Skip to content

Skip to table of contents

Molisiich er a Deleuill er Kau me a Jehovah Sel Mosiou el Ngar er a Ngodech el Beluu

Molisiich er a Deleuill er Kau me a Jehovah Sel Mosiou el Ngar er a Ngodech el Beluu

“A tekingem a bla ksichedekl er a renguk.”​—PSA. 119:11.

CHELITAKL: 142, 47

1-3. (a) Ngera el tekoi a kirel el mo kot el klou a ultutelel? (b) Ngera el omelsemai a lechelebangel tirke el mesuub er a ngodech el omelekoi? E tiang mo uchul a ngera el ker? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 CHELECHANG, e te ngar er ngii a rebetok el Sioning er a Jehovah el mechesang el oltaut er a ulaoch el olisechakl er a “bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi, ma beluu.” (Och. 14:6) Me kau, ke ta er tirke el mesuub a ngodech el omelekoi? A rebebil a mesiou el missionari, me a lechub e te olengeseu el omerk er a klumech er aike el beluu el ousbech a ngeso. E a rebebil a kuk mla omuchel el mo er a miting er aike el ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi el ngar er a belurir.

2 Me a rokui el mesiungel a Dios a kirir el melemolem el olekes er a deleuill er tir me a Jehovah, e dirrek el ngosuir a telungalek er tir el mo meruul er a osisiu el tekoi. (Mt. 5:3) A lebebil er a taem e kede kmal mo mechesang, me ngmo diak a temed el mesuub el di kid el tang. Engdi tirke el ngar er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi a lmuut el betok a tekoi el mo meringel er tir el meruul.

3 Me tirke el ngar er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi a dirk kirir el mesuub el mo medengelii tia el omelekoi, engdi ngdirrek el dirk kirir el mesuub er a bek el taem el kirel a tekingel a Dios. (1 Ko. 2:10) Me te mekerang e mo ungil medengei a tekoi el medung er a chelsel a ongdibel a lsekum e ngdiak lungil medengelii tia el omelekoi? E ngera me a Rekristiano el oungalek el mesiou er a beluu el melekoi a ngodech el omelekoi a kirir el kerekikl el osisecheklterir a rengelekir el mo olekes er a deleuill er tir me a Jehovah?

A TEKOI EL SEBECHEL TOMELLII A DELEUILL ER KID ME A JEHOVAH

4. Ngera sebechel el mo uchul a telemellel a deleuill er kid me a Jehovah? Ka mosaod.

4 A deleuill er kid me a Jehovah a sebechel el mo mechitechut a lsekum kede ngar er a beluu el melekoi a ngodech el omelekoi. A Nehemia er sera lluut el mo er a Jerusalem e ngmlo medengei el kmo a rebebil el ngalek a diak lodengei a tekoi er a Hebru. (Monguiu er a Nehemia 13:23, 24.) Tir el dimlak lodengei a tekoi er a Hebru a uchul me ngdiak lodengei a Tekingel a Dios, me a deleuill er tir me a Jehovah me a dirrek el rengellitel el chedal a mla mo mechitechut.​—Neh. 8:2, 8.

5, 6. Ngera te mla mtebengii a ruungalek el mesiou er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi? E ngera uchul?

5 A rebebil el oungalek el Kristiano el mesiou el ngar er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi a mla mtebengii el kmo, a deleuill er a rengelekir el obengkel a Jehovah a mechitechetong. E le ngdiak el sal lungil medengei a tekoi el medung er a temel a miting me ngdiak el sebechir el oltirakl ngii el tekoi. A Pedro, [1] el kiliei er a South America e millukl ngii me a telungalek er ngii el mo er a Australia a dilu el kmo: “Sel dosaod a Tekingel a Dios e ngkmal kirel aika el tekoi el mo rutechii a rengud me a uldesued.”​—Lk. 24:32.

6 Me sel donguiu a ngodech el bedengel a omelekoi e ngdiak el sal rutechii a rengud el ua sel donguiu el ngar er a tekinged. Ngdirrek el meringel er kid el melekoi a ngodech el omelekoi, el uchul me ngsebeched el mo mesaul a rengud el rullii el mo meringel er kid el mengull er a Jehovah. Me a lsekum e ngsoad el mesiou el ngar er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi, e ngkired el mo blak a rengud er ngii, e a osisiu el taem e ngkmal kired el mo blak a rengud el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah.​—Mt. 4:4.

