Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 9

Bltikerreng me a Llemalt el Mlocholt er a Israel er a Irechar

Bltikerreng me a Llemalt el Mlocholt er a Israel er a Irechar

“A RUBAK a soal a llemalt ma diak longebirukel el omeruul, ma diak le mengodech el bltikerreng er ngii omekeek er a beluulchad.”​—PSA. 33:5.

CHELITAKL 3 Ke Klisicham e Omeltkam e Blekengam

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. (a) Kid el rokui, ngsoad a ngerang? (b) Ngera sebechel el mo ulterekokl a rengud el kirel?

KID el rokui a soad a rechad a loubltikerreng el mei er kid e bo el tabesul a omerellir el bedulkid. Me a lsekum e ngdiak el blechoel el mocholt a bltikerreng me a melemalt el omeruul el mei er kid, e kede locha mo omdasu el kmo ngdiak a ultuteled me a omeltked.

2 A Jehovah a medengei el kmo kede oureng er a bltikerreng me a melemalt el omeruul. (Psa. 33:5) Ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Dios a kmal betik a rengul er kid e soal a bo el tabesul a omeruul el mei er kid. E tiang a sebeched el mtebengii sel bo dekerekikl el omes er a Llach el Jehovah milsa renged er a Israel lokiu a Moses. Me a lsekum e ngmekngit a rengum e le rechad a diak loubltikerreng me a lechub e lemelemalt a omerellir el bedulkau, e molatk er a rolel e a Llach er a Moses * a olecholt er a ulekerreuil a Jehovah el kirir a rechedal.

3. (a) El ua losaod a Rom 13:8-10, ngera kede mo medengei sel dosuub er a Llach er a Moses? (b) Ngera el ker a bo longer tia el suobel?

3 Sel dosuub er a Llach er a Moses, e kede mo medengei a omesodel a ulekerreuil a betik a rengul el Dios el Jehovah. (Monguiu er a Rom 13:8-10.) Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a bebil er aike el llach el mlora rechad er a Israel e mo onger aika el ker: Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Llach a milteketek lokiu a bltikerreng? Ngera me ngsebeched el kmo a Llach a millisiich er a llemalt? Ngera mle kirir tirke el mla er ngii a klisichir el mengedereder el mo meruul me bo loltaut er a Llach? E rua techa el chad a mlukerreu lokiu a Llach? A nger er aika el ker a mo mengelaod er kid, e meskid a omeltked, e dirrek el olekeed er kid er a betik a rengul el Demad.​—Rel. 17:27; Rom 15:4.

A LLACH ER A MOSES A MILTEKETEK LOKIU A BLTIKERRENG

4. (a) Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a Llach er a Moses a milteketek lokiu a bltikerreng? (b) A doltirakl er a Mateus 22:36-40, e ngera el omengelechel a lullisiich er ngii a Jesus?

4 Ngsebeched el melekoi el kmo a Llach er a Moses a milteketek lokiu a bltikerreng e le Jehovah a meruul a rokui el tekoi el bltikerreng a uchul. (1 Jn. 4:8) A uchetemel a Llach er a Moses el lekiltmokl a Jehovah a ultuil er a eru el tekoi, el ngii a bltikerreng el mora Dios me a bltikerreng el mora ngar bita er kid. (Lev. 19:18; Dut. 6:5; monguiu er a Mateus 22:36-40.) Me ngsebeched el mo medengei el kmo a derta er aike el kuk betok er a 600 el llach el churrengelii a Llach a osisecheklid a tekoi el kirel a bltikerreng er a Jehovah. Ka me bo domes a bebil el olechotel.

5-6. A Jehovah, ngsoal a rebechiil el chad a lokerang, e ngera ngmedengei? Mosaod.

