Skip to content

Skip to table of contents

Moba Bltikerreng el Meruul a Budech

Moba Bltikerreng el Meruul a Budech

“Bo le budech a delongeliu.”​—MK. 9:50.

CHELITAKL: 39, 35

1, 2. Ngera el chetituokel el tekoi a losaod er ngii a Genesis, e ngera me ngkired el mo semeriar er a tekoi el dilubech?

 NGMLA ta el molatk aike el chetituokel el tekoi el losaod er ngii a Biblia? Ngar er a uchelel a babier er a Genesis e a Kain a milekodir a Abel (Gen. 4:3-8); e a Lamek a milekodir a kekerei el chad el chillebedii (Gen. 4:23); e a remengkerengel a sib er a Abraham me a Lot a mlo kautoketok (Gen. 13:5-7); e a Hagar a mlo metetoech a medal er a Sara, me a Sara a mlo kesib a rengul er a Abraham (Gen. 16:3-6); e a Ismael a ulemtok er a rebek el chad, me a rokui el chad a mlo omtok er ngii.​—Gen. 16:12.

2 Ngera uchul me aikang a llechukl er a Biblia? Me bo el sebeched el ngmai a klubeled er a mondai el lechillebangel tirka el diak el mecherrungel el chad. Me sel bo dechelebangel a osisiu el mondai er chelechang, e ngsebeched el oukerebai er tirke el mle melemalt a omerellir, e mo kerekikl me ngdiak bo deua tirke el mle mekngit a omerellir. (Rom 15:4) Seikid e kede mo meduch el meruul a budech er a delongeled kid me a rebebil.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Me ngar tia el suobel e kede mo medengelii a uchul me ngkmal kired el meruul a budech, me a rolel a doruul er ngii. Kede dirrek el mo mesaod a bebil el omellach er a Biblia el ngosukid el mesmechokl a mondai er kid, e omekerreu er a deleuill er kid me a Jehovah me a dirrek el obengterir a rebebil.

A UCHUL ME A REMESIUNGEL A DIOS A KIRIR EL MERUUL A BUDECH

4. Ngera el uldasu a mla oberk er a beluulechad, e ngera mlo rsel?

4 A Satan a ngike el uchul me ngdiak a budech er a beluulechad. E le ngera uchul? E le ngar er a sers er a Eden e ngdilu el kmo a rokui el chad a sebechir e kirir el di tir el melilt el kmo ngera ungil me a ngera mekngit, e diak lousbech er a Dios el mo olengeseu er tir. (Gen. 3:1-5) Engdi sel dolatk er a blekeradel er a beluulechad er chelechang e ngbleketakl el kmo a chouaika el uldasu a di mo uchul a betok el mondai. A rebetok a omdasu el kmo ngar er ngii a llemeltir el di tir el melilt er a kmo ngera ungil me a ngera mekngit, e kmal mekedidai a rengrir, e di melatk er a di tir. Te dirrek el sorir el di mengaiuechit, e meruul a tekoi el diak lomekerreu a rengrir a rechad. Me aika el omeruul a mla mo uchul a betok el chetituokel el tekoi. Me lak dobes a uleklatk er a Biblia el kmo: “A bekongesengasech a rengul chad a uchul a betok el klautoketok ma uldikel.”​—Osi. 29:22.

5. Ngmilekerang a Jesus e olisechakl er a rechad el mo meduch el mesmechokl a chetituokel el tekoi?

5 Ngar sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois, e a Jesus a ullisechakl er a rultirakl er ngii el mo meduch el meruul a budech el mo lmuut er a taem el dimlak el sorir el meruul er tia el tekoi. Ngullisechakl er tir el mo ngariou a rengrir, e choroid a ngesechel a rengrir, e mo mereched el mesmechokl a chetituokel el tekoi, e dirrek el mle kirir el mo betik a rengrir er a recherrouir.​—Mt. 5:5, 9, 22, 25, 44.

6, 7. (a) Ngera uchul me ngkired el di mereched el meruul a budech? (b) Ngera el ker a kirir a rokui el mesiungel a Jehovah el melatk?

6 Chelechang e kede mengull er a Jehovah el okiu sel doluluuch e domerk er a klumech e debo er a miting. Engdi a lsekum ngdiak doruul a budech er a delongeled kid me a rudam er kid, e a Jehovah a kmal diak lekengei er a omengull er kid. (Mk. 11:25) Me a lsekum ngsoad el mo sechelil a Jehovah, e ngkmal kired el ousubes er a rechad.​—Monguiu er a Lukas 11:4; Efesus 4:32.

