JEHOVA GUD tilskynder kristne til at værne om freden så freden kan være et vigtigt aspekt i vores liv. Fordi sande tilbedere er fredsstiftende, glæder de sig over stor fred. Det er med til at gøre den kristne menighed tiltrækkende for andre der ønsker at være fri for konflikter.

En kendt heksedoktor på Madagaskar lagde for eksempel mærke til den enhed der var blandt Jehovas Vidner. Han sagde til sig selv: ‘Hvis jeg nogensinde skulle tilslutte mig en religion, skulle det være den.’ Med tiden holdt han op med sine okkulte handlinger, brugte måneder på at bringe sin ubibelske ægteskabelige situation i orden og blev en tjener for Jehova, fredens Gud.

Ligesom denne mand er der hvert år tusinder der i den kristne menighed finder den fred de så inderligt længes efter. Men Bibelen viser klart at hvis der er “bitter skinsyge og stridbarhed” i menigheden, kan det ødelægge venskaber og skabe problemer. (Jak. 3:14-16) Bibelen giver os imidlertid også gode råd om hvordan vi kan undgå disse problemer og styrke freden. Lad os nu se på nogle situationer fra det virkelige liv.

“Jeg havde svært ved at komme godt ud af det med en bror jeg arbejdede sammen med. Engang da vi råbte ad hinanden, kom der to ind og overværede vores skænderi.” – CHRIS.

“En søster jeg ofte arbejdede sammen med i forkyndelsen, droppede pludseligt vores tjenesteaftaler. Så holdt hun helt op med at tale med mig. Jeg anede ikke hvorfor.” – JANET.

“Vi var tre der var i gang med et telefonmøde. Den ene sagde farvel, så jeg troede ikke han var på linjen mere. Jeg sagde nu noget uvenligt om ham til den anden på telefonen, men den første havde ikke lagt på.” – MICHAEL.

“I vores menighed begyndte to pionerer at få problemer indbyrdes. Den ene begyndte at skælde den anden ud. Det virkede nedslående på andre at høre på deres skænderi.” – GARY.

Måske tænker du at disse episoder kun er bagateller. Men de kunne have været årsag til at de implicerede led varig følelsesmæssig og åndelig skade. Du vil sikkert være glad for at vide at freden blandt disse brødre og søstre blev genoprettet fordi de alle rettede sig efter Bibelens vejledning. Hvilke bibelske retningslinjer tror du de anvendte?

“I må ikke skændes på vejen.” (1 Mos. 45:24) Josef gav dette råd til sine brødre da  de skulle rejse hjem til deres far. Nogle meget kloge ord! Når man ikke kan beherske sig og let bliver vred, kan man komme til at provokere andre. Chris blev klar over at hans svagheder var stolthed og manglende vilje til at tage imod vejledning. Han ville gerne ændre sig og gav derfor den bror han havde skændtes med, en undskyldning, og derefter arbejdede han på at styre sit temperament. Da arbejdskammeraten så at Chris bestræbte sig for at ændre sig, gjorde han det samme. Nu glæder de sig over at tjene Jehova sammen.

“Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.” (Ordsp. 15:22) Janet konkluderede at hun måtte gøre noget mere for at leve op til denne sandhed. Hun besluttede at hun ville tale med den anden søster. Under deres samtale opfordrede Janet taktfuldt søsteren til at fortælle hvad hendes afvisende holdning skyldtes. Til at begynde med var samtalen noget anspændt, men det ændrede sig da de drøftede problemet på en rolig måde. Det gik op for søsteren at hun havde misforstået noget der slet ikke havde med Janet at gøre. Hun undskyldte sin opførsel, og nu tjener de igen Jehova sammen.

“Hvis du er i færd med at bringe en offergave til alteret, og du dér kommer i tanker om at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive liggende dér foran alteret, og gå; slut først fred med din broder.” (Matt. 5:23, 24) Du husker måske at det var det råd Jesus gav i Bjergprædikenen. Michael var helt knust da det gik op for ham hvor tankeløs og ukærlig han havde været. Han var fast besluttet på at forsøge at genoprette freden. Han opsøgte den bror han havde såret, og sagde ydmygt undskyld. Hvad førte det til? Michael siger: “Min bror tilgav mig fuldstændigt.” Deres venskab blev genoprettet.

“Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.” (Kol. 3:12-14) Angående de to der havde været pionerer i lang tid, hjalp en kærlig ældste dem til at tænke over spørgsmål som disse: ‘Er det rigtigt af os at gøre andre bedrøvede på grund af vores uoverensstemmelse? Har vi virkelig en god grund til ikke at kunne affinde os med hinanden og fredeligt fortsætte med at tjene Jehova?’ De tog imod vejledningen fra ældstebroren og fulgte den. Nu kommer de godt ud af det med hinanden og forkynder sammen den gode nyhed.

Hvis nogen sårer dig, kan det være godt at begynde med at anvende den bibelske vejledning der netop er citeret fra Kolossenserne 3:12-14. Mange har erfaret at ydmyghed kan være en hjælp til bare at tilgive og glemme. Skulle det efter nogle forsøg vise sig at der  skal mere til, kunne Mattæus 18:15 så anvendes principielt? Jesus’ vejledning drejer sig ganske vist om det skridt man skal tage når nogen har begået en alvorlig synd mod en anden. Men i princippet kan det måske være den kurs man bør følge når man har et problem med en bror eller søster. Man skal blot henvende sig til vedkommende og ydmygt og venligt prøve at drøfte sagen igennem og få den ud af verden.

