes a bebil er ngii el osisiu e le ngdi dul mla mo marek. Me a Rekristiano el mla mukeroul a klaumerang er tir me te uaisei, alta e ngkakerous a bedengir me a belurir me a rekrir me a klisichel a bedengir me a tekoi el bla bo lechelebangel. Ngdirrek el kakerous a blekerdelir me a siukang el lemlukeroul er ngii. Me nguaisei, engdi te rokui el mukeroul a klaumerang er tir me ngmo chemolt er a omerellir el kmo te mla mukeroul. El oeak a ngera el rolel?

5 A mla mukeroul a klaumerang er ngii el mesiungel a Jehovah a mesuub a blekerdelel a Jesus e mesuub er a “kerebai” er ngii. (1 Pe. 2:21) Me ngerang a klou a ultutelel el tekoi el lullisiich er ngii a Jesus? Ngsel bltkil a rengul a chad el mo er a Jehovah el mera el ngar er a rengul me a uldesuel me a omerellel, e dirrek el betik a rengul er a rechad el ngar bita er ngii. (Mt. 22:37-39) Me a Kristiano el mla mukeroul a klaumerang er ngii a kiei el oltirakl er tia el uleklatk er a bek el taem. Ngmla toketekii a rolel a klengar er ngii el ochotii el kmo ngmla nguu a deleuill er ngii me a Jehovah el mo kot, e dirrek el olecholt er a diak lemekimd el bltkil a rengul el mo er a rechad.

6, 7. (a) Ngera bebil el blekeradel el ochotii el kmo a Kristiano a mla mukeroul a klaumerang er ngii? (b) Ngera kede mo mesaod?

6 Kede ungil el medengei el kmo a bltikerreng a ta er a blekerdelel a Jehovah el kirel a Kristiano el olecholt er ngii. (Gal. 5:22, 23) E a bebil er a blekeradel el delemedemekerreng, me a ulserechakl el reng me a kllourreng a dirrek el kmal meklou a ultutelel. Aikang a ngosuir el mo meduch el sumechokl a mondai er ngii, e diak bo el seselk a rengul, e dirrek el mo sebechel el outekangel a klengiterreng, e melemolem el ngar er ngii a omeltkel. Me sel leblechoel el mesuub el di ngii el tang e lorriter a omellach er a Biblia e ngsebechel el ngosuir el mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit. Me a omelilt el loruul a mo meketeklii el kmo ngmla mukeroul a klaumerang er ngii. Ngdirrek el mo beot er ngii el oltirakl er a ukltkel, el ngii a mla mukeroul el okiu a omellach er a Biblia. Ngolecholt er a klengariourreng e le ngmedengei el kmo a rolel er a Jehovah me a llechul a lmuut el ungil er a rolel er ngii. * Me ngblak a rengul el omerk er a klumech er a ungil chais, e olengeseu el meleketek er a kltarreng er a chelsel a ongdibel.

7 Me alta e kede mla mesiou er a Jehovah el kemanget el taem me a lechub e ngdiak, engdi ngkired el di kid el oker el kmo: ‘Ngdirk ngar er ngii a tekoi el kirek el oureor er ngii me bo el sebechek el oukerebai er a Jesus e melemolem el omekeroul er a klaumerang er ngak?’

“A MEDECHERECHER EL KALL A KIRIR A RE MEKLOU EL CHAD”

8. Ngera kede dmung el kirel sel cherrungel el klemedengei er a Jesus el kirel a Bades?

8 A Jesus a kmal mle cherrungel a klemedengei er ngii er a Tekingel a Dios. Me sera dirk el 12 a rekil e ngmle sebechel el mesaod a Bades el teloi er a resensei el ngar er a templo. Me a “rokui el ulerrenges er ngii a mlo mechas a rengrir er a llemesel a rengul a longer er tir.” (Lk. 2:46, 47) E sel taem er a omesiungel er tia el chutem e ngdi uluusbech er a Tekingel a Dios el Biblia el omutek a ngerir tirke el ulemtok er ngii.​—Mt. 22:41-46.

