Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 7

Moba Delemedemek el Reng e Moldeu er a Rengul a Jehovah

Moba Delemedemek el Reng e Moldeu er a Rengul a Jehovah

“Mosiik er a Jehovah, kemiu el medemedemek el ngar er a chutem . . . Moba . . . delemedemek.”​—SEF. 2:3, NW.

CHELITAKL 80 “Di Lekau Losiik el Kmo Nguangera el Ungil a Jehovah”

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. (a) Ngua ngera omesodel a blekerdelel a Moses, e ngera ngmirruul? (b) Ngera rullid el mo soad lomekeroul er a delemedemek?

A BIBLIA a mesaod er a Moses el kmo ngmle “ngariou a rengul chad, ng kuk ngariou a rengul er a re bek el chad el ngar a beluulchad.” (Ule. 12:3) Me tiang belkul a kmo ngmle mechitechut e mle medakt el melib a tekoi el loruul, e dirrek el mle medakt er a rechad el mo omtok er ngii? Tiaikid a uldesuir a rebebil el kirel a chad el ngariou a rengul engdi tiang a diak el klemerang el tekoi. A Moses a mle mesisiich e ulterekokl a rengul e mle bekeu el mesiungel a Dios. Nguleak a ngelsuil a Jehovah, e ngmlo dechor er medal a mesisiich el mengeteklel a beluu er a Ekipten e melsemai er ngii, e ulemekrael er a bekord el 3,000,000 el chad el merael er a chelsel a cheliliik el beluu, e ngilsuir a renged er a Israel el mo mesisiich er a recherrouir.

2 Kid a diak dechelebangel a omelsemai el blo lemesisiich er ngii a Moses, engdi bek el sils e kede mo chelebangel er a rechad me a lechub e ngblekeradel el sebechel el rullii el mo meringel er kid el oba delemedemek el reng. Me nguaisei, engdi ngar ngii a ungil uchul me ngkired el omekeroul er tia el blekeradel. A Jehovah a tibir el kmo “tirkel medemedemek a mo ungilbesrir el kiei el ngar a beluu.” (Psa. 37:11) Me kau ke kongei el kmo ke oba delemedemek? A rebebil te omes er kau el uaisei a blekerdelem? A uchei er a bo donger aika el meklou a ultutelel ker, e ngkired el mo medengelii a belkul a bo doba delemedemek.

NGERA DELEMEDEMEK?

3-4. (a) Ngsebeched lomekesiu er a delemedemek el mora ngerang? (b) Ngera eua el blekeradel el dousbech a lsekum ngsoad el mo olecholt er a delemedemek, e ngera uchul?

3 A delemedemek * a ua klebokel el sunga. Lokiu a ngera el rolel? Ngdi ua chad el ousunga el odekdak a betok el ungil chiro e ousunga er a klebokel el sunga, me kid me ngdirrek el kired el odekdak a betok lungil blekeradel e ngmo sebeched el lochotii a delemedemek. E a bebil er aika el blekeradel a klengariourreng, me a blekongesenges, me a ungilreng, me a blekeu. Ngera uchul me kede ousbech aika el blekeradel a lsekum ngsoad el lodeuir a rengul a Jehovah?

4 Ngdi tirke el ngariou a rengrir el chad a olengesenges e meruul a soal a Dios. E a ta er a tekoi el soal a Dios, a soal a bo dolecholt er a ungilreng. (Mt. 5:5; Gal. 5:23) Me sel doruul a soal a Dios, e kede rullii a Satan el mo kesib a rengul. Me alta e kede oba klengariourreng me a ungilreng, engdi a rebetok el chad er tia el beluulechad er a Satan a mo ouketui er kid. (Jn. 15:18, 19) E tiaikid a uchul me kede ousbech er a blekeu el mo oltngakl er a Satan.

5-6. (a) Ngera me a Satan a ouketui er a remedemedemek a rengrir el chad? (b) Ngera el ker a bo donger?

