1, 2. (a) Hvilke tre åndelige skatte har Jehova givet os? (b) Hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

JEHOVA er den rigeste i hele universet! (1 Krøn. 29:11, 12) Samtidig er han meget gavmild, og vi er dybt taknemmelige for de åndelige skatte han har givet os del i, deriblandt Guds rige, forkyndelsesarbejdet og de dyrebare sandheder fra Bibelen. Men hvis ikke vi passer på, kunne vi fuldstændigt miste vores værdsættelse af disse skatte. Vi må blive ved med at minde os selv om hvor kostbare de er, og hele tiden forny vores kærlighed til dem. Som Jesus sagde: “Dér hvor jeres værdier er, dér vil jeres hjerte også være.” – Luk. 12:34.

² I artiklen her vil vi se nærmere på hvordan vi kan få og bevare en dyb værdsættelse af Riget, forkyndelsen og sandheden. Overvej undervejs om der er noget du kan gøre for at øge din kærlighed til disse åndelige skatte.

3. Hvad var købmanden i Jesus’ lignelse villig til at gøre for at få fat i den værdifulde perle? (Se indledningsbilledet).

³ Læs Mattæus 13:45, 46. Jesus fortalte en lignelse om en købmand der var på udkig efter smukke perler. I årenes løb  ville en sådan mand sikkert have købt og solgt perler i hundredvis, men nu havde han fundet perlen! Den var så smuk at bare synet af den fik hans hjerte til at hoppe af glæde! Uden tøven solgte han alt hvad han ejede, for at få fat i den. Den må virkelig have haft stor værdi i hans øjne.

4. Hvad vil vi gøre hvis vi sætter Guds rige lige så højt som købmanden satte perlen?

⁴ Hvad kan vi lære af Jesus’ lignelse? Guds rige er som den uvurderlige perle. Hvis Riget betyder lige så meget for os som perlen betød for købmanden, vil vi være villige til at ofre alt for at blive og forblive undersåtter i Guds rige. (Læs Markus 10:28-30). Læg mærke til hvordan to personer viste at de havde denne indstilling.

5. Hvordan viste Zakæus at han forstod hvor stor værdi Guds rige har?

⁵ Zakæus var en skatteopkræver på Jesus’ tid som havde skabt sig en formue ved at afpresse folk. (Luk. 19:1-9) Men en dag hørte han Jesus forkynde om Riget. Zakæus indså at han havde fundet noget der var af langt større værdi end materielle ting, og tog straks skridt til at ændre sit liv. Han udbrød: “Se! Halvdelen af hvad jeg ejer, Herre, giver jeg til de fattige, og hvad jeg end har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager giver jeg firdobbelt tilbage.” Zakæus gav villigt afkald på den rigdom han havde tilranet sig, og opgav jagten på materielle ting.

6. Hvilke store forandringer gjorde en kvinde, og hvorfor?

⁶ En kvinde vi kan kalde Rose, hørte for nogle år siden den gode nyhed om Riget. På det tidspunkt var hun i et lesbisk forhold og var leder af en organisation der kæmpede for homoseksuelles rettigheder. Da hun begyndte at studere Bibelen, fik hun øjnene op for betydningen af Guds rige og forstod at hun var nødt til at foretage gennemgribende forandringer i sit liv. (1 Kor. 6:9, 10) Hun besluttede at fratræde sin stilling i organisationen og at afbryde sit lesbiske forhold. I 2009 blev Rose døbt, og året efter begyndte hun som pioner. Hendes kærlighed til Jehova og hans rige var stærkere end hendes kødelige ønsker. – Mark. 12:29, 30.

7. Hvad må vi være på vagt over for?

⁷ Mange af os har gjort store forandringer for at kunne blive Rigets undersåtter. (Rom. 12:2) Men det betyder ikke at vi nu bare kan læne os tilbage. Vi må hele tiden være på vagt over for ting der kunne stjæle den plads Guds rige skal have i vores hjerte, deriblandt materialisme og umoralsk seksuelt begær. (Ordsp. 4:23; Matt. 5:27-29) For at hjælpe os til at bevare en dyb kærlighed til Riget har Jehova givet os en anden uvurderlig skat.

8. (a) Hvad mente Paulus da han beskrev forkyndelsen som en “kostbarhed i lerkar”? (b) Hvordan viste Paulus at han betragtede forkyndelsen som noget dyrebart?

⁸ Jesus har givet os til opgave at forkynde og lære folk om Guds rige. (Matt. 28:19, 20) En af dem der satte forkyndelsen meget højt, var apostlen Paulus. Han omtalte den særlige tjeneste han var blevet betroet, som en “kostbarhed i lerkar”. (2 Kor. 4:7; 1 Tim. 1:12) Vi ufuldkomne mennesker er blot som skrøbelige kar af ler. Men det budskab vi forkynder, kan føre til evigt liv for os selv og dem der lytter. I erkendelse af det  skrev Paulus: “Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.” (1 Kor. 9:23) Ja, Paulus var en flittig og ivrig forkynder. (Læs Romerne 1:14, 15; 2 Timoteus 4:2). Hans kærlighed til forkyndelsen hjalp ham til at holde ud i dette arbejde på trods af voldsom modstand. (1 Thess. 2:2) Hvordan kan vi vise at vi sætter forkyndelsen højt?

