Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 13

Molatk a Uldesuir a Rechad el Ngar er a Omesiungem

Molatk a Uldesuir a Rechad el Ngar er a Omesiungem

“Ng kmal mlo chubteterir, . . . Me ng mocha olisechakl er tir a betok el tekoi.”​—MK. 6:34.

CHELITAKL 70 Dosiik er Tirke el Rredemelel

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera ta er a kot el ungil blekerdelel a Jesus? Mosaod.

A TA er a kot el ungil el blekerdelel a Jesus a ngii el sebechel el mo ungil medengei a mondai er kid el diak demecherrungel el chad. Sera lengar tia el chutem, e ngmle sebechel el mo ‘dmeu a rengul el obengterir a re dmeu a rengrir, e lmangel el obengterir a re lmangel.’ (Rom 12:15) El ua tiang, sera lluut el mei a re 70 el disaiplo er ngii el dmeu a rengrir er a ngerechelir el ulemerk er a klumech, e a Jesus a “dileu a rengul loeak a Chedaol Reng.” (Lk. 10:17-21, BT) Engdi a Jesus a ‘kmal mlo meringel ra rengul el mekngit a rengul’ er sera lomes er tirke el betik a rengrir er a Lasarus el mekngit a rengrir e le ngii el mla mad.​—Jn. 11:33, BT.

2. Ngera rirellii a Jesus el mo olecholt a klechubechub el mora rechad?

2 Ngera rirellii ngika el cherrungel el chad el mo chubechub el bedul a rediak lemecherrungel el chad? A kot el klou a ultutelel a kmo, a Jesus a mle betik a rengul er a rechad. Ngua dulsaod er sel mlo merek el suobel, ngmle ‘obotech a rengul er a re chad.’ (Osi. 8:31) Tia el bltikerreng a rirellii el kmal mo ungil medengelii a rolel a lomdasu a rechad. A apostol el Johanes a milsaod el kmo: “Ng di mle ngii el medengei el kmo ng ngera ngar a rengrir” a rechad. (Jn. 2:25) A Jesus a kmal mle chubteterir a rechad. Me a rechad a milechesuar tia el bltikerreng er ngii me te kilengei el orenges er a klumech er a Renged. Me sel bo deblechoel el olecholt a klechubechub el mora rechad, e ngmengal mo sebeched el ngosuterir sel domerk er a klumech el mo er tir.​—2 Ti. 4:5.

3-4. (a) A lsekum e kede melatk a uldesuir a rechad, e ngmo uangera osenged el kirel a omesiunged? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A apostol el Paulus a mle medengei el kmo ngkirel el omerk er a klumech, me kid me kede oba osisiu el uldasu. (1 Ko. 9:16) Nguaisei, engdi a lsekum kede mo melatk a uldesuir a rechad, e ngmo diak di domes er a omesiunged el ua ngerachel el kired el meruul er ngii. Kede bai meruul er ngii e le kede omekerreu er a rechad e semeriar el ngosuterir. Kede medengei el kmo “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rel. 20:35) Me sel bo deblechoel el oba tia el uldasu el kirel a omesiunged, e ngmengal mo dmeu a rengud el omerk er a klumech.

4 Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el olecholt el kmo kede melatk a uldesuir a rechad el ngar er a omesiunged. Me a kot, e kede mo mesaod aike el sebeched el suub er a omerellel a Jesus el bedul a rechad. E a uriul, e kede mo mesaod a eua el rolel e ngsebeched el oukerebai er ngii.​—1 Pe. 2:21.

A JESUS A MILLATK A ULDESUIR A RECHAD EL NGAR ER A OMESIUNGEL

A blekeradel el melatk a uldesuir a rechad a millisiich er a Jesus el mo omerk er a klumech el kirel a ongelaod (Momes er a parakurab 5-6)

5-6. (a) A Jesus ngmillatk a uldesuir a rua techang? (b) Ngera uchul me a Jesus a mlo chubteterir tirke el lulemerk er a klumech el mo er tir el ua lulemlaoch a Isaia 61:1, 2?

