Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 2

Moldanges er a Jehovah el Ngar er a Ongdibel

Moldanges er a Jehovah el Ngar er a Ongdibel

“Ak mo oldanges er kau el ngar ongdibel.”​—PSA. 22:22.

CHELITAKL 59 Moldanges er a Jah el Obengkek

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngmle uangera uldesuel a David el kirel a Jehovah, e tia ngrirellii el mo soal el mekerang?

A KING EL DAVID a milluches el kmo: “A RUBAK a mesisiich, me ng kirel kmal modanges.” (Psa. 145:3) Ngmle betik a rengul er a Jehovah, e tia el bltkil a rengul a rirellii el mo oldanges er a Dios el “ngar ongdibel.” (Psa. 22:22; 40:5) Me kid a ulterekokl el betik a rengud er a Jehovah e kongei a tekingel a David el kmo: “Bo modanges kau el RUBAK el Dios er a Israel, el demmam el mo cherechar.”​—1 Kr. 29:10-13.

2. (a) Ngmekera e mo sebeched el oldanges er a Jehovah? (b) Ngera el omelsemai a lechelebangel er ngii a rebebil, e ngera kede mo mesaod?

2 Chelecha el taem, e a ta er a rolel a doldanges er a Jehovah a oeak sel donger el ngar er aike el miting er a Rekristiano. Nguaisei, engdi te ngar ngii a rudam me a rudos el chelebangel a omelsemai el kirel tia el tekoi. Ngsorir el onger sel lengar er a miting, engdi te medakt. Me te mekera e mo mesisiich er tia el dektir? E ngera el ulekrael a sebechel el ngosukid el rokui me a nger er kid bo lolisiich? A uchei er a donger aika el ker, e a kot e kede mo mesaod a eua el meklou a ultutelel el uchul me kede onger sel dengar er a miting.

A UCHUL ME KEDE ONGER SEL DENGAR ER A MITING

3-5. (a) Ngera me kede onger sel dengar er a miting el ua losaod a Hebru 13:15? (b) Ngkirel el di osisiu a nger er kid? Mosaod.

3 A Jehovah a mla meskid el rokui a ileakl el techall el mo oldanges er ngii. (Psa. 119:108) A nger er kid sel dengar er a miting a tedebechel a “tenget er odanges,” e diak a chad el sebechel melenget er tiang el kired. (Monguiu er a Hebru 13:15.) A Jehovah, ngmengerechir er a osisiu el tenget me a lechub a nger er a derta er kid? Ngkmal diak leuaisei!

4 A Jehovah a medengei el kmo ngkakerous a duch er kid me a blekerdelel a klengar er kid, engdi ngkmal mengreos aike el tenget el sebeched el melenget el mo er ngii. Ka di molatk aike el kakerous el tenget el lekilengei er a rechad er a Israel me lolenget. A rebebil a mle sebechir el melenget a sib me a lechub a kaming. Engdi a chebuul el chad a locha di mle sebechel el melenget a “teblo el belochel er a ked me a lechub e ngteblo el ulekeroul el ngelekel a belochel.” Engdi a lsekum a chad er a Israel a dimlak el sebechel el mechar a teblo el belochel, e a Jehovah a kilengei er ngii el melenget a “eru el bond el kot el ungil el merikengko.” (Lev. 5:7, 11NW) A merikengko a mle beot a cheral engdi a Jehovah dirk milengreos er tia el tenget, e le ngii el mle “kot el ungil el merikengko.”

5 A bekokuii el Dios er kid a dirrek el uaisei a uldesuel er chelechang. Me sel donger, e ngdiak longerechir er kid el rokui el mo meduch el mengedecheduch el ua Apolos me a lechub e bo demeduch el mengesuseu a uldesuir a rechad el ua Paulus. (Rel. 18:24; 26:28) A Jehovah a soal a bo dungil el onger el ngar sel sebeched e le ngdiak longerechir er kid er aike el diak el sebeched. Ka molatk er ngike el melakl el dil el millenget a teblo el sens. Ngkmal mle mekreos er a osengel a Jehovah e le ngmilsa aike el kot el ungil er ngii.​—Lk. 21:1-4.

