Skip to content

Skip to table of contents

Mlokedong el Tuobed er a Ilkolk

Mlokedong el Tuobed er a Ilkolk

“[A Jehovah a] milkedongemiu el otebedemiu er a ilkolk el mor a mengasireng el llemesel.”​—1 PE. 2:9.

CHELITAKL: 43, 28

1. Mosaod a tekoi el dilubech er sel telemellel a beluu er a Jerusalem.

 NGAR er a rak er a 607 er a uchei er a Kristus, e a King Nebukadnesar II me a resoldau er ngii a mlo oumekemad er a Jerusalem. Me a Biblia a mesaod er ngii el kmo: “[A Nebukadnesar a] milkodeterir a re ngeasek el sechelengir er a saider el mo lmuut er tirkel mlar a Templo. Ng dimlak le chebteterir a re ngeasek el sechal ma lechub a re dirkak loilil el mekekerei el redil, el ka blo le chebteterir a rubak ma lechub a re mechuodel. . . . E silsebii a Templo, e ongkengkii a cheuotelel a Jerusalem, e sueseb a rokui el blil a king e tomall a rokui el mekreos el klalo.”​—2 Kr. 36:17, 19.

2. Ngera el uleklatk a ledillii a Jehovah el kirel a telemellel a Jerusalem? E ngera mo duubech el mo er a rechad er a Judea?

2 A rechad er a Jerusalem a dimlak el kirir el kibetiekl er sera lemetemall a belurir. E le reprofet er a Dios a milengelechel er tir el kmo a lsekum te di melemolem el oleiit a Llechul a Dios e te mo mengai el mo blebaol er a Babilon. Me a rebetok er tir a mo mad er a saider, e tirke el diak lemad a lengititerir el mo sibai er a Babilon el mo lmuut er a kodellir. (Jer. 15:2) Me ngmlo uangera klengar er tir el sibai? Me tia el blekeradel er a klsibai, ngmla ta el ledubech el mo er a Rekristiano? A lsekum ngmla ta el leduubech, e ngoingerang?

A TAEM ER A KLSIBAI

3. Ngera klekakerous er a klsibai er a Babilon me a klsibai er a Ekipten?

3 Me a tekoi el lulemlaoch a reprofet a mlo tmaut. Me ngulekiu a Jeremia, e a Jehovah a milengelechel er a rechedal el mo kongei er a klengar er tir el kuk mla mengodech a blekerdelel er a ledu el kmo: “Mteketek a [blimiu er a Babilon] e mkiei er ngii, e mruul a sers e mongang a dellemeliu. Mosiik a klungiolel sel beluu el kngilikemiu el mo kelebus er ngii, e moluluuch er a Dios el kirel ngii el beluu ele klungiolel a cho bo betik a klungioliu er ngii.” (Jer. 29:5, 7) Me tirke el ullengesenges er a Dios a kiliei el ungilbesul a klengar er tir. E a rechad er a Babilon a milechititerir me te meruul a urerir, e dirrek el mla er ngii a ilmeklir el omais a beluu el mo e mei. Tia el beluu er a Babilon a mle blil a betok el siobai er sel taem, e le ngbetok a llechukl el reksi el mesaod el kirir a rebetok el chad er a Judea el milsuub el mo meduch el omechar, e olterau a klalo, e dirrek el mlo ulsemuul er a betok el ureor er a chim. Me a rebebil er tir a kmal mlo merau. Me a klengar er tir el mle sibai er a Babilon a kuk mle ngodech er sel klsibai el lebla er ngii a rechad er a Israel er a beluu er a Ekipten er a betok el rak er a uchei.​—Monguiu er a Exodus 2:23-25.

4. Te rua techang a chilarm el teloi er a redimlak lolengesenges el chad er a Judea? E ngera uchul me ngdimlak el sebechir el mo cherrungel el oltirakl a rokui el Llach?

4 Me a rebebil er tirka el chad er a Judea a mle blak a rengrir el mesiungel a Dios. Engdi te dirrek el mle chuarm el di ua rokui el chad, e le templo me a olengetongel er a Jehovah a mla metemall me a reprist a dikea el sebechir el meruul er a urerir el oltirakl er a mera el rolel. Me ngmekera longull er a Jehovah? Te mlo er aike el sebechir el oltirakl a Llechul a Dios. Te mla er ngii a rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Dios el mlekelebus alta e ngdimlak a telemellir, engdi te dirrek el mlo chuarm el ua rebek el chedal tia el renged. El ua Daniel me a Sadrak me a Mesak me a Abednego el mle blak a rengrir el olengesenges a Llechul a Dios me ngdimlak lekengei el menga kall er a blil a king. Me a dirrek el Daniel a millemolem el blak a rengul el mengedecheduch er a Dios el okiu a nglunguuch. (Dan. 1:8; 6:10) Me nguaisei, engdi tir el dirk mle chederedall er a beluu el milengull a klsuul el chelid a uchul me ngdimlak lebeot er tirka el milengull er a Dios el mo cherrungel el oltirakl a rokui el Llechul a Dios.

