1-3. (a) Hvad må vi altid være opmærksomme på? (b) Hvilke særlige udfordringer har de der lærer et nyt sprog, og hvilke spørgsmål afføder det? (Se indledningsbilledet).

JEHOVAS VIDNER er travlt optaget af at forkynde den gode nyhed “for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk”, sådan som det er forudsagt i Guds ord. (Åb. 14:6) Mange er gået i gang med at lære et nyt sprog. Nogle er missionærer, andre er på eget initiativ rejst til et land med større behov, og andre igen er begyndt at overvære møderne på et fremmed sprog i deres eget land. Er du en af dem?

² Som Guds tjenere må vi være opmærksomme på både vores egen og vores families åndelige sundhed. (Matt. 5:3) Nogle gange kan vores travle hverdag gøre det til en udfordring at finde tid til grundigt, personligt studium. Men for dem der tjener i et fremmedsproget distrikt, er der også nogle andre udfordringer.

³ De der har tilsluttet sig en fremmedsproget menighed, må selvfølgelig bruge kræfter på at lære et nyt sprog, men de må også sikre sig at de tager fast åndelig føde til sig. (1 Kor. 2:10) Hvordan kan de gøre det hvis de ikke fuldt ud forstår det  sprog der tales ved møderne? Og hvorfor er det vigtigt at forældre sikrer sig at Guds ord når ned i deres børns hjerte?

4. Hvad kunne true ens åndelighed? Nævn et eksempel.

⁴ Det kan true ens åndelige sundhed hvis man ikke kan forstå den undervisning man modtager ud fra Guds ord. I det femte århundrede f.v.t. lagde Nehemias mærke til at nogle af de jøder der var vendt tilbage fra Babylon, ikke havde lært deres børn hebraisk. (Læs Nehemias 13:23, 24). Eftersom disse børn ikke kunne forstå Skrifterne, havde de kun en løs tilknytning til Jehova og hans folk. – Neh. 8:2, 8.

5, 6. Hvad har nogle forældre måttet indse, og hvad har problemet været?

⁵ Nogle forældre der tjener i et fremmedsproget distrikt, har måttet indse at deres børns forhold til Jehova er blevet svagere. Fordi børnene ikke forstod alt hvad der blev sagt ved møderne, fik de ikke nok ud af undervisningen. Familiefaren Pedro, ^[1] der sammen med sin kone og børn flyttede fra Sydamerika til Australien, har sagt: “Når man taler om åndelige ting, bør hjertet og følelserne være med.” – Luk. 24:32.

⁶ Når vi læser noget på et andet sprog, er det ikke sikkert at det når vores hjerte på samme måde som hvis det var skrevet på vores eget sprog. Og de anstrengelser vi gør os for at kommunikere på et fremmed sprog, kan dræne os mentalt og åndeligt. Så samtidig med at vi bevarer vores ønske om at tjene i et fremmedsproget distrikt, er det vigtigt at vi bevarer vores åndelige sundhed. – Matt. 4:4.

7. Hvordan forsøgte babylonierne at presse Daniel til at antage deres kultur og religion?

⁷ Efter at Daniel og hans venner var blevet ført i eksil i Babylon, forsøgte man at assimilere dem, blandt andet ved at lære dem “kaldæernes skrift og tungemål” og give dem babyloniske navne. (Dan. 1:3-7) Det navn Daniel fik, ledte tankerne hen på Babylons hovedguddom, Bel. Kong Nebukadnezar prøvede tilsyneladende at få Daniel til at tro at Babylons gud var stærkere end jødernes Gud, Jehova. – Dan. 4:8.

8. Hvad hjalp Daniel til at bevare sin åndelige sundhed mens han boede i et fremmed land?

⁸ I Babylon blev Daniel tilbudt kongens fine mad, men han afslog at spise den, for han havde ‘besluttet i sit hjerte’ at han ikke ville overtræde Guds lov. (Dan. 1:8) Grunden til at han kunne holde sig åndeligt sund, var at han blev ved med at studere Skrifterne på sit eget sprog, hebraisk. (Dan. 9:2) Halvfjerds år efter at han var kommet til Babylon, var han stadig kendt ved sit hebraiske navn. – Dan. 5:13.

9. Hvilken virkning havde Guds ord på den der skrev Salme 119?

⁹ Den der skrev Salme 119, hentede også styrke i Guds ord. På et tidspunkt oplevede han at medlemmer af det kongelige hof talte dårligt om ham. (Sl. 119:23, 61) Men fordi han havde ladet Guds ord påvirke sine inderste følelser og tanker, havde han mod til at være anderledes. – Læs Salme 119:11, 46.

10, 11. (a) Hvad bør være vores mål når vi studerer Guds ord? (b) Hvordan kan vi nå vores mål med at studere? Forklar med en illustration.

¹⁰ Selvom vi kan have meget travlt på  grund af opgaver i menigheden og verdsligt arbejde, må vi alle tage os tid til at studere personligt og som familie. (Ef. 5:15, 16) Målet skal dog ikke bare være at komme igennem et vist antal sider eller at forberede kommentarer til møderne. Vores primære mål er at få Guds ord ned i vores hjerte og styrke vores tro.

¹¹ For at nå det mål må vi, når vi studerer, finde balancen mellem at fokusere på andres behov og at dække vores eget åndelige behov. (Fil. 1:9, 10) Faktum er nok at vi ikke altid overvejer hvordan vi selv kan få gavn af stoffet når vi forbereder os til forkyndelsen, til menighedens møder eller til at holde et indlæg. Tænk på en kok. Han smager selvfølgelig på den mad han serverer for andre. Men hvis han vil holde sig sund og rask, er det ikke nok med disse små smagsprøver. Han må sørge for at tilberede sunde og nærende måltider til sig selv. På lignende måde må vi tage næring til os i form af åndelig mad der dækker vores personlige behov.