5 Bo leblak a rengum er a bechim, e momekerreu er a rengelekem. A Jehovah a soal a rebechiil el chad a bo lolisiich er a bltikerreng er a delongelir el diak a ulebengelel. (Gen. 2:24; Mt. 19:3-6) A laokreng a ta er a kot el mekngit el tekoi el sebechel a chad el rullii. Sei a uchul me sel ongeuid el llach er aike el Teruich el Llach a olekebai er ngii. (Dut. 5:18) Ngklengit el “omtok er a Dios” e kmal mekngit el tekoi el meketmokl el mora bechim. (Gen. 39:7-9) A chad el bechil a mlora laokreng a locha mo melechesuar a ringelel tia el omeruul el kemanget el taem.

6 A Jehovah a kmal ungil medengei omerellir a rebechiil el chad er a delongelir. Ngkmal mle soal a rebechiil el redil er a Israel a bo lungil a omeruul el bedultir. A bechiil el sechal el uleba omengull el kirel a Llach a mo betik a rengul er a bechil, e diak bo lorort er a chebechiielir el di diak a ungil uchul. (Dut. 24:1-4; Mt. 19:3, 8) Engdi a lsekum e ngduubech a oberaod el mondai me bo el kirel merort er a chebechiielir, e ngkirel el msang a babier er a dertel a chebechiil. Tia el babier a omekerreu er ngii el redil er a blulak el ultelechakl er a mekngit el omeruul. Me a lmuut el tang, a uchei er a lomsang a bechiil el redil a babier el kirel a dertel a chebechiil, e ngkirel ngii el sechal el omuchel el mo mengedecheduch er a remerreder er a beluu. Ngokiu tiakid el rolel, e a remerreder er a beluu a mo er ngii a techellir el melasem el olengeseu er tir el mo mesmechokl er a chebechiielir. Me a chad er a Israel sel lorort er a chebechiielel el di melatk er a di ngii, e a Jehovah diak leblechoel el mo mesmechokl er tiang. Nguaisei, engdi ngmedengei a lengelel ngike el redil, e melechesuar a ringel el lecharm er ngii.​—Mal. 2:13-16.

A Jehovah a mle soal a rengalek a bo lolechesuar a ulekerreu me a osebechakl sel lomekeroul e lolisechakl er tir a rebetik a rengrir el demerir me a rederrir (Momes er a parakurab 7-8) *

7-8. (a) A Jehovah, ngmilengelechel er a ruungalek el mo mekerang? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.) (b) Ngera klubeled er tiang?

7 A Llach a dirrek el ulechotii el kmo a Jehovah a soal a rengalek a bo ledeu a rengrir e leselebechakl. A Jehovah a milengelechel er a ruungalek el mo omekerreu aike el lousbech a rengelekir er a klengar er tir me a klereng er tir. Ngmle kirir el ousbech a bek el techall el mo ngosuterir el mo oba omereng el saul el kirel a Llechul a Jehovah e mo mesuub el mo betik a rengrir er ngii. (Dut. 6:6-9; 7:13) A ta er a uchul me a Jehovah a ulemals er a rechad er a Israel a tir el kmal mle mekngit a omerellir el mora rengelekir. (Jer. 7:31, 33) A ruungalek a mle kirir el omes er a rengelekir, el diak el ua klalo el sebechir el mengoit me a lechub e ngmekngit a omerellir el bedultir, e ngbai ua diukes, el ngii a sengk el mlara Jehovah el kirir el mengreos.​—Psa. 127:3.

8 Klubeled: A Jehovah a kerekikl el omes a omerellir a rubekel er a delongelir. Ngsoal a ruungalek a bo lebetik a rengrir er a rengelekir, e mo oukerrekeriil er tir a lsekum ngmekngit a omerellir el mora rengelekir.

9-11. Ngera me a Jehovah kiltmeklii a llach el olekebai er a ngibeserreng?

