Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Løs uoverensstemmelser i kærlighedens ånd

Løs uoverensstemmelser i kærlighedens ånd

“Hold fred med hinanden.” – MARK. 9:50.

SANGE: 39, 77

1, 2. Hvilke konflikter kan vi læse om i Første Mosebog, og hvorfor er det interessant?

HAR du nogen sinde lagt mærke til at Bibelen indeholder mange beretninger om personlige uoverensstemmelser? Inden man er nået halvvejs i Første Mosebog har man hørt om at Kain slår Abel ihjel (1 Mos. 4:3-8), at Lemek bliver slået af en ung mand og derfor dræber ham (1 Mos. 4:23), at Abrahams og Lots hyrder kommer op at skændes (1 Mos. 13:5-7), at Hagar ser ned på Sara, som så bliver sur på Abraham (1 Mos. 16:3-6), og at Ismael ikke havde fred med nogen. – 1 Mos. 16:12.

2 Hvorfor er sådanne konflikter taget med i Bibelen? En af grundene er at det hjælper os ufuldkomne mennesker til at forstå hvorfor vi må holde fred. Beretningerne er også med til at vise os hvordan vi kan holde fred. Det er til gavn for os at læse om virkelige personer der kæmpede med virkelige problemer. Vi kan se hvad udfaldet blev af deres valg, og bruge det vi lærer, i vores eget liv. Ja, alle disse beretninger kan vise os hvad der er klogt og uklogt at gøre når vi skal tackle uoverensstemmelser. – Rom. 15:4.

3. Hvad vil denne artikel komme ind på?

3 I denne artikel vil vi se på hvorfor Jehovas tjenere må bilægge uoverensstemmelser, og hvordan de kan gøre det. Artiklen vil fremhæve nogle principper fra Bibelen der kan hjælpe os til at bevare et godt forhold til vores medmennesker og til Jehova.

HVORFOR GUDS TJENERE MÅ LØSE UOVERENSSTEMMELSER

4. Hvilken indstilling er almindelig i verden, og hvad har den ført til?

4 Det er Satan der er hovedårsagen til at der er så mange stridigheder mellem mennesker i dag. I Eden påstod han at det enkelte menneske selv kan og bør afgøre hvad der er rigtigt og forkert, og at man ikke behøver at tage Gud i betragtning. (1 Mos. 3:1-5) Det er let at se hvad denne indstilling har ført til. Verden er fyldt med mennesker der er påvirket af denne uafhængighedens ånd, og resultatet er stolthed, egoisme og rivaliseren. Enhver der tillægger sig denne indstilling, tilslutter sig i virkeligheden Satans tanke om at det er klogt at søge sine egne interesser uden at tage hensyn til hvordan det vil påvirke andre. Det vil dog kun medføre ufred. Og ifølge Bibelen vil ‘en der let bliver forbitret, begå mange overtrædelser’. – Ordsp. 29:22.

5. Hvordan hjalp Jesus andre til at håndtere uoverensstemmelser?

5 Som den diametrale modsætning til Satan lærte Jesus mennesker at de skulle søge fred, selv hvis det ikke umiddelbart var til deres egen fordel. I Bjergprædikenen gav han mange gode råd om hvordan man kan håndtere uoverensstemmelser og forebygge konflikter. For eksempel tilskyndede han sine disciple til at være milde, stifte fred, undgå vrede, løse uoverensstemmelser hurtigt og elske deres fjender. – Matt. 5:5, 9, 22, 25, 44.

6, 7. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi er hurtige til at slutte fred med andre? (b) Hvilke spørgsmål må vi hver især overveje?

6 Alt det vi gør for at tjene Jehova – bøn, mødedeltagelse, forkyndelse og andre aspekter af vores tilbedelse – er forgæves hvis vi nægter at slutte fred med andre. (Mark. 11:25) Vi kan kun være venner med Jehova hvis vi er villige til at tilgive vores medmennesker. – Læs Lukas 11:4; Efeserne 4:32.

7 Hver enkelt af os må omhyggeligt og ærligt overveje om vi er tilgivende og har et fredeligt forhold til andre. Spørg dig selv: ‘Er jeg hurtig til at tilgive mine brødre og søstre hvis de sårer mig? Kan jeg stadig lide at være sammen med dem?’ Hvis du når frem til at du kunne gøre forbedringer på dette område, så bed Jehova om hjælp til at foretage dem. Du kan være sikker på at din himmelske Far vil høre og besvare dine ydmyge bønner. – 1 Joh. 5:14, 15.

ER DET NOGET DU BARE KAN IGNORERE?

8, 9. Hvad må vi gøre når noget kunne virke stødende?