5. A Jehovah ngmilsterir a rechedal a ngera el omelatk? E ngera me ngkmal ileakl a telbilel?

5 Me a rechad er a Israel, ngsebechir el lmuut el mo mengull er a Dios el oltirakl er sel mera el rolel? Ngar seikid el taem e nglocha dimlak el sebechir e le rechad er a Babilon a dimlak lekengei er a resibai er tir me bo lemimokl. Engdi Jehovah a tilbir el kmo a rechedal a mo mimokl. E a telbilel a Dios a di blechoel el mo tmaut!​—Isa. 55:11.

TE NGAR ER NGII A REBLEBAOL ER CHELECHANG?

6, 7. Ngera me ngklou a ultutelel el bo lemesmechokl a uldesued er chelechang?

6 Te ngar er ngii a Rekristiano er chelechang el mla chormii a osisiu el blekeradel el ble lechelebangel er ngii tirke el mlo blebaol er a Babilon? Ngmla mo betok el rak el babilenged a mesaod el kmo a remesiungel a Dios er chelechang a mlo blebaol er a Babilon el ulemuchel er a rak er a 1918, e mlo mimokl er a Babilon er sera rak er a 1919. Me nguaisei, engdi a omesodel el ngar tia el suobel me sel ongingil a mo smodii sel uchul me ngklou a ultutelel el kired el lmuut el mo ungil merriter.

7 Ka molatk er tiang: A Kloul Babilon a melutk el kirel a rokui el klsuul klechelid er tia el beluulechad. E a rechedal a Dios a dimlak bo lesibil a klsuul klechelid er sera rak er a 1918. Ngmera el tekoi, sel taem e a rengellitel a chilarm er a odechelakl, engdi a odechelakl el mlo er tir a oumesingd el mla er a kabelment, el dimlak el klsuul klechelid. E bleketakl el kmo a rengellitel a dimla omuchel el meleakl er tir er a klsuul klechelid er a kemanget el taem er a uchei er a Kot el Mekemedil a Beluulechad. Me alta e a rengellitel a mlukcharm er sel taem er a kot el mekemedil a beluulechad, engdi a ringel el lechilarm er ngii a oumesingd el mla er a kabelment el mo er tir, el diak el Kloul Babilon. Me tiang a ochotii el kmo a rechedal a Dios a locha dimlak bo leblebaol er a Kloul Babilon er sera 1918.

NGOINGERANG E A RECHEDAL A DIOS A MLE BLEBAOL?

8. Ngera dilubech er a uriul er a lemad a rechapostol? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

8 Ngar er a Pentekost er a rak er a 33, e a rebetok el telael el chad er a Judea me a rulebult el Chisentael a mlo ngellitel el ulekiu a chedaol reng er a Dios. Me tirka el beches el Kristiano a mlo “ngellitel el chad, el prist er a king, el chedal a Dios.” (Monguiu er a 1 Petrus 2:9, 10.) Tirka el apostol a mle kerekikl el omekerreu a ongdibel er a rechedal a Dios er seikid el taem el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er tir. Me nguaisei, engdi uriul er a lemad, e a rebebil er a rechad a ulemuchel el “omulak e mengetikaik er a ruumerang el mo oltirakl er tir.” (Rel. 20:30; 2 Th. 2:6-8) E a oumesingd er tirka el chad a mla er ngii a ngerechelir el milsiou el ua odam el oungerachel a ureor er a chelsel a ongdibel e dirrek el mlo mesiou el “sensei.” Me seikid e te omechelang el melisiich a uldesuir a redi chad, alta e a Jesus a dilu er a rulebengkel el kmo: “Kemiu el rokui a di odam.” (Mt. 23:8) Me tirka el ngarbab el chad a di millisiich a uldesuel a Aristotle me a Plato el uchul me a mera el osisecheklel a Tekingel a Dios a ua blo lak a klisichel, e tir a bai mlo melisiich a klsuul el osisechakl.

9. Msodii a rolel e a Renged er a Rom a kilengei el olengeseu er a rumtok a mera el osisechakl. E tiang ngmlo uchul a ngerang?