9 Lak bo el ngibes a rengum. Sel ulebongel el llach er aike el Teruich el Llach a ulekebai er a ngibeserreng, me a lechub e ngmekngit el ngibes el kirel a kloklel a ta er a chad. (Dut. 5:21; Rom 7:7) A Jehovah a milsterir a rechedal tia el llach el mo olisechakl er tir el mo mengkar er a rengrir, el ngii a uldesuir, me aike el lomelechesiu, me aike el uchul me te meruul a tekoi. Ngmedengei el kmo a mekngit el uldasu a mo uchul a mekngit el omeruul. (Osi. 4:23) Me a lsekum a chad er a Israel a mecherei a mekngit el ngibes me ngmukeroul er a rengul, e ngmo mekngit a omerellel el mora rebebil. A King el David a rirellii tia el cheleuid el tekoi. Ngmle ungil chad, engdi ngmla er ngii a taem e ngmlo nguibes er a bechil a ta er a chad. Me tia el ngelbesel a rengul a mlo uchul me ngrirebet er a klengit. (Jak. 1:14, 15) Ngmlo er a laokreng, e millasem el mengeblad er a bechil ngii el redil, e sola e mlo uchul a kodellel ngika el chad.​—2 Sa. 11:2-4; 12:7-11.

10 Me a Jehovah a mle medengei a lsekum a chad er a Israel a dimlak loltirakl er tia el llach el kirel a ngibeserreng, e le ngmedengei a uldesued me aike el ngar er a rengud. (1 Kr. 28:9) Tia el llach el kirel a ngibeserreng a uluuchais er a rechedal el kmo ngkirir el mengeroid er tir er aike el uldasu el mo uchul a mekngit el omeruul. Ngmera el mellomes a rengul e betik a rengul a Demad el Jehovah!

11 Klubeled: A Jehovah a diak di lomes er a ikrel a chad. Ngomes a mera el blekerdeled me a rengud. (1 Sa. 16:7) Me ngdiak a uldasu, me a tekoi el domelechesiu, me a omeruul el sebechel el obart er ngii. Ngomes e melisiich a ungil blekerdeled. Engdi ngsoal a bo dodengei e domtebechel a mekngit el uldesued er a uchei er a lemukeroul el mo mekngit el omeruul.​—2 Kr. 16:9; Mt. 5:27-30.

A LLACH ER A MOSES A MILLISIICH ER A LLEMALT

12. A Llach er a Moses, ngmillisiich er a ngerang?

12 A Llach er a Moses a dirrek el osisecheklid el kmo a Jehovah a kmal soal a llemalt. (Psa. 37:28; Isa. 61:8) A Jehovah a meskid a cherrungel el kerebai el kirel a rolel a bo letabesul a omerelled el mora rebebil. Me a rechad er a Israel er sera lolengesenges aike el llach el Jehovah milsterir, e ngulemekngeltengat er tir. E sera bo lak lolengesenges a melemalt el llechul, e te mlo chuarm. Ka molatk a lmuut el eru er a llach el ngar er aike el Teruich el Llach.

13-14. Ngera ngmilengerechir aike el kot el eru el llach er aike el Teruich el Llach, e mekera lolengesenges aika el llach e mlo uchul a klungiolir a rechad er a Israel?

13 Mongull er a Jehovah el di ngii el tang. Aike el kot el eru el llach er aike el Teruich el Llach a milengerechir er a rechad er a Israel el di mo mengull er a Jehovah el di ngii el tang e dirrek el milengelechel er tir me lak longull a bleob el chelid. (Exo. 20:3-6) Aika el llach a dimlak bo luchul a klungiolel a Jehovah, e ngbai mlo uchul a klungiolir a rechedal. Me a rechedal sel lolemolem el blak a rengrir el mo er ngii, e ngmo ungilbesrir. Engdi sel bo longull aike el chelid er aike el bebil er a renged, e te mo chuarm.