5 A chad el diak loba delemedemek, a kedidai a rengul, e di olecholt er a ngasechereng, e dirrek el diak lolengesenges er a Jehovah. Tiaikid el omesodel a kmal ungil smodii a blekerdelel a Satan. Me ngdiak lemechas a rengud sel dodengei el kmo ngkmal ouketui er a remedemedemek a rengrir el chad! Tirka el chad a meketakl a mekngit el blekerdelel a Satan. E sel ngaruchei er ngii a kmo te ochotii el kmo ngii el Satan a bulak. E ngera uchul? E le ngii di el tekoi el lolekoi me a loruul, me ngii a di diak lsebechel el merrob er a rechad el medemedemek a rengrir me bo lak losiou er a Jehovah!​—Job 2:3-5.

6 Ngoingera el taem e ngmo meringel er kid loba delemedemek? E ngera uchul me ngkired el melemolem lomekeroul er tia el blekeradel? A bo donger aika el ker, e kede mo mesaod a kerebai el lullecholt a Moses, me tirke el tedei el buik er a Hebru el mlo kelebus er a Babilon, me a dirrek el Jesus.

NGOINGERANG E NGMO MERINGEL EL DOLECHOLT ER A DELEMEDEMEK?

7-8. Ngmle uangera blekerdelel a Moses er sel taem el rechad a dimlak lolecholt a omengull el bedulngii?

7 Sel taem el bo el kired loungerachel a tekoi: Ngsebechel mo meringel er tirke el oungerachel el melemolem loba delemedemek, el ileakl a lsekum a chad el oungerachel er tir a mo diak lolecholt a omengull me a lechub e ngmo oukerrekeriil a omerellir. Ngmla ta el bo mchermii tia el tekoi? Ke mo mekerang a lsekum a chad er a telungalek er kau a mo uaisei a blekerdelel? Ngmo uangera blekerdelem? Ka molatk a tekoi el leriruul a Moses.

8 A Jehovah a tiltkii a Moses el mo mengeteklir a rechad er a Israel e milsang a ileakl el ngerechelel el mlo meluches a llach el kirel ngii el renged. Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a ullengeseu er a Moses. Me nguaisei, engdi a ochedal me a obekul a Moses el Miriam me a Aron, a mlo omtok er ngii e millekoi a mekngit el kirel el kmo ngdimlak el kirel mo bechil ngike el redil el blo lebechil. A rebebil er a rechad el oungerachel a tekoi el ua deruchellel a Moses a locha mo kesib a rengrir e mo sorir el melaitechei, engdi Moses a dimlak bo leuaisei a uldesuel. Ngdimlak di lebeot er ngii el mo kesib a rengul. Ngdirrek el ullengit er a Jehovah me lemeterob el omals er a Miriam. (Ule. 12:1-13) Me ngera uchul me a Moses a mirruul uaisei?

A Moses a ullengit er a Jehovah me lemeterob el omals er a Miriam (Momes er a parakurab 8)

9-10. (a) A Jehovah, ngilsuir a Moses el mo medengelii a ngera el tekoi? (b) Ngera sebechir tirke el bdelul a telungalek me a remechuodel er a ongdibel el suubii er a Moses?

9 A Moses a kilengei el mo mosisechakl er a Jehovah. A bekord el 40 el rak er a uchei, el sel taem er a lechedal a telungalek er a Farao, e ngii el Moses a dimlak el medemedemek a rengul. Ngbai di mle mereched el ngmasech a rengul el mlo uchul e ngmilekodir a chad el ngii a ulemdasu el kmo ngdimlak el tabesul a omerellel. A Moses a dirrek el ulemdasu el kmo a Jehovah a kongei er tia el blekerdelel. Me a Jehovah a uluusbech a 40 el rak lolengeseu er a Moses el mo medengei el kmo ngousbech a lmuut el bebil er a tekoi el diak di el blekeu el mo omekrael er a rechad er a Israel, nguluusbech er a delemedemek el reng. Ngsebechel el mo medemedemek a rengul a lsekum ngmo oba klengariourreng, me a blekongesenges e dirrek el mo oba ungilreng. Ngkmal mlo ungil nguu a klubelel er tia el tekoi, el mlo uchul me ngkmal mlo ungil oungerachel a tekoi.​—Exo. 2:11, 12; Rel. 7:21-30, 36.

