1. (a) Hvad havde Jefta og Hanna tilfælles? (Se indledningsbillederne). (b) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på i denne artikel?

DOMMEREN Jefta var en modig fører og en dygtig kriger. Elkanas kone Hanna var en ydmyg kvinde der passede hjemmet. Både Jefta og Hanna tilbad Jehova, men der var også noget andet de havde tilfælles. De aflagde begge et løfte til Gud, som de samvittighedsfuldt indfriede. Mænd og kvinder der vælger at aflægge løfter til Jehova i dag, kan lære meget af deres gode eksempel. I den forbindelse vil vi se nærmere på følgende spørgsmål: Hvad er et løfte? Hvor alvorligt er det at aflægge et løfte til Gud? Og hvad kan vi lære af beretningerne om Jefta og Hanna?

2, 3. (a) Hvad er et løfte? (b) Hvad siger Bibelen om det at aflægge løfter til Gud?

² I Bibelen bruges ordet “løfte” om det at man højtideligt lover Gud at man vil udføre en bestemt handling, give en gave, indtræde i en form for tjeneste eller afholde sig fra visse ting. Man aflægger et løfte af egen fri vilje, altså frivilligt. Ikke desto mindre er et løfte helligt og bindende i Guds øjne og har samme vægt som en ed, en svoret erklæring om at man vil gøre eller ikke gøre noget bestemt. (1 Mos. 14:22, 23; Hebr. 6:16, 17) Bibelen viser tydeligt at man ikke skal tage let på det at aflægge løfter til Gud.

 ³ I Moseloven stod der: “I det tilfælde at en mand aflægger et løfte til Jehova eller med en ed sværger at ville forpligte sin sjæl ..., må han ikke bryde sit ord. Han skal handle efter alt hvad der er gået ud af hans mund.” (4 Mos. 30:2) Senere skrev Salomon under inspiration: “Når du aflægger et løfte til Gud, så tøv ikke med at holde det, for Han har ikke behag i tåber. Hvad du lover, skal du holde.” (Præd. 5:4) Jesus bekræftede alvoren af at aflægge løfter da han sagde: “Der blev sagt til dem der levede i gamle dage: ‘Du må ikke aflægge en ed uden at holde den, men du skal indfri dine løfter til Jehova.’” – Matt. 5:33.

4. (a) Hvor alvorligt må vi tage det at aflægge et løfte til Gud? (b) Hvad vil vi se på angående Jefta og Hanna?

⁴ Når vi aflægger et løfte til Gud, er det altså noget vi må tage meget alvorligt. Om vi holder vores løfter, har direkte indflydelse på om Jehova kan godkende os. David skrev: “Hvem kan gå op på Jehovas bjerg, og hvem kan stå frem på hans hellige sted? Den ... der ikke har brugt Min [Jehovas] sjæl til noget som er uden værdi, og ikke har svoret med svig.” (Sl. 24:3, 4, fdn.) Hvilket løfte aflagde Jefta og Hanna hver især? Og var det let for dem at holde deres løfte?

5. Hvad lovede Jefta, og hvad skete der?

⁵ Jefta aflagde et løfte da han stod over for at skulle i krig mod ammonitterne, der undertrykte Guds folk. (Dom. 10:7-9) Han ønskede inderligt at vinde kampen og lovede højtideligt Jehova: “Hvis du virkelig giver Ammons sønner i min hånd, så skal hvem som helst der kommer ud af mit hus’ døre for at møde mig når jeg vender tilbage i fred fra Ammons sønner, tilhøre Jehova.” Hvad skete der? Israelitterne vandt kampen, og da Jefta vendte hjem, var det hans elskede datter der kom ham i møde. Det var altså hende der skulle “tilhøre Jehova”. (Dom. 11:30-34) Hvad kom det til at betyde for hende?

6. (a) Hvorfor var det ikke let for Jefta og hans datter at indfri det løfte han havde givet Gud? (b) Hvad viser 5 Mosebog 23:21, 23 og Salme 15:4 om det at aflægge løfter?