A donger e ngmo uchul a klungioled kid me tirke el orrenges er kid (Momes er a parakurab 6-7) *

6. (a) A doltirakl er a Hebru 10:24, 25, e ngera ngrullii er kid a nger er a rechad? (b) Ngmekera omochotii a omereng el saul er kau el kirel aike el nger el melisiich er kau?

6 Kede kasisiich el okiu a nger er kid. (Monguiu er a Hebru 10:24, 25.) Kid el rokui a kmal soad el orrenges a kakerous el nger er a rechad sel dengar er a miting er kid. Kede oldeu a rengud er a beot e bleketakl el nger er a kekerei el ngalek. E ngmai a omelisiich er a klemeriarreng er a chad el onger el mesaod er a klemerang el dirk silubii. Kede dirrek el oba omereng el saul el kirir tirke el oba “blekeu” el onger, alta te sekemerur me a lechub e te dirk ulemuchel el mo mesuub er a omelekinged. (1 Th. 2:2) Me ngmekera dolecholt er a omereng el saul el kirel a blakerreng er tir? Ngsebeched el oureng a sulir el kirel a ungil nger er tir er a uriul er a miting. Ngdirrek el sebeched el meruul er tiang el oeak sel donger. Me seikid e ngdiak di dolai a omelisiich er aika el miting er kid e kede dirrek el melisiich er a rechad.​—Rom 1:11, 12.

7. Ngera el klungiaol a dengai e le kid el onger?

7 Ngmo uchul a klungioled sel donger. (Isa. 48:17) Ngoeak a ngera el rolel? A kot, a lsekum e kede melatk el mo onger, e ngmelisiich er kid el mo ungil kutmeklid el kirel a miting. E sel dungil kutmeklid, e ngmo dmolech a klemedengei er kid er a Tekingel a Dios. E sel lemedechel a klemedengei er kid, e ngmo beot er kid el oltaut aike el tekoi el desuub. A ongerung, ngmengal mo dmeu a rengud el ngar er a miting e le kid el teloi er a omesodel a suobel. E a ongedei, ngdiak bo dobes aike el tekoi el dulsaod er a uriul er a bo el merek a miting e le ngmle blak a rengud el mengetmokl er a nger er kid.

8-9. (a) Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a nger er kid el okiu a tekoi el medung er a Malakai 3:16? (b) Ngera dirk meringel er a rebebil el meruul er ngii?

8 Kede odeuir a rengul a Jehovah sel dosaod el kirel a klaumerang er kid. Ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a orrenges er kid e oba klou el omereng el saul el kirel a blakerreng er kid el onger sel dengar er a miting. (Monguiu er a Malakai 3:16.) Ngolecholt er tia el omereng el saul el okiu a lomekngeltengat er kid sel dolasem er a tkurrebab el sebeched el oldeu er a rengul.​—Mal. 3:10.

9 Ngbleketakl el kmo, ngar ngii a ungil uchul e kede onger sel dengar er a miting. Engdi a rebebil a dirk medakt el oldars a chimorir. A lsekum e nguaisei a uldesuem, e lak bo el mechitechut a rengum. Ka me bo dosaod a bebil el omellach er a Biblia me a kerebai me a ulekrael el sebechel el ngosukid el rokui el mo melasem el mo betok el taem el donger sel dengar er a miting.

OUTEKANGEL ER A DEKTED

10. (a) A rebetok er kid te medakt el mekerang? (b) Ngera uchul me a demedakt el onger a olechotel a ungil tekoi?

