Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 8

Ngera Uchul Me Kede Olecholt a Omereng el Saul?

Ngera Uchul Me Kede Olecholt a Omereng el Saul?

“Molecholt er a omereng el saul.”​—KOL. 3:15, NW.

CHELITAKL 46 Aki Oureng a Sulem e Jehovah

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngmilekera ta el chad er a Samaria el lulemekungil er ngii a Jesus, e ulechotii a omereng el saul er ngii?

TIRKE el teruich el chad a mle chelebangel er a meringel el tekoi. Te mle smecher el chebedes, e dimlak lomdasu el kmo ngsebechir el mo ungil. Engdi a ta er a klebesei, e te milsa Jesus el ngike el Klou el Sensei el merael er cheroid. Te mla remenges el kmo a Jesus a mla omekungil a betok el bedengel a rakt, e mle ulterekokl a rengrir el kmo ngdirrek el sebechel omekungil er tir. Me te uleldiu el kmo: “Jesus! Mastang! Bo mchebkemam!” Tirka el teruich el chad a di mlo ungil er a rektir me te rokui el ulterekokl el kmal mlo oba omereng el saul el kirel a blekokuii el reng er a Jesus. Nguaisei, engdi a ta er tir a dimlak di bo lolechesuar a omereng el saul, e ngbai dirrek el ulechotii a omereng el saul * er ngii el mora Jesus. Ngika el chad, el mle chad er a Samaria, a mlo soal loldanges er a Dios el “klou a ngerel.”​—Lk. 17:12-19.

2-3. (a) Nglocha ngera uchul me ngmo diak dolecholt a omereng el saul? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Kid a di ua ngike el chad er a Samaria el soad el olecholt a omereng el saul er kid el mo er tirke el bekokuii. Engdi a lebebil er a taem, e kede locha mo obes el olecholt a omereng el saul er kid el mora rechad el okiu a tekinged me a omerelled.

3 Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod er a klungel a ultutelel a dolecholt er a omereng el saul. Kede mo mesuub a kerebai er a rebebil er a rechad el losaod er tir a Biblia el ulecholt a omereng el saul me tirke el kuk dimlak. E sola e kede mo mesaod a ulterekokl el rolel e ngsebeched el olecholt a omereng el saul.

NGERA UCHUL ME NGKIRED EL OLECHOLT A OMERENG EL SAUL?

4-5. Ngera uchul me ngkired el olecholt a omereng el saul?

4 A Jehovah a kiltmeklii a kerebai el kirel a dolecholt a omereng el saul. A ta er a rolel a loruul er tiang a okiu sel lomekngeltengat er tirke el oldeu er a rengul. (2 Sa. 22:21; Psa. 13:6; Mt. 10:40, 41) Me a Bades a dirrek el melisiich er kid el kmo “bo mteletelir ar ngalek el le betik a rengul er tir a Dios, el oltirakl ra Dios.” (Efe. 5:1, BT) A klou a ultutelel el uchul me kede olecholt a omereng el saul a kid el soad el oukerebai er a Jehovah.

5 Ka molatk er a lmuut el ta er a uchul me ngsoad el olecholt a omereng el saul el mora rebebil. A omereng el saul a di ua ungil kall, el lmuut el mo dmeu a rengud sel dorous er ngii el mora rebebil. Me sel dodengei el kmo a rebebil a oba omereng el saul el kirel aike el doruul, e ngdmeu a rengud. E sel dolecholt a omereng el saul er kid, e kede rulleterir a rebebil el mo dmeu a rengrir. A chad el dulechotii a omereng el saul er kid el mo er ngii a mo medengei el kmo a tekoi el lerirellii el ngosukid me a lechub e ngmilskid a kmung ngerang el duluusbech er ngii, a kmal mla er ngii a belkul. E seikid e ngmengal mo mesisiich a deleuill er kid me ngii el chad.

6. Ngera bebil er a klaisisiu er a tekinged er a omereng el saul me a ringngo el rruul er a kolt?

6 A rolel a dolecholt a omereng el saul a kmal mekreos. A Biblia a kmo: “A ngesou er a ungil uldasu el medung er sel kirel belsechel a ua kolt el ringngo el ngar a klebokel belatong el silber.” (Osi. 25:11) Ka di molatk er a klebekelel a ringngo el rruul er a kolt el ngar er a belatong el silber! E molatk er a kerresel! Ngmo uangera uldesuem omko chad a meskau chouaitia el sengk? A tekoi el dolekoi el olecholt a omereng el saul er kid el mora rebebil a dirrek el sebechel el mo uaisei a kerresel. E ka molatk er tia el tekoi, a ringngo el rruul er a kolt a sebechel el medechel el kmal kemanget el taem. Me nguaisei, a rolel a omolecholt a omereng el saul el mora chad a sebechel rullii el mo melatk a tekingem e mengreos er ngii er a klemengetel a klengar er ngii.