⁶ For at opfylde sin fars løfte måtte Jeftas datter nu tjene ved Jehovas helligdom på fuld tid. Var det et overilet løfte Jefta havde aflagt? Nej, han må have været klar over at hans datter kunne være den første der kom ham i møde. Alligevel var det en følelsesmæssigt svær situation for Jefta og hans datter. Da Jefta så hende, “sønderrev han sine klæder” og gav udtryk for stor sorg. Og hans datter ‘græd over sin jomfrustand’. Hvorfor reagerede de som de gjorde? Jefta havde ingen sønner, og hans eneste datter ville nu aldrig kunne gifte sig og få børn. Der var altså ingen til at videreføre slægten. Men de vidste begge at der var noget der var vigtigere. Jefta sagde: “Jeg har selv åbnet min mund over for Jehova, og jeg kan ikke vende om.” Og hans datter sagde: “Gør med mig sådan som det er udgået af din mund.” (Dom. 11:35-39) Disse to loyale tjenere for Jehova kunne ikke drømme om at bryde et løfte der var givet til den almægtige Gud, heller ikke selvom det havde store personlige omkostninger for dem at holde det. – Læs 5 Mosebog 23:21, 23; Salme 15:4.

7. (a) Hvilket løfte aflagde Hanna, og hvorfor? Hvordan gik det? (b) Hvilken betydning fik Hannas løfte for Samuel? (Se fodnoten).

⁷ Hanna aflagde også et løfte til Jehova i en svær tid i sit liv. Hun var dybt  ulykkelig fordi hun ikke kunne få børn og konstant blev chikaneret. (1 Sam. 1:4-7, 10, 16) I bøn udøste hun sit hjerte for Gud og lovede: “Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød og huske mig, og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.” * (1 Sam. 1:11) Jehova lyttede til Hanna, og året efter fik hun en søn, Samuel. Hanna var jublende glad. Men hun glemte ikke det løfte hun havde givet Gud. Da hendes lille dreng blev født, sagde hun: “Jeg har bedt Jehova om ham.” – 1 Sam. 1:20.

8. (a) Hvorfor var det ikke let for Hanna at holde sit løfte? (b) Hvordan minder ordene i Salme 61 os om Hannas gode indstilling?

⁸ Så snart den lille Samuel ikke blev ammet længere, måske da han var omkring tre år, gjorde Hanna præcis som hun havde lovet Gud. Hun tog sin søn med til ypperstepræsten Eli ved teltboligen i Silo og sagde: “Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig, det jeg bad ham om. Og jeg har til gengæld lånt ham til Jehova; alle de dage han er til, er han et lån til Jehova.” (1 Sam. 1:24-28) Fra da af ‘voksede drengen Samuel op hos Jehova’. (1 Sam. 2:21) Hvad betød det for Hanna? Hun elskede sin lille dreng, og nu ville hun nærmest gå glip af hele hans barndom. Hvor må hun have længtes efter at kramme ham, lege med ham og tage sig af ham – at være en del af hans hverdag og opleve de skønne øjeblikke som enhver mor glæder sig over. Men Hanna fortrød ikke at hun havde holdt sit løfte til Gud. Hendes hjerte ‘jublede af glæde over Jehova’. – 1 Sam. 2:1, 2; læs Salme 61:1, 5, 8.

9. Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

⁹ Det er virkelig en alvorlig sag at aflægge et løfte til Gud. Men hvad med os der lever i dag? Hvilke løfter kan vi som kristne aflægge? Og hvor vigtigt er det at vi holder vores løfter?

10. Hvad er det vigtigste løfte man kan aflægge, og hvad indebærer det?

¹⁰ Det allervigtigste løfte man kan aflægge, er indvielsesløftet til Jehova. I en personlig bøn lover man Gud at man vil tjene ham for evigt uanset hvad. Som Jesus udtrykte det, ‘siger man nej til sig selv’ – man lover at man vil lade Guds vilje komme før ens egne ønsker. (Matt. 16:24) Fra den dag vi aflægger dette løfte, “tilhører vi Jehova”. (Rom. 14:8) Vores indvielsesløfte må tages meget alvorligt, og vi bør have det ligesom salmisten der sagde: “Hvad skal jeg give Jehova til gengæld for alle hans velgerninger mod mig? Mine løfter til Jehova vil jeg indfri, ja, foran hele hans folk.” – Sl. 116:12, 14.

