Skip to content

Skip to table of contents

Moltaut a Osengem er a Meklou a Ultutelel el Tekoi

Moltaut a Osengem er a Meklou a Ultutelel el Tekoi

“Bo lodengei el kmo, ng di kau el tang a RUBAK, ke ngarbab el merreder er a beluulchad el rokir.”​—PSALM 83:18.

CHELITAKL: 46, 136

1, 2. (a) Ngera lmuut el ngaruchei el tekoi el kired el melatk er ngii? (b) E ngera uchul me tiang a kmal klou a ultutelel?

 A REBETOK el chad er chelechang a di omdasu el kirel a udoud. Tiang a tekoi el di lolatk er ngii e di suebek a rengrir el kirel. Te mengoit er a klou el temir el di mengereker, me a lechub e te di mengudel aike el udoud el lolab. E a rebebil er a rechad a kuk ngmai a mondai er a telungalek er tir, me a klisichel a bedengir, me aike el tekoi el sorir el meruul er a klengar er tir el mo ruchei er a rokui el tekoi.

2 Ngar er ngii a lmuut el ngaruchei el tekoi el kired el melatk er ngii. E tiang a sel dekengei el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder. Ngkmal diak el kired el obes er tia el tekoi. E le a lsekum e ngdiak dekerekikl me kede kmal mo mechesang a betok el tekoi er a klengar er kid, me a lechub engdi mo suebek a rengud el kirel a mondai er kid, e ngsebeched lobes er a klungel a ultutelel tia el tekoi. Engdi a lsekum kede olengeseu el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder, e ngmo sebeched el ungil el mesmechokl a mondai er kid er a bek el sils, e dirrek el mengal mo kmes a deleuill er kid me a Jehovah.

NGERA ME TIANG A KMAL KLOU A ULTUTELEL?

3. Ngerang dmung a Satan el kirel a omengederederel a Dios?

3 A Satan a mla mekedbechii a ker el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder. E le ngsoal a rechad a bo lomdasu el kmo a Jehovah a mekngit el Merreder, e dirrek el chetil el meruul a tekoi el mo uchul a klungioled. A Satan a dirrek el melisiich er a uldasu el kmo, a rechad a bai mo dmeu a rengrir a lsekum ngdi tir el mengedereder er tir. (Genesis 3:1-5) A tekingel a dirrek el ua lolekoi el kmo ngdiak a ta el chad el sebechel el mo blak a rengul el mo er a Dios, e le lsekum e ngmengal mo meringel a klengar er ngii e ngmo otngeklii a Omengederederel a Jehovah. (Job 2:4, 5) Tiaikid a uchul me a Jehovah a omechei er a taem me bo lsebechel el obeketakl el kmo, a klengar el cheroid er a Omengederederel a Dios a kmal meringel.

4. Ngera uchul me a mondai el kirel a llemeltel a Jehovah el mengedereder a kirel mesmechokl?

4 A Jehovah a kmal ungil el medengei el kmo, a tekingel a Diabelong a kmal di blulak. Me ngera uchul me ngomechei er a Satan me ngmelasem el omeketakl er a uldesuel? A nger er tia el ker a kirel el soadel er a uldesuir a rechad el rokui el tir a ngar er a eanged, me a dirrek el chutem. (Monguiu er a Psalm 83:18.) A Adam me a Eva me a relmuut el betok el chad a ultngeklii a omengederederel a Jehovah. Me tiang a sebechel el rulleterir a rebebil el mo omdasu el kmo, ngmelemalt a tekingel a Diabelong. Me a lsekum tia el tekoi a diak el lemesmechokl er a uldesuir a rechad me a rechanghel, e ngkmal diak el sebechel el mo er ngii a mera el budech me a kltarreng. Engdi sel le mukebkall a llemeltel a Jehovah el mengedereder, e a rokui el chad a mo kiei el ngar cheungel a omengederederel el mo cherechar. Seikid e a cherrengelel a eanged me a chutem a mo mui er a budech.​—Efesus 1:9, 10.

5. Ngerang a ngerecheled el kirel a osebecheklel a llemeltel a Dios el mengedereder?

5 A llemeltel a Dios el mengedereder a mo mukebkall, e a omengederederel a Satan me a rechad a mo motuub e mo nguemed. A omengederederel a Dios el okiu a Rengedel a Mesias a mo meteketek. Seikid e a reblak a rengrir el chad a mo meketeklii el kmo, a rechad a sebechir el melemolem el blak a rengrir el olengeseu el mesebechakl er a omengederederel a Dios. (Isaia 45:23, 24) Me kid, ngdiak el soad el mo teloi er tirka el blak a rengrir el chad? Ngulterekokl el kmal soad! Mada ngkmal kired el mo ungil el medengelii a klungel a ultutelel tia el tekoi.