10 Chelecha el taem e tirke el bdelul a telungalek me a remechuodel er a ongdibel a kirir loukerebai er a Moses. Sel bo lemekngit a omeruul el bedultir e ngdiak el kirir el di mereched el ngmasech a rengrir. Ngbai kirir loba klengariourreng el mo kongei a mlo cheleuid lomerellir. (Oli. 7:9, 20) Ngkirir el kongei loltirakl a ulekrael er a Jehovah er sel rolel a losmechokl a mondai. E dirrek el kirir el blechoel loba delemedemek sel longer a tekoi. (Osi. 15:1) Tirke el bdelul a telungalek me tirke el oungerachel a tekoi el meruul uaisei a oldeu er a rengul a Jehovah, e melisiich er a budech, e ochotii a ungil kerebai el kirel a rolel a bo doba delemedemek el reng.

11-13. Ngera el kerebai a lulechotii tirke el tedei el buik er a Hebru?

11 Sel demodechelakl: Ngar a reksi er a klechad, e a rechad el mengedereder a oldechelakl er a rechedal a Jehovah. Te locha mo oltelechakl er kid er a kakerous el mekngit el omeruul engdi a mera er ngii, ngkesib a rengrir e le kid el ngiltii el mo ‘olengesenges er a Dios el kuk ngar uchei er a dolengesenges er a re chad.’ (Rel. 5:29) Alta e kede mo medenguul e mekelebus me a lechub e kede mechelebed. Engdi ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e ngdiak dekengei el mo melaitechei, e bai melemolem lolecholt er a ungilreng er a chelsel a ngii di el ringel el bo decharm er ngii.

12 Ka molatk a kerebai er tirke el tedei el buik er a Hebru el Hanania, me a Misael, me a Asaria er sera lemengai el mo blebaol er a Babilon. * Ngike el king er a Babilon a mle soal a bo leterrob e longull er a klou el kolt el bleob. Me te mle ungil smodeterir el mora king el kmo ngdiak lekengei el mo mengull er ngika el bleob. Te millemolem lolengesenges er a Dios alta e a king a ulemecheracheb er tir el kmo ngmo melul er tir er a chelsel a stob el kmard a ngau er ngii. A Jehovah a di mle mereched el mo olsobel er tir, engdi tir a dimlak lomdasu el kmo ngmo meruul uaisei el bedultir. Te bai kilengei el mo chelebangel a ngii di el tekoi el Jehovah a kongei me ngmeketmokl el kirir. (Dan. 3:1, 8-28) Me ngoeak tiaikid el blekeradel, e te ulechotii el kmo a remedemedemek a rengrir el chad a mera el oba blekeu, me ngdiak a ngii di el king me a ulecheracheb me a lechub e ngblals el sebechel tomellii a telbilir el mo msa Jehovah el ngii a “bechecherirs el Dios” a cherrungel el blakerreng er tir.​—Exo. 20:4, 5.

13 Sel taem el lemeasem a blakerreng er kid el mora Dios, e ngmekera e mo sebeched loukerebai er tirka el tedei el buik er a Hebru? Kede mo oba klengariourreng e oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kid. (Psa. 118:6, 7) Kede mo olecholt er a omengull me a ungilreng sel donger er tirke el oltelechakl er kid er a mekngit el omeruul. (1 Pe. 3:15) E kmal diak dekengei el mo meruul a ngii di el tekoi el mo tomellii a deleuill er kid me ngika el betik a rengul el Demad.

Kede mo olecholt er a omengull sel donger er tirke el omtok er kid (Momes er a parakurab 13)

14-15. (a) Ngera sebechel mo duubech sel bo lechuarm a uldesued? (b) A doltirakl er a Isaia 53:7, 10, e ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Jesus a kot lungil kerebai el kirel a chad loba delemedemek er sel taem el lemeringel a uldesuel?