8 Vi er alle sammen ufuldkomne, så før eller siden vil en eller anden komme til at træde os over tæerne. Det kan ikke undgås. (Præd. 7:20; Matt. 18:7) Spørgsmålet er derfor: Hvordan vil du reagere? Tænk over hvad der skete i den følgende situation. Ved en sammenkomst kom en søster hen og hilste på to brødre på en måde som den ene af brødrene blev stødt over. På et tidspunkt da brødrene stod for sig selv, begyndte broren der var blevet fornærmet, at kritisere hende for det hun havde sagt. Den anden bror var sikker på at hendes ord ikke var ondt ment, og mindede ham om at søsteren havde tjent Jehova trofast i 40 år under vanskelige omstændigheder. Efter at have tænkt lidt over det svarede broren: “Du har ret,” og gjorde ikke mere ved situationen.

9 Hvad viser denne erfaring? At det er op til os selv hvordan vi vil reagere i en situation der kunne udvikle sig til en konflikt. Kærlighed vil få os til at ignorere mindre fejltrin. (Læs Ordsprogene 10:12; 1 Peter 4:8). Jehova synes ligefrem at det er smukt når vi “bærer over med andres overtrædelse”. (Ordsp. 19:11; Præd. 7:9) Så når en siger eller gør noget der kunne virke ukærligt eller respektløst, må vi som det første spørge os selv: ‘Kan jeg bare ignorere det? Behøver jeg at gøre et stort nummer ud af det?’

10. (a) Hvordan reagerede en søster til at begynde med på nogle negative kommentarer? (b) Hvilken tanke fra Bibelen hjalp hende til at bevare glæden?

10 Det kan være svært at ignorere det når nogle siger noget dårligt om os. Overvej hvad en pioner vi kunne kalde Louise, oplevede. Hun havde hørt at nogle havde sagt noget negativt om hendes tjeneste og hendes måde at bruge tiden på. Louise blev ked af det og talte med nogle modne brødre om situationen. Hun fortæller: “Ud fra Bibelen hjalp de mig til at få et mere afbalanceret syn på andres meninger og til at fokusere på den person der har størst betydning – Jehova.” Det var også opmuntrende for hende at tænke over Mattæus 6:1-4. (Læs). Versene mindede hende om at det vigtigste er at gøre Jehova glad. “Hvis nogle siger noget negativt om min indsats, skal det ikke stjæle min glæde,” siger hun videre, “for jeg ved at jeg gør mit bedste for at få Jehovas godkendelse.” Efter at være nået frem til den konklusion besluttede Louise at hun ikke ville lade sig gå på af de negative bemærkninger.

NÅR DET IKKE KAN IGNORERES

11, 12. (a) Hvad skal vi gøre hvis en trosfælle har noget imod os? (b) Hvad kan vi lære af den måde Abraham håndterede en konflikt på? (Se indledningsbilledet).

11 “Vi fejler alle mange gange.” (Jak. 3:2) Forestil dig at du opdager at en bror er blevet stødt over noget du har sagt eller gjort. Hvordan skal du håndtere det? Jesus sagde: “Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder, og derefter, når du er kommet tilbage, kan du bringe din offergave.” (Matt. 5:23, 24) Du kan følge Jesu vejledning ved at tale med ham. Og læg mærke til hvad formålet skulle være – ikke at skyde noget af skylden på ham, men at erkende at du har gjort noget forkert, og slutte fred. Det er yderst vigtigt at vi holder fred med vores trosfæller.

12 I den forbindelse kan vi lære meget af den beretning der blev nævnt i indledningen om Abraham og hans nevø Lot. På et tidspunkt kom de hyrder der passede deres hjorde, op at skændes, højst sandsynligt om hvem der skulle have hvilke græsningsarealer. Abraham, som ikke ønskede at noget skulle ødelægge deres forhold, gav Lot lov til at vælge først med hensyn til hvor han ville slå sig ned. (1 Mos. 13:1, 2, 5-9) Hvor er Abraham et godt eksempel! I stedet for at fremme sine egne interesser fremmede han freden. Mistede han noget fordi han var storsindet? Bestemt ikke, for kort efter lovede Jehova Abraham at han ville blive rigt velsignet. (1 Mos. 13:14-17) Gud vil aldrig tillade at hans tjenere lider varige tab fordi de følger de bibelske principper og løser uoverensstemmelser i kærlighedens ånd. [1]

13. Hvordan reagerede en tilsynsmand på vrede ord, og hvad kan vi lære af hans eksempel?

13 Lad os se på et nutidigt eksempel. Da en ny tilsynsmand for en afdeling ved et stævne, ringede til en bror for at høre om han ville hjælpe til i afdelingen, affærdigede broren ham med nogle bidende kommentarer og lagde på. Broren var bitter over noget der var sket mellem ham og den tidligere tilsynsmand. Den nye tilsynsmand tog ikke brorens reaktion ilde op, men det var heller ikke noget han bare kunne ignorere. Omkring en time senere ringede han igen til broren og nævnte at de jo ikke kendte hinanden, og spurgte om de kunne mødes for at løse problemet. Det gjorde de en uge senere i en rigssal. Efter at have bedt en bøn talte de sammen i en times tid, og broren fortalte hvad der var sket. Tilsynsmanden viste medfølelse og lyttede opmærksomt. Han drøftede et par relevante tanker fra Bibelen med broren, hvorefter de skiltes som gode venner. Det endte med at broren hjalp til ved stævnet, og i dag er han glad for at tilsynsmanden tacklede situationen på en rolig og venlig måde.