9 Ngar er a rak er a 313 er a uriul er a Kristus, e a Emperor Constantine er a beluu er a Rom a kilengei me ngmo er ngii a klechelid el lolisiich er ngii tirke el omtok a mera el osisechakl. Me ngulemuchel er seikid el taem e a ikelesia me a beluu a mlo dmak el meruul a sorir er a beluu. El ua tiang, ngar sel Counsel of Nicea e ngika el Constantine a mla er tia el miting er a re counsel e kilengei me a ngika el chad el ulemtok er a reprist el Arius a milengai el mo blebaol e le ngii el dimlak lekengei el kmo a Jesus a Dios. E a uriul e ngar cheungel a omengederederel a Emperor el Theodosius I e ngmilteketek a ikelesia er a Katolik el mo klechelid er a beluu er a Rom. Engdi a mera er ngii, a rumtok a mera el osisechakl a mla kongei el mo teloi er aike el klsuul klechelid er a rengedel a Rom el tir a chedal a Kloul Babilon. Me alta e a kekerei el ildois er a remera el Kristiano a mla er a tkurrebab el sebechir el mengull er a Dios, engdi ngua lekea klisichel a tekingir. (Monguiu er a Mateus 13:24, 25, 37-39.) Me tiaikid sel taem el tirka el Kristiano a mle blebaol er a Babilon!

10. Ngera rirelleterir a rechad el mo oumededenger a osisecheklel a ikelesia?

10 Ngar er aike el sesei el dart el rak er a uriul er a Kristus, e a rebetok el chad a dirk mle sebechir el menguiu er a Biblia el tekoi er a Grik me a Latin. Sei a uchul me ngmle sebechir el mesang a klekakerous er a Tekingel a Dios me a osisecheklel a ikelesia. Me sel taem el rebebil a suubii el kmo a osisecheklel a ikelesia a klsuul e te otngeklii. Engdi ngmle kdekudel el tekoi a lsekum te ouchais a uldesuir er a rebebil e le ngsebechel el mo uchul a kodellir.

11. Ngmilekerang e mo er ngii a klisichir a remengeteklel a ikelesia el mengedereder er a Biblia?

11 Me a cherengel a taem, e te di mlo kesai a melekoi a tekoi er a Grik me a Latin, e a remengeteklel a ikelesia a mle chetirir a lemoiuid a Tekingel a Dios. Me tiang a mlo uchul me te di mle mengeteklel a ikelesia me a rebebil el ngar er ngii a skulir a mle sebechir el menguiu e meluches. Me a ngii di el chad el mo omtok a osisecheklel a ikelesia a kmal mo meringel el obals. Me a reblak a rengrir el mesiungel a Dios a mle kirir el kerekikl me lak a mesterir sel bo lekldibel. Me a blekerdelir a kmal di ua blekeradel el dilubech er a Babilon el rengellitel el “prist er a king” a dimlak el sebechir el mengull el oltirakl er sel mera el rolel a omengull. E le Kloul Babilon a kmal dimlak lebesterir a techellir me longull er a Dios el oltirakl er sel mera el rolel!

NGOBEKETEKLA LLOMES

12, 13. Ngera eru el tekoi el uchul me a rechedal a Dios a mlo mimokl? Mosaod.

12 Me a remera el Kristiano, ngmo sebechir el mimokl el mengull er a Dios? Ngkmal sebechir! A kekerei el llomes a ulemuchel el obeketakl er a bekord el rak er a 1450 el ulekiu a eru el tekoi. Me a kot a sera lemeteketek a printing press el uluusbech er a movable type. A uchei er a lemeteketek tia el klalo, e ngkmal mle meringel a omerellel a Biblia. Me ngkmal di mle kesai a Biblia e kmal meringel a cheral. E a omesodel a kmo a meduch el chad a ousbech er a kesengil e ng 10 el buil el mo rullii a chimo el Biblia! Me a lmuut el tang, a klekedall el luluusbech el meruul er a Biblia el (vellum me a lechub a parchment) a kmal mle meringel a cheral. Engdi tia el printing press a ousbech a di babier me a chad el meduch el lorrael er ngii e otobed a 1,300 el llel a babier er a ta el sils!