A OSEBECHEKLEL A OMENGEDEREDEREL A JEHOVAH A LMUUT EL KLOU A ULTUTELEL ER A OSOBEL

6. Ngua ngera klungel a ultutelel a osebecheklel a llemeltel a Jehovah el mengedereder?

6 A osebecheklel a omengederederel a Jehovah a lmuut el klou a ultutelel er a deuil a rengud. Engdi tiang a diak el belkul a kmo a osebeled a diak a ultutelel, me a lechub e ngdiak lomekerreu er kid a Jehovah. Kede mekerang e mo medengelii tiang?

A osebecheklel a omengederederel a Jehovah a lmuut el klou a ultutelel er a deuil a rengud me a osebeled

7, 8. Ngmo uchul a ngera el klungioled a osebecheklel a llemeltel a Jehovah el mengedereder?

7 A Jehovah a kmal betik a rengul er a rechad. E a mera er ngii, kede kmal mekreos er a rengul a uchul me ngulderechii a Ngelekel el me mad el kired me bo lsebeched el mo kiei el mo cherechar. (Johanes 3:16; 1 Johanes 4:9) Me oleko Jehovah a diak lotaut a telbilel el kirel a ngar medad, e ngbelkul a kmo ngmera el tekoi a tekingel a Satan me tirke el omtok. A Satan a melekoi el kmo a Jehovah a bulak e di mengreos a ungil el tekoi er a rechad, e diak el tabesul a omengederederel. E a rumtok a oltuub a telbilel a Jehovah e melekoi el kmo: “Ng kor a dilu el kmo ng lmuut el mei? Me ng ngar ker? A re demmam a mla mad, e ngdi bek el tekoi a dirk osisiu er ser a lobeob a beluulchad el mer chelechang!” (2 Petrus 3:3, 4) Engdi a Jehovah a mo otaut a telbilel. Ngmla oterekeklii el kmo, a osebecheklel a omengederederel a uldimukl er a osobel el kirir a rebekongesenges el chad. (Monguiu er a Isaia 55:10, 11.) A omengederederel a Jehovah a meteketek el okiu a bltikerreng. Me ngulterekokl a rengud el kmo ngdi blechoel el betik a rengul, e mengreos er tirke el blak a rengrir el mesiungel.​—Exodus 34:6.

8 Me alta e ngkmal klou a ultutelel a osebecheklel a llemeltel a Jehovah el mengedereder, engdi ngdiak el belkul a kmo a osebeled a diak a ultutelel er ngii. E le Jehovah a kmal imis el omekerreu er kid. Me ngkmal kired el melatk el kmo ngerang a lmuut el klou a ultutelel, e dirrek el mo blak a rengud el mesebechakl er a omengederederel a Jehovah.

SEL ROLEL E A JOB A NGILDECHII A ULDESUEL

9. Ngera ngdilu Satan el kirel a Job? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 Ngkmal klou a ultutelel el bo lemelemalt a uldesued el kirel a omengederederel a Jehovah. Ngsebeched el mo medengelii a belkul tiang, el okiu sel donguiu er a babier er a Job el ngii a ta er aike el kot el babier er a Biblia el milluches. Ngar tia el babier e kede mesang a tekingel a Satan el kmo, a Job a mo otngeklii a Jehovah a lsekum e ngmo chuarm. Ngdirrek el ullengit er a Dios me bo lomekcharm er a Job. Engdi a Jehovah a kmal diak el sebechel el meruul el uaisei, engdi ngkilengei er a Satan me ngmo melasem er a klaumerang er a Job er a ledu el kmo: “Mada ikel bek el ngar ngii er ngii a chederdellem.” (Monguiu er a Job 1:7-12.) Me ngdi mle telkib, e a Job a orideterir a remesiungel me a rokui el kloklel. E mlo medengei el kmo, a reteruich el ngelekel a mlad. E a Satan a rirellii el mo omdasu el kmo, a Dios a uchul aika el chelebuul. (Job 1:13-19) E a uriul, e a Satan a ulsecherii a Job er a kmal mekngit e meringel el rakt. (Job 2:7) E dimlak di el aikang e lungiang, a bechil a Job me a retedei el leko te sechelil a dilu tekoi el kmal tilemellii a rengul, e choitechetur a uldesuel.​—Job 2:9; 3:11; 16:2.

10. (a) Ngmilekerang a Job e ochotii a blakerreng er ngii el mo er a Dios? (b) E ngera uchul me ngmle kirel el mesmechokl a uldesuel?