7 A Jehovah a mengerechir er a remesiungel el mo ousubes er a rechad e meruul a budech. Me ngungil a dolatk el kmo: ‘Ngak, ngbeot er ngak el ousubes er a rudam er ngak? Ngdmeu a renguk sel kubengterir?’ A lsekum ke melechesuar el kmo ngmeringel er kau el ousubes er a rechad, e moluluuch el olengit er a Jehovah me lengesukau. Ngulterekokl el remenges a chouaika el nglunguchir a rengariou a rengrir el mesiungel e mo onger.​—1 Jn. 5:14, 15.

NGSEBECHEM EL OUSUBES E OBES?

8, 9. Kede mo mekerang a lsekum a chad a tomellii a rengud?

8 Kid el rokui a diak demecherrungel, me a rechad a ulterekokl el mo dmung me a lechub e te meruul a tekoi el tomall a rengud. (Oli. 7:20; Mt. 18:7) Me ke mo mekerang? Ka molatk er a tekoi el dilubech er a taem el rebebil el Sioning a mlo dmak el kldibel. A ta el odos a uluuetkeu er a reteru el odam, engdi a ta er tirka el odam a mlo chetil a teletelel er a loutkeu er tir. Me sera lorael ngika el odos, e ngika el odam a mlo tmaut el mesaod er tia el omerellel. Engdi ngike el ta er a odam a ulemeklatk er ngii el kmo, ngika el odos a mla mo betok er a 40 el rak el leblak a rengul el mesiou er a Jehovah er a chelsel a meringel el blekeradel, me ngulterekokl a rengul el kmo ngdimlak el mekngit a uldesuel er a loutkeu er tir. Me ngerang dilung ngike el odam? Ngdilu el kmo, “Nguaisei,” e kilengei el di obes er a tekoi el dilubech.

9 Me ngera kede suubii er a tekoi el dilubech? Kede suubii el kmo, sel lemetemall a rengul a chad e ngar er ngii a llemeltel el melilt a tekoi el lomdasu. Me a bltikerreng a sebechel el rullii el mo ousubes er a tang. (Monguiu er a Osisechakl 10:12; 1 Petrus 4:8.) A Jehovah a kmal dmeu a rengul er a chad el ‘di chemoit a mekngit el merruul el mor ngii.’ (Osi. 19:11; Oli. 7:9) Me a lsekum a tekingel me a lechub e ngomerellel a chad a tomellii a rengum e molatk el kmo: ‘Ngak, ngsebechek el ousubes e obes er tia el tekoi? Ngkmal mekngit me ngkirek el melemolem el melatk er ngii?’

10. (a) Ngmlo ua ngera uldesuel a odos er a lorrenges a mekngit el tekingir a rebebil? (b) Ngera el Bades a ngilsuir el mo melemolem el dmeu a rengul?

10 Ngsebechel el mo meringel er kid el di demereched el obes a mekngit el tekingir a rechad el bedul kid. Ka di molatk er a ta er a pioneer el Lucy. A rebebil el ngar er a ongdibel a millekoi a mekngit el tekoi el kirel a omesiungel, e dilu el kmo ngmetitur el ousbech a temel. Aika el tekingir a kmal tilemellii a rengul, me ngullengit a ngeso er a rebebil er a rudam el mla mo betok el rak el losiou er a Jehovah. Me ngera mlo rsel? Ngdilu el kmo, te uluusbech er a Biblia el ngosuir el mo melatk er a uldesuel a Jehovah, er a bai di lolatk a mekngit el tekingir a rechad. Ngdirrek el mlo mechelaod a rengul er a longuiu er a Mateus 6:1-4. (Monguiu.) Aika el bades a ulemeklatk er ngii el kmo, ngaruchei er a rokui el tekoi e ngkirel a omerellel el mo odeuir a rengul a Jehovah. Ngdilu el kmo: “Me alta e a rebebil a mo melekoi a mekngit el kirel a omesiungek, engdi ngdirk dmeu a renguk e le ak medengei el kmo ak meruul aike el rokui el sebechek el mo odeuir a rengul a Jehovah.” Me a Lucy a kilengei el ousubes e obes a tekingir tirka el chad.