TE ULLECHOLT A OMERENG EL SAUL

7. Ngar er a Psalm 27:4 NW, e ngmilekera David me tirke el bebil el milluches er a psalm e ochotii a omereng el saul er tir?

7 A rebetok el mesiungel a Dios er a irechar a ulecholt a omereng el saul. A ta er tir a mle David. (Monguiu er a Psalm 27:4, NW.) * Ngkmal uleba klou el omereng el saul el kirel a mera el omengull e tiang a mlocholt el oeak a omerellel. Ngtilenget a betok el mekreos el kloklel el kirel a okedecherul a templo. A ruldidellel a rsechel a Asaf a ulecholt a omereng el saul er a loluches a psalm, me a lechub e ngchelitakl er a odanges. Ngar er a ta er ngii el chelitakl, e te uluureng a sulel a Dios e ulecholt a uldesuir el kmal mle sorir a ‘mengasireng el urerel’ a Jehovah. (Psa. 75:1) Me ngbleketakl el kmo, a David me a ruldidellel a rsechel a Asaf a mle sorir el ochotii el mora Jehovah a delechel a omereng el saul er tir el kirel aike el rokui el klengeltengat el lengilai er ngii. Ngsebechem el melatk a rolel e ke mo oukerebai er tirke el milluches er a psalm?

Ngera ngosisecheklid er ngii a babilengel a Paulus el mora ongdibel er a Rom el kirel a dolecholt a omereng el saul? (Momes er a parakurab 8-9) *

8-9. Ngmilekera apostol el Paulus e ochotii a omereng el saul er ngii el kirir a rudam me a rudos er ngii, e tiang ngmlo uchul a ngerang?

8 A apostol el Paulus a ulecholt a omereng el saul el kirir a rudam me a rudos er ngii lokiu a rolel a losaod el kirir. Ngmle blechoel el mereng a sulel a Dios el kirir el ngar er a nglunguchel. Ngdirrek el ulechotii tiang lokiu sel loluches el mo er tir. Ngar aike el kot el 15 el bades er a Rom er a 16 el klou el bliongel, e a Paulus a ouchais a ngklir a re 27 el kldemel er a klaumerang. A Paulus a dirk millatk er a Priska me a Akuila el “dimlak longreos a chiklir el kirel a klengar” er ngii, e milsaod er a Febe el “chad er chongeseu el morar betok el chad” el uldimukl er ngii el Paulus. Me ngchilat er tirka el betik er a rengul el blak a rengrir el rudam me a rudos.​—Rom 16:1-15, BT.

9 A Paulus a mle medengei el kmo tirka el rudam me a rudos er ngii a dimlak lemecherrungel, engdi ngar er a ulebongel el babilengel el mora rechad er a Rom, e ngmilsaod a ungil blekerdelir. Ka di molatk er a omelisiich el lengilai tirka el rudam me a rudos er a lorrenges a tekingel a Paulus el mechuiu er a chelsel a ongdibel! Tiang a mlo uchul e ngmengal mlo kmes a deleuill er tir me a Paulus. Me kau ke blechoel el olecholt a omereng el saul el kirel aike el ungil tekoi el loruul e lolekoi a rechad er a ongdibel?

10. Ngera sebeched el suubii er a rolel e a Jesus a ulecholt a omereng el saul el kirir a rultirakl er ngii?

10 Ngar er a tekingel a Jesus el mora bebil er a ongdibel er a Asia Minor, e ngullecholt a omereng el saul el kirel a ureor el lurruul a rultirakl er ngii. El ua tiang, ngulemuchel a tekingel el mora ongdibel er a Thiatira el kmo: “Ak medengei cho moruul. Ak medengelii a bltkil a rengum, ma blakerreng er kau, ma omesiungem, ma kllourreng er kau. Ak medengei el kmo cho moruul er chelechang a kuk betok er cho murruul er a ngar a mong.” (Och. 2:19) Me a Jesus a dimlak di lolekoi el kirir el milenglou er a omesiungir e ngdirrek el chilat er tir el kirel aike el blekeradel el millisiich er tir el mo meruul a ungil tekoi. Me alta ngmle kirel el mellach er a rebebil el ngar er a Thiatira, engdi ngar er a uchelel me a ulebengelel a cheldechedechal e ngmillisiich er tir. (Och. 2:25-28) Ka di molatk er a klisiich el obang a Jesus el ngii a bdelul a rokui el ongdibel. Ngdiak el kirel oureng a suled el kirel a ureor el doruul er ngii engdi ngmeruul el uaisei. Ngmera el ungil kerebai a leketmeklii el kirir a remechuodel!

