Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 10

Ngera Orreked er Ngak Me Ngdiak Bo Kmetecholb?

Ngera Orreked er Ngak Me Ngdiak Bo Kmetecholb?

“Ngii ma Filip a dilak el mo metengel er a ralm, ma Filip a tilechelbii.”​—RELLIR 8:38.

CHELITAKL 52 Telbilel a Rengul a Kristiano

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera te urriid a Adam me a Eva? Me ngera mlo rsel?

OMOMDASU, e ngtecha ngike el kirel melib a llach el kirel a ungil me a mekngit? Sel taem el Adam me a Eva a mlo kolii a rdechel sel kerrekar er a mo medengei a ungil me a mekngit, e te mileketeklii a uldesuir el kmo, ngdimlak loumerang er a Jehovah me a llechul. Te bai millilt el di tir el meruul a llecherir el kirel a ungil me a mekngit. (Gen. 3:22) Engdi ka di molatk aike el tekoi el tir a urriid. Te urridii a kmes el deleuill er tir lobengkel a Jehovah. Te dirrek el urridii a techellir el kiei el mo cherechar, e dirrek el mlo uchul a klengit me a kodall el kirir a rengelekir. (Rom 5:12) Me a omelilt el leriruul a mlo uchul a klou el chelebuul.

A uriul er a bo loumerang er a Jesus ngike el chad er a Ethiopia el eunuk, e ngmlo soal el mereched el mo metecholb (Momes er a parakurab 2-3)

2-3. (a) Ngera ngmirruul ngike el eunuk el chad er a Ethiopia er sera lomerk er a klumech el mo er ngii a Filip? (b) Ngera el klengeltengat a bo dengai sel bo demetecholb, e ngera el ker a bo donger?

2 Ka momtab er a klekakerous er a omerellel a Adam me a Eva me a omerellel ngike el chad er a Ethiopia er sel taem er a lomerk er a klumech a Filip el mo er ngii. Ngike el eunuk a kmal uleba omereng el saul el kirel a tekoi el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kirel me ngdi mle mereched el mo metecholb. (Rel. 8:34-38) Me kid sel detibir er a rengud el mora Dios, el ua ngike el eunuk, e bo demetecholb, e kede dirrek el meketeklii a uldesued. Kede ochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel a tekoi el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kired. Kede dirrek lochotii el kmo kede oumerang er a Jehovah, e ungil medengei el kmo ngii a kirel el melib a llach el kirel a ungil me a mekngit.

3 Ka di molatk aike el klengeltengat el dengai sel dosiou er a Jehovah! A ta er ngii, a mo er ngii a omeltked el mo ngmai aike el rokui el tekoi el Adam me a Eva a urriid, el uldimukl er a techall el mo kiei el mo cherechar. Me a klaumerang er kid er a Jesus Kristus, a uchul me a Jehovah a ousubes a kngtid e meskid a klikiid el ukltked. (Mt. 20:28; Rel. 10:43) Kede dirrek el mo chedal a telungalek er a Jehovah el teloi er tirke el mla nguu a kengei er ngii el mesiungel el oba kmal klebokel el omelatk el kirel a klengar er a ngar medad el klebesei. (Jn. 10:14-16; Rom 8:20, 21) Me alta e ngkmal bleketakl aika el klungiaol el dodengei, engdi te ngar ngii a rebebil el mla mo medengelii a Jehovah el dirk omai er a rengrir me ngdiak lotireklii a blekerdelel ngike el eunuk el chad er a Ethiopia. Me ngera rulleterir me ngdiak bo lemetecholb? E mekera e sebechir el mo mesisiich er a omelsemai el lechelebangel?

A OMELSEMAI EL MERROB ER A REBEBIL ME NGDIAK BO LEMETECHOLB

Omelsemai el lechelebangel a rebebil er a uchei er a lolib a rengrir el mo metecholb

Omdasu el Kmo Ngdiak Lsebechir e Metitur (Momes er a parakurab 4-5) *

4-5. Ngera lomelsemai a lechilarm er ngii a kekerei el chad el Avery me a kekerei el redil el Hannah?

4 Omdasu el kmo ngdiak lsebechir e metitur. A demal me a delal a Avery a Sioning er a Jehovah. A demal a kmal ungil a chisel el kmo ngkmal ungil chedam e dirrek el kmal ungil mesiou el ta er a remechuodel. Me nguaisei, engdi a Avery a ulemai er a rengul el mo metecholb. E ngera uchul? Ngdmu el kmo: “A kulemdasu el kmo ngdiak lsebechek el mo meruul a tekoi el ua demak.” Ngdirrek el dimlak lomdasu el kmo ngmo sebechel el kutmokl a ngerachel el mo moterekokl er ngii er a ngar medal taem. Ngmelekoi el kmo: “Ak mle bekikl a bo lolengit er ngak el mo meluluuch er a mederir a rechad, e mo oltobed a cheldecheduch, me a lechub e ak mo oungerachel a tekoi er a odingel.”