12, 13. Hvorfor synes mange at det er en hjælp at studere Bibelen på deres eget sprog?

¹² Mange der tjener i et fremmedsproget distrikt, har stor gavn af jævnligt at studere Bibelen på deres “eget sprog”. (Apg. 2:8) Selv missionærer er opmærksomme på at det de hører på et fremmed sprog ved møderne i deres tildelte distrikt, ikke er nok til at holde dem åndeligt stærke.

¹³ Alain, der begyndte at lære persisk for otte år siden, fortæller: “Når jeg forbereder mig til møderne på persisk, har jeg tendens til at fokusere på selve sproget. Fordi min hjerne er optaget af noget teoretisk, kommer de åndelige ting jeg læser om, ikke altid ned i mit hjerte.  Derfor sætter jeg regelmæssigt tid af til at studere Bibelen og andre publikationer på mit eget sprog.”

14. Hvad skal forældre sikre sig, og hvorfor?

¹⁴ Kristne forældre må sikre sig at deres børn forstår det de lærer ud fra Guds ord, og at det når ned i deres hjerte. Efter at have tjent i et fremmedsproget distrikt i godt tre år gik det op for Serge og Muriel at deres søn på 17 ikke længere var glad for møderne og tjenesten. Muriel fortæller at han før i tiden havde elsket at forkynde på sit eget sprog, fransk, og at de kunne mærke at han var træt af at skulle forkynde på et andet sprog. “Da vi indså at vores situation havde hindret vores søn i at gøre åndelige fremskridt,” fortæller Serge, “besluttede vi at flytte tilbage til vores gamle menighed.”

15. (a) Hvad kan hjælpe forældre til at afgøre om de skal skifte menighed? (b) Hvilken tilskyndelse får forældre i 5 Mosebog 6:5-7?

¹⁵ Hvad kan hjælpe forældre til at afgøre om de skal flytte tilbage til en menighed hvor der tales det sprog som deres børn forstår bedst? For det første må de overveje om de virkelig har den tid og energi det kræver at hjælpe deres børn til at få et nært forhold til Jehova samtidig med at de lærer dem et nyt sprog. For det andet må de lægge mærke til om deres børn mangler interesse for åndelige aktiviteter eller for det fremmedsprogede distrikt de tjener i. Efter at have overvejet disse faktorer når forældrene måske frem til at det vil være bedst igen at tilslutte sig en menighed hvor børnenes eget sprog tales. Senere, når børnene har fået et nært personligt forhold til Jehova, vælger forældrene måske at vende tilbage til det fremmedsprogede distrikt. – Læs 5 Mosebog 6:5-7.

16, 17. Hvad har nogle forældre gjort for at hjælpe deres børn til at vokse åndeligt?

¹⁶ I andre tilfælde er forældrene nået frem til at det godt kan lade sig gøre at oplære børnene på deres modersmål samtidig med at de støtter en fremmedsproget menighed eller gruppe. Hvordan klarer de det? Charles og hans kone, der har tre piger på 9, 12 og 13 år, støtter en gruppe hvor der tales lingala. Han fortæller: “Vi besluttede at vores studium med børnene og vores teokratiske familieaften skulle foregå på vores modersmål. Men vi tager os også tid til forskellige lege på lingala og til at øve os på præsentationer, kommentarer og hilsner så de kan lære sproget samtidig med at de har det sjovt.”

¹⁷ Kevin, der er far til to piger på fem og otte år, sørger for at der bliver kompenseret for at pigerne ikke forstår alt det der kommer frem til møderne, der foregår på et fremmed sprog. Han siger: “Min kone og jeg studerer med hver af pigerne på deres modersmål, fransk. Derudover forsøger vi at overvære et fransk møde en gang om måneden, og vi udnytter ferierne til at overvære stævner på vores eget sprog.”

18. (a) Hvordan kan princippet i Romerne 15:1, 2 hjælpe forældre til at afgøre hvad der vil være bedst for børnene? (b) Hvilke forslag har andre forældre givet? (Se slutnoten).

¹⁸ Hver enkelt familie må finde ud af hvad der er bedst for børnenes åndelige sundhed. ^[2] (Gal. 6:5) Muriel, der blev omtalt tidligere, indrømmer at det var et offer for hende og hendes mand at forlade den fremmedsprogede menighed, men de gjorde det for at hjælpe deres søn åndeligt. (Læs Romerne 15:1, 2). Når Serge i dag ser tilbage, er han ikke i tvivl  om at de traf den rigtige beslutning. Han fortæller: “Efter at vi var kommet tilbage til den franske menighed, begyndte vores søn at live op igen rent åndeligt, og han blev døbt. I dag er han pioner. Han overvejer endda at vende tilbage til det fremmedsprogede distrikt!”

19, 20. Hvordan kan vi vise at vi elsker Guds ord?

¹⁹ I sin store kærlighed har Jehova sørget for at hans skrevne ord er blevet gjort tilgængeligt på mange hundrede sprog så “alle slags mennesker” kan “komme til nøjagtig kundskab om sandheden”. (1 Tim. 2:4) Han ved at mennesker bedre kan få dækket deres åndelige behov når de læser Bibelen på deres eget sprog.

²⁰ Uanset om vi tjener i et fremmedsproget distrikt eller ej, må vi alle sørge for at tage fast åndelig føde til os. Når vi regelmæssigt studerer Bibelen på det sprog der taler til vores hjerte, bevarer vi vores egen og vores families åndelige sundhed, og samtidig viser vi at vi har dyb værdsættelse af Guds ord. – Sl. 119:11.