14 Sel bo decharm er a meringel luldasu: Kede rokui el mo chuarm a uldesued el kirel a betok el kakerous el tekoi. Nglocha mlo chuarm a uldesued er a uchei er a bo dolai er a test er a skuul me a lechub e kede mo meruul er a ileakl el ureor er a urered. Me a lechub e ngmo chuarm a uldesued el di melatk er a rolel a ukeruul el kired el mo melai er ngii. Me sel taem el bo lecharm a uldesued, e ngmo meringel er kid el olecholt er a delemedemek. Me a tekoi el dimlak a ngera el letemellii er a uldesued a mocha omekringel er kid. Me kede locha mo dmung e dirrek el remuul a mekngit el mora rechad. Me a lsekum ngmo chuarm a uldesuem, e molatk er a kerebil a Jesus.

15 Ngar aike el ulebongel buil er a klengar er a Jesus er tia el chutem, e ngkmal mlo meringel a uldesuel. Ngmle medengei el kmo ngmo okodall e kmal mo meringel el mukcharm. (Jn. 3:14, 15; Gal. 3:13) A sesei el buil er a uchei er a kodellel, e ngdilu el kmo ngkmal ouedikel a rengul. (Lk. 12:50) E a sesei el klebesei er a uchei er a kodellel e ngii el Jesus a dilu el kmo: “Ng ouedikel a renguk.” Me ngsebeched el mtebengii a klengariourreng er ngii me a blekongesenges er ngii el mora Dios er sel taem er a louchais er ngii er aike el ngar a rengul lokiu a nglunguuch. Ngdilu el kmo: “Chedam, lak bechikak me bo ksiseb er tial belsechel a ringel? Ngdi tiaikid a uchul e ak mlei! Chedam, mkebkellii a ngklem!” (Jn. 12:27, 28) Me sera bo el temel, e a Jesus a uleba blekeu e di mle ngii lochotii er a recherrouel a Dios, el tirke el kmal mlo meringel lomekcharm er ngii e milekodir. Me alta ngchilarm er a meringel luldasu me a ongarm, engdi nguleba delemedemek el reng e mirruul a soal a Dios. Me ngkmal ulterekokl a rengud el kmo a Jesus a ngike el kot lungil kerebai el kirel a chad el olecholt er a delemedemek er sel taem el lemeringel a uldesuel!​—Monguiu er a Isaia 53:7, 10.

A Jesus a kot lungil kerebai el ullecholt er a delemedemek (Momes er a parakurab 16-17) *

16-17. (a) Te milekera resechelil a Jesus e melsemai er a delemedemek el reng er ngii? (b) Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a Jesus?

16 Ngar sel ulebongel kesus er a klengar er a Jesus er tia el chutem, e tirke el kmeed el sechelil a riruul a tekoi el mle sebechel rullii el mo meringel er ngii loba delemedemek. Ka di molatk er a ringelel a uldesuel er sel kesus. Ngmo sebechel lomelemii a blakerreng er ngii el mo lmuut er a kodellel? A lsekum ngmo diak leblak a rengul, e ngbelkul a kmo a rechad a mo diak a omeltkir el mo nguu a klengar. (Rom 5:18, 19) E a ngaruchei el klou a ultutelel tekoi a kmo a omerellel a sebechel tomellii me a lechub e ngrullii a ungil chisel a Demal. (Job 2:4) E sel kesus er a ulebongel belsilel ngii me tirke el kmeed el sechelil el tir a apostol e a cheldechedecherir a di mirrael el mo klou el mlo uchul a “klaititekangel” er a delongelir er a kmo “ng kol techa er tir a kot el ngarbab.” Me a Jesus a ulemeklemalt a uldesuir a resechelil el kirel tia el tekoi el betok el taem, el uldimukl er sel osisiu el kesus! Me nguaisei engdi a Jesus a dimlak bo lekesib a rengul. Ngbai ulechotii a delemedemek el reng. Nguleak a ungil lomerellel e ngmle mesisiich a tekingel el meketeklii el mo er tir sel blekeradel el kirir el mo olecholt er ngii. E sola e chilat er tirka el sechelil el kirel a blakerreng er tir lolengeseu er ngii.​—Lk. 22:24-28; Jn. 13:1-5, 12-15.

