1, 2. Hvad skete der med Paulus og Silas i Filippi? (Se indledningsbilledet).

DET er midnatstid. To missionærer, Paulus og Silas, sidder i det inderste fangehul i fængslet i byen Filippi. Deres fødder er fastgjort i gabestokken, og deres rygge gør stadig ondt efter at de er blevet pryglet. (Apg. 16:23, 24) Det hele var sket så hurtigt. Uden videre var de blevet slæbt med til torvet af en flok ophidsede mennesker og stillet for retten i huj og hast. Derefter havde de fået tøjet revet af og var blevet slået brutalt med stokke. (Apg. 16:16-22) Hvor uretfærdigt! Som romersk borger havde Paulus krav på en ordentlig retssag. *

² Mens Paulus sidder i mørket, ser han tilbage på dagens begivenheder og gør sig nogle tanker om indbyggerne i Filippi. Der er ikke nogen jødisk synagoge i byen, sådan som der er i mange af de andre byer han har været i. Faktisk er jøderne nødt til at samles uden for byporten ved en flod. (Apg. 16:13, 14) Er det fordi der ikke engang er ti mandlige jøder i byen, det antal der kræves for at oprette en synagoge?  Indbyggerne i Filippi er tydeligvis meget stolte af deres status som romerske borgere, selvom det måske kun er en delvis eller sekundær form for statsborgerskab. (Apg. 16:21) Kan det være derfor de ikke et øjeblik overvejede muligheden for at disse to jøder kunne være romerske borgere? Uanset hvad sidder Paulus og Silas nu her – uretfærdigt fængslet.

3. Hvorfor kan Paulus have været forvirret over sin fængsling, men hvilken indstilling havde han?

³ Paulus tænker måske også på hvordan han er endt her i Filippi. For nogle måneder siden befandt han sig i Lilleasien, på den anden side af Det Ægæiske Hav. Mens han var der, hindrede den hellige ånd ham gentagne gange i at forkynde i bestemte områder. Det var som om ånden forsøgte at sende ham i en anden retning. (Apg. 16:6, 7) Men hvilken? Svaret kom i et syn Paulus fik mens han var i Troas. Her fik han opfordringen: “Kom over til Makedonien.” Paulus, der nu forstod hvad Jehovas vilje var, tog med det samme imod indbydelsen. (Læs Apostelgerninger 16:8-10). Men hvad skete der så? Kort efter at han var kommet til Makedonien, var han blevet smidt i fængsel! Hvorfor lod Jehova det ske? Hvor længe skulle han sidde her i fængslet? Selv hvis sådanne spørgsmål optog hans tanker, tillod han ikke at de underminerede hans tro og stjal hans glæde. Både han og Silas begyndte “at bede og at prise Gud med sang”. (Apg. 16:25) Guds fred beroligede deres hjerte og sind.

4, 5. (a) Hvordan kunne vores situation minde om den Paulus befandt sig i? (b) Hvordan forandrede Paulus’ situation sig pludselig?

⁴ Måske har du ligesom Paulus på nogle tidspunkter i dit liv følt at du fulgte den hellige ånds ledelse, for derefter at opleve at tingene slet ikke gik som du havde regnet med. Det kan være at du mødte store udfordringer, eller at nye omstændigheder tvang dig til at foretage gennemgribende forandringer i dit liv. (Præd. 9:11) Når du ser tilbage, spekulerer du måske over hvorfor Jehova tillod noget bestemt at ske. Hvad kan i så fald hjælpe dig til at holde ud og have fuld tillid til Jehova? Vi kan finde svaret i det næste der skete for Paulus og Silas.

⁵ Mens Paulus og Silas synger lovsange, går en hel række fuldstændigt uventede begivenheder i gang. Et voldsomt jordskælv bryder løs. Fængslets døre åbnes på vid gab. Alle fangernes lænker falder af. Paulus forhindrer fangevogteren i at begå selvmord, og han og hele hans familie bliver døbt. Om morgenen sender byens embedsmænd nogle betjente hen for at løslade Paulus og Silas og beder dem om at forlade byen i fred. Da det går op for embedsmændene at Paulus og Silas er romerske borgere, og at der er blevet begået en kæmpe fejl, møder de selv op for at følge de to mænd ud af fængslet. Paulus og Silas beslutter sig for at tage afsked med Lydia, deres nye søster, inden de forlader byen. De benytter også lejligheden til at styrke og opmuntre brødrene. (Apg. 16:26-40) Inden for kort tid var alt forandret!

6. Hvad vil vi se på i denne artikel?

⁶ Hvad kan vi lære af det der skete med Paulus og Silas? Jehova er i stand til at gøre noget helt uventet, noget vi slet ikke har forestillet os, og derfor behøver vi ikke at være bekymrede når vi står i en svær situation. Oplevelsen  gjorde dybt indtryk på Paulus. Det skinner tydeligt igennem i det han senere skrev til brødrene i Filippi om bekymringer og den fred man kan få fra Gud. Lad os først analysere Paulus’ ord i Filipperne 4:6, 7. (Læs). Derefter vil vi se nærmere på nogle andre beretninger i Bibelen hvor Jehova gjorde noget uventet. Til sidst vil vi komme ind på hvordan “Guds fred” kan hjælpe os til at holde ud med fuld tillid til Jehova.