A LSEKUM NGMERINGEL ER KAU EL OUSUBES

11, 12. (a) Ngmo mekerang a Kristiano a lsekum ngomdasu el kmo ‘a odam er ngii a ngar ngii a mekngit er a rengul el kirel’? (b) Ngera kede suubii er a omerellel a Abraham el mirruul a budech? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

11 “Kede rokui el blechoel el mo e mecheuid a omerelled.” (Jak. 3:2) Oleko ke mo medengei el kmo ke dillii me a lechub e ke rirellii a tekoi el tomellii a rengul a odam er kau, e ke mo mekerang? A Jesus a dilu el kmo: “Sel bochu er olengetongel el mo oldars er a tengetengem el mor a Dios, e a lsekum ke lotkii odam er kau el ngar ngii a mekngit er a rengul el kirem, e ke mechere tengetengem er medal a olengetongel, e mereched el mo rullii a delongelem kau ma odam er kau, e sola e lmuut kung el mo oldars er a tengetengem el mor a Dios.” (Mt. 5:23, 24) Me tiang a belkul a kmo, ngkirem el mengedecheduch er ngike el mtilemellii a rengul, e melasem el meruul a budech er a delongeliu el terung. Ngkirem el kongei el kmo ke mlo mekngit e ngii a diak a telemellel. E le budech a lmuut el klou a ultutelel er a kmo ngtecha melemalt me a techa mekngit.

12 A Biblia a meskid a ungil el kerebai er a rolel a dosmechokl a chetituokel el tekoi el mo er ngii er a delongeled kid a remesiungel a Dios. A Abraham me a Lot el ngelekel a odam er ngii a di dul mle betok a chermir el sib. Me a remengkerengel a chermir a mlo kautoketok e le te di mle ketitech er a telkib el basio. A Abraham a mle soal el meruul a budech, me ngkilengei er a Lot me lengiltii sel soal el chutem. (Gen. 13:1, 2, 5-9) Me tiang a kmal ungil el kerebai el kired! Me a ker a kmo, a Abraham ngmlo chebuul e le ngmilsa Lot a kot el ungil el chutem? Ngkmal dimlak. Sera bo lekebii, e a Jehovah a tilbir el mo er a Abraham el kmo ngmo msa betok el klengeltengat. (Gen. 13:14-17) Me ngera kede suubii er tiang? A lsekum ngsoad el oba bltikerreng el meruul a budech e nglocha mo kired el chemoit a bebil el soad el tekoi, engdi a doruul el uaisei e a Jehovah a ulterekokl el mo omekngeltengat er kid. [1]

13. Ngmilekerang a ta el odam el mildung a mekngit el tekoi el mo er ngii, e ngera kede suubii er a omerellel?

13 Ka molatk er a tekoi el dirk dilubech. A odam el mle ketengel el oungerachel er a ta el department er a klou el ongdibel, a uluudengua el olengit a ngeso er a ta er a odam. Engdi ngikang a kmal mlo mekngit a tekingel e di mle mereched el hang up er a dengua, e le ngdirk mle kesib a rengul er ngike el uluungerachel er tia el department er a uchei. Me ngika el odam el dirk ngiluu tia el ngerachel a dimlak bo lekesib a rengul, engdi ngbai millemolem el melatk er tia el tekoi. Me a uriul er a ta el sikang e ngliluut el oudengua el mo er ngii, e dilu el kmo ngsoal a bo ledak el chadecheduch. Me a ta el sandei er a uriul e te mlo er a Blil a Ongdibel el terung. Te ulemuchel el meluluuch el mo er a Jehovah e sola e mlo chadecheduch el ta el sikang. Ngike el odam el mle kesib a rengul a milsaod er a tekoi el dilubech el mo er ngii er a uchei, me ngike el ta er a odam a mle klou a rengul el orrenges, e a uriul e te dilak el mesaod a bebil er a bades. Me tiang a mlo uchul a budech er a delongelir el terung, e mlo sebechir el dmak el oureor er sel klou el ongdibel. Ngike el odam el mle kesib a rengul a mirreng a sulel ngike el tang el kirel a kllourreng me a ungil el cheldechedechal el mo er ngii.

NGOINGERANG E NGUNGIL EL MOLENGIT A NGESO ER A REMECHUODEL?

14, 15. (a) Ngkired el oltaut er a bades er a Mateus 18:15-17 er oingerang? (b) Ngera el edei el bakes a lulsaod a Jesus? Me ngkired el melatk a ngerang sel doltaut aika el tekoi?