10 Kau, ngkora mekider a delechim er a bek el taem el molatk el oldars a chimam el onger? A leuaisei, e ngdiak el di el kau el tang. A ruumesingd er kid a melechesuar a telkib el dakt sel bo longer. Me a uchei er a bo el sebechem el mo mesisiich er tia el uldesuem, e ngkirem el mo medengelii a uchul me ke medakt. Kau ke medakt e le ke mo lobes aike el soam el mo melekoi me a lechub e ke dulii a cheleuid el tekoi? Ke bekikl el kmo a nger er kau a diak bo lungil el ua nger er a rebebil? A mera er ngii, a chouaika el rolel a dakt a olechotel a ungil tekoi. Ngochotii el kmo ngariou a rengum e omes er a rebebil el ngarbab er kau. E a Jehovah a kmal soal tiaikid el blekeradel. (Psa. 138:6; Fil. 2:3) Nguaisei engdi a Jehovah dirrek el soal a omoldanges er ngii e molisiich er a rudam me a rudos er kau sel omngar er a miting. (1 Th. 5:11) Ngbetik a rengul er kau e mo meskau a blekeu el kau a ousbech er ngii.

11. Ngera el uleklatk er a Bades a sebechel el ngosukid?

11 Ka molatk a bebil el uleklatk er a Bades. A Biblia a melekoi el kmo kid el rokui a mo cheleuid a tekinged me a rolel a dolekoi er ngii. (Jak. 3:2) A Jehovah me a rudam me a rudos er kid a diak longerechir er kid el mo cherrungel. (Psa. 103:12-14) Tirkang a telungalek er kid er a klereng e betik a rengrir er kid. (Mk. 10:29, 30; Jn. 13:35) Te medengei el kmo a lebebil er a taem e kede onger el dimlak lotireklii sel mle soad el dulii.

12-13. Ngera sebeched el suubii er a kerebil a Nehemia me a Jona?

12 Ka molatk a bebil el kerebai er a Biblia el sebechel el ngosukau el mo mesisiich er a dektem. Molatk er a Nehemia el milsiou er a blil a mesisiich el king. Ngmle mekngit a rengul e le ngrirenges el kmo a cheuatel me a siseball er a Jerusalem a ulengkangk. (Neh. 1:1-4) Ka di molatk er ngii el locha milekider a delechil er a loker er ngii a king el kirel a uchul me ngmle mekngit a rengul! Ngdi mle mereched el meluluuch e sola e onger. Me a king a riruul a betok el tekoi el mo olengeseu er a rechedal a Dios. (Neh. 2:1-8) Ka dirrek el molatk er a Jona. A Jehovah er a lolengit er ngii el mo mengedecheduch er a rechad er a Ninive, e ngkmal mlo medakt me ngchiliis el mora ngodech el basio. (Jon. 1:1-3) Engdi ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e a Jona a chirrengelii a ngerechelel. E a tekingel a mlo uchul a klungiolir tirke el mlara Ninive. (Jon. 3:5-10) Me kede suubii er a Nehemia el kmo ngklou a ultutelel a doluluuch er a uchei er a donger er a chad. E suubii er a Jona el kmo a Jehovah a sebechel el ngosukid el mo mesiou er ngii alta kede kmal mo medakt. Me kid, kede omes er a rechad er a ongdibel er kid el ua rechad er a Ninive el kired el medakt er tir?