14 Ka molatk er a rechad er a Kanaan. Te milengull a bleob el chelid er a bai longull er a di ngar e mera el Dios. Sei a uchul me ngdi mle tir el rulleterir el mo mekngit el chad. (Psa. 115:4-8) A ta er a tedebechel a omengull er tir, a omeruul el mekikiongel el rolel a deleboes e dirrek el melenget er a rengelekir. Me ngdi osisiu, a rechad er a Israel er sera bo lak lolengesenges er a Jehovah e lengiltii el mo mengull a bleob el chelid, e ngdi mle tir el rulleterir el mo mekngit el chad e dirrek el mlo uchul a telemellel a telungalek er tir. (2 Kr. 28:1-4) Tirke el mla er ngii a deruchellir a uleltngakl a llechul a Jehovah el kirel a llemalt. E mle mekngit el ousbech er a klisichir e ulemekcharm er tirke el mechitechut e diak a ngosuterir. (Ese. 34:1-4) Me a Jehovah ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo ngmo oukerrekeriil er tirke el mirruul a mekngit el tekoi el mora rediak a ngosuterir el redil me a rengalek. (Dut. 10:17, 18; 27:19) Engdi a Jehovah a mo omekngeltengat er tirke el blak a rengrir el mo er ngii e tabesul a omerellir er a delongelir.​—1 Ki. 10:4-9.

A Jehovah a betik a rengul er kid e medengei sel dechuarm a chelebirukel el omeruul (Momes er a parakurab 15)

15. Ngera sebeched el suubii er a Jehovah?

15 Klubeled: Ngdiak el kired el oltelechakl er a Jehovah a lsekum tirke el melekoi el kmo te mesiou er ngii a mengemikr a llechul e melemall er a rechedal. Engdi a Jehovah a betik a rengul er kid e medengei sel dechuarm a chelebirukel el omeruul. Ngmedengei a ringeled el kuk ngaruchei er a chedil el melatk er a ringelel a ngelekel. (Isa. 49:15) Me alta ngdiak lemereched el mo sumechokl a tekoi, engdi ngmo er ngii a taem e ngmo oukerrekeriil er tirke el diak lobult er a mekngit el omerellir el kirel a blekerdelir el mora rebebil.

NGMLE KIREL UANGERA OTUTEL A LLACH?

16-18. Ngera otutel a Llach er a Moses el mora bek el blekeradel er a klengar er kid, e ngera klubeled er ngii?

16 A Llach er a Moses a mla er ngii a omesodel el kirel a betok el tekoi er a klengar er a rechad er a Israel, me ngmle klou a ultutelel el kirir tirke el mla metutk el chad a bo loukerrekeriil er a rechedal a Jehovah el ngar er a melemalt el rolel. Ngmle ngerechelir el mo oukerrekeriil a tekoi er a klereng me a dirrek el ultok me a delengerenger. Ka molatk a bebil el olechotel.

17 A lsekum a chad er a Israel a milekodir a chad, e ngdimlak di lemereched el mo okodall. A remerreder er a belual a mle kirir el merriter a tekoi el dilubech er a uchei er a lolib el kmo ngmle kirel el mo okodall me a lechub e ngdiak. (Dut. 19:2-7, 11-13) Tirka el merreder a dirrek el uluukerrekeriil a betok el tekoi er a bek el sils, el ua ultok el kirel a kloklel a chad el mo lmuut er a mondai er a chebechiil. (Exo. 21:35; Dut. 22:13-19) Me sel letabesul a rolel a loukerrekeriil me a rechad er a Israel lolengesenges er a Llach, e ngmlo uchul a klungiolir a rokui el chad, me a renged a mengebkall er a Jehovah.​—Lev. 20:7, 8; Isa. 48:17, 18.

18 Klubeled: A bek el blekeradel er a klengar er kid a klou a ultutelel el mora Jehovah. Ngsoal a bo lemelemalt a omerelled e doubltikerreng el mora rebebil. E kmal omtab a tekinged me a omerelled, el mo lmuut er sel taem el dengar er a blid.​—Heb. 4:13.

19-21. (a) Ngmle kirel el uangera omerellir a remerreder er a beluu me a rechad er a kerrekeriil el bedul a rechedal a Dios? (b) Ngmilekera Llach er a Moses e omekerreu er a rechad, e ngera kede suubii er tiang?