5 A Hannah el 18 a rekil a chilarm er a mekngit el uldesuel el bedulngii. Ngmlukeroul el ngelekir a rechad el mesiou er a Jehovah. Me nguaisei, engdi ngulemdasu el kmo ngdiak el sebechel kiei el lotaut a llechul a Jehovah. E ngera uchul? A Hannah a milekurulii a mekngit el uldesuel el di kirel. Me a lebebil er a taem e ngkmal mo mekngit a uldesuel me ngdi ngii el melemall a bedengel, el di rullii a klengar er ngii el mengal mo meringel. Ngdilu el kmo: “Ngdimlak a ta el kuuchais er a rechad el kirel a tekoi el kuruul, el mo lmuut er a rechad er a blik,” ngdirrek el dilu el kmo “me ak mlo omdasu el kmo a Jehovah a kmal diak lsebechel mo betik a rengul er ngak el omerellek a uchul.”

Omengesuseu er a Resechelid (Momes er a parakurab 6) *

6. Ngera milerrob er a Vanessa me ngdimlak bo lemetecholb?

6 Omengesuseu er a resechelid. A Vanessa el 22 a rekil a kmo, “Ngmla er ngii a kmal ungil sechelik el bekord el teruich el rak el kim kaodengei.” Me nguaisei, engdi ngika el sechelil a Vanessa a kmal dimlak lolisiich er ngii el kirel a turrekong er ngii el mo metecholb. Me tiang a kmal millemall er a rengul a Vanessa, me ngdilu el kmo, “Ngkmal mle meringel er ngak el osiik er a resechelik, e mle bekikl el kmo a lsekum ak torebengii tia el deleuill er kemam e ngmo meringel er ngak el metik er a lmuut lungil sechelik.”

Bekikl el Mo Remuul a Cheleuid el Tekoi (Momes er a parakurab 7) *

7. Ngera ngmle bekikl er ngii a kekerei el redil el Makayla, e ngera uchul?

7 Bekikl el mo remuul a cheleuid el tekoi. A Makayla a mle eim a rekil er sel taem er a lemesuld a ngklel a ochedal. Ngmlukeroul el ulemes er a demal me a delal el kmal chilarm el mekngit lomerellel a ochedal a uchul. Me ngdilu el kmo: “Ak mle bekikl el mo metecholb e bo kruul a lmuut el betok el cheleuid, e bo lemesuld a ngklek, e dirrek el bo kuchul a lmuut el betok el klengiterreng el mora rechad er a blik.”

Dakt el Kirel a Ultok (Momes er a parakurab 8) *

8. Ngera ngmle medakt er ngii a kekerei el chad el Miles?

8 Dakt el kirel a ultok. A demal a Miles me a bechil a demal a mesiou er a Jehovah, engdi a delal el milechelii a diak el Sioning. Me ngmelekoi el kmo: “Ak kiliei lobengkel a delak el 18 el rak, engdi ak mle medakt el ouchais er ngii el kmo ngsoak el mo metecholb. Ak miles a omerellel el mora demak er sel taem er a bo el Sioning. Me ak mle medakt e le a kulemdasu el kmo nglocha mo meruul a osisiu el tekoi el bedul ngak.”

KE MEKERANG E MO MESISIICH ER A OMELSEMAI?

9. Ngera sebechel mo duubech sel mosuub el kirel a bltkil a rengul me a kllourreng er a Jehovah?

9 A Adam me a Eva a millilt el mo diak losiou er a Jehovah e le tir el mlo diak lolisiich er a bltkil a rengrir el mo er ngii. Me nguaisei, engdi a Jehovah a milechititerir me te kiliei el mo er ngii a rengelekir e kiltmokl a llach el kirel a okurulir a rengelekir. Me a omelilt el lurruul a Adam me a Eva el mlo sorir el mo ileakl er a Jehovah a di mle mereched el obeketakl el kmo ngkmal mle klebelung el omelilt. Ngike el kot el klou el ngelekir el sechal a milekodir a dimlak a telemellel el ochellel, e ulemuchel er seikid el mei e a koadelchad me a rechorecherreng a di ngar a rengrir a rechad er a bek el telungalek. (Gen. 4:8; 6:11-13) Me nguaisei, engdi a Jehovah a mla er ngii a rolel e ngolsobel er a rokui el ngelekel a Adam me a Eva el tir a sorir el mesiou er ngii. (Jn. 6:38-40, 57, 58) Me a cherengel a taem el mosuub el kirel a kllourreng me a bltkil a rengul a Jehovah, e ngsebechel mukeroul a bltkil a rengum el mo er ngii. Seikid e ngmo soam loltngakl er a rolel a klengar el Adam me a Eva a ngileltii, e dirrek el mo soam el tibir a klengar er kau el mora Jehovah.