13 Ngera el ulekrael a sebechel el ngosukid el mo ungil el onger sel dengar er a miting? Me bo dosaod a bebil er ngii.

14. Ngera me ngkired el mo ungil kutmeklid el kirel a miting er kid, e oingera el taem e kede meruul er ngii?

14 Mongetmokl er kau el kirel a bek el miting. Me sel bo mungil kutmeklau er a uchei, e ngmo ulterekokl a rengum el onger. (Osi. 21:5) Nguaisei, engdi kid el rokui a kakerous a temel a dongetmokl er kid el kirel a miting. A Eloise, el melakl el dil el 80 me a derengel a rekil a omuchel el mengetmokl el kirel a Omesubel a Ongkerongel er a uchelel sel sandei. Ngmelekoi el kmo, “Ngdmeu a renguk el ngar er a miting sel sekum e ngdi uchei e ak mengetmokl er ngak el kirel.” E a Joy el oureor el mui el taem el mengereker, a ousbech a taem er a Sebadong el mesuub er a Ongkerongel. Ngmelekoi el kmo, “Ngbeot er ngak el lmatk a tekoi el kulsuub a lsekum ak silubii er a uchei er a miting.” A Ike, el ta er a remechuodel el kmal mechesang e dirrek el mesiou el pioneer a kmo, “Ak mla metik er ngii el kmo ngbai ungil er ngak a kusuub el derstelkib er a chelsel a ta el sandei er a di kusuub a rokui el tekoi er a ta el taem.”

15. Ngmekera bo mungil kutmeklau el kirel a miting?

15 Ngera uldimukl er sel dongetmokl er kid el kirel a miting? Momuchel el olengit er a Jehovah el mo meskau a chedaol reng er ngii. (Lk. 11:13; 1 Jn. 5:14) E sola e mchoit a sesei el bung el omes er tia el suobel. Bo mkerekikl el omtab er a dai, me aike el mekekerei el dai, me a okesiu me a baks el ngar er a chelsel. E sel mosuub a derta el parakurab, e monguiu aike el rokui el bades el sebechem el chemuiu. E molebedebek aike el tekoi, el ileakl aike el tekoi el soam el mo mesaod er ngii er a miting. Sel bo mungil kutmeklau, e ngmo uchul a klou el klungiolem e dirrek el locha mo beot er kau el onger.​—2 Ko. 9:6.

16. Ngera el dongu a sebeched el ousbech, e mekera dousbech?

16 A lsebechel, e mousbech a electronic tools el ngar er a omelekoi el kau a medengelii. A Jehovah a mla meskid a electronic tools el okiu a cheldebechelel el ngosukid el mengetmokl er kid el kirel a miting. A JW Library® app a ngosukid el mo download a babier el bo dosuub el otuu er a mobile device. E seikid e ngsebeched el mesuub me a lechub e kede menguiu me a lechub e kede orrenges aika el suobel er a ngii di el taem me a basio. A rebebil a ousbech er tia el app el mesuub sel temel a sueleb er tir er a ureor, me sel lengar er a skuul, me a lechub sel lengar er a omerael. A Watchtower Library me a Watchtower ONLINE LIBRARYa rullii el mo beot er kid el research a suobel el soad el mesuub er ngii.

Ke mengetmokl er kau el kirel a miting sel oingerang? (Momes er a parakurab 14-16) *

17. (a) Ngera me ngungil a mongetmokl a bebil el nger er kau? (b) Ngera ke silubii er a video el Become Jehovah’s Friend​—Prepare Your Comment

17 A lsebechel, e mongetmokl a bebil el nger el kirel a derta el suobel. E ngera uchul? E le ngike el oungerachel a locha diak bo leblechoel el loleker er a ngklem er sel taem el moldars a chimam. A rebebil a locha dirrek el mo oldars a chimorir er sel taem el moldars, me ngike el oungerachel a locha mo oleker er tir. Ngike el oungerachel a locha mo meluk er a ildisir a rechad el mo onger me bo el sebechel a miting el mo merek er sel ulterekokl el temel. Me lak bo el kesib a rengum me a lechub e bo el mechitechut a rengum a lsekum e ngdiak bo loleker er kau er a uchelel a omesodel sel suobel. A lsekum ke kutmokl a bebil el nger er kau, e ngmo betok a techellem el teloi er a omesodel a suobel. A ta er a nger el sebechem el mengetmokl er ngii a mo menguiu er a bades. Engdi a lsebechel, e ngdirrek el sebechem el kutmeklii a nger er kau el ousbech a di tekingem. *