10 Ngmle mera el tekoi a tekingel a Satan? Ngkmal diak, alta e a Job a chilarm er a betok el ringel, engdi ngdimlak a ta el bo loltngakl er a Jehovah. (Job 27:5) Engdi ngdi mle telkib, e a Job a ulebes er a klou a ultutelel el tekoi e bai di mlo melatk er ngii. Ngmillemolem el melekoi el kmo, ngdimlak a ngera el letilemellii. Ngdirrek el mlo omdasu el kmo, ngar er ngii a llemeltel el mo medengelii a uchul me ngkmal chormang. (Job 7:20; 13:24) Me kede locha medengelii a uldesuel a Job. Engdi a Jehovah a mle medengei el kmo ngcheleuid a uldesuel a Job, me ngmlo sumecheklii. Ngmilekerang er a loruul er tiang?

11, 12. A Jehovah, ngilsuir a Job el mo mereng a saul el kirel a ngerang? Me ngmilekerang a Job?

11 Ngar er a 38 el mo er a 41 el bliongel er a babier er a Job, e kede menguiu a tekingel a Jehovah el mo er a Job. Ngdimlak losaod er a uchul me a Job a chuarm. A Jehovah a bai ngilsuir el mo medengei el kmo, ngii a kmal kekerei el diak el sebechel el mo mekesiur a Dios. Ngdirrek el ulsisecheklii a Job el mo medengei el kmo, ngar er ngii a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi el kuk ngaruchei er a mondai er a Job. (Monguiu er a Job 38:18-21.) Me a tekingel a Jehovah a ngilsuir a Job el mo sumecheklii a uldesuel.

12 Me a Jehovah, ngkmal mle mekngit a tekingel el mo er a Job el ngii a chormang er a betok el ringel? Ngdiak leuaisei, a Job me ngdirrek el dimlak lomdasu el uaisei. Ngmle medengelii a klungel a ultutelel a uleklatk er a Jehovah, a uchul me ngdilu el kmo: “Ak merrengang er a ikel rokui el bla kdung, mak uuchela er a renguk mak ulat er a chebechab e mengab er ngak er a chab.” (Job 42:1-6) E a uchei, e a kekerei el chad el Elihu a dirrek el ngilsuir a Job el mo sumecheklii a uldesuel. (Job 32:5-10) Me a Job er a uriul er a lerengesii a melemalt el ulekrael er a Jehovah e lengedechii a uldesuel, e a Jehovah a mileketeklii el mo er a rebebil el kmo, ngkmal dmeu a rengul er a blakerreng er a Job.​—Job 42:7, 8.

13. Ngmilekerang a ulekrael er a Jehovah e ngilsuir a Job er a uriul er a lecharm er a betok el ringel?

13 A uleklatk er a Jehovah a millemolem el uchul a klungiolel a Job el mo lmuut er a taem el bo lak el chuarm. “A [Jehovah] a ulemekngeltengat er a Job er a ikel uriul el rak er a klengar er ngii el kuk ngar uchei er ser a lomekngeltengat er ngii er a ngar a mong.” (Job 42:12-14). Me a cherengel a taem e “ng liluut el mor ngii a re ngelekel el teuid el sechal ma re tedel redil.” (Job 42:12-14) Me alta e a Job a kmal mle betik a rengul er tirka el ngelekel, engdi ngdirk uluureng er tirke el mlad. Ngdirrek el locha dimlak el sebechel el obes aike el rokui el meringel el tekoi el blo lechelebangel ngii me a telungalek er ngii. Me alta e ngmlo medengelii a uchul me ngmlo chuarm, engdi locha dirrek el mo melatk er a uchul me a Dios a milecherei me ngmo chuarm er a betok el tekoi. Me oleko ngmle uaisei a uldesuel a Job, e nglocha mle sebechel el melatk aike el tekoi el luluuchais er ngii a Jehovah. Seikid a locha mlo chemolodii e ngosuir el mo tabesul a uldesuel.​—Psalm 94:19.

14. Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mo er a Job?

14 Me sel dolatk a tekoi el dilubech el mo er a Job, e ngsebechel el ngosukid el mo sumechokl a uldesued, e dirrek el mengelaod er kid. A babier er a Job a tedebechel a mla meluches el tekingel a Jehovah el “olisechakl er kid, me ng mo sebeched el melatk e mengiil el klou a rengud e meduch a rengud el ultuil er a Chedaol Llechukl.” (Rom 15:4) Ngdirrek el osisecheklid me ngmo diak di dolatk a mondai er kid me bo lak a temed el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder. Me kede di ua Job el blak a rengud el olengeseu el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder el mo lmuut er a taem el bo lemeringel a klengar er kid.