5 Ka molatk er a kerebai er a rolel a Jesus a lolatk a uldesuir a rechad. A ta el taem, e a Jesus me a redisaiplo er ngii a kmal mle mesaul a bedengir e le te ulemerk er a klumech el dimlak a ta lolengull. Ngdimlak a “deledesir el omengur” me a Jesus a ngiltiterir el “mor a diak a re chad er ngii” me le ‘telkib el olengull.’ Engdi a klou el seked a mlo er sel basio el leblo er ngii a Jesus me a redisaiplo er ngii. Me a Jesus er a lebong e leseterir a rechad, e ngmlo uangera uldesuel? “Ng kmal mlo chubteterir, * ele te ua ikel diak a mengkerengel el sib. Me ng mocha olisechakl er tir a betok el tekoi.”​—Mk. 6:30-34.

6 Ngera uchul me a Jesus a mlo chubteterir me a lechub e ngmillatk a uldesuir tirka el chad? Ngmilsang el kmo tirka el chad a “ua ikel diak a mengkerengel el sib.” A Jesus a locha ulemtab el kmo a rebebil er tirka el chad a mle chebuul me a reblak a rengrir el oureor el mesiou a telungalek er tir. Te locha dirrek el mla er ngii a rebebil el mla orideterir a rebetik er a rengrir er a kodall. A leuaisei, e a Jesus a mle sebechel el mo medengelii a tekoi el lechelebangel er ngii. Ngua dulsaod er sel mlo merek el suobel, a Jesus a dirrek el chillebangel a bebil er aika el osisiu el blekeradel. Ngii el millatk er a rechad a uchul me ngkmal mle soal el mengelaod er tir.​—Monguiu er a Isaia 61:1, 2.

7. Ngmekera doukerebai er a Jesus?

7 Ngera kede suubii er a kerebil a Jesus? Kede di ua Jesus el iliuekl er a rechad el tir a “ua ikel diak a mengkerengel el sib.” Te chelebangel a betok el mondai. E kid a oba tekoi el lousbech er ngii, el ngii a klumech er a Renged. (Och. 14:6) Me a doukerebai er a Mastang er kid, e kede omerk er a ungil chais e le kede “chubteterir a re mechitechut ma re mechebuul.” (Psa. 72:13) Kede kmal melatk er a rechad, e soad el meruul a tekoi el mo ngosuterir.

A ROLEL E KEDE OCHOTII EL KMO KEDE MELATK A ULDESUIR A RECHAD

Molatk aike el lousbech a derta el chad (Momes er a parakurab 8-9)

8. Ngera ta er a rolel e ngsebeched el ochotii el kmo kede melatk a uldesuir a rechad el ngar er a omesiunged? Mosaod.

8 Ngera sebechel ngosukid el mo melatk a uldesuir tirke el domerk er a klumech el mo er tir? Ngkired el melatk el kmo ngua ngera uldesuir me aike el ngar er a rengrir, e seikid e kede mo remuul a tekoi el mo er tir el oltirakl aike el soad a loruul a rechad el mei er kid. * (Mt. 7:12) Ka me bo dosaod a eua el rolel e ngsebeched el meruul er tiang. A kot, e molatk aike el lousbech a derta el chad. Ngsebeched el omekesiu er a urered el omerk er a klumech el mora urerel a toktang el olengeseu er a resmecher. A ungil toktang a kot e ngmelatk aike el lousbech a derta el smecher. Ngoker a ker e kerekikl el orrenges er a chad el mesaod er a rektel. Me ngdiak di el kot e lebsa kerul, e ngbai mengoit a taem el kerekikl el omes er a smecher me bo el sebechel el ungil omkar er ngii. Me ngdi osisiu, ngdiak el kired el ousbech er a osisiu el rolel a domuchel a cheldechedechad el mengedecheduch er a rechad el ngar er a omesiunged. Ngbai kired el melasem el mo medengei a blekeradel el lechelebangel me a uldesuir.

9. Ngera diak el kired el meruul er ngii? Mosaod.

9 Me sel momerk er a klumech, e lak momdasu el kmo ke medengelii a blekerdelel a klengar er a chad me a lechub a klaumerang er ngii me a uchul me ngoumerang el uaisei. (Osi. 18:13) Bai moker a ker me bo modengelii me a klaumerang er ngii. (Osi. 20:5) E a lsekum e ngdi ungilbesul er a siukang er kemiu, e moker el kirel a urerel, me a telungalek er ngii, me aike el mla duubech er a klengar er ngii, me a osengel el kirel a tekoi. Sel doker a ker, e kede mechititerir a rechad me te ouchais er kid er a uchul me te ousbech er a ungil chais. Me sel bo dodengelii tiang, e ngsebeched el mo melatk a uldesuir e ngosuterir er aike el lousbech, el di ua omerellel a Jesus.​—Momekesiu er a 1 Korinth 9:19-23.