TE ULEMEKERREU ER A DELEUILL ER TIR ME A JEHOVAH

7. Te milekerang a rechad er a Babilon e melasem el orrimel er a Daniel el mo oltirakl a siukang me a klechelid er tir?

7 Sel taem el Daniel me a resechelil a mlengai el mo blebaol er a Babilon, e a rechad er sel beluu a ulerrimel er tir el mo oltirakl a siukang me a klechelid er tir. Te ullisechakl er tir el mo “menguiu e meluches a tekoi er a Babilon” e millibech a ngklir el ngakl er a Babilon. (Dan. 1:3-7) Me a beches el ngklel a Daniel a Bel, el ngii a ngklel ngike el kot el ngarbab el chelid er a Babilon. Me ngsebeched el mtebengii el kmo, a King el Nebukadnesar a mle soal a Daniel a bo loumerang el kmo, a chelid er a Babilon a kuk mesisiich er a Dios er ngii el Jehovah.​—Dan. 4:8.

8. Ngmilekerang a Daniel e melemolem el melisiich er a deleuill er ngii me a Jehovah?

8 Ngar tia el beluu e te ulemsang a Daniel a betok el ungil el kall el kelel a king. Engdi ngii a “tilbir er a rengul” el mo melemolem el oltaut a llechul a Dios. (Dan. 1:8) Me ngmillemolem el mesuub a “chedaol babier,” el tekoi er a Hebru, e blak a rengul el olekes er a deleuill er ngii me a Jehovah alta e ngkiliei er a ngodech el beluu. (Dan. 9:2) Me ngar er a bekord el 70 el rak er a uriul, e a rechad a dirk ulemekedong er ngii er tia el ngklel el Daniel el ngakl er a Hebru.​—Dan. 5:13.

9. Ngmlo uangera uldesuel ngike el milluches er a Psalm 119 el kirel a Tekingel a Dios?

9 Ngike el milluches er a Psalm 119 a dirrek el mle kirel el outekangel er sel taem el rechedal a ngarbab el kerrekeriil a mlo omtok er ngii. Engdi ngmiltik a ngeso el okiu a Tekingel a Dios, me tiang a ngilsuir me ngmillemolem el ngodech a blekerdelel er a rechad. (Psa. 119:23, 61) Me a tekingel a Dios a mera el rirtechii a rengul me a uldesuel.​—Monguiu er a Psalm 119:11, 46.

MOLEMOLEM LOLEKES ER A DELEUILL ER KAU ME A JEHOVAH

10, 11. (a) Ngera moktek er kid a uchul me kede mesuub er a Tekingel a Dios? (b) Kede mekerang e otutii a moktek er kid? Ka momekesiu.

10 Alta e kede kmal mechesang er a betok el ngerecheled er a ongdibel me a urered, engdi kid el rokui a kired el oterekeklii a temed el mesuub el di kid el tang, e meruul er a omengull el telungalek er kid. (Efe. 5:15, 16) Ngsoad el mo ungil el mesuub el diak di dolasem el menguiu a betok el babier, me a lechub e di doruul a nger er kid er a miting. E le moktek er kid a soad el mecherei a Tekingel a Dios me ngmesmechokl er kid e melisiich er a klaumerang er kid.

11 Ngkirel el mo tabesul a uldesued er a tekoi me bo el sebeched el otaut a moktek er kid. Me sel dosuub e ngdiak di dolatk el kirel aike el lousbech a rebebil e ngdirrek el kired el melatk aike el dousbech. (Fil. 1:9, 10) Me sel dongetmokl er kid el mo oldingel, e mo er a miting me a lechub a cheldechedechad, e a tekoi el donguiu a locha diak doltaut er a klengar er kid. El ua tiang, a chad el meruul a kall alta ngmengarm a kall el loruul er a uchei er a lomesterir a rechad, engdi ngdiak el sebechel el melemolem a klengar er ngii el di okiu sel longarm aika el kall. A lsekum e ngsoal el melemolem el mesisiich a bedengel e ngkirel el blechoel el meruul a ungil el kelel el mo melisiich er ngii. Me ngdi osisiu, a lsekum e ngsoad el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah e ngkired el mesuub er a Biblia er a bek el taem. E a dmolech el rolel a omesuub a lmuut el smisichii a klaumerang er kid.