11. Hvad skete der den dag du blev døbt?

¹¹ Har du indviet dig til Jehova og vist det offentligt ved at lade dig døbe i vand? Hvis du har det, har du truffet en fantastisk beslutning. Prøv engang at tænke tilbage på den dag du blev døbt. Foran øjenvidner blev du spurgt om du havde indviet dig til Jehova og var indforstået med at du “ved din indvielse og dåb bekender dig som et af Jehovas Vidner der tjener sammen med den organisation Gud leder ved sin ånd”. Dine bekræftende svar på dåbsspørgsmålene var en offentlig bekendelse af at du uden forbehold  havde viet dit liv til Jehova, og viste at du var kvalificeret til at blive døbt som en af hans ordinerede tjenere. Du må virkelig have gjort Jehova glad!

12. (a) Hvilke spørgsmål er det vigtigt at stille sig selv? (b) Hvilke egenskaber opfordrede Peter kristne til at arbejde på?

¹² Dåben er dog kun en begyndelse. Vi må blive ved med at leve op til vores indvielsesløfte og tjene Gud trofast. Det vil derfor være klogt at vi spørger os selv: ‘Er jeg vokset åndeligt siden min dåb? Tjener jeg stadig Jehova af hele mit hjerte? (Kol. 3:23) Beder jeg ofte til Jehova? Læser jeg i Bibelen hver dag? Kommer jeg regelmæssigt til møderne? Er jeg med i forkyndelsen så ofte som muligt? Eller har jeg mistet noget af gejsten?’ Apostlen Peter advarede om at man kan blive uvirksom, og forklarede at det kan undgås hvis man bliver ved med at føje kundskab, udholdenhed og gudhengivenhed til sin tro. – Læs 2 Peter 1:5-8.

13. Hvad må en indviet og døbt kristen gøre sig klart?

¹³ Når man har aflagt et indvielsesløfte til Gud, kan det ikke trækkes tilbage.  Hvis en kristen på et tidspunkt bliver træt af at tjene Jehova eller af at leve som kristen, kan han ikke pludselig påstå at han aldrig virkelig var indviet til Gud, og at hans dåb var ugyldig. * Vedkommende har på enhver måde tilkendegivet at han var indviet til Gud, og han vil derfor skulle stå til ansvar over for Jehova og menigheden hvis han begår alvorlige synder. (Rom. 14:12) Vi ønsker bestemt ikke at være som dem der havde ‘forladt deres første kærlighed’. I stedet vil vi gerne have at Jesus skal kunne sige til os: “Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, og jeg ved at dine sidste gerninger er flere end de første.” (Åb. 2:4, 19) Ja, lad os gøre alt hvad vi kan, for at leve op til vores indvielsesløfte og på den måde glæde Jehova.

14. Hvilket løfte har næststørst betydning, og hvorfor?

¹⁴ Det løfte der har næststørst betydning, er ægteskabsløftet. Hvorfor? Fordi ægteskabet er helligt. Ved en vielse aflægger bruden og brudgommen begge et løfte foran Gud og alle tilstedeværende. De lover at de vil elske, værne om og respektere hinanden, og at de vil gøre det “i overensstemmelse med Guds lov for kristne [ægtemænd og hustruer] som den udtrykkes i Bibelen, så længe [de] begge lever”. I andre tilfælde er det måske ikke præcis den formulering der bruges, men parret aflægger stadig et løfte foran Gud. Efter at de har aflagt løftet, bliver det bekendtgjort at de er mand og hustru, og det er meningen at de skal være bundet til hinanden resten af deres liv. (1 Mos. 2:24; 1 Kor. 7:39) Som Jesus sagde: “Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad” – hverken manden, hustruen eller nogen anden. Et par der bliver gift, må derfor gå ind i ægteskabet med den indstilling at skilsmisse ikke er en mulighed. – Mark. 10:9.

15. Hvorfor må kristne ikke tillægge sig det syn på ægteskabet som mange i verden har?

¹⁵ Der er selvfølgelig ikke noget ægteskab der er perfekt, for alle ægteskaber består af to ufuldkomne mennesker. Derfor siger Bibelen også at de der er gift, indimellem “vil få trængsel i kødet”, eller komme ud for nogle vanskeligheder. (1 Kor. 7:28) Desværre er der mange i verden der tager alt for let på ægteskabsløftet. Når der opstår problemer i deres forhold, giver de hurtigt op og forlader deres ægtefælle. Men sådan reagerer en der ønsker at følge Bibelen, ikke. Det at bryde et ægteskabsløfte svarer til at lyve over for Gud, og Gud hader løgnere! (3 Mos. 19:12; Ordsp. 6:16-19) Paulus skrev: “Er du bundet til en hustru? Hold op med at søge at blive fri.” (1 Kor. 7:27) Det kunne han skrive fordi han vidste at Jehova hader skilsmisse baseret på selviskhed og troløshed. – Mal. 2:13-16.