TE DIMLAK LOLECHOLT A OMERENG EL SAUL

11. A doltirakl er a Hebru 12:16 NW, e ngmle uangera osengel a Esau el kirel a mekreos el tekoi?

11 Ngklengiterreng e le rebebil er a rechad el losaod er tir a Biblia a dimlak lolecholt a omereng el saul. El ua tiang, alta demal me a delal a Esau a mle betik a rengrir er a Jehovah e milengull er ngii, engdi ngii a dimlak lolecholt a omereng el saul el kirel a mekreos el tekoi. (Monguiu er a Hebru 12:16, NW.) * Ngmilekerang a omerellel e dimlak lochotii a omereng el saul? A Esau a kmal di mle mereched el oterur a llemeltel el kot el ngalek el mora ochellel er a Jakob, el kirel a bebil er a sub el mame. (Gen. 25:30-34) E a uriul, e a Esau a kmal uluuchel a rengul er a tekoi el lerirellii. Engdi ngdimlak el kirel el mengeremrum er a lak lenguu a klengeltengat el kirel sel llemeltel el kot el ngalek, e le ngdimlak lolecholt a omereng el saul el kirel.

12-13. Te milekera rechad er a Israel e ochotii el kmo ngdimlak lolecholt a omereng el saul, e ngera dilubech?

12 A rechad er a Israel a mla er ngii a betok el uchul e te ulecholt a omereng el saul. Te mlo mimokl er a klsibai er a uriul er a Jehovah lodurokl aike el Teruich el Ringel el mora Ekipten. E sola e a Dios a ulsebelterir er a tellemall er a lokngemedii a urrurt er a Ekipten er a Bekerkard el Daob. Me a rechad er a Israel a kmal mlo dmeu a rengrir me te milengitakl el mora Jehovah a chelitakl er a odanges el kirel a kats er tir. Engdi tirkang, te millemolem el olecholt a omereng el saul?

13 A rechad er a Israel er a bo lechelebangel a beches el omelsemai, e te di mle mereched el obes aike el rokui el ungil tekoi el lurruul a Jehovah el kirir. E seikid e te ulechotii el kmo ngdimlak lolecholt a omereng el saul. (Psa. 106:7) Ngokiu a ngera el rolel? “Te rokui el milengeremrum er a Moses ma Aron,” engdi mera er ngii, e te milengeremrum el omtok er a Jehovah. (Exo. 16:2, 8) Me a Jehovah a kmal mle mekngit a rengul er tia el blekerdelir el dimlak lolecholt a omereng el saul. Me ngdilu el kmo sel klengelakel er a rechad er a Israel el rokir a mo mad er a ked, engdi ta el Josua me a Kaleb a mo medechel. (Ule. 14:22-24; 26:65) Ka me bo desa rolel e ngsebeched el mo diak doltirakl aika el mekngit el kerebai e bai mo oltirakl a ungil kerebai.

MOLECHOLT A OMERENG EL SAUL ER CHELECHANG

14-15. (a) Te mekera rebechiil el chad a lekaiuecholt a omereng el saul er a delongelir? (b) Te mekera ruungalek a losisecheklterir a rengelekir el mo olecholt a omereng el saul?

14 Chelsel a telungalek. A telungalek el rokir a ngmai a klungiolir sel sekum a derta el chad a olecholt a omereng el saul er a delongelir. Me a rebechiil el chad sel leblechoel el kaiuecholt a omereng el saul er a delongelir, e te mengal mo kmes a deleuill er tir. Ngdirrek el mo beot er tir el kausubes. A bechiil el sechal el olecholt a omereng el saul el mora bechil a diak di lomes a ungil tekingel me a omerellel e ngdirrek el “oldanges er ngii.” (Osi. 31:10, 28) E a mellomes a rengul el bechiil redil a ouchais er a bechil er aike el oba omereng el saul el kirel.