Ka molatk el kmo nguangera klengar er a chad el momerk er a klumech el mo er ngii (Momes er a parakurab 10-11)

10-11. A doltirakl er a 2 Korinth 4:7, 8, e ngera ongeru el rolel e ngsebeched el olecholt el kmo kede melatk a uldesuir a rechad? Mosaod.

10 A ongerung, e molasem el mo medengelii a rolel a klengar er tir. Kid me ngsebeched el mo medengelii a tekoi el lechelebangel er ngii. Ngdiak demecherrungel me kede dirrek el mo chelebangel a mondai. (1 Ko. 10:13) Kede medengei el kmo a klengar el ngar tia el blekeradel a sebechel el kmal mo meringel, me ngdi mo sebeched el outekangel el okiu a ngelsuil a Jehovah. (Monguiu er a 2 Korinth 4:7, 8.) Engdi ka di molatk er tirke el diak a kmes el deleuill er tir me a Jehovah. Nglocha lmuut el kmal meringel er tir el kiei er tia el beluulechad el diak loba ngelsuil a Jehovah. Me kede di ua Jesus el chubteterir, e soad el ouchais er tir el kirel a “ungil chais el chisel” a lmuut el ungil tekoi.​—Isa. 52:7.

11 Ka molatk er a kerebil a odam el ngklel a Sergey. A uchei er a bo lodengelii a klemerang, e ngkmal mle sekemerur e cheklmuk. Ngkmal mle meringel er ngii el mengedecheduch er a rechad. Cherengel a taem, e ngkilengei el mo mesuub er a Biblia. Me ngmelekoi el kmo: “Sera kusuub er a Biblia, e ak silubii el kmo a Rekristiano a ngar ngii a ngerechelir el ouchais a klaumerang er tir el mora rechad. E ak kmal uluumerang el kmo tiang a diak el sebechek el kutmeklii el tekoi.” Nguaisei, engdi ngmillatk er tirke el dirkak bo lodengelii a klemerang, e mlo mtebengii el kmo nglocha kmal meringel a klengar er tir e le ngdiak lodengelii a Jehovah. Ngmelekoi el kmo: “Aike el beches el tekoi el ksiluub a mlo uchul a klou el deuil a renguk me a budech er a uldesuek. Ak mle medengei el kmo a rebebil a dirrek el kirir el mo medengei aika el klemerang el tekoi.” Me sera lorael el mo mesisiich tia el uldesuel el melatk er a rechad, e ngmiltebengii el kmo ngmlo oba blekeu el omerk er a klumech. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal mlo mechas a renguk el kmo sel kungedecheduch er a rechad el kirel a Biblia e ngmengal mo ulterekokl a renguk. E sel kungedecheduch er a rebebil el kirel a klaumerang er ngak e ngmengal mo mesisiich a klaumerang er ngak.” *

Ngusbechall a taem el kirir a rebebil el mo olengeriakl er a tekoi er a klereng (Momes er a parakurab 12-13)

12-13. Ngera uchul me ngkirel mo klou a rengud el bedul tirke el dolisechakl er tir el ngar er a omesiunged? Mosaod.

12 A ongedei, e bo leklou a rengum el bedul tirke el molisechakl er tir. Lak mobes el kmo nglocha dirkak a ta el lolatk a bebil er aike el klemerang er a Biblia el kid a kmal medengei. E a rebetok er tir a kmal mesisiich a uldesuir el kirel aike el klaumerang er tir. Te locha omes el kmo a klechelid er tir a klou a ultutelel el tekoi el oldak er tir me a telungalek er tir, me a siukang er tir, me a dirrek el rechad el kiei el iliuekl er tir. Me ngmekera dengosuterir?