19 A Jehovah a mle soal lomekerreu er a rechedal er a mekngit el omengesuseu er aike el renged el iliuekl er tir. Me ngmilengerechir er a remerreder er a beluu me a rechad er a kerrekeriil me loltaut er a Llach el diak longetukel. Nguaisei engdi tirke el uluukerrekeriil a dimlak el kirir kmal mo mekngit a omerellir el mora rechad, e bai mle kirir el mo sorir a llemalt.​—Dut. 1:13-17; 16:18-20.

20 A Jehovah a ulecholt a klechubechub el mora rechedal, me ngkiltmokl a llach me bo el sebechel tabesul a omeruul el mo er tir. El ua tiang, a Llach a rirellii el mo meringel er a chad el dimlak lerellii a telemall e mlotelechakl el kirel. Ngike el mlotelechakl a mla er ngii a llemeltel el mo medengei el kmo ngtecha oltelechakl er ngii. E a uchei er a lemukerrekeriil, e ngmle kirel el ngar ngii a kesengil e te teru el sioning el mo mesaod aike el lodengei. (Dut. 17:6; 19:15) E kuk mekera chad er a Israel el tilemellii a llach e di mle chimo el chad a mesang? Ngdiak el kirel el mo omdasu el kmo ngdiak bo lobals el kirel a mekngit el omerellel e le Jehovah milsa tekoi el lerirellii. Ngar er a telungalek, e a rechedam a mla er ngii a klisichir, engdi tia el klisiich a mla er ngii a telkelel. Me ngar er a chelsel a bebil el ultok er a telungalek, e a remerreder er a beluu a mla er ngii a llemeltir el mo teloi er a omesaod e mo melib er sel kirel mo kerrekeriil.​—Dut. 21:18-21.

21 Klubeled: A Jehovah a cherrungel el kerebai e le ngdi blechoel el tabesul a omerellel. (Psa. 9:7) E omesterir a omeksulir tirke el olengesenges a llechul, engdi ngdirrek el omals er tirke el ousbech a klisichir el ngar er a mekngit el rolel. (2 Sa. 22:21-23; Ese. 9:9, 10) A rebebil a locha mo meruul a mekngit el tekoi e kora diak lobals el kirel, engdi ngar sel ungil el temel a Jehovah, e ngmo oukerrekeriil er tir. (Osi. 28:13) E a lsekum e ngdiak lobult er a omerellir, e te mo medengei el kmo “ng kdekudel el tekoi a de mudechem er a di ngar el Dios.”​—Heb. 10:30, 31.

A LLACH NGILEAKL EL ULEMEKERREU ER A RUA TECHANG?

A remerreder er a beluu sel losmechokl a mondai, e ngmle kirir el oukerebai er a rolel a Jehovah a loubltikerreng e lemelemalt a omerellel el mora rechad (Momes er a parakurab 22) *

22-24. (a) A Llach ngileakl el ulemekerreu er a rua techang, e ngera kede suubii el kirel a Jehovah? (b) Ngera el uleklatk a debetik er ngii er a Exodus 22:22-24?

22 A Llach a ileakl el ulemekerreu er tirke el dimlak el sebechir el di tir el omekerreu er tir, el ua rengalek el diak a demerir me a rederrir, me a remelakl el dil, me a rechad er a ngodech el beluu. Ngmildung a tekoi el mora rechad er a kerrekeriil er a Israel el kmo: “Lak mosokl a llemeltir a re chad er a ngodech el beluu ma re mla mad a demerir ma re derrir el ngalek; e lak molai er a bilel a melakl dil el ulsirs el kirel a le lileng el klalo.” (Dut. 24:17) A Jehovah a ulecholt el kmo ngkmal millatk er tirke el diak a mesebechakl er tir er a chelsel a beluu, e mo omals er tirke el mekngit a omerellir el mo er tir.​—Monguiu er a Exodus 22:22-24.