Bibelen giver naturligvis andre praktiske forslag. For at kunne føre dem ud i livet må vi vise “åndens frugt”, der er “kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse”. (Gal. 5:22, 23) Ligesom olie får en maskine til at køre lettere, kan disse egenskaber gøre det lettere at skabe fred.

De unikke karaktertræk vi hver især har, og som er forskellige fra person til person – det vil sige vores personlighed – kan føre til dyrebare venskaber. Forskelligheder i personlighed kan også føre til konflikter. En erfaren ældstebror giver dette eksempel: “En der er genert, kan have svært ved at være sammen med en der er udadvendt og jovial. Denne forskel virker måske uvæsentlig; alligevel kan den føre til alvorlige problemer.” Men mener du at mennesker der har vidt forskellige personligheder, nødvendigvis vil få problemer? Tag for eksempel to af apostlene. Hvordan var Peter? Du tænker måske på ham som en der var udadvendt og impulsiv. Hvad med Johannes? Måske tænker du på ham som en der var kærlig og sædvanligvis overvejede det han sagde og gjorde. Der må være en grund til disse opfattelser af de to apostle. De havde åbenbart forskellige personligheder. Alligevel arbejdede de godt sammen. (Apg. 8:14; Gal. 2:9) I dag er det også muligt for kristne med forskellige personligheder at arbejde godt sammen.

 Måske er der i din menighed en bror hvis tale og opførsel irriterer dig. Men du er også klar over at Kristus døde for ham, og at du skal vise kærlighed. (Joh. 13:34, 35; Rom. 5:6-8) Så i stedet for helt at afskrive et venskab med din bror eller forsøge at undgå ham kunne du spørge dig selv: ‘Gør min bror noget der ifølge Bibelen er helt forkert? Prøver han at genere mig i en ond hensigt? Eller har vi bare forskellige personligheder?’ Det er også vigtigt at spørge: ‘Hvilke af hans gode egenskaber kan jeg have gavn af?’

Dette sidste spørgsmål er meget vigtigt. Hvis denne bror er en der snakker meget, og du er af få ord, så tænk på hvor let han indleder samtaler i forkyndelsen. Du kunne måske foreslå at I arbejdede sammen i forkyndelsen, og så se hvad du kan lære. Hvis han ofte er gavmild, hvorimod du er lidt påholdende, så prøv at lægge mærke til den glæde det er at give noget til de ældre, de syge og dem der ikke har så meget. Pointen er at selvom I har forskellige personligheder, kan I måske komme hinanden nærmere ved at fokusere på det positive. Det er ikke sikkert at I bliver nære venner, men det kan hjælpe jer til at få et bedre forhold til hinanden og opnå større fred – både personligt og i menigheden som et hele.

Evodia og Syntyke har måske haft vidt forskellige personligheder eller måder at gøre tingene på. Paulus tilskyndede dem ikke desto mindre til “at være enige i Herren”. (Fil. 4:2) Vil du også arbejde hen imod dette mål og opnå den fred der følger med?

Ligesom ukrudt vokser vildt i en blomsterhave, vil negative følelser over for andre sandsynligvis vokse sig større medmindre man gør noget for at rykke dem op med rode. Når bitterhed én gang har slået rod i ens hjerte, kan det påvirke hele ånden i menigheden. Hvis vi elsker Jehova og vores brødre,  vil vi gøre alt hvad vi kan, for at hindre at personlige uoverensstemmelser forstyrrer freden blandt Guds folk.

Når vi prøver at løse konflikter, eller uoverensstemmelser, med det mål at skabe fred, bliver vi måske overrasket over de gode og positive resultater. Tænk over det et Jehovas Vidne erfarede: “Jeg følte at en søster behandlede mig som et barn. Det generede mig virkelig. Jeg blev mere og mere irriteret på hende, og når hun sagde noget til mig, var jeg meget kort for hovedet. Jeg tænkte: ‘Når hun ikke viser mig den respekt jeg fortjener, vil jeg heller ikke vise hende respekt.’”

Den forurettede søster begyndte så at tænke over sin opførsel. “Det gik op for mig at jeg havde en brist i min personlighed, og jeg var meget skuffet over mig selv. Jeg forstod at jeg måtte ændre min tankegang. Efter at jeg havde bedt til Jehova angående problemet, købte jeg en lille gave til søsteren og skrev et kort for at undskylde min opførsel. Vi gav hinanden et stort knus og blev enige om at glemme det der var sket. Siden da har vi ikke haft nogen indbyrdes problemer.”

Folk har et desperat behov for fred. Men når de føler at deres stilling og stolthed er truet, begynder mange af dem at reagere på en måde der langt fra er fredelig. Det gælder mange der ikke tjener Jehova, men blandt dem der tjener ham, burde der være fred og enhed. Jehova inspirerede Paulus til at skrive: ‘Jeg beder jer indtrængende om at vandre det kald værdigt hvormed I blev kaldet, med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet I affinder jer med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.’ (Ef. 4:1-3) Dette “fredens forenende bånd” er noget meget dyrebart. Lad os styrke det og være fast besluttet på at løse enhver uoverensstemmelse der kunne opstå iblandt os.