16. Hvad siger Bibelen om skilsmisse og det at forlade sin ægtefælle?

¹⁶ Jesus gjorde det klart at den eneste situation hvor der er bibelsk grundlag for skilsmisse, er når en ægtefælle begår ægteskabsbrud og den uskyldige part vælger ikke at tilgive vedkommende. (Matt. 19:9; Hebr. 13:4) Hvad siger Bibelen så om det at forlade, eller flytte fra, sin ægtefælle uden at der er tale om skilsmisse? Også her er vejledningen meget klar. (Læs 1 Korinther 7:10, 11).  Bibelen nævner ikke noget der kan danne grundlag for at man forlader sin ægtefælle. Der er dog visse situationer som nogle kristne har betragtet som en grund til at gå fra deres ægtefælle, for eksempel hvis deres liv eller åndelige helbred var i alvorlig fare på grund af en voldelig eller frafalden ægtefælle. *

17. Hvordan kan kristne få et ægteskab der holder?

¹⁷ Når et ægtepar søger hjælp hos de ældste på grund af problemer i ægteskabet, vil det være godt at de ældste spørger dem om de for nylig har set filmen Hvad er ægte kærlighed? og sammen studeret brochuren En lykkelig familie – hvordan? Disse redskaber fremhæver bibelske principper der har hjulpet mange til at få et stærkere ægteskab. Et par har sagt: “Efter at vi har studeret brochuren, er vores ægteskab lykkeligere end nogensinde.” En søster hvis ægteskab var ved at gå i stykker efter 22 år, har sagt: “Vi er begge to døbt, men vi var bare vidt forskellige følelsesmæssigt. Filmen kom lige i rette tid! Nu har vi det meget bedre sammen.” Er du gift? Så gør alt hvad du kan, for at følge Jehovas principper i dit ægteskab. Det vil øge din glæde og hjælpe dig til at leve op til dit ægteskabsløfte.

18, 19. (a) Hvad har mange kristne forældre gjort? (b) Hvad indebærer det at være i særlig heltidstjeneste?

¹⁸ Var der også noget andet Jefta og Hanna havde tilfælles? Som følge af deres løfter fik deres børn mulighed for at tjene Jehova på en særlig måde. Både Jeftas datter og Hannas søn kom til at udføre hellig tjeneste ved teltboligen. Det betød at de fik et liv fyldt med mening og indhold. Mange kristne forældre i dag har tilskyndet deres børn til at begynde i heltidstjenesten og gøre deres tjeneste for Jehova til det centrale i deres liv. De der har gjort det, fortjener ros og opmuntring. – Dom. 11:40; Sl. 110:3.

¹⁹ På nuværende tidspunkt er der omkring 67.000 medlemmer af Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere. Nogle tjener på Betel, er i kredstjenesten eller arbejder med byggeri. Andre er specialpionerer, missionærer, lærere på skoler eller vedligeholder stævnehaller eller bygninger der bliver brugt til bibelskoler. De har alle aflagt et “Lydigheds- og fattigdomsløfte”, hvori de lover at udføre en hvilken som helst opgave de får tildelt til fremme af Guds riges interesser, at have en enkel livsstil og ikke at udføre verdsligt arbejde uden først at have fået tilladelse. Det er ikke personerne men deres opgaver der betragtes som noget særligt. De er fast besluttet på ydmygt at leve op til deres løfte så længe de er i særlig heltidstjeneste.

20. Hvad må vi gøre “dag efter dag”, og hvorfor?

²⁰ Hvor mange af de løfter vi har været inde på, har du aflagt over for Gud – et, to eller måske alle tre? Du forstår helt sikkert hvor stor betydning dine løfter har, og vil gøre alt for at holde dem. (Ordsp. 20:25) Hvis vi ikke holder ord over for Jehova og lever op til de løfter vi har givet, kan det få alvorlige konsekvenser. (Præd. 5:6) Så lad os ligesom salmisten ‘synge og spille til pris for Jehovas navn for evigt’ og være besluttet på at ‘indfri vores løfter dag efter dag’. – Sl. 61:8.