Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tetragrammet, Guds hellige navn, Jehova, skrevet med hebraiske bogstaver, læst fra højre til venstre

Et lille hebraisk bogstav kan give os stor tillid

Et lille hebraisk bogstav kan give os stor tillid

Kan vi virkelig være sikre på at alle Guds løfter vil blive opfyldt? Jesus var overbevist om at de ville blive opfyldt, og gennem sin undervisning styrkede han andres tro på det. Tænk engang på en illustration han kom med i Bjergprædikenen. Den er nedskrevet i Mattæus 5:18: “Jeg skal sige jer en sandhed, at snarere vil himmel og jord forsvinde end så meget som det mindste bogstav eller en lille del af et bogstav vil forsvinde fra Loven og ikke alt finde sted.”

Det mindste bogstav i det hebraiske alfabet er י (jōdh), der er det første bogstav i tetragrammet, Guds hellige navn, Jehova. * Det var ikke blot ordene og bogstaverne i Guds lov de skriftlærde og farisæerne betragtede som meget betydningsfulde, men også hver “lille del af et bogstav”.

Jesus sagde at det var mere sandsynligt at himlen og jorden ville forsvinde end at selv den mindste detalje i Loven ikke ville blive opfyldt. Men i Skrifterne bliver vi forsikret om at den bogstavelige himmel og jord vil eksistere til evig tid. (Salme 78:69) Så med denne bemærkelsesværdige udtalelse viste Jesus at selv den mindste detalje i Loven vil gå i opfyldelse.

Er Jehova interesseret i de små detaljer? Ja, bestemt. For eksempel fik israelitterne besked på at de ikke måtte brække nogen af knoglerne på påskelammet. (2 Mosebog 12:46) Det var måske nok en lille detalje, og israelitterne forstod sikkert ikke engang hvorfor de ikke måtte gøre det. Men Jehova vidste at denne lille detalje var en profeti om at Messias ikke ville få brækket en eneste af sine knogler da han blev pælfæstet. – Salme 34:20; Johannes 19:31-33, 36.

Hvad er det Jesus’ ord lærer os? At vi også kan være fuldstændigt sikre på at alle Jehovas løfter vil blive opfyldt – ned til mindste detalje. Ja, et lille hebraisk bogstav kan give os stor tillid!

^ par. 3 Det mindste bogstav i det græske alfabet er ι (iōta), og det svarer tilsyneladende til det hebraiske י (jōdh). Fordi Moseloven oprindeligt blev skrevet og overleveret på hebraisk, var det sikkert det hebraiske bogstav Jesus havde i tanke.