17 Ke mo mekerang oleko ke mo chelebangel er a osisiu el blekeradel? Ngsebeched loukerebai er a Jesus e melemolem loba delemedemek el mo lmuut er a taem el bo lemeringel a uldesued. Kede kongei el olengesenges er a llechul a Jehovah el kmo “bo mkaberekakl a chetimiu rar chad.” (Kol. 3:13, BT) Kede mo olengesenges er tia el omellach a lsekum kede blechoel melatk el kmo kede rokui el mo dmung e remuul a tekoi el mo olengasech a rengrir a rebebil. (Osi. 12:18; Jak. 3:2, 5) Ngdirrek lungil a dolasem el chemat er a rebebil el kirel a ungil blekerdelir.​—Efe. 4:29.

NGERA ME NGKIRED EL MELEMOLEM LOBA DELEMEDEMEK EL RENG?

18. Ngmekera Jehovah a lolengeseu er a remedemedemek a rengrir el chad el mo ungil melilt a tekoi? Engdi ngera kirir el meruul er ngii?

18 Ngmo sebeched lungil melilt a tekoi. Sel bo dechelebangel a meringel el omelilt er a klengar, e a Jehovah mo ngosukid el mo ungil melilt a tekoi a lsekum ngmo medemedemek a rengud. Ngii a tibir el kmo ngmo “remenges a urungulir a re medemedemek el chad.” (Psa. 10:17) E mo remuul a lmuut el betok el diak di sel lorrenges er a nglunguched. A Biblia a tibir el kmo: “Ng omekrael er a re ngariou a rengrir er a llemalt, e olisechakl er tir er a rolel.” (Psa. 25:9) A Jehovah a meskid a ulekrael lokiu a Biblia me a babier * me a prokuram el loltobed a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou.” (Mt. 24:45-47) Me ngkired el remuul a ngerecheled el loba delemedemek el reng, el ochotii el kmo kede ousbech a ngeso, lokiu sel dosuub lousbech aike el klekedall el bla lebeskid a Jehovah e mo cherrungel el oltaut ngii el tekoi el dosuub.

19-21. Ngera el cheleuid el tekoi a lerirellii a Moses er a lengar a Kades? E ngera sebeched el suubii er a blekerdelel?

19 Ngmo sebeched el kerekikl me lak deruul a cheleuid el tekoi. Ka di molatk el kirel a Moses. Ngmle betok el rak el lullecholt er a delemedemek e uleldeu er a rengul a Jehovah. Engdi ngar a mocha ulebongel er aike el meringel el 40 el rak er a omerollir er a ked, e a Moses a mlo diak loba delemedemek el reng. A ochedal el locha ngike el ngilsuir me ngdimlak lemad er a beluu er a Ekipten, a mlad e meldakl er a beluu er a Kades. E chelechang e a rechad er a Israel a luueta el mo melekoi el kmo te cheloit el diak a omekerreu er tir. Ngar tiaikid el taem e te mocha “melekoi a chetirir” el mora Moses e le ngdikea ralm. Me alta Jehovah a milsa klisichel a Moses me ngremuul a betok el mengasireng el tekoi, me a dirrek ngii el Moses a mla mengeteklir a rechad el betok el rak, engdi a rechad a di millemolem el mengeremrum el kirel. Ngdimlak di longeremrum el kirel a ralm e te dirrek el milengeremrum el kirel a Moses, el ua lolekoi el kmo ngii a mle uchul me ngdikea imelir el ralm.​—Ule. 20:1-5, 9-11.

20 A Moses a kmal mlo kesib a rengul me ngmlo diak loba delemedemek el reng. Alta Jehovah a milengelechel er ngii el mo mengedecheduch er a risois, engdi Moses a bai mlo mekngit a tekingel el mora rechad, e dilu el kmo ngmo rullii a mengasireng el tekoi. E sola e chillebedii a risois el eru el taem me ngomeriokl a ralm el me tuobed. Me a kldidairreng me a ngesechel a rengul a mlo uchul e ngrirellii a kmal klou el cheleuid el tekoi. (Psa. 106:32, 33) Me a Moses el mlo diak loba delemedemek el reng el telkib el taem a uchul me ngmlo diak el sebechel mo soiseb er a Beluu er a Nglat.​—Ule. 20:12.