9. (a) Ngua ngera el rolel a omesuub a meklou a ultutelel er a chad el soal el omekeroul er a klaumerang er ngii? (b) Ngera moktek er a omesubel a Biblia?

9 Me a Kristiano el soal el oukerebai er a Jesus e dirrek el soal el omekeroul er a klaumerang er ngii a diak lemeterob el mesuub er a Biblia. Me ngblak a rengul el menguiu er ngii e le ngmedengei el kmo a “medecherecher el kall a kirir a re meklou el chad.” (Heb. 5:14) Me ngbleketakl el kmo a mla mukeroul a klaumerang er ngii el Kristiano a soal el mo “medengelii a Ngelekel a Dios.” (Efe. 4:13) Me kau, ngulterekokl a temem el menguiu er a Biblia er a bek el sils? Ke blechoel el mesuub er ngii er a bek el blsechel, e dirrek el melasem el meruul er a omengull el telungalek er kau er a bek el sandei? Sel bo blechoel el melatk a Tekingel a Dios e moltaut a omellach er ngii er a bek el taem, e ke mo meduch el melatk e meruul a tekoi el ua Jehovah. E sel moltaut a omellach er a Biblia er a klengar er kau e mousbech ngii el tekoi el meruul a omelilt er kau, e nguchul e ke lmuut el mo kmeed er a Jehovah.

10. Ngmekerang a klemedengei er a Kristiano e ngosuir er a bek el sils?

10 A mla mukeroul a klaumerang er ngii el Kristiano a medengei el kmo ngdiak di leklemedengei er ngii a ungiang. Tiang a uldimukl er a delechel a bltkil a rengul el mo er a Dios me a omellach er ngii. Me a ta er a olechotel a bltikerreng er ngii a sel loterekokl a meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngii el oltirakl a soal a Jehovah el diak loltirakl a uldesuir a rechad. Me a lmuut el tang, ngkirel el ulterekokl a rengul e oureor el ngubetii ‘sel mechut el klechad er ngii el choitii.’ Me sel loruul el uaisei e ngmo sebechel el mo oltirakl er a blekerdelel a Kristus “el oeak a meral klengar el melemalt e klikiid.” (Monguiu er a Efesus 4:22-24.) Nguleak a chedaol reng er a Dios e ngmilluches a Biblia. Me a Kristiano el omekeroul er a klemedengei me a bltikerreng er ngii er a Biblia a kongei el mecherei a chedaol reng me ngomekrael er ngii, e tiang a mekurulii a klaumerang er ngii.

BO DEDAK EL NGAR ER A KLTARRENG

11. Ngera el tekoi a blo lechelebangel er ngii a Jesus?

11 Ngar sel cherrungel el klengar er a Jesus er tia el chutem e ngkiliei el teloi er a rediak lemecherrungel el chad. Ngmlukeroul el ngelekir a rediak lemecherrungel el chad e kiliei el teloi er a rechedal el dirrek el dimlak lemecherrungel. Me ngmo lmuut er tirke el kot el mle kmeed er ngii el chad me te dirrek el mle mekedidai a rengrir. El ua tiang, sel kesus er a uchei er a kodellel e “ng dilubech a klaititekangel er a delongelir el kmo ng kol techa er tir a kot el ngarbab.” (Lk. 22:24) Engdi a Jesus a mle ulterekokl a rengul el kmo tirka el diak lemecherrungel el sechelil a mo mukeroul a klaumerang er tir e dirrek el mo toketek a ongdibel el mo er ngii a kltarreng er a chelsel. Me sel osisiu el kesus e a Jesus a milluluuch el olengit er a Demal el ngar er a eanged me lebesterir a kltarreng tirka el sechelil, me ngdilu el kmo: “Ak ulengit el kmo bo le ta rengrir el rokui. Chedam, bo lobengked el di ua ikau el obengkek me ngak a obengkem . . . me bo le ta rengrir el di ua ikau me ngak el ta rengud.”​—Jn. 17:21, 22.