15. Ngera ngrullii a blakerreng er kid sel lebo er ngii a mondai er kid?

15 A tekoi el dilubech el mo er a Job a sebechel el mengelaod er kid e le ngmeketeklii el kmo, a ringel el bo decharm a diak el belkul a kmo a Jehovah a kesib a rengul er kid. A ringel el bo dechelebangel a meskid a techelled el mo mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder. (Osisechakl 27:11) Me sel bo el blak a rengud el outekangel, e kede oldeu er a rengul a Jehovah, e a omeltked el kirel a ngar medad el klebesei a lmuut el mo mesisiich. (Monguiu er a Rom 5:3-5.) A tekoi el blo lechelebangel a Job a ochotii el kmo a Jehovah “a kmal bekokuii e chubechubchad.” (Jakobus 5:11) Me a lsekum kede olengeseu el melisiich er a llemeltel a Jehovah el mengedereder, e ngmo omekngeltengat er kid. Me a klemedengei er kid er tiang a ngosukid el mo ‘outekangel er a rokui el tekoi el di ungil a rengud.’​—Kolose 1:11.

MOLEMOLEM EL ULTEREKOKL A ULDESUEM

16. Ngera me ngklou a ultutelel el deblechoel el melatk er a klungel a ultutelel a osebecheklel a llemeltel a Jehovah el mengedereder?

16 Ngmera el tekoi, ngsebechel el mo meringel er kid el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah er sel taem el dechelebangel a ringel. Ngmo lmuut er a mekekerei el tekoi me ngsebechel el mo klou el mondai a lsekum kede di melatk er ngii. Me ngsoad el blechoel el melatk er a klungel a ultutelel a dosebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder, alta e ngkmal mo meringel a blekeradel el dechelebangel er ngii.

Sel bo demechesang el meruul er a urerel a Jehovah, e ngomeklatk er kid er a klou a ultutelel el tekoi

17. Ngmekerang e mo sebeched el blechoel el melatk er a lmuut el klou a ultutelel el tekoi sel bo demechesang el meruul er a urerel a Jehovah?

17 Sel bo demechesang el meruul er a urerel a Jehovah e ngomeklatk er kid er a klou a ultutelel el tekoi. El ua tiang, a odos er kid el Renee a milloched, me ngdi mle blechoel el meringel a bedengel e dirrek el mlo smecher el kasinoma. Me sel taem el lengar er a osbitar e ngulemerk er a klumech el mo er tirke el uluureor me a rebebil el smecher me a dirrek el rechad el mei oldingel er a resmecher. A ta el taem e ngkiliei er a osbitar el eru el sandei me a tedobech, e mlo sebechel el chemoit a 80 el sikang el omerk er a klumech. Me alta Renee a mle medengei el kmo ngmo mad, engdi ngdimlak lobes er a lmuut el klou a ultutelel el tekoi, el ngii a ngerechelel el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder. E tiang a mera el mlo uchul a budech er a uldesuel.

18. Ngmekerang a tekoi el dilubech el mo er a Jennifer, e osisecheklid el kirel a rolel a dosebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder?

18 Ngdirrek el sebeched el olengeseu el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder sel dechelebangel a mekekerei el mondai er a bek el sils. A odos er kid el Jennifer a mlo edei el klebesei el lengar er a skozio el mengiil er a skoki el mo er a belual. Engdi a cherengel a skoki el mei, engdi obosech a omerollel me ngkmal mlo mesaul a bedengel e mechitechut a rengul. Me ngmle sebechel el omuchel el di mo melatk er a mondai er ngii, engdi ngbai milluluuch el mo er a Jehovah me lengesuir el mo omerk er a klumech er a ungil chais el mo er tirke el uai ngii el dirrek el mengiil er a skoki er tir. Me ngmlo sebechel el mengedecheduch er a rebetok el chad e remous a betok el babier. Me ngdmu el kmo: “Ak mlo melechesuar a klengeltengat er a Jehovah alta e ak mlo chelebangel er a meringel el tekoi. Ngdirrek el milskak a klisichek me ngmlo sebechek el ochotii a ngklel el ngar er a ungil el rolel.”

19. Ngera olengchelir a remera el mengull er a Dios?

19 Me te di rechedal a Jehovah a medengelii a klungel a ultutelel a llemeltel a Jehovah el mengedereder. E tia el klemedengei a olengchelir a remera el mengull er ngii. Me ngkmal kirel a derta er kid el melemolem el olengeseu el mesebechakl er a llemeltel a Jehovah el mengedereder.

20. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a rokui el moruul el olengeseu el mesebechakl er a llemeltel el mengedereder?

20 A Jehovah a ungil el medengei, e kmal mengreos aike el rokui el moruul el olengeseu el mesebechakl er a llemeltel el mengedereder, me sel blakerreng er kau el mesiou er ngii e outekangel a ringel. (Psalm 18:25) Me a ongingil el suobel a lmuut el mo dmolech el smodii a uchul me a llemeltel el mengedereder a rredemelel a nguu a ngelsuim, e dirrek el mo ochotii a rolel e ngsebechem el lmuut el mo ungil meruul er tia el ureor.