15 E kemiu el oungalek, ko mekera osisecheklterir a rengelekiu el mo olecholt a omereng el saul? Lak mobes el kmo a rengelekem a mo oltirakl a omerellem me a tekingem. Me a leuaisei, e mketmeklii a ungil kerebai lokiu sel mdu sulang sel loruul a tekoi el kirem. Ngdirrek el molisechakl er tir el mo dmu sulang sel sekum a rechad a remuul a tekoi el kirir. Mngesuterir el mo medengei el kmo a olechotel a omereng el saul a kirel el ngar er a rengud e dirrek e a tekingir a ngar ngii a lerellii er a chad. El ua tiang, a ta el kekerei el redil el Clary a melekoi el kmo: “Sera le 32 a rekil a delak, e ngmlo kirel el di ngii el omekeroul er a retedei el ngalek. Me sera bo el 32 a rekik, e ak mlo melatk er a ringel el blo lechelebangel er ngii a delak er seikid el taem. Me ak dilu er ngii el kmo ak kmal oba klou el omereng el saul el kirel aike el rokui el tekoi el lurruul el omekeroul er ngak me a ruchedak. Ngdirk uluuchais er ngak el kmo aika el tekingek a kmal mekreos er a rengul, me ngblechoel el melatk, e dirrek el uchul a deuil a rengul.”

Mosisecheklterir a rengelekem el mo olecholt a omereng el saul (Momes er a parakurab 15) *

16. Ka mosaod er a tekoi el dilubech el ochotii el kmo a olechotel a omereng el saul a sebechel el smisicheterir a rebebil.

16 Chelsel a ongdibel. Sel dolecholt a omereng el saul el mora rudam me a rudos er kid, e kede melisiich er tir. El ua tiang, ka molatk er a Jorge, el 28 a rekil el mesiou el ta er a remechuodel el kmal mlo smecher me ngdimlak el sebechel el mora miting el ta el buil. Ngmo lmuut er sel taem er a lebo er a miting, me ngii a dirk dimlak el sebechel el oltobed a cheldecheduch. Ngmelekoi el kmo: “Ak mlo omdasu el kmo ngdimlak a ultutelek e le ngelsengesek me ngak el diak el sebechek el oungerachel a tekoi er a ongdibel a uchul. Engdi uriul er a ta el miting, e a odam a dilu er ngak el kmo: ‘Ngkmal soak el mereng a sulem er a ungil kerebai el bla mketmeklii el kirel a telungalek er ngak. Ngkmal mle dmeu a rengmam el orrenges a cheldechedecham er aika el mereko el rak, el ngii a mla smisiich a klaumerang er kemam.’ Aika el tekingel a kmal rirtechii a renguk me ak lilangel. Ngtekoi el kmal kuluusbech er ngii er seikid el taem.”

17. El ua losaod a Kolose 3:15 NW, ngmekera dolecholt a omereng el saul er kid el mora Jehovah el kirel a blekururau el reng er ngii?

17 Mora bekururau el Dios er kid. A Jehovah a mla meskid a kmal betok el kall er a klereng. El ua tiang, kede ngmai a ungil ulekrael lokiu a miting er kid, me aike el babilenged, me a website er kid. Ngmla ta el mrengesii a cheldecheduch, e mchiuii a suobel me a lechub e ke omes er a broadcast e melatk el kmo, ‘Ngak a kmal uluusbech er tiang’? Me ngmekera dolecholt a omereng el saul er kid el mora Jehovah? (Monguiu er a Kolose 3:15, NW.) * A ta er a rolel a doruul er tiang a okiu sel deblechoel meluluuch loureng a sulel el kirel aika el ungil sengk.​—Jak. 1:17.

A dolengeseu el mengetmokl er a Blil a Ongdibel er kid a kmal ungil rolel a dolecholt a omereng el saul er kid (Momes er a parakurab 18)

18. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el ochotii a omereng el saul er kid el kirel a Blil a Ongdibel?

18 Kede dirrek el olecholt a omereng el saul er kid el mora Jehovah sel dolemolem el mengetmokl er a basio er a omengull er kid me di lebeches e lungil kltmokl. Kede blechoel el teloi er a ureor el mengetmokl a Blil a Ongdibel er kid, me tirke el oungerachel a sound me a video a kerekikl el mengetmokl me ngdiak lemetemall. Me sel bo dungil mengetmokl er a Blil a Ongdibel er kid, e ngmedechel el meketeket e diak bo el betok a telemellel. E seikid, e ngsebeched el ousbech a udoud el kirel a okedecherul me a ukbechesul a lmuut el bebil er a Blil a Ongdibel er a beluulechad el rokir.