12, 13. (a) Ngmekerang a Efesus 4:15, 16 e mekltkid er a klungel a ultutelel a dolisiich er a kltarreng er a ongdibel? (b) Ngmilekerang a ta el odam e mlo mesisiich er a chelitechetul e mo blak a rengul el melisiich er a kltarreng?

12 A chad el mla mukeroul a klaumerang er ngii er a Jehovah a melisiich er a kltarreng er a ongdibel. (Monguiu er a Efesus 4:1-6, 15, 16.) A moktek er kid el chedal a Dios a soad el rokui el dmak el kaingeseu el “churrengelii” a omesiunged me bo el sebeched el rokui el dmak el oureor. Me a Tekingel a Dios a meketeklii el kmo a lsoad a kltarreng e ngkirel el mo ngariou a rengud. Me a odam me a lechub a odos el mla mukeroul a klaumerang er ngii, a ngariou a rengul me ngsebechel el melisiich er a kltarreng el mo lmuut er a taem el bo lechelebangel a omerellir a rediak lemecherrungel el bebil er ngii. Ngmo ua ngera uldesuem a lsekum a ta er a odam me a lechub e ngodos a tomellii a rengum? Me a lechub e ngar er ngii a ngar er a ongdibel el rullii a tekoi el melibas er kau? Ke mo melasem el mengeroid er kau er ngii e le ngchetim el mengedecheduch er ngii? Me a lechub e ke melasem el mesumech er a delongeliu? A mla mukeroul a klaumerang er ngii el Kristiano a kongei el sumechii a deleuill er ngii me a ta er ngii e le ngchetil a lemetemall a delongelir.

13 Ka molatk er a kerebil a Uwe. A uchei e ngdi mle blechoel el mereched el mo kesib a rengul er a rekldemel er a klaumerang. Engdi ngulemuchel el oltaut a omellach er a Biblia e mesuub er a babilenged el Insight on the Scriptures el kirel a klengar er a David. E ngera uchul? Ngdilu el kmo: “A David a mlo chuarm er a mekngit el omerellir a rekldemel er a klaumerang. El ua King el Saul el millasem el omekoad er ngii me a rebebil a millib a kodellel me a bechil a dirrek el uleltuub er ngii. (1 Sa. 19:9-11; 30:1-6; 2 Sa. 6:14-22) Engdi ngii el David a dimlak lebechei aika el omeruul me letemellii a bltkil a rengul el mo er a Jehovah. Ngdirrek el kmal mle chubechubechad me seikid el blekerdelel a kmal soak el mesuub er ngii. Me a tekoi el ksiluub a ngildechii a uldesuek el bedul a rudam er ngak el tir a diak lemecherrungel. Me chelechang e ngdiak di kumdidm a cheleuid el omerellir, ak bai kerekikl el melisiich er a kltarreng er a ongdibel.” Me kau, ke dirrek el melasem el melisiich er a kltarreng er a ongdibel?

BOM SECHELIRIR TIRKE EL MERUUL A SOAL A DIOS

14. A Jesus, ngmillilt er a rua techang el mo sechelil?

14 A Jesus a mle sechelirir a rebek el chad. Me a remeklou me a remekekerei el chad me a redil me a rengalek a mle beot er tir el mengedecheduch er ngii. Engdi ngmle kerekikl sel lolilt er a remo sechelil. Ngdilu er a reblak a rengrir el apostol er ngii el kmo: “Kemiu a sechelik a lsekum kom meruul a ikel kdu er kemiu.” (Jn. 15:14) Me ngmillilt er a resechelil er a delongelir tirke el mle blak a rengrir el oltirakl er ngii, e dirrek el milsiou er a Jehovah er a rengrir el rokir. Me kau, ke dirrek el melilt er a resechelim er a delongelir tirke el sorir el mesiou er a Jehovah? Ngera uchul me tiang a klou a ultutelel?