21 Me ngokiu tia el tekoi el dilubech, e ngsebeched el nguu a klubeled er ngii. A kot, e ngkired el mo kerekikl me dolemolem loba delemedemek el reng. E le lsekum ngmo diak dolecholt er a delemedemek el reng, e ngsebechel mereched el mo kedidai a rengud el mo uchul e kede dmung me a lechub e kede remuul a klebelung el tekoi. Ongerung, e a ringelel a uldasu a sebechel rullid el mo diak doba delemedemek el reng, me ngkmal kired el melasem el olecholt er tia el blekeradel el mo lmuut er a taem el bo dechelebangel a orimel.

22-23. (a) Ngera uchul me ngkired el melemolem loba delemedemek el reng? (b) A tekoi el medung er a Sefania 2:3 NW, ngmesaod el kirel a ngerang?

22 Kede mo mukerreu. Ngdi kmedung e a Jehovah a mo okngemedeterir a rokui el mekngit el chad el ngar tia el chutem, e di mo tirke el medemedemek a rengrir a melemolem el kiei. Seikid e tia el chutem a mera el mo er ngii a budech. (Psa. 37:10, 11) Me kau, ke mo ta er tirke el medemedemek a rengrir el chad el mo kiei? Ngkmal sebechem a lsekum ke kongei er a okedongel a Jehovah el ledillii a profet el Sefania.​—Monguiu er a Sefania 2:3, NW. *

23 Ngera uchul me a Sefania 2:3, NW a melekoi el kmo: “Alta e ngmo sobecheklemiu”? Tiang a diak lebelkul a kmo a Jehovah a diak lsebechel lomekerreu er tirke el sorir loldeu er a rengul e dirrek el betik er a rengul. Ngbai olechotel a kmo ngar ngii a kired el meruul er ngii me bo lsebeched el mukerreu. Ngkmal ngar ngii a techelled el mo suobel er “sel sils er a ngesechel a rengul a Jehovah” e mo kiei el mo cherechar a lsekum kede melasem el mo oba delemedemek el reng e mo oldeu er a rengul a Jehovah.

CHELITAKL 120 Doukerebai er a Ungilreng er a Kristus

^ par. 5 Ngdiak a ta er kid el di mechell e oba delemedemek. Tia el blekeradel a kired el omekeroul er ngii. Kede locha mo mtebengii el kmo ngsebeched el olecholt er a delemedemek el mora rechad el melisiich er a budech, engdi nglocha mo meringel er kid el melemolem loba delemedemek el mora rechad el mekedidai a rengrir. Tia el suobel a mo mesaod a bebil el mondai el kired el mo mesisiich er ngii me bo el sebeched el mekurulii tia el ungil el blekeradel el delemedemek el reng.

^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: Delemedemek. A remedemedemek a rengrir el chad a ungil omerellir el mora rechad e melemolem el loba delemedemek el mo lmuut er a taem el rechad a ongasech a rengrir. Klengariourreng. A rechad el ngariou a rengrir a diak loba kldidairreng; te omes er a rebebil el kuk ngarbab er tir. Sel dosaod el kirel a Jehovah, e a klengariourreng a belkul a kmo ngmeruul a tekoi el mora rengariou el chad loba bltikerreng me a klechubechub.

^ par. 12 A rechad er a Babilon a milsterir tirka el tedei el buik er a Hebru a ngakl el Sadrak me a Mesak me a Abednego.​—Dan. 1:7.

^ par. 18 El ua tiang, momes er a suobel el “Molilt a Tekoi el Ngii a Kobkellii a Dios” el tilobed er a April 1, 2011, el Ongkerongel.

^ par. 22 Sefania 2:3, NW: “Mosiik er a Jehovah, kemiu el medemedemek el ngar er a chutem, el oltirakl a melemalt el llechul. Moba llemalt me a delemedemek. Alta e ngmo sobecheklemiu er sel sils er a ngesechel a rengul a Jehovah.”

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A Jesus a millemolem loba delemedemek el reng e mle ungil a tekingel el mesmechokl er a redisaiplo er ngii er a uriul er a lekaititekangel el kmo ngtecha kot el ngarbab.