A teketekel a printing press me a ruleba blekeu el oliuid er a Biblia a mlo uchul e a remera el Kristiano a mlo mimokl er a Babilon (Momes er a parakurab 12, 13)

13 E a ongerung, a sera letibir a rekesai el chad er a uchelel a 1,500 el rak el mo oliuid er a Tekingel a Dios. Me a rebetok er tir a mlo ocherur a kodall el oliuid er ngii. Me a remengeteklel a ikelesia a kmal mlo bekikl, e le te mle medengei el kmo ngsebechir a rechad el meluu er a Dios el mo ousbech er ngii el omtok er tir! Me sera lebo er ngii a Biblia, e a rechad a mlo menguiu er ngii, e mlo oker a ker el kmo: Ngar er a keskelel a Tekingel a Dios a mesaod el kirel a purkatorio? me a ocheraol el misang el kirir a rulekoad? me a pope me a cardinal? Me ngmlo uchul a klou el ngasecherreng er a rechedal a ikelesia. Te mlo omdasu el kmo ngera llemeltir el oker a ker er a remengeteklel a ikelesia! Me te mlo oldechelakl er tir. Me a resechal me a redil a mlukcharm a lsekum te oltngakl a osisecheklel a ikelesia, el bebil er ngii a mlengai a uchetemel er a osisecheklel a Aristotle me a Plato, el tir a kiliei er a uchei er a lemechell a Jesus Kristus. Me a remengeteklel a ikelesia a dilu ngkirir a rechad el mo okodall, e a beluu a uleldubech er tia el uldasu. E le ngmle sorir el omekdakt er a rechad me ngmo diak longuiu er a Biblia e loker a ker. Me tia el tekoi a mle sebechel el meketmokl, engdi te dirk mla er ngii a remekesai el uleba blekeu me ngdimlak bo lemedakt er a ulecheracheb er a Kloul Babilon. E le te mla mo medengelii a Tekingel a Dios e dirk sorir el mo medengei a lmuut el betok! Me ngmla meteketek a rolel e te mo mimokl er a klsuul klechelid.

14. (a) Te milekerang tirke el mle sorir el mesuub er a Biblia? (b) Msodii a klemeriarreng er a Brother Russell el kirel a klemerang.

14 Me a rebetok el mle semeriar er a Tekingel a Dios a chiliis el mo er a bebil beluu el dimlak a ultok el kirel tia el klemeriarreng er tir. Ngmle sorir el menguiu e mesuub e dirrek el ouchais aike el tekoi el bo lodengei el mo er a rebebil. Me ngar er a ta el beluu er a Merikel, e a Charles Taze Russell me a rebebil kldemel a ulemuchel el mesuub er a Biblia er a rak er a 1870. E a mle moktek er a Brother Russell a mle soal el mo medengei el kmo ngera el klechelid a olisechakl er a klemerang. Me ngmle kerekikl el omtab a osisecheklel a kakerous el klechelid, el uldimukl er aike el klechelid el diak el Kristiano el mo er a tekoi el losaod a Biblia. Me ngdi mle telkib e ngmlo mtebengii el kmo ngdiak a ta er aika el klechelid el cherrungel el oltirakl er a Tekingel a Dios. Me a ta el taem e ngmlo kldibel ngii me a remengeteklel a ikelesia el millatk el kmo ngmo sebechir tirka el chad el mo kongei er a klemerang el bla lebetik er ngii er a Biblia a Russell me a rekldemel, e dirrek el mo kongei el olisechakl er ngii el mo er a ongdibel er tir. Engdi tirka el chad a kmal dimlak lsorir. Me seikid e a Remesuub er a Biblia a mlo medengei el kmo: Ngkmal diak kirir el melemolem el teloi er a rechad el tir a di urrekodel a osisecheklel a klsuul klechelid.​—Monguiu er a 2 Korinth 6:14.

15. (a) Ngoingerang e a Rekristiano a mlo blebaol er a Kloul Babilon? (b) Ngera el ker a bo donger er a ongingil el suobel?

15 Me ngar tia el suobel e kede mla suubii el kmo a remera el Kristiano a mlo blebaol er a Babilon er a telkib er uriul er a lemad a rechapostol. Me nguaisei, engdi ngdirk betok a ker el kirel el monger: Kede mekerang e mo medengei el kmo a rengellitel a ulemuchel el meleakl er tir er a Kloul Babilon er a chelsel aike el rak er a 1914? A Jehovah, ngdiak ledeu a rengul el kirir a remesiungel e le ngmlo meringel er tir el meruul er a ureor er a berkel a klumech er sera Kot el Mekemedil a Beluulechad? Te ngar er ngii a rebebil er a rudam er kid er sel taem el kilengei el mo diak el Kristiano e urridii a kengei er a Jehovah? Me a lsekum a Rekristiano a mlengai el mo blebaol er a klsuul klechelid er a uriul er a lemad a rechapostol, e ngoingerang e te mlo mimokl? Aikang a kmal ungil el ker, e sebechel el monger er a ongingil el suobel.