Hvad ville du sige hvis du blev spurgt: “Kunne du tænke dig at leve evigt?” De fleste ville sikkert svare at det kunne de godt tænke sig, men samtidig sige at de synes det lyder urealistisk. Døden er en del af livet, siger de, det er den naturlige afslutning på tilværelsen.

Men hvad nu hvis spørgsmålet blev vendt om, og du blev spurgt: “Er du parat til at dø?” Under normale omstændigheder ville de fleste svare nej. Hvad viser det? At det trods de vanskeligheder og problemer vi kommer ud for, er normalt og naturligt at ønske at leve. Bibelen viser at Gud skabte menneskene med ønsket om og viljen til at leve. Den siger ligefrem at han har givet “tidens uendelighed ... en plads i deres hjerte”. – Prædikeren 3:11.

Men det er en kendsgerning at vi ikke lever evigt. Så hvad var det der gik galt? Og har Gud gjort noget for at rette op på situationen? De svar Bibelen giver, er meget opmuntrende, og de er nært forbundet med spørgsmålet om hvorfor Jesus måtte lide og dø.

De første tre kapitler i Første Mosebog i Bibelen fortæller at Gud gav det første menneskepar, Adam og Eva, mulighed for at leve evigt, og at han fortalte dem hvordan de kunne opnå det. Derefter viser beretningen at de var ulydige mod Gud og mistede denne mulighed. Beretningen er fortalt meget enkelt, så enkelt at nogle hurtigt afviser den som et folkesagn. Men Første Mosebog bærer, ligesom evangelierne, tydeligt præg af at være en autentisk, historisk beretning. *

Hvad blev resultatet af Adams ulydighed? Bibelen siger: “Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.” (Romerne 5:12) Ved at være ulydig syndede Adam mod Gud. Han mistede dermed muligheden for at få evigt liv, og til sidst døde han. Da vi er hans efterkommere, har vi arvet synden fra ham. Konsekvensen er at vi bliver syge, gamle og dør. Denne forklaring på hvorfor vi dør, harmonerer med det vi i dag ved om  arvebiologi. Men har Gud gjort noget for at rette op på situationen?

Gud sørgede for at genvinde, eller tilbagekøbe, det som Adam satte over styr for sig selv og alle sine efterkommere, nemlig muligheden for at leve evigt. Hvordan gjorde Gud det?

“Den løn synden betaler er døden,” siger Bibelen i Romerne 6:23. Det betyder at døden er konsekvensen af at synde. Adam syndede, og derfor døde han. Vi synder også, og derfor er vi underlagt døden, syndens løn. Men det var ikke vores egen skyld at vi blev født som syndere. Gud sendte derfor kærligt sin søn, Jesus, for at betale ‘syndens løn’ for os. Hvordan kunne Jesus gøre det?

Eftersom synd og død kom ind i verden på grund at ét fuldkomment menneskes, nemlig Adams, ulydighed, kunne synd og død kun fjernes igen hvis et andet fuldkomment menneske viste sig lydig til døden. Bibelen forklarer det på denne måde: “Ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige.” (Romerne 5:19) ‘Den ene’ der omtales sidst i bibelverset, var Jesus. Han forlod himlen, blev et fuldkomment menneske * og døde for vores skyld. På den måde kunne vi blive godkendt af Gud og få mulighed for at leve evigt.

Men hvorfor måtte Jesus dø for at gøre dette muligt? Kunne den almægtige Gud ikke bare have truffet den afgørelse at Adams efterkommere skulle have mulighed for at leve evigt? Det havde han afgjort myndighed til. Men derved ville han tilsidesætte sin egen lov om at syndens løn er døden. Og den lov var ikke en ubetydelig regel der kunne sættes ud af kraft eller ændres af bekvemmelighedshensyn. Den har fundamental betydning for retfærdigheden. – Salme 37:28.

Hvis Gud i dette tilfælde havde set bort fra retfærdigheden, kunne det have skabt tvivl om hvorvidt  han også ville gøre det i andre tilfælde. Ville han for eksempel være retfærdig når han skulle afgøre hvem af Adams efterkommere der var berettiget til at få evigt liv? Kunne man stole på at han ville holde sine løfter? Det at Gud handler retfærdigt i forbindelse med vores frelse, forvisser os om at han altid vil gøre det der er rigtigt.

Gennem Jesu offerdød åbnede Gud vejen til evigt liv i et paradis her på jorden. Læg mærke til Jesu ord i Johannes 3:16: “Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.” Jesu død er derfor ikke alene et udtryk for Guds aldrig svigtende retfærdighed, men mere specifikt for hans store kærlighed til os mennesker.

Men hvorfor skulle Jesus lide og dø på den smertefulde måde som evangelierne beskriver? Ved at være villig til at lade sig prøve til det yderste og forblive trofast tilbageviste Jesus en gang for alle Djævelens påstand om at mennesker ikke ville forblive loyale over for Gud hvis de blev prøvet. (Job 2:4, 5) Den påstand kunne ellers godt have set ud til at være berettiget efter at Satan havde fået Adam til at synde. Men Jesus – der var Adams fuldkomne modstykke – forblev lydig til trods for at han blev påført store lidelser. (1 Korinther 15:45) På den måde beviste han at Adam også kunne have valgt at adlyde Gud. Jesus blev et forbillede for os fordi han forblev lydig da han blev prøvet. (1 Peter 2:21) Gud belønnede sin søn for hans fuldkomne lydighed ved at give ham et udødeligt liv i himlen.

Det er en kendsgerning at Jesus døde. Vejen til evigt liv ligger åben for os. Kunne du tænke dig at leve evigt? Jesus fortalte os hvad vi skulle gøre, med ordene: “Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.” – Johannes 17:3.

Udgiverne af dette blad opfordrer dig til at lære mere om Jehova, den sande Gud, og om hans søn, Jesus Kristus. Jehovas Vidner i dit lokalområde vil med glæde hjælpe dig. Du kan også finde værdifulde oplysninger på vores hjemmeside, www.pr418.com.