12, 13. Ngera me a rebetok a kongei el kmo, ngklou a lengesuir er tir sel losuub er a Biblia el ngar er a omelekingir?

12 Me a rebetok el mesiou el ngar er aike el beluu el ngodech a omelekoi er ngii a medengei el kmo, ngklou a lengesuir er tir sel losuub er a Biblia er a bek el taem el ousbech er sel omelekingir. (Rel. 2:8) Me a remissionari me te dirrek el medengei el kmo, a lsekum e ngsorir el melemolem el mesisiich a deleuill er tir me a Jehovah, e ngar er aike el kakerous el beluu e ngdiak el sebechir el di ultuil er aike el tekoi el lorrenges er a miting.

13 A Alain el mla mesuub er a tekoi er a Persia el bekord el 8 el rak a kmo: “Sel kungetmokl er ngak el kirel a miting el tekoi er a Persia, e ak blechoel el kerekikl el omtab er tia el omelekoi. Me ngak el mo mechesang er ngii a uchul me ngmo diak el sebechek el ngmai a klungiolek er a suobel el kusuub er ngii. Tiaikid a uchul me ak mla oterekeklii a temek el mesuub er a Biblia me a babilenged el ngar er a omelekingek.”

MDELEMII A KLEMERANG ER A RENGUL A NGELEKEM

14. A ruungalek, ngkirir el kerekikl er a ngerang? E ngera uchul?

14 A ruungalek el Kristiano a kirir el dolemii a klemerang er a rengrir a rengelekir. Ka molatk er a Serge me a bechil el Muriel el milsiou er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi el mlo betok er a 3 el rak. Te miltebengii el kmo a ngelekir el sechal el 17 a rekil a mla mo diak el soal el oldingel me a lechub e ngmo er a miting. Me a Muriel a kmo: “Ngchetil el mo oldingel e le ngdiak el soal el melekoi er a ngodech el omelekoi, engdi uchei e ngkmal mle soal e le ngmillekoi a tekoi er a France.” Me a Serge a kmo: “Me sera ki bo modengei el kmo tia el blekeradel a mla mo mengitechut er a ngelekam, e aki tilbir el lmuut el melukl el mo er sel dimla ongdibel er kemam.”

Mdelemii a klemerang er a rengul a ngelekem (Momes er a parakurab 14, 15)

15. (a) Ngera sebechel el ngosuterir a ruungalek el kirel a omelilt er tir el mo melodech er a ongdibel el lengar er ngii? (b) Ngera el ulekrael el medung er a Duteronomi 6:5-7 a ungil el kirir a ruungalek?

15 Ngera sebechel el ngosuterir a ruungalek el mo mesang el kmo, ngkirir el melukl el mo er sel ongdibel el melekoi er a omelekoi el lodengelii a rengelekir? A kot, e ngkirir el melatk el kmo ngar er ngii a temir me a klisichir el olisechakl er a rengelekir el mo betik a rengrir er a Jehovah, e dirrek el olisechakl er tir el mo melekoi er a ta er a bedengel a omelekoi. E a ongerung, e te locha mo mesang el kmo a rengelekir a mla mo chetirir el oldingel, e mo er a miting me a lechub e te mesiou el ngar er a ongdibel el ngodech a omelekoi er ngii. Aikang a tekoi el kirir a ruungalek el melatk er a uchei er a lolukl el mo er a ongdibel el melekoi a tekoi el lodengei a rengelekir. Me sel lemukeroul a kmes el deleuill er a rengelekir lobengkel a Jehovah, e seikid e nglocha mo sebechir tirka el oungalek er tir el melukl el mo er a ongdibel el melekoi er a ngodech el omelekoi.​—Monguiu er a Duteronomi 6:5-7.

16, 17. Ngera mla ngosuterir a rebebil el oungalek el mo ungil lolisechakl er a rengelekir el kirel a Jehovah?