18. Ngera me ngkirel mo kedeb a nger er kid?

18 Bo lekedeb a nger er kau. Ngblechoel aike el mekedeb e beot el nger el mo uchul a omelisiich. Me a leuaisei, e molasem er a tkurrebab el sebechem el remuul a nger er kau el di mo mekedeb, el kesengil e ng 30 el bio er a klok. (Osi. 10:19; 15:23) A lsekum ke mla onger el ngar er a miting el betok el rak, e ngklou a ultutelel el mochotii a ungil kerebai el mo mekedeb a nger er kau. E le lsekum e ngkmal mekemanget el melai a betok el bung er a klok, e a rebebil a locha mo medakt e le te melatk el kmo ngdiak el sebechir el ungil onger el uai kau. A mekedeb el nger a dirrek el mesterir a rebetok el chad a techellir el mo teloi er a miting. Ngileakl a lsekum e ke mlokedong el kot, e bo lebeot e lebleketakl a nger er kau, e lak molasem el mesaod a rokui el tekoi el ngar er a parakurab. A uriul er a omesodel a klou a ultutelel el tekoi er a parakurab, e ngsebechem el kuk mo mesaod a bebil er a uldasu el kirel sel suobel.​—Momes er a baks el “ Ngera Sebechel el Mo Nger er Ngak?

19. Ngmekera ngike el oungerachel e ngosukau, engdi ngera kirem el meruul er ngii?

19 Mouchais er ngike el oungerachel er sel parakurab el soam el mo onger er ngii. A lsekum e ke mo meruul er tiang, e ngkirem el mengedecheduch er ngii er a uchei er a lomuchel a miting. Me sel bo el temel a donger er seikid el parakurab el soam, e mereched el odersii a chimam el mo er bab me bo el sebechel el mesang.

20. Ngmekera miting er a ongdibel e ua blengur el doldeu a rengud er ngii el obengterir a resechelid?

20 Momes aika el miting er a ongdibel el ua kall el doldeu a rengud er ngii el obengterir a resechelid. Ka molatk el kmo a rebebil sechelid er a ongdibel a melatk el mo barbecue, e olengit er kau el meruul a sesei el kall, e ke mo mekerang? Nglocha mo suebek a rengum engdi ke mo melasem er a tkurrebab el sebechem el rullii a kall el rokui el chad a mo sorir. A Jehovah el ngike el Omekedong er kid el mora blengur a mla kutmeklii a tebel el mui er a ungil tekoi el okiu aike el miting er kid. (Psa. 23:5; Mt. 24:45) E kmal dmeu a rengul sel demei el oba kekerei el sengk, el ngii a kot el ungil el sebeched el msang. Me bo mungil kltmokl e bo blechoel el onger a lsebechem. E seikid e ngdiak di momengur er a tebelel a Jehovah e kede dirrek el oba sengk el bo loldeu a rengrir er ngii a rechad er a ongdibel.

CHELITAKL 2 A Ngklem a Jehovah

^ par. 5 Kid el rokui a di ua David, el ta er a milluches er a psalm, el betik a rengud er a Jehovah e dmeu a rengud el oldanges er ngii. E ngar ngii a ileakl el techelled el olecholt er a bltkil a rengud el mora Dios el okiu sel donger el ngar er aike el miting er kid. Nguaisei engdi a rebebil er kid a meringel er tir el onger. Me a lsekum e ke uaisei, e tia el suobel a sebechel el mo ngosukau el mo medengei aike el tekoi el omedakt er ngii e mo mesisiich er ngii.

^ par. 17 Ngar er a jw.org, e momes er a video el Become Jehovah’s Friend​—Prepare Your Comment. Momes er cheungel a BIBLE TEACHINGS > CHILDREN.

^ par. 63 OMESODEL A SIASING: A rechad er a ongdibel el dmeu a rengrir el teloi er a omesodel A Ongkerongel.

^ par. 65 OMESODEL A SIASING: A rebebil er a rechedal a ongdibel el mlocholt er a uchei el mle teloi er a Omesubel a Ongkerongel. Alta derta er tir a kakerous a blekerdelel a klengar er tir, engdi te mla ocheuekl a taem el mo mesuub a suobel el kirel a miting.