15. Te mekerang a remekekerei e ngmai a klungiolir sel leteloi er a remla mukeroul a klaumerang er tir el Kristiano?

15 A betok el kakerous el rodech a mereched el mo marek el ousbech er a kleldelel a sils. Me ngdi osisiu, a bltikerreng er a klodam a sebechel ngosukau el mekurulii a klaumerang er kau. Me alta e ke dirk kekerei e soam el melilt er a mo rolel a klengar er kau. Me nguchul a llomeserreng a lsekum ke obengterir a rudam me a rudos el klou a klemedengei er tir e le te mla mesiou er a Jehovah el kemanget el taem, e dirrek el blak a rengrir el melisiich er a kltarreng er a ongdibel! Te locha dirrek el mla chelebangel a betok el meringel el tekoi er a klengar me a omelsemai el kirel a omesiungir el mo er a Jehovah. Tirkang a kmal sebechir el ngosukau el mo ngiltii a kot el ungil el rolel a klengar. E sel mteloi er tir e ngsebechir el ngosukau el mo ungil el melilt a tekoi el moruul, e dirrek el mo sebechem el mekurulii a klaumerang er kau.​—Monguiu er a Hebru 5:14.

16. Te milekerang a remeklou el chad er a ongdibel e ngosuir a ta el kekerei el odos?

16 A Helga a dirk melatk er sel taem er a letebedu er a skuul, e a resechelil a milsaod el kirel a turrekong er tir. Betok er tir a ulemdasu el kmo a university a ta er a ungil el techall e le ngmo uchul a ungil el ureor. Me a Helga a milsaod er tia el tekoi el mo er a resechelil el ngar er a ongdibel, me ngdilu el kmo: “A rebetok er tir a mle meklou er ngak e ngilsukak el kirel a betok el tekoi. Te millisiich er ngak el mo teloi er a mui el taem el omesiou. Me ngmlo sebechek el pioneer el eim el rak. Me chelechang e ngmla mo chuib a betok el rak engdi ngkmal dmeu a renguk el mlo sebechek el ousbech er a klengeasek er ngak el mesiou er a Jehovah. Me ngkmal diak a ta el kuuchel er a renguk el kirel.”

17, 18. Ngmekerang a okurulel a klaumerang er kid e ngosukid me ngmo er ngii a belkul a klengar er kid?

17 Me sel doukerebai er a Jesus er a klengar er kid e ngosukid el mekurulii a klaumerang er kid. Me kede mo kmeed er a Jehovah e mengal mo semeriar el mesiou er ngii er a tkurrebab el sebeched. A Kristiano sel lemukeroul a klaumerang er ngii e ngmo sebechel el msang a Jehovah aike el kot el ungil er ngii. A Jesus a millisiich er a rultirakl er ngii el kmo: “Ma llemesiu a kirel ua isei el dmiich er mederir a rokui el chad, me te mo mes a ungil tekoi el moruul e mo odengesii a Demmiu el ngar a eanged.”​—Mt. 5:16.

18 Me kede mla suubii el kmo a Kristiano el mla mukeroul a klaumerang er ngii a melisiich er a ongdibel. Ngdirrek el olecholt er a rolel e ngsebechel el ousbech er a mla mukeroul el ukltkel. Me ngmekerang a ukltked e ngosukid el mo ungil el melilt a tekoi? E ua ngera uldesued el kirel a ukltkir a rekldemed? Kede mo mesaod aikang er a ongingil el suobel.

^ Me a remechudelang el rudam el klou a klemedengei er tir, a locha kuk mo kirir el mo olengull er a ngerechelir me bo el sebechir el mesterir a techellir a remekekerei el rudam me bo lengai aika el ngerachel.