9. Hvordan kan vi vise at vi sætter forkyndelsen højt?

⁹ Paulus’ kærlighed til forkyndelsen kom blandt andet til udtryk ved at han udnyttede enhver mulighed for at fortælle andre om den gode nyhed. I dag efterligner vi Paulus og de første kristne ved at forkynde uformelt, offentligt og fra hus til hus. (Apg. 5:42; 20:20) Vi er også opmærksomme på om vi har mulighed for at gøre mere i tjenesten, for eksempel ved at melde os som hjælpepioner eller begynde som pioner. Det kan også være at vi giver os i kast med at lære et nyt sprog, flytter til et andet område i vores eget land eller måske endda rejser til udlandet. – Apg. 16:9, 10.

10. Hvordan blev en søster velsignet for sin indsats i forkyndelsen?

¹⁰ En singlesøster i USA der hedder Irene, havde et brændende ønske om at forkynde den gode nyhed for russisktalende immigranter. I 1993 sluttede hun sig derfor til den russiske gruppe i New York, der på det tidspunkt kun bestod af omkring 20 forkyndere. Irene har nu forkyndt flittigt i dette distrikt i mere end 20 år. “Jeg taler stadig ikke perfekt russisk,” siger Irene. Men Jehova har velsignet det store arbejde hun og andre har udført. I dag er der seks russiske menigheder i New York. Og 15 af dem Irene har studeret med, er blevet døbt. Nogle af dem tjener som betelitter, pionerer og ældste. Irene siger: “Når jeg tænker på hvilke andre drømme jeg kunne have forfulgt, kan jeg ikke forestille mig noget der kunne have givet mig større glæde.” Hun betragter virkelig forkyndelsen som en uvurderlig skat.

11. Hvad har det medført at Guds tjenere er blevet ved med at forkynde under forfølgelse?

¹¹ Som det var tilfældet med Paulus, vil vores kærlighed til forkyndelsen få os til at fortsætte vores tjeneste når vi udsættes for forfølgelse. (Apg. 14:19-22) I 1930’erne og i begyndelsen af 1940’erne mødte vores brødre og søstre i USA meget stærk modstand. Men ligesom Paulus stod de fast og fortsatte deres tjeneste. For at forsvare vores juridiske ret til at forkynde blev der ført mange sager ved domstolene. I forbindelse med en sejr ved USA’s Højesteret i 1943 sagde bror Nathan Knorr: “De  sejre vi har vundet, er en følge af din kamp. Hvis den enkelte forkynder ikke havde holdt ud på arbejdsmarken, ville der ikke have været nogen sager at føre ved Højesteret; det er fordi du, forkynderen, brødrene i hele verden, bliver ved og ikke giver op, at forfølgelsen lider nederlag. Herrens folk har sejrrigt stået fast, og det har til sidst ført til denne afgørelse.” Også i andre lande har brødre og søstre vundet retssager der har gavnet forkyndelsesarbejdet. Ja, vores kærlighed til forkyndelsen sætter os i stand til at overvinde modstand og forfølgelse!

12. Hvad er du besluttet på med hensyn til din tjeneste?

¹² Hvis vi betragter vores tjeneste som en uvurderlig gave fra Jehova, vil vi ikke bare gå i forkyndelsen for at få nogle timer på rapporten. Vi vil derimod gøre alt hvad vi kan, for at “aflægge grundigt vidnesbyrd” for folk. (Apg. 20:24; 2 Tim. 4:5) Men hvad er det vi gerne vil undervise folk i? Lad os se nærmere på endnu en værdifuld skat som Jehova har betroet os.

13, 14. Hvilket “forråd” talte Jesus om i Mattæus 13:52, og hvordan føjer vi noget nyt til det?

¹³ Den tredje skat Jehova har givet os, er dyrebare åndelige sandheder. Jehova er “sandhedens Gud” og har gavmildt åbenbaret mange sandheder for sit folk. (2 Sam. 7:28; Sl. 31:5) Lige siden vi første gang kom i kontakt med Guds folk, har vi haft mulighed for at tilegne os åndelige sandheder fra Bibelen, gennem vores publikationer og ved møder og stævner. Med tiden har vi hver især opbygget det Jesus kaldte et “forråd” af sandheder – nogle nye, andre gamle. (Læs Mattæus 13:52). Hvis vi søger efter åndelige ting som efter skjulte skatte, vil vores himmelske Far hjælpe os så vi kan føje nye sandheder til vores forråd. (Læs Ordsprogene 2:4-7). Men hvordan gør vi det?