13 Ka molatk er tia el okesiu: Ngera duubech sel sekum a mechut el did a mla mo kirel el utechioll? Sel loleketek er a beches el did, e a rechad a dirk melemolem el ousbech er sel mechut el did. Me sel bo lemerek tia el beches el did, e ngmla mo sebechir el torudii sel mechut el did. Me ngdi osisiu, a uchei er a dolengit er a rechad me lechoit aike el klaumerang er tir el kmal mekreos er a rengrir, e nglocha kired el kot e kede ngosuterir el mo medengei e mo betik a rengrir er aika el beches el klemerang, el ngii a osisechakl er a Biblia el dimlak lodengei er a uchei. Ngdi ngokiu tiakid el rolel e ngmo sebechir el mengoit aike el di mla klaumerang er tir. Nglocha klou el taem a dousbech er ngii el ngosuterir a rechad el mo meruul a chouaika el omelodech.​—Rom 12:2.

14-15. Ngmekera dengosuterir tirke el di kesai a klemedengei er tir me a lechub e ngdiak a ngera el lodengei el kirel a omelatk er a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a baradis el chutem? Mosaod.

14 A lsekum e ngmo klou a rengud el bedul tirke el debetik er tir el ngar er a omesiunged, e ngdiak bo domdasu el kmo ngkirir el mo medengei me a lechub e te kongei a klemerang er a Biblia er sel kot el taem el lrengesii. A uldesued el melatk er tir a bai rullid el mo ngosuterir el mo omtab a lolekoi a Biblia er a cherengel a taem. Ka molatk er a rolel e ngsebeched el ngosuir a chad el mo medengelii a omelatk er a diak a ulebengelel el klengar el ngar er a baradis el chutem. A rebetok a di kesai a klemedengei er tir me a lechub e ngdiak a ngera el lodengei el kirel tia el osisechakl. Te locha omdasu el kmo a kodall a ulebengelel a rokui el tekoi. Me a lechub e te locha omdasu el kmo a rokui el ungil el chad a mora eanged. Me ngmekera dengosuterir?

15 A ta el odam a ouchais er a rolel a cheldecheduch el bla lebetik er ngii el kmal oureor. A kot, e ngmenguiu er a Genesis 1:28. E sola e oker er a chad er a blai el kmo a Dios ngsoal a rechad a bo lekiei er ker el uangera blekerdelel a klengar er tir. A ruumesingd er tir a onger el kmo, “Ngar tia el beluulechad, e soal a bo lungil a klengar er tir.” E a ongingil, e ngmenguiu er a Isaia 55:11 e oker el kmo ngmla mengodech a moktek er a Dios me a lechub e ngdiak. A chad er a blai a blechoel el onger el kmo ngdiak. Sel ulebongel er ngii, e ngii el odam a menguiu er a Psalm 37:10, 11 e oker el kmo ngmo uangera klengar er a ngar medad el klebesei. Me ngokiu a usbechel a Biblia el ngar tiaikid el rolel, e ngmla ngosuterir a rebebil er a rechad el mo medengei el kmo a Dios a dirk soal a rungil el chad a bo lekiei el mo cherechar er a Baradis el ngar tia el chutem.

A kekerei el ungil el omeruul, el ua sel doluches a babilenged el mora chad el mo melisiich er ngii, a kmal klou a lerellii (Momes er a parakurab 16-17)

16-17. Ngokiu a Osisechakl 3:27, e ngera bebil er a ungil rolel e ngsebeched el olecholt el kmo kede melatk a uldesuir a rechad? Mosaod.

16 A ongeuang, e molatk aike el tekoi el sebechem el remuul el ochotii el mora rechad el kmo ke omekerreu er tir. El ua tiang, kid kede mlo oldingel er a chad er a metacherbesul taem? Ngsebeched el olengit a klausubes e lmuut el mong er a ta er a taem. E kuk mekerang a lsekum a chad er a blai a ousbech a ngeso el kirel a ta er a kekerei el ureor? Me a lechub a chad el diak el sebechel merael a ousbech a ngeso er a chad el mo meruul a chelsengul? Ngar chelsel aika el blekeradel, e nglocha sebeched el mo ngosuterir.​—Monguiu er a Osisechakl 3:27.

