Skip to content

Skip to table of contents

A Jesus a uleldingel er a delal a bechil a Petrus e ulemekungil er ngii.​—Mateus 8:14, 15; Markus 1:29-31

A Rekristiano el Tir a Mesiou, Ngdiak el Kirir el Bechiil?

A Rekristiano el Tir a Mesiou, Ngdiak el Kirir el Bechiil?

A BETOK el klechelid el meliuekl er a beluulechad, el ua Katolik, me aike el kakerous el bedengel a ikelesia er a Orthodox, me a Buddhism, me a lmuut el bebil a mengerechir er a remengeteklel a klechelid er tir el kmo ngdiak el kirir el bechiil. Me nguaisei, engdi a rebetok el chad a omdasu el kmo tiakid a uchul me ngkmal mla mo betok a chais el kirel a deleboes el omeruul el loruul a remengeteklel a klechelid.

Sei a uchul e ngmo er ngii a ker el kmo, A Biblia ngmelekoi el kmo a Rekristiano el tir a mesiou, ngdiak el kirir el bechiil? A bo dodengelii a nger er tiang, e a kot e ngkired el mo medengelii a uchelel tia el tekoi me a osengel a Dios el kirel.

OMESODEL EL NGAR ER A REKSI ER A KLECHELID

A babier el Encyclopædia Britannica a mesaod er a belkul tiang el kmo “ngchad el diak el bechiil me ngdiak loruul a durs er a chebechiil, e tia blechoel el mesaod el kirir a rechad el tir a mesiou me a lechub e ngar er ngii a ngerechelir er a ikelesia.” Ngar er a cheldechedechal el mo er a Roman Curia er sera rak er a 2006, e a Pope Benedict XVI a milsaod er tia el blekeradel el chad a diak el kirel el bechiil el kmo “ngsiukang el mla er ngii er a taem el kmeed er a temir a Rechapostol.”

Engdi a Rekristiano er a irechar a dimlak loruul er tia el tekoi. A apostol el Paulus el kiliei er a taem er a rekot el Kristiano a ulemeklatk er a ruumerang el kirir a rechad el olisechakl a “diak le meral osisechakl” e melekoi el kmo ng “mekull a re chad a bo le bechiil.”​—1 Timothy 4:1-3.

Tia el osisechakl a mlo tedebechel aike el llach er a klechelid er a Rekristiano er a bekord el 100 el rak er a uriul er a Kristus. Me a doltirakl er a babier el Celibacy and Religious Traditions, e tia mle “oltirakl er a beches el uldasu el mla er a ngii er a Renged er a Rom el kmo a tekoi er a durs a mle mekngit.”

Me a betok el dart el rak er a uriul, e a cheldebechel er a ikelesia me tirke el leko te Badre a millisiich er tia el uldasu el kmo ngdiak el kirir a remengeteklel a klechelid el bechiil. Te ulemdasu el kmo a tekoi er a durs a dimlak el klikiid e millemall a urerir tirka el mesiou er a ikelesia. Nguaisei engdi a Encyclopædia Britannica a melekoi el kmo “ngar er a chelsel aike el rak er a 900 e a rebetok el prist me a rebisob a mle bechiil.”

Tia el llach a dirrek el lullisiich er ngii aike el Lateran Councils er a 1123 me a 1139 el mla er ngii er a Rom, e dirk osisecheklel a Ikelesia er a Katolik el me lmuut er chelechang. Ngokiu tia el tekoi, e a ikelesia a melemolem el olab a klisiich me a udoud me a reprist el mle bechiil a diak el sebechir el olab a klalo er a ikelesia el omesterir a rengelekir.

ULDESUEL A DIOS EL KIREL

A uldesuel a Dios el kirel tia el tekoi a bleketakl el ngar er a Tekingel el Biblia. Ngar tiang e kede menguiu a tekingel a Jesus el kirir tirke el di uai ngii el diak el bechiil “el Rengedel a eanged a uchul.” (Mateus 19:12) A apostol el Paulus a dirrek el millisiich er a Rekristiano el mo oukerebai er ngii el dimlak bo el bechiil el “kirel a Ebangkelio.”​—1 Korinth 7:8; 9:23.

Nguaisei, engdi a Jesus me a Paulus a dimlak lollach er tirke el mesiou me lak bo el bechiil. A Jesus a dilu el kmo “tial osisechakl a diak le bor a re bek el chad.” E a Paulus er sera loluches el kirir “tirkel ekebil el dirkak bo le bechiil” e ngdilu el kmo: “Ng diak a llechul a Rubak el bla knguu el kirir, mak mo dmu di uldesuek.”​—Mateus 19:11; 1 Korinth 7:25.

A Biblia a dirrek el mesaod el kmo a rebetok el Kristiano er a irechar el tir a milsiou a mle bechiil, e a uldimukl er tir a apostol el Petrus. (Mateus 8:14; Markus 1:29-31; 1 Korinth 9:5) Ngdirrek el kmal mle klou a deleboes el omeruul er a Rom er tia el taem, me a Paulus a milluches el kmo a lsekum e ngar ngii a Kristiano el mesiou e bechiil, e ngkirel el “di ta bechil” me a “re ngelekel a mengull er ngii e orrenges a tekingel.”​—1 Timothy 3:2, 4.

Me tia diak el belkul a kmo ngdiak a durs er a chebechiil e le Biblia a bleketakl el melekoi el kmo, “a sechal a kirel el olengesenges er a bechil e mo obengkel.” Me a rekaubuch el chad a diak el kirir el ‘mengreos er a tekoi er a chebechiil er a delongelir.’ (1 Korinth 7:3-5) Me nguaisei, a Rekristiano el tir a mesiou a sebechir el bechiil.

KIREL A UNGIL CHAIS

Me a lsekum e ngsebechir a remesiou el mo bechiil, e ngera uchul me a Jesus me a Paulus a millisiich er a klsobiall? E le chad el diak el bechiil a ngar er ngii a klou el techellel el mo menglou er a omesiungel. A remesobil a dirrek el betok a sebechir el meruul e le ngdiak a mengesang er tir el uai tirke el bechiil.​—1 Korinth 7:32-35.

Ka molatk er a David, el chilitii a kmal ungil el urerel er a beluu er a Mexico City e millukl el mo er a Costa Rica el mo olisechakl er a rechad el kirel a Biblia. Me a David ngmlo sebechel el meruul er tiang? Ngmelekoi el kmo: “Chochoi, alta ngmle meringel er ngak a mo smau er a beches el rolel a klengar, engdi ngmle telkib el beot e le ngdimlak a kusiou er ngii.”

A Claudia, el mesobil el Kristiano, el mla melukl el mo er a kakerous el beluu el ousbech er a ruumerk er a klumech a melekoi el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk sel kusiou er a Dios. Ngkmal melisiich er a klaumerang er ngak me a deleuill er ngak me a Dios sel kumes er a rolel a lomekerreu er ngak.”

“A obechiil me a lak, engdi ngmo dmeu a rengum sel obsa Jehovah el Dios sel kot el ungil er kau.”​—Claudia

Ngsebeched el melemolem el dmeu a rengud alta ngdiak debechiil. A Claudia a dochelii el kmo: “A obechiil me a lak, engdi ngmo dmeu a rengum sel obsa Jehovah el Dios sel kot el ungil er kau.”​—Psalm 119:1, 2.