¹⁴ Det er absolut nødvendigt at vi udvikler gode studievaner, og at vi omhyggeligt undersøger Guds ord og vores publikationer. Når vi gør det, vil det hjælpe os til at finde frem til “nye” sandheder, altså noget vi ikke vidste i forvejen. (Jos. 1:8, 9; Sl. 1:2, 3) I juli 1879 stod der i den allerførste udgave af dette blad: “Sandheden er som en lille, beskeden blomst i livets vildmark, omgivet og næsten kvalt af vildfarelsernes frodige ukrudt. Hvis du ønsker at finde den, må du altid være på udkig. ... Hvis du vil eje den, må du bukke dig efter den! Stil dig ikke tilfreds med én sandhedsblomst. ... Bliv ved med at samle og søge efter flere.” Ja, vi må gøre en ihærdig indsats for hele tiden at føje nye sandheder til vores åndelige skatkammer.

15. Hvorfor kan vi betegne nogle sandheder som “gamle”, og hvilke af disse sandheder værdsætter du i særlig grad?

¹⁵ I vores forråd har vi også nogle dyrebare sandheder som vi kan betegne som “gamle”, nemlig de ting vi lærte dengang vi begyndte at studere Bibelen sammen med Guds folk. Blandt andet lærte vi at Jehova har skabt alt og givet os livet, og at han har en hensigt med menneskeheden. Vi fandt også ud af at Jehova kærligt har givet sin søn som en løsesum så vi kan blive befriet fra synd og død. Desuden lærte vi at Guds rige vil sætte en stopper for al ondskab og lidelse, og at vi har mulighed for at komme  til at leve evigt på en fredfyldt jord. – Joh. 3:16; Åb. 4:11; 21:3, 4.

16. Hvad må vi gøre når vores forståelse bliver justeret?

¹⁶ Af og til bliver vores forståelse af profetier eller bestemte vers i Bibelen justeret. Når det sker, er det vigtigt at vi tager os tid til at studere den nye forståelse grundigt og meditere over den. (Apg. 17:11; 1 Tim. 4:15) Vi skal ikke stille os tilfreds med blot at få fat i hovedtrækkene. Nej, vi må få fat i nuancerne og sætte os ind i forskellene mellem den gamle forståelse og den nye. På den måde vil den nye sandhed blive sikkert gemt i vores personlige skatkammer. Hvorfor er det anstrengelserne værd?

17, 18. Hvordan kan hellig ånd hjælpe os?

¹⁷ Jesus sagde at Guds hellige ånd kan minde os om ting som vi tidligere har lært. (Joh. 14:25, 26) Hvordan kan det hjælpe os i forkyndelsen? Det fremgår af noget en bror der hedder Peter, oplevede tilbage i 1970. Peter var 19 år gammel og var for nylig begyndt at tjene på Betel i England. En dag da han forkyndte fra hus til hus, mødte han en midaldrende mand med et stort skæg. Peter spurgte ham om han kunne tænke sig at blive bedre kendt med Bibelen. Noget fortørnet svarede manden at Peter altså stod over for en jødisk rabbiner! For at sætte Peter på prøve sagde han: “Fortæl mig engang, unge mand: På hvilket sprog blev Daniels Bog skrevet?” Peter svarede: “Visse dele af den er skrevet på aramæisk.” Om den oplevelse fortæller Peter: “Rabbineren var overrasket over at jeg kendte svaret, men ikke nær så overrasket som jeg selv var! Hvor havde jeg den viden fra? Da jeg kom hjem, kiggede jeg i Vagttårnet og Vågn op! for de foregående måneder, og der fandt jeg en artikel der forklarede at Daniels Bog blev skrevet på aramæisk.” (Dan. 2:4, fdn.) Ja, Guds hellige ånd kan minde os om ting vi tidligere har læst og gemt i vores skatkammer. – Luk. 12:11, 12; 21:13-15.

¹⁸ Hvis vi forstår hvor stor værdi det har at blive undervist af Jehova, vil vi blive ved med at føje sandheder til vores åndelige forråd. Når vi elsker disse sandheder og hele tiden øger vores værdsættelse af dem, vil vi være godt udrustet til at forkynde og undervise.

19. Hvorfor er det vigtigt at vi værner om vores åndelige skatte?

¹⁹ Satan og hans verden forsøger hele tiden at svække eller helt nedbryde vores værdsættelse af åndelige skatte. Vi er ikke immune over for disse angreb. Hvis ikke vi passer på, kunne løfter om et indbringende job, drømmen om et liv i luksus eller ønsket om at have nye og flotte ting aflede vores opmærksomhed. Apostlen Johannes påpegede at den verden vi lever i, og alle de ting folk begærer i dag, vil forsvinde. (1 Joh. 2:15-17) Vi må derfor hele tiden gøre en aktiv indsats for at beskytte vores hjerte og værne om vores åndelige skatte.

20. Hvad vil du gøre for at værne om dine åndelige skatte?

²⁰ Vær villig til at ofre alt der kunne tage den plads Guds rige har i dit hjerte. Fortsæt med at være flittig i forkyndelsen, og mist aldrig din værdsættelse af dette livreddende arbejde. Bliv ved med at studere Bibelen og søge efter åndelige sandheder. På den måde samler du dig “værdier i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl fortærer”. For der hvor dine værdier er, der vil dit hjerte også være! – Luk. 12:33, 34.