23 A Llach a dirrek el ulemekerreu er a rechedal a telungalek er a ngii di el rolel a delemumuu el tekoi. (Lev. 18:6-30) Me a rechedal a Jehovah a mle kirir el ngodech er aike el renged el iliuekl er a Israel, el kilengei er tia el mekngit el omeruul. Ngmle kirir el oba osengel a Jehovah el kirel tia el omeruul el kmo ngkmal ketiaol el tekoi.

24 Klubeled: A Jehovah a soal tirke el ngar ngii a deruchellir a bo loubltikerreng el mo er tirke el rokui el chederedall er tir. Ngouketui a mekngit el rolel a deleboes e soal el mesa el kmo a rokui, el uldimukl er tirke el diak a mesebechakl er tir, a ngmai a osebechakl me a llemalt.

A LLACH “A DI CHUNGEL A IKEL MEREKU LUNGIL TEKOI”

25-26. (a) Ngera me ngsebeched el melekoi el kmo a bltikerreng me a llemalt a di ua eolt el douteliil me a klengar? (b) Ngera kede mo mesaod er a suobel el dai er ngii a kmo “Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er a Chelsel a Ongdibel er a Rekristiano”?

25 A bltikerreng me a llemalt a di ua eolt el douteliil me a klengar. Ngar tia el beluulechad, e ngkirel aika el erung el dmak el tekoi. Me sel bo lulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a melemalt a omerellel el bedulkid, e ngmengal mo betik a rengud er ngii. E sel bo el betik a rengud er a Dios me a melemalt el llechul, e ngmo soad el oubltikerreng el mora rebebil e mo melemalt a omerelled el mo er tir.

26 A Llach er a Moses a ngilsuterir a rechad er a Israel el mo er ngii a kmes el deleuill er tir me a Jehovah. Engdi, a rechedal a Dios a mlo diak loltirakl er a Llach er a uriul er a Jesus er a lecherrengelii a Llach, e ngii el Llach a mlutechei er a lmuut el ungil el tekoi. (Rom 10:4) A apostol el Paulus a milsaod er a Llach el “di chungel a ikel mereku lungil tekoi.” (Heb. 10:1, BT) A suobel el dai er ngii a kmo “Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er a Chelsel a Ongdibel er a Rekristiano” a mo mesaod a bebil er aika el ungil tekoi me a klungel a ultutelel a bltikerreng me a llemalt el ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano.

CHELITAKL 109 Moubltikerreng el Mera el Ngar er a Rengum

^ par. 5 Tiang a kot er aike el eua el suobel el mo mesaod er a uchul me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a omekerreu er kid. Aike el ongingil el edei el suobel a motobed er a May 2019 el Ongkerongel. A dai er ngii a kmo “Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er a Chelsel a Ongdibel er a Rekristiano,” me a “Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er Sel Taem el Bo Dechelebangel a Mekngit el Omeruul,” me a “Ongelaod el Mo er Tirke el Mlo Chuarm er a Mekngit el Omeruul.”

^ par. 2 OMESODEL A TEKOI: Aike el kuk betok er a 600 el llach el Jehovah milsterir a rechad er a Israel lokiu a Moses a okedongall el “Llach” me a “Llach er a Moses.” Ngdirrek, aike el kot el eim el babier er a Biblia (Genesis el mora Duteronomi) a blechoel el lomekedong el Llach. A lebebil er a taem e tia el tekoi a lousbech er ngii el mesaod er aike el mlukreng el Bades el tekoi er a Hebru.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: A chedil er a Israel el dmeu a rengul el chadecheduch ngii me a rengelekel el redil e meruul a kall. Ngar ullir, e a chedam a olisechakl er a ngelekel el sechal el mo omekerreu a sib.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: Remerreder er a beluu el ngar er a sisebellel a beluu el olengeseu er a melakl el dil me a ngelekel el chilebangel a mekngit el omeruul er a chad er a siobai.