16 A rebebil el oungalek a mla metik a ungil rolel e te olisechakl er a rengelekir el kirel a Jehovah el ngar er a omelekingir er sel taem el losiou el ngar er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi. A Charles el demerir a retedei el ngalek el redil el rekrir a ngar er a 9-13 a ngar er a ongdibel el melekoi er a omelekoi el Lingala. Ngdmu el kmo: “Aki tilbir el mo mesuub el telungalek e meruul er a omengull el telungalek er kemam el ngar er a tekingam. Engdi aki dirrek el melasem el mesuub e ousekool a klekool el ngar er a tekoi er a Lingala, me bo el sebechir el mesuub er tia el omelekoi e osisiu el taem e ngdmeu a rengrir el meruul er ngii.”

Bo leblak a rengum el mesuub er a omelekoi er sel ongdibel el mngar er ngii e monger er a temel a miting (Momes er a parakurab 16, 17)

17 A Kevin a demerir a reteru el redil el 5 me a 8 a rekrir. Ngblak a rengul el olisechakl er tir er a klemerang, e le ngdirkak bo lungil el medengelii a omelekoi el ngar er a ongdibel el tir el telungalek a mesiou er ngii. Me ngdmu el kmo: “Ngak me a bechik a mesuub el obengterir el ousbech er a tekoi er a France el ngii a tekoi el ki modengelii. Aki dirrek el rullii a turrekong er kemam el mo er a miting er a ongdibel el melekoi a tekoi er a France el kesengil e ngtang er a ta el buil, e dirrek el osiik a techall sel bo lulengellam e mo er aike el meklou el ongdibel el melekoi er a omelekoi el ki modengelii.”

18. (a) Ngmekerang a Rom 15:1, 2 e sebechel el ngosukau el mo ungil melilt a tekoi el moruul el kirir a rengelekem? (b) Ngera el ulekrael a losaod a rebebil el oungalek? (Momes a bebil el omesodel.)

18 Me ngbek el taem el kirel a telungalek el melilt aike el tekoi el mo uchul a klungiolir a rengelekir me a dirrek el deleuill er tir lobengkel a Jehovah. [2] (Gal. 6:5) A Muriel a mesaod el kmo, alta e ngii me a bechil a kmal mle sorir el mesiou er a ongdibel el melekoi er a ngodech el omelekoi, engdi te millukl me bo el sebechir el ngosuir a ngelekir el sechal el mekurulii a bltkil a rengul el mo er a Jehovah. (Monguiu er a Rom 15:1, 2.) Me chelechang e a Serge a kmal ulterekokl a rengul el kmo ngmle ungil a omelilt el lerirellii, me ngdmu el kmo: “Sel taem er aki molukl el lmuut el mo er a ongdibel el melekoi a tekoi er a France, e a ngelekam a mla mekurulii a deleuill er ngii me a Jehovah e mla metecholb. Me chelechang e ngmesiou el regular pioneer, e mla mo melatk el soal el melukl el mo er a ongdibel el melekoi a ngodech el omelekoi!”

A TEKINGEL A DIOS LEBO ER A RENGUM

19, 20. Kede mekerang e ochotii el kmo ngkmal betik a rengud er a Tekingel a Dios?

19 A Jehovah a kmal betik a rengul er a rokui el chad. Me ngmla kutmeklii a Biblia el ngar er a betok el dart el bedengel a omelekoi me bo el sebechir a “rokui el chad” el mo medengelii a klemerang. (1 Ti. 2:4) Ngmedengei el kmo, a deleuill er kid lobengkel a mo mesisiich sel donguiu er a Biblia el ngar er a omelekoi el dungil medengelii.

20 Me ngkmal kired el rokui el mo blak a rengud el melisiich er a deleuill er kid lobengkel a Jehovah. E sebeched el meruul er tiang el okiu sel dosuub er a Biblia el ngar er a omelekoi el dungil medengelii. Ngdirrek el mo sebeched el ngosuterir a rechad er a blid me te melemolem el olekes er a deleuill er tir me a Jehovah, e dirrek el mo sebeched el ochotii el kmo ngkmal betik a rengud er a Tekingel a Dios.​—Psa. 119:11.

^ [1] (parakurab 5) A bebil el ngakl a mlengodech.

^ [2] (parakurab 18) A lsoam el omes a omellach er a Biblia el sebechel el ngosuir a telungalek er kau, e momes er a suobel el dai er ngii a Raising Children in a Foreign Land​—The Challenges and the Rewards el ngar er a October 15, 2002, el The Watchtower.