DISSE rosende ord blev udtalt på Bibelens tid af David i en samtale med en kvinde. Hendes navn var Abigajil. Hvad havde hun gjort som fik David til at rose hende, og hvad kan vi lære af hende?

David mødte Abigajil i den periode hvor han var på flugt fra kong Saul. Hun var gift med Nabal, en velstående mand der havde store flokke af får og geder som græssede i bjerglandet i den sydlige del af Juda. David og hans mænd havde hjulpet Nabal ved at være som en beskyttende mur om hans hyrder og hjorde. På et tidspunkt sendte David nogle mænd afsted for at bede Nabal om lidt at spise. (1 Sam. 25:8, 15, 16) I betragtning af alt det de havde gjort, var det ikke en urimelig anmodning.

Men Nabal levede op til sit navn, der betyder “uforstandig”. Han svarede sendebuddene hårdt og uforskammet og nægtede at give dem noget. David besluttede derfor at straffe ham for hans uforskammethed. Hele Nabals husstand ville komme til at bøde for hans dumhed. – 1 Sam. 25:2-13, 21, 22.

Abigajil kunne se at denne overilede beslutning ville få alvorlige konsekvenser, og greb modigt ind. Respektfuldt appellerede hun til David og mindede ham om hvordan hans beslutning kunne påvirke hans forhold til Jehova. Hun sørgede desuden for rigelige forsyninger af mad til David, der var salvet til konge, og til hans mænd. David forstod at Jehova brugte Abigajil til at forhindre ham i at gøre noget der ville være en synd i Guds øjne. Han sagde til Abigajil: “Velsignet være din fornuft, og velsignet være du som på denne dag har hindret mig i at pådrage mig blodskyld.” – 1 Sam. 25:18, 19, 23-35.

Ingen af os ønsker at være utaknemmelige ligesom Nabal når nogen gør noget godt for os. Og hvis vi opdager at der er ved at opstå en uheldig situation, må vi gøre hvad vi kan for at afhjælpe problemet. Ja, vi ønsker det samme som salmisten der bad til Gud: “Lær mig godhed, fornuft og kundskab.” – Sl. 119:66.

Andre lægger måske mærke til visdommen og fornuften i det vi gør. Uanset om de siger det højt eller ej, har de det sikkert ligesom David, der sagde: “Velsignet være din fornuft.”