Skip to content

Skip to table of contents

Sioning er a Melemalt Omesodel el Ulaoch

Sioning er a Melemalt Omesodel el Ulaoch

NGAR ER A BELNGEL A ROM ER A ITALY E NGDECHOR A ARCH EL RECHAD EL MELIUEKL ER A BELUULECHAD ER ROKIR A MONG EL MO OMES ER NGII. TIA EL ARCH OLDANGES ER A TA ER A KOT EL SORIR EL EMPEROR​—TITUS.

A Arch of Titus a delasech er ngii a tekoi el dilubech er a reksi el kmal merael a chisel. A rebetok a diak lodengei el kmo tia el arch a oltirakl er a ulaoch er a Biblia el kmal melemalt omesodel.

DELEBEAKL EL MATS

Sera 30 C.E. e a beluu er a Britain el mora Gaul (chelechang ngokedongall el France) e mora Ekipten a mlora cheungel a renged er a Rom. Tia el renged a mle mesisiich e meloseb. Me nguaisei engdi ngngar ngii a ta el beluu luchul a ringelel a bdelul a Rom. Tia mle beluu er a Judea.

A Encyclopedia of Ancient Rome a melekoi el kmo: “Ngdi mle kesai el beluu el ngar cheungel a Rom a ua Judea, el mle klou a klauketui er a delongelel ngii me a Rom. A Rechijudea kmal uluuketui er tirka el merreder el chad er a ngodech el beluu el dimlak longull a siukang er tir, e a rechad er a Rom a dimlak el sebechir el stand er a delecherecherel a rengrir a Rechijudea.” A rebetok el Chijudea uluureng er a chad el mo osobelterir, e otebedeterir a rechad er a Rom e rullii a Israel el mo chetengakl el ua ngar er a mong. Me nguaisei, a 33 C.E. e a Jesus Kristus a dilu el kmo a beluu er a Judea bo letemellii.

A Jesus a dilu el kmo: “A tar a klebesei e a re cherrouem a mo sorsau el meliuekl, e mo iueklau el rokir. Te di mo tomellau kau ma re chad el ngar a chelsem; ng di mo diak a chimol bad el medechel er sel kirel ngar ngii.”​—Lukas 19:43, 44.

Aika el tekingel a Jesus a ulemekerrau a rengrir a redisaiplo er ngii. Eru el klebesei er uriul e a ta er tir ulemes er a templo er a Jerusalem e dilu el kmo: “Sensei, ka momes! Ng meral ungil a ikal cheldukl bad ma blai!” Nguaisei a bebil el cheldukl el bad er a templo mle engelakl er a 36 el fit a klemengetel e 16 el fit a tengel e 10 el fit a kldidiul. Me nguaisei engdi Jesus a dilu er ngii el kmo: “A tar a klebesei e a ikal rokui el momes er chelechang a di mo obriid el mo diak a di chimol bad el mo medechel er sel le ngar ngii.”​—Markus 13:1; Lukas 21:6.

Jesus a dilu er tir el kmo: “Sel mesa Jerusalem el bla liueklii a re soldau, e bo modengei el kmo ng di kmedul metemall. Isei e tirkel ngar a Judea a kirir el chemiis el mor a rois; me tirkel ngar a Jerusalem a kirir el tuobed, me tirkel ngar a ikrel a diak be le siseb.” (Lukas 21:20, 21) Me ngtilaut a tekingel a Jesus?

ULEBENGELEL A MATS

Ngmle 33 el rak el Rechijudea kmal dimlak el sorir el ngar cheungel a Rom. Engdi sel taem el merreder el chad er a Rom el Gessius Florus er a loreked a udoud er a blil a tenget er a templo er a 66 C.E., e a Rechijudea mlo diak el sebechir el oreked a rengrir. Ngdi mle telkib e a Rechijudea siliseb er a Jerusalem e mekodeterir a resoldau er a Rom e declare a independence er a Rom.

Bekord el edei el buil er uriul e a betok er a 30,000 el soldau er a Rom longetakl er tir a Cestius Gallus a mlora Jerusalem el mo torebengii tia el ultok. A resoldau er a Rom a siliseb er a beluu e tomellii a cheotelel a maori er a templo. Engdi te di mle kiul el merael a rokui el soldau. Tirka el omtok el chad er a Judea kmal mlo ungil a rengrir e rirurt el mo oltoir er tir. Me a resoldau er a Rom me a rumtok el Chijudea mlo dibus me a Rekristiano lorrenges a tekingel a Jesus a chiliis er a Jerusalem el mora bukl el mle engelakl er a Omoachel Jordan.​—Mateus 24:15, 16.

A ongingil rak e a Rom el ngar cheungel a ulekrael er a General Vespasian me a ngelekel er a Titus a liluut el mo oldechelakl er a Judea. Me nguaisei engdi sera lemad a Emperor Nero er a 68 C.E., e a Vespasian a liluut el mora Rom el mo melai er a omerreder e milecherei a ngelekel er a Titus me a rebekord el 60,000 el soldau me te oldechelakl er a Judea.

Sera June 70 C.E. e a Titus a dilu er a resoldau me te tmuk aike el kerrekar er a Judea e ousbech el remuul a mekedorm a medal kerrekar el mo cheoatel el meliuekl er a Jerusalem. Tia mle 4.5 el mael a klemengetel. Me a bocha el September e a Rom a mla sosebii tia el mats me a templo e mridii me ngmlo diak a di chimo el bad el cheldukl el ua lulemlaoch a Jesus. (Lukas 19:43, 44) A doltirakl er a ta el estimate e “ngmle kmeed el tedobech er a ta el miliol el chad a mlad er a Jerusalem me a beluu el rokir.”

KLOU EL KLISIICH

Sera lluut el mo remei er a Italy a Titus er a 71 C.E., e a rechad er a Rom a rirellii a klou el welcome er ngii. Rokui el chad er a beluu a tilobed el celebrate er a ta er a mlo kot el klou el welcoming el mla duubech er a capital.

A seked ulemes er a parade er a klou el kerruul. Te miles a diall el lengilai me a float lolecholt er a dilubech er a mekemad me a dirrek el mekreos el klalo el lengilai er a templo.

A Titus a miltechir a demal er a Vespasian el emperor er a 79 C.E. Engdi eru el rak er uriul e ngdi mle kiul el mad. Me a ochellel er a Domitian a ngiluu omerreder e rirellii tia el arch el odengesel a Titus.

TIA EL ARCH ER CHELECHA EL TAEM

A Arch of Titus er a Rom er chelecha el taem

Chelecha el taem e tia el Arch of Titus a bek el rak e te betok el dart el telael el chad a mei er a Rom el mo omes er ngii. A rebebil omes er ngii el kmo ngmera el klebokel el monument, a rekuk bebil omes er ngii el klisichel a rengedel a Rom, me a rekuk bebil omes er ngii el rebetel a Jerusalem me a templo er ngii.

Me nguaisei engdi a rechad el kerekikl el menguiu er a Biblia omes er tia el Arch of Titus el sioning lomeketakl el kmo ngmelemalt a ulaoch er a Biblia, e oterekeklii el kmo ngmera el mlukreng er a Dios.​—2 Petrus 1:19-21.