7. Hvad mindede Paulus brødrene i Filippi om i sit brev, og hvad kan vi lære af hans ord?

⁷ Da brødrene i Filippi læste Paulus’ brev, tænkte de sikkert tilbage på det der var sket med ham, og huskede hvordan ingen af dem havde forudset at Jehova ville gribe ind på den måde han gjorde. Hvad var det Paulus gerne ville lære dem? Kort sagt: ‘Lad være med at bekymre jer. Bed til Gud. Så vil han give jer sin fred.’ Paulus sagde at Guds fred “overgår al forstand”. Hvad vil det sige? Nogle oversættere gengiver udtrykket med “overgår alt hvad vi kunne drømme om” eller “overgår alt hvad mennesker kan udtænke”. Paulus mente altså at “Guds fred” er bedre end vi overhovedet kan forestille os. Selvom vi mennesker nogle gange ikke kan se en vej ud af vores problemer, kan Jehova det, og han er i stand til at gøre noget helt uventet. – Læs 2 Peter 2:9.

8, 9. (a) Hvordan førte det til noget godt at Paulus var blevet uretfærdigt behandlet? (b) Hvorfor kunne brødrene i Filippi have fuld tillid til Paulus’ ord?

⁸ Det må have styrket brødrene i Filippi at tænke tilbage på hvad Jehova havde gjort for dem i de ti år der var gået siden Paulus’ besøg. Paulus havde ret i det han skrev. Jehova havde godt nok tilladt at der var sket noget uretfærdigt, men i sidste ende havde det ført til at den gode nyhed var blevet ‘forsvaret og juridisk stadfæstet’. (Fil. 1:7) Embedsmændene i Filippi ville fra da af tænke sig om en ekstra gang før de modarbejdede den nyoprettede kristne menighed i byen. Noget tyder på at Paulus’ rejsefælle Lukas blev tilbage i Filippi for at støtte de nye brødre og søstre efter at Paulus og Silas var rejst videre. Måske var det Paulus’ måde at håndtere situationen på der gjorde det muligt.

⁹ Brødrene i Filippi vidste at ordene i Paulus’ brev ikke var skrevet af en teoretiker der sad et eller andet sted bag et skrivebord. Paulus havde selv været igennem svære prøvelser, og da han skrev brevet til brødrene i Filippi, var han faktisk i husarrest i Rom. Men det var tydeligt at han fortsat havde “Guds fred”. – Fil. 1:12-14; 4:7, 11, 22.

10, 11. Hvad må vi gøre når der er noget der bekymrer os, og hvordan vil Jehova hjælpe os?

¹⁰ Hvad kan hjælpe os til ‘ikke at være bekymrede for noget’ og til at opleve “Guds fred”? Paulus’ ord viser at det bedste middel mod bekymring er bøn. Så når vi har det svært, er det vigtigt at vi omsætter vores bekymringer til bønner. (Læs 1 Peter 5:6, 7). Bed til Jehova i fuld tillid til at han vil tage sig af dig. Husk også på alle de gange han har velsignet dig, og bed “med taksigelse”. Det vil styrke din tillid til Jehova at tænke på at han “kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter”. – Ef. 3:20.

¹¹ Ligesom det var tilfældet med Paulus og Silas i Filippi, vil vi måske nogle gange blive overrasket over hvad  Jehova gør for at hjælpe os. Det er ikke sikkert det er noget helt spektakulært, men det vil altid være lige det vi har brug for. (1 Kor. 10:13) Det betyder selvfølgelig ikke at vi bare skal læne os tilbage og vente på at Jehova retter op på tingene og løser vores problemer. Vi må handle i harmoni med vores bønner. (Rom. 12:11) På den måde viser vi at vi oprigtigt ønsker hans hjælp, og vi giver Jehova noget at velsigne. Men samtidig må vi huske at Jehova ikke er begrænset af hvad vi beder om, håber på og forventer. Nogle gange overrasker han os og gør noget vi slet ikke havde forudset. Lad os se nærmere på nogle beretninger i Bibelen der vil styrke vores tillid til at Jehova kan hjælpe os ved at gøre noget helt uventet.

12. (a) Hvad gjorde Ezekias da den assyriske konge truede med at angribe Jerusalem? (b) Hvad lærer vi af den måde Jehova løste problemet på?