SKAL DU INVOLVERE MENIGHEDENS ÆLDSTE?

14, 15. (a) I hvilke situationer skal vi følge vejledningen i Mattæus 18:15-17? (b) Hvilke tre skridt nævnte Jesus at man skulle tage, og hvad bør være formålet med at gøre det?

14 Langt de fleste af de uoverensstemmelser der opstår mellem kristne, kan og bør løses af de involverede parter. Jesus gjorde dog opmærksom på at det nogle gange kan være nødvendigt at ‘sige det til menigheden’. (Læs Mattæus 18:15-17). Hvad ville det føre til hvis den der havde gjort noget forkert, hverken ville lytte til den forurettede, til vidnerne eller til menigheden? Vedkommende skulle behandles “som en fra nationerne og som en skatteopkræver”, hvilket svarer til det vi i dag kalder udelukkelse. Det at ‘synden’ kunne få så alvorlige konsekvenser, indikerer at der ikke var tale om en lille kontrovers. Der var snarere tale om noget der (1) kunne løses mellem de involverede parter, men som også var (2) så alvorligt at det kunne føre til udelukkelse hvis det ikke blev løst. En sådan synd kunne for eksempel indbefatte bedrageri eller bagvaskelse. Den fremgangsmåde Jesus beskrev, er kun relevant i situationer hvor de ovenstående forhold gør sig gældende, og kan ikke benyttes når der er tale om sådan noget som ægteskabsbrud, homoseksuelle handlinger, frafald og afgudsdyrkelse. Synder af så alvorlig karakter skal altid behandles af menighedens ældste.

For at vinde din bror er du måske nødt til at tale med ham flere gange (Se paragraf 15)

15 Formålet med de tre skridt Jesus beskrev, var at hjælpe en trosfælle i kærlighedens ånd. (Matt. 18:12-14) Først skal man forsøge at løse problemet uden at involvere andre. Nogle gange kan det være nødvendigt at gå til vedkommende flere gange. Hvis man ikke kan finde frem til en løsning, kan man dernæst tage nogle med der har været vidne til overtrædelsen, eller nogle som kan være med til at afgøre om der reelt er foregået noget forkert. Hvis du med deres hjælp får løst problemet, har du “vundet din broder”. Man skal ikke involvere de ældste før der er blevet gjort gentagne forsøg på at hjælpe overtræderen, og det ikke har virket.

16. Hvad viser at det er klogt og kærligt at følge Jesu vejledning?

16 Det er sjældent at der opstår situationer hvor det er nødvendigt at tage alle de tre skridt der er beskrevet i Mattæus 18:15-17. Hvorfor er det opmuntrende at vide? Fordi det betyder at man som regel finder en løsning inden man når det punkt hvor en der ikke vil angre sin synd, må udelukkes. Som oftest indser overtræderen hvad han har gjort, og retter op på tingene. Den forurettede kommer måske frem til at han ikke længere har grund til at anklage sin bror, og kan vælge at tilgive ham. Uanset hvad viser Jesu ord at man ikke skal være for hurtig til at involvere menigheden i uoverensstemmelser. De ældste kan kun gribe ind hvis de to første skridt er blevet taget, og hvis der kan fremlægges klare beviser for at der er foregået noget forkert.

17. Hvad kan de der ‘søger fred’, glæde sig over?

17 Så længe vi mennesker er ufuldkomne, vil vi af og til komme på kant med hinanden. Meget rammende skrev disciplen Jakob: “Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.” (Jak. 3:2) Hvis vi skal kunne løse uoverensstemmelser, må vi oprigtigt ‘søge fred og jage efter den’. (Sl. 34:14) Når vi alle er interesseret i at stifte fred, vil vi værne om det gode forhold til vores trosfæller og være med til at fremme menighedens enhed. (Sl. 133:1-3) Og endnu vigtigere: Vi vil bevare et godt forhold til Jehova, “den Gud som giver fred”. (Rom. 15:33) Ja, der er virkelig gode grunde til at løse uoverensstemmelser i kærlighedens ånd!

^ [1] (paragraf 12) Bibelen indeholder også andre eksempler på konflikter der blev løst på en fredelig måde, blandt andet konflikten mellem Jakob og Esau (1 Mos. 27:41-45; 33:1-11), mellem Josef og hans brødre (1 Mos. 45:1-15) og mellem Gideon og efraimitterne. (Dom. 8:1-3) Måske kan du komme i tanke om flere bibelske eksempler.