A rolel e ke mo mesisiich er aika el omelsemai

(Momes er a parakurab 9-10) *

10. Ngera me a omelebedebekem er a bades er a Psalm 19:7 a sebechel ngosukau el mo mesiou er a Jehovah?

10 Molemolem el mesuub el kirel a Jehovah. A cherengel a taem el mosuub el kirel a Jehovah, e ngmengal mo ulterekokl a rengum el kmo ngsebechem el mo ungil mesiou er ngii. A Avery el dulsaod er ngii er a uchei a dmu el kmo: “Ngmlo ulterekokl a renguk lokiu sel kunguiu e kulebedebek er a telbiil el medung er a Psalm 19:7.” (Monguiu.) Sel taem el Avery a mo mesang a rolel e a Jehovah a oltaut er tia el telbiil, e ngmengal mukeroul a bltkil a rengul el mora Dios. A bltikerreng el mora Dios a diak di lengesukid el mo ulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el mesiou er ngii, e ngdirrek el ngosukid el mo oleiub er kid er aike el tekoi el louketui a Dios, e meskid a urunguled el mo soad el mesiou er ngii. A Hannah el dulsaod er ngii er a uchei a dmu el kmo: “Ngokiu a omengiuek er a Biblia me a omesubek el di ngak el tang, e ak mlo mtebengii el kmo sel kulemall er a bedengek e ak dirrek el melemall er a rengul a Jehovah.” (1 Pe. 5:7) A Hannah a mlo ‘chad er chotutel a Tekoi.’ (Jak. 1:22) Me ngera dilubech? Ngdmu el kmo: “Sera bo kutebengii el kmo a kulengesenges er a Jehovah e ngmo uchul a klungiolek, e ak milekurulii a bltkil a renguk el mo er ngii. Me chelechang e ngkmal ulterekokl a renguk el kmo a Jehovah a di mo blechoel lomekrael er ngak sel bo kuusbech er a ngelsuil.” Me a Hannah a mlo mesisiich er sel blekerdelel el di ngii el melemall er a bedengel. E mlo tibir er a rengul el mora Jehovah e mlo metecholb.

(Momes er a parakurab 11) *

11. Ngmilekera Vanessa e metik er a rungil sechelil? E ngera kede suubii er tia el tekoi?

11 Molilt er a rungil sechelim. A cherengel a taem e a Vanessa el dulsaod er ngii er a uchei a mlo mtebengii el kmo ngika el sechelil a mle uchul me ngdimlak lsebechel mo mesiou er a Jehovah. Me ngmlo diak el sechelil. Engdi a Vanessa a mirruul a lmuut el bebil er a tekoi. Ngmlo blak a rengul losiik er a rebeches el sechelil er a chelsel a ongdibel. Ngmesaod el kmo a kerebai el lullechotii a Noah me a telungalek er ngii a kmal ngilsuir. Ngdilu el kmo: “Tirkang a kiliei el iliuekl er a rechad el dimlak lebetik a rengrir er a Jehovah, engdi ngar a delongelir el telungalek e ngmle ungil a klausechelei er tir.” A uriul er a lemetecholb a Vanessa, e ngmlo mesiou el pioneer. Me chelechang e ngdmu el kmo, “Tiang a kmal mla ngosukak el metik er a rungil sechelik, el diak di lengar a chelsel a ongdibel er ngak, e ngdirrek el ngar a kuk bebil er a ongdibel.” Kau me ngdirrek el sebechem el metik er a rungil sechelim a lsekum ngmo blak a rengum el meruul er a ureor el Jehovah a mla oterekeklii er kid.​—Mt. 24:14.

(Momes er a parakurab 12-15) *

12. Ngera el rolel a dakt a dimlak er a uldesuel a Adam me a Eva, e tiang ngmlo uchul a ngerang?

12 Bo letabesul a uldesuem el kirel a dakt. A bebil rolel a dakt a ungil kired. El ua tiang, ngkired el mo oba dakt e le ngdiak lsoad el melemall er a rengul a Jehovah. (Psa. 111:10) Oleko Adam me a Eva a milekurulii tiaikid el rolel a dakt, e ngdimlak a ta el bo lomtok er a Jehovah, engdi te mlo omtok. Me a uriul er a bo leuaisei a blekerdelir, e ngulebok a mederir me te mlo melechesuar el kmo te mla ruebet er a klengit. Me ngdi mlo sebechir el meliukes er a klengit me a kodall el mora rengelekir. Me tir el mlo sebechir el mesang me a lechub e te mlo medengei el kmo ngua ngera blekerdelir er a uriul a uchul me te mlo merur e le tir el di meau me te mlo melekedek er tir.​—Gen. 3:7, 21.