¹² Når vi læser i Bibelen, støder vi gang på gang på beretninger hvor Jehova gjorde noget uventet. Da Ezekias var konge, invaderede kong Sankerib af Assyrien Juda og indtog alle de befæstede byer, med undtagelse af Jerusalem. (2 Kong. 18:1-3, 13) Derefter rettede Sankerib opmærksomheden mod hovedstaden. Hvordan reagerede Ezekias da han stod over for denne alvorlige trussel? Han henvendte sig til Jehova i bøn og søgte råd hos Guds profet Esajas. (2 Kong. 19:5, 15-20) Ezekias betalte også den afgift Sankerib forlangte. (2 Kong. 18:14, 15) Desuden traf han nogle forberedelser så byen ville være klar til en langvarig belejring. (2 Krøn. 32:2-4) Men hvordan blev situationen løst? Jehova sendte en engel der dræbte 185.000 af Sankeribs soldater på én nat. Det havde Ezekias helt sikkert ikke set komme! – 2 Kong. 19:35.

13. (a) Hvad kan vi lære af det der skete med Josef? (b) Hvordan oplevede Sara noget helt uventet?

¹³ Et andet godt eksempel er det den unge Josef oplevede. Da han sad i fangehullet i Egypten, havde han nok ingen forestilling om at han på et tidspunkt ville få den næsthøjeste stilling i landet, og at Jehova ville bruge ham til at redde hans familie fra sultedøden. (1 Mos. 40:15; 41:39-43; 50:20) Der er ingen tvivl om at det Jehova gjorde, overgik alle Josefs forventninger. Tænk også på Josefs oldemor Sara. Havde den aldrende Sara mon regnet med at Jehova ville sørge for at hun kunne føde sin egen søn og ikke bare få et barn ved hjælp af sin tjenestepige? Nej, det at hun blev gravid og fik Isak, overgik hendes vildeste fantasi! – 1 Mos. 21:1-3, 6, 7.

14. Hvad kan vi have tillid til?

 ¹⁴ Vi forventer selvfølgelig ikke at Jehova mirakuløst fjerner alle vores problemer inden den nye verden, eller at han griber ind i vores liv på en eller anden dramatisk måde. Men vi ved at den Gud der hjalp sine tjenere i fortiden på enestående måder, også er vores Gud. (Læs Esajas 43:10-13). Den tanke styrker vores tillid til ham. Vi kan være helt sikre på at han kan gøre hvad som helst der er nødvendigt for at sætte os i stand til at gøre hans vilje. (2 Kor. 4:7-9) Hvad har vi lært af det Ezekias, Josef og Sara oplevede? At Jehova kan hjælpe os til at overvinde det der virker uovervindeligt, hvis vi forbliver trofaste mod ham.

15. Hvad hjælper os til at bevare “Guds fred”, og hvorfor er det muligt for os?

¹⁵ Hvad er det der sætter os i stand til at bevare “Guds fred” når vi møder udfordringer? Vores dyrebare forhold til Jehova. Det er derfor det er så vigtigt at vi værner om det. Et sådant forhold er selvfølgelig kun muligt på grund af løskøbelsen “ved Kristus Jesus”. Løskøbelsen er endnu en af de fantastiske ting vores kærlige Far har sørget for. Fordi Jehova dækker vores synder ved hjælp af løsesummen, har vi mulighed for at få en ren samvittighed og et nært forhold til ham. – Joh. 14:6; Jak. 4:8; 1 Pet. 3:21.

16. Hvad sker der når vi får “Guds fred”?

¹⁶ Hvordan virker det på os når vi får “Guds fred, som overgår al forstand”? Bibelen forklarer at den ‘ved Kristus Jesus vil beskytte vores hjerter og vores sind’. (Fil. 4:7) Ordet der er oversat med “beskytte”, er på originalsproget et militært udtryk der blev brugt i forbindelse med at en garnison soldater havde til opgave at bevogte en befæstet by. Det var netop tilfældet med Filippi. Indbyggerne i byen kunne sove trygt og roligt fordi de vidste at byens porte blev bevogtet af soldater. Noget lignende gælder for os. Når vi har “Guds fred”, vil vi have ro i vores sind og hjerte. Vi ved at Jehova har omsorg for os og ønsker at vi skal komme igennem vores prøvelser. (1 Pet. 5:10) Den viden beskytter os mod at blive overvældet af bekymringer eller modløshed.

17. Hvad vil hjælpe os til at have tillid til Jehova under den store trængsel?

¹⁷ Om kort tid vil menneskeheden opleve den største trængsel nogensinde. (Matt. 24:21, 22) Hvad det helt nøjagtigt vil indebære for os som enkeltpersoner, er uvist. Men vi behøver ikke at frygte den tid. Vi ved ikke i detaljer hvad Jehova vil gøre, men vi ved hvordan han er. Efter at have set nærmere på hvordan Jehova reagerede i fortiden, står det klart for os at uanset hvad der sker, vil han altid gennemføre sin hensigt – og nogle gange på en helt uventet måde. Hver gang Jehova hjælper os på en måde vi ikke havde kunnet forestille os, vil vi blive bekræftet i at “Guds fred ... overgår al forstand”.