19. Ngera ke silubii er a tekoi el dilubech el mora ta el odam el oldingel a ongdibel me a bechil?

19 Tirke el meringel el oureor el kired. Sel dolecholt a omereng el saul, e a tekinged a sebechel el ngodechii a uldesuel a chad el kirel a omelsemai el lechelebangel er ngii. Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora ta el odam el oldingel a ongdibel me a bechil. A uriul er a loldingel el ta el sils el ngar er a kelekolt, e te liluut el mo remei el kmal mesaul a bedengir. Ngkmal mle mekelekolt, me ngii el redil a di milechiuaiu el oubail a bilel er a kelekolt. Me a bocha el tutau, e ngouchais er a bechil el kmo ngdikea el sebechel el melemolem el ngar tia el ureor el oldingel a ongdibel. E a uriul er isei, e ngmla er ngii a babier el mlara obis er a Resioning er a Jehovah el mo er ngii. Ngar tia el babier, e a rudam a kmal chiltengii el kirel a omesiungel me a ducherreng er ngii. Ngmilsaod er a ringelel a dolukl er a ta el basio el mora tang er a bek el sandei. A bechil a kmo: “Tia el babier a kmal riretechii a rengul me ngdirkak a ta el lluut el mesaod el kmo ngmla mo diak el sebechel ngar tia el ureor. A lebebil er a taem, e ngbai melisiich er ngak me ak melemolem er ngii el ureor sel kulatk el soak el mo stob.” Tirka el obekel a millemolem el oldingel a ongdibel el bekord el 40 el rak.

20. Ngera kired el melasem el meruul er ngii er a bek el sils, e ngera uchul?

20 Me dolasem er a bek el sils el olecholt a omereng el saul lokiu a tekinged me a omerelled. A tekinged me a lechub a omerelled el mocholt el mera el ngar er a rengud a locha tekoi el lousbech er ngii a chad el mo outekangel er tia el beluulechad el diak lolecholt a omereng el saul. Me sel bo dolecholt a omereng el saul e ngmo melisiich a deleuill el diak a ulebengelel. E a ngaruchei er ngii, e kede mo oukerebai er a bekururau el Demad el Jehovah, el ngii a olecholt a omereng el saul.

CHELITAKL 20 Kulderchii a Mekreos el Ngelekem

^ par. 5 Ngera sebeched el suubii er a Jehovah me a Jesus me ngike el chebedes el chad er a Samaria el kirel a dolecholt a omereng el saul? Tia el suobel a mo mesaod aika el kerebai me a lmuut el bebil. Kede mo mesaod er a klungel a ultutelel a dolecholt a omereng el saul e mo omelekl a bebil el rolel e ngsebeched el meruul er tiang.

^ par. 1 OMESODEL A TEKOI: A bo dolecholt a omereng el saul er kid el mora chad me a lechub e ngkmung ngerang a belkul a kmo kede mo medengelii a kerresel ngika el chad me a lechub e ngsel klalo. Tia el tekoi a sebechel el melekoi el kirel a bo demera el oba omereng el saul er a chelsel a rengud.

^ par. 7 Psalm 27:4, NW: “A ta el tekoi el bla kulengit er ngii er a Jehovah a mo osiik a rolel e ngsebechek el mo kiei er a blil er a klemengetel a klengar er ngak, me bo kulemolem el melebedebek a klungiolel a Jehovah e kulecholt er a omereng el saul er ngak.”

^ par. 11 Hebru 12:16, NW: “Mkerekikl me lak a ta er kemiu el mo er a deleboes me a lechub e bo mua Esau el dimlak loba omereng el saul el kirel a mekreos el tekoi, me ngdi mle teleblengur e ngoterur a llemeltel el kot el ngalek.”

^ par. 17 Kolose 3:15, NW: “Me a budech er a Kristus bo letebechelel a rengmiu, e le kemiu a mlokedong el mo ta el chelechad. Me molecholt er a omereng el saul.”

^ par. 58 OMESODEL A SIASING: A babilengel a Paulus el mechuiu el mora ongdibel er a Rom; Akuila me a Prisila me a Febe me a rekuk bebil el dmeu a rengrir el orrenges a ngklir.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A chedil el olengeseu er a ngelekel el redil el olecholt a omereng el saul el kirel a ungil kerebai el leketmeklii a ta el chuodel el odos.