14 A oumesingd el mondai el mo er ngii er a delongelir a Rekristiano a sebechir e kirir el di tir el terung el mesaod. Engdi a lsekum ngdiak el sebechir el di tir el meruul a budech, e ngar er a chelsel a bebil el blekeradel e ngmo kirir el oltirakl a ulekrael el medung er a Mateus 18:15-17. (Monguiu.) Ngar er tia el bades e a Jesus a dimlak losaod el kirel a di beot el ‘klengit.’ Kede mekerang e medengei? E le ngdilu el kmo, a lsekum ngike el mlo mekngit a di diak lekengei el obult, alta e ngike el chad, me a relmuut el bebil, me a remechuodel er a ongdibel a mla mengedecheduch er ngii, e a omerelled el mo er ngii a kirel el mo ua omerelled “el mor a re chad el diak loumera er a Dios ma lechub e ng chad er omelai el tax.” Me chelecha el taem e tiang a belkul a kmo ngkirel el mesuld a ngklel. A ‘klengit’ el lulsaod a Jesus a uldimukl er ngii a tekoi el ua cheleblad el omeruul me a otuub, engdi ngdiak luldimukl er a laokreng, me a mengolchotaor, me a utekengel a mera el omengull, me a omengull el bleob el chelid. E le chouaika el oberaod el klengit a kmal kirir a remechuodel el mo medengei e mo sumechokl.

A lsekum ngsoad el meruul a budech el obengkel a odam er kid, e nglocha mo kired el mengedecheduch er ngii el betok el taem (Momes er a parakurab 15)

15 A Jesus a milskid tia el ulekrael me ngmo sebeched el oba bltikerreng el ngosuir a odam er kid. (Mt. 18:12-14) Kede mekerang e oltirakl er ngii? (1) Ngkired el melasem el meruul a budech el obengkel a odam er kid, el di kid me ngii. E locha mo kired el mengedecheduch er ngii el betok el taem. Engdi kede mo mekerang a lsekum ngdiak el mesmechokl tia el mondai? (2) Ngkired el mengedecheduch er a odam er kid el obengkel a ta er a chad el medengelii a mui el omesodel tia el mondai, me a lechub e ngchad el meduch el omtab a tekoi. Me a lsekum ngkongei el rongesemiu, e “ke mla sumecheklii a tar kau.” Engdi a lsekum ngmla mo betok el taem el molasem el meruul a budech el obengkel e di diak el sebechel, e ngmocha kirem el (3) olengit a ngeso er a remechuodel.

16. Ngolechotel a ngerang a doltirakl er a ulekrael el lebilskid a Jesus?

16 Me nguaisei, engdi a oumesingd el mondai a sebechel el mesmechokl er a uchei er a debo er sel ongedei el tekoi el lulsaod er ngii a Jesus er a Mateus 18:15-17. Tiang a kmal melisiich er kid. E ngera me kede melekoi el uaisei? E le oumesingd el taem e a Kristiano a kongei el kmo ngmlo mekngit e sumechokl a telemellel a mekngit el omerellel. Me ngike el miltemall a rengul a kirel el ousubes er a odam er ngii me ngmo er ngii a budech er a delongelir. Me ngbleketakl el kmo, ngdiak el kired el di mereched el olengit er a remechuodel me lolengeseu el mesmechokl er a mondai er kid. Ngkired el omuchel el meruul aike el kot el eru el tekoi el lulsaod er ngii a Jesus, e kirel el ngar er ngii a bleketakl el olechotel a tekoi el dilubech.

17. Ngera el klengeltengat a bo dengai a lsekum kede melemolem el meruul a budech?

17 Me chelecha el dirkak bo demecherrungel e kede blechoel el melemall a rengrir a rebebil. A disaiplo el Jakobus a milluches el kmo: A “lsekum a chad a diak a tal le mecheuid er a omelekingel, e ng diak a telemellel e sebechel el di ngii el mtebechelii el tal chad.” (Jak. 3:2) Me sel ledubech a chetituokel el tekoi, e ngkired el mo er ‘sel tkul er bab el sebeched el nguu a budech.’ (Psa. 34:14) Me sel dolemolem el meruul a budech, e ngolekes er a deleuill er kid me a rudam me a rudos er kid, e dirrek el mo er ngii a kltarreng er a chelsel a ongdibel. (Psa. 133:1-3) E a ngaruchei, e kede mo melemolem el sechelil a Jehovah, el Dios “el uchul a budech.” (Rom 15:33) Mada, bo deblechoel el oba bltikerreng el meruul a budech.

^ [1] (parakurab 12) Tirkaikid a dirrek el uleba bltikerreng e meruul a budech: A Jakob a mirruul a budech er a delongelel ngii me a Esau (Gen. 27:41-45; 33:1-11); e a Josef a mirruul a budech el obengterir a rudam er ngii (Gen. 45:1-15); e a Gideon a mirruul a budech el obengterir a rechad er a Efraim. (Men. 8:1-3) Nglocha sebechem el melatk er a relmuut el bebil el ngar er a Biblia el mle meduch el meruul a budech.