13-14. (a) A doltirakl er a bades er a 1 Petrus 3:21, e ngera uchul me ngdiak el kired el kmal mo medakt er a kodall? (b) Ngera ike el uchul me ngbetik a rengud er a Jehovah?

13 Alta e kede oba tabesul rolel a dakt el bedul a Jehovah, engdi ngdiak doba klou el dakt el kirel a kodall. A Jehovah a mla mekengii a techall el mo sebeched el mo kiei el mo cherechar. Me a lsekum kede ruebet er a klengit engdi kede mera el ouuchel er a rengud e obult er a kngtid, e a Jehovah a ousubes er kid. Ngokiu a klaumerang er kid el kirel a olubet el tengetengel a Ngelekel e ngousubes a kngtid. Me a ta er a kot el klou a ultutelel el rolel e kede ochotii a klaumerang er kid, a sel detibir a klengar er kid el mora Dios e bo demetecholb.​—Monguiu er a 1 Petrus 3:21.

14 Ngkmal betok a ungil luchul me ngbetik a rengud er a Jehovah. Ngikang a diak di lomeskid a ungil tekoi el doldeu a rengud er ngii er a bek el sils, e ngdirrek losisecheklid er a klemerang el kirel me a moktek er ngii. (Jn. 8:31, 32) Ngmla meskid a ongdibel er a Rekristiano el mo omekrael e olengeseu er kid. Ngolengeseu er kid me ngsebeched loutekangel a mondai er kid er chelechang, e dirrek el meskid a omelatk el mo cherrungel e mo kiei el mo cherechar er a ngar medad el taem. (Psa. 68:19; Och. 21:3, 4) Me sel bo dungil melebedebek aike el betok el tekoi el bla leruul a Jehovah el ochotii el kmo ngbetik a rengul er kid, e ngmengal mo betik a rengud er ngii. E sel bo lebetik a rengud er a Jehovah, e ngmo tabesul a osenged el kirel a dakt. Ngrolel a dakt el rullid me ngdiak lsoad el tomellii a rengul Ngika el Di Ta el Dios el mla mo betik a rengud er ngii.

15. Ngmilekera Makayla e mlo mesisiich er sel uldesuel el mle bekikl el mo remuul a cheleuid el tekoi?

15 A Makayla el dulsaod er ngii er a uchei, a mlo mesisiich er sel uldesuel el mle bekikl el mo remuul a cheleuid el tekoi er sera bo lodengei el kmo a Jehovah a ousubes a kngtid. Ngdmu el kmo, “Ak mlo medengei el kmo kede rokui el diak demecherrungel me kede dirrek el mo remuul a cheleuid. Ak dirrek el mlo ungil medengei el kmo a Jehovah a betik a rengul er kid e dirrek el mo ousubes a kngtid el olubet el tenget a uchul.” Me a bltkil a rengul el mora Jehovah a mlo uchul e ngmlo melib er a rengul el mo er ngii e dirrek el mlo metecholb.

(Momes er a parakurab 16) *

16. Ngmilekera Miles e mongeseu el mo mesisiich er a dakt el kirel a ultok?

16 A Miles el mle bekikl el kmo a delal a locha mo omtok er ngii el kirel a uldesuel el soal mo metecholb, a mlo olengit a ngeso er a ta er a odam el oldingel a ongdibel. Ngdilu el kmo, “Ngii me ngdirrek el mlukeroul er a chelsel a telungalek el kakerous a klechelid er ngii. Ngii el odam a mlo sebechel ngosukak el mo melatk a tekoi el sebechek el mo mesaod el mora delak lochotii el kmo ak mla tibir er a renguk el mo metecholb e dirrek el subedii el kmo ngdiak el demak a orrimel er ngak el mo metecholb.” A delal a Miles a dimlak ledeu a rengul er tia el telbilel a rengul. Me a cherengel a taem e a Miles a lilemelemii tia el telbilel me ngmlo kirel tuobed er a blil a delal. Me ngdmu el kmo “A omesubek el kirel a ungil tekoi el bla leruul a Jehovah el kirek a kmal rirtechii a renguk. Me sel bo kulatk el kirel a olubet el tengetengel a Jesus, e ak mo medengelii a delechel a bltkil a rengul a Jehovah el bedul ngak. Tiaikid luldasu a rirellak el mo soak el tibir a klengar er ngak el mora Jehovah e mlo metecholb.”

MOLEMOLEM LOLTAUT ER A TELBILEM

Ngsebeched lochotii el kmo kede oba klou el omereng el saul el kirel a rokui el tekoi el bla leruul a Dios el kired (Momes er a parakurab 17)

17. Ngera el techall a dobang el rokui?

17 