17 A ungil tekoi a dilubech e le ta el odos el rirellii a kekerei el tekoi. Ngii el melatk a uldesuir a rechad a uchul me nglilechesii a babilengel el mora ta el telungalek el mlad a ngelekir. Ngliluches a bebil el bades er a Biblia el mo mengelaod er tir. Me ngmlo uangera uldesuir? Ngika el chedil a milluches el kmo: “Ngkmal mle mekngit a sils er ngak er chelii. E a babilengem a kmal ngilsukemam. Ak kmal oba klou el omereng el saul el kirel tia el babilengem el ngii a kmal milengelaod er kemam. Ak locha milenguiu er ngii el kuk betok er a 20 el taem er chelii. Ngkmal mechas a renguk e le tia el babilengem a mera el mle sebechel el mengellakl a rengmam e melisiich e mengelaod er kemam. Aki mera el mereng a sulem.” Me ngulterekokl el sebechel a ungil tekoi el duubech a lsekum kede melasem el mo medengei a ringel el lechelebangel tirke el chuarm.

BO LETABESUL A OSENGEM EL KIREL AIKE EL SEBECHEM EL REMUUL

18. A doltirakl er a 1 Korinth 3:6, 7, e ngera el tabesul el uldasu a kired el obang el kirel a omesiunged, e ngera uchul?

18 Nguaisei, kid el rokui a soad el mo tabesul a osenged el kirel aike el sebeched el remuul er a omesiunged. Ngar ngii a sebeched el remuul el olengeseu er a rechad el mesuub el kirel a Dios, engdi ngdiak el kid a meruul er sel kot el klou a ultutelel tedebechel tia el ureor. (Monguiu er a 1 Korinth 3:6, 7.) A Jehovah a ngike el omekrael er a rechad el mo er ngii. (Jn. 6:44) Sel ulebongel er ngii a di mo ultuil er a kmo a chad ngkongei me a lechub e ngoltngakl er tia el ungil chais el oltirakl er sel ngar er a rengul. (Mt. 13:4-8) Lak mobes el kmo a ruumesingd el chad a dimlak lekengei er a klemechel a Jesus, e ngikang a mle kot el ungil Sensei el mla ngar tia el chutem! Sei a uchul me ngdiak el kirel el mo mechitechut a rengud a lsekum a rebetok el chad el dolasem el olengeseu er tir a diak el kengei er a klumech el domerk er ngii.

19. Ngera el klungiaol a mo er ngii sel dolecholt el kmo kede melatk a uldesuir a rechad el ngar er a omesiunged?

19 Ngmo uchul a klungioled sel dochotii el kmo kede melatk a uldesuir a rechad el ngar er a omesiunged. Ngmo dmeu a rengud er a ureor er a berkel a klumech, e dirrek el mo melechesuar sel klou el deurreng el mo er ngii sel dorous. E rullii el mo beot er tirke el “rredemelel a diak a ulebengelel el klengar” el mo kongei er a ungil chais. (Rel. 13:48NW) “Ma le ua isei, e sel le bor ngii a techelled, e doruul a ungil el mor a re bek el chad.” (Gal. 6:10) E seikid e ngmo dmeu a rengud er a techelled el mengebkall er a Demad el ngar er a eanged.​—Mt. 5:16.

CHELITAKL 64 Ngdmeu a Rengud el Teloi er a Omeridm

^ par. 5 Sel dolecholt el kmo kede melatk a uldesuir a rechad, e ngsebechel el mo klou a deuil a rengud el ngar er a omesiunged me a rechad a locha mo sorir el orrenges er a klumech el domerk er ngii. E ngera uchul? Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod aike el sebeched el suub er a kerebil a Jesus, me aike el eua el rolel e ngsebeched el olecholt el kmo kede melatk a uldesuir tirke el domerk er a klumech el mo er tir.

^ par. 5 OMESODEL A TEKOI: Ngar er a Biblia e a tekoi el chubechub a belkul a kmo kede melatk er a uldesuel a chad el chuarm me a lechub e ngchelebangel a mekngit el blekeradel. Sel bo doba chouaitia el uldasu, e ngsmisichid el mo meruul aike el sebeched el mo olengeseu er a rechad.

^ par. 8 Momes er a suobel el “Bo Mkerekikl a Omerellem Sel Momerk er a Klumech” el ngar er a May 1, 2014, el Ongkerongel.

^ par. 11 Momes er a The Watchtower, er a August 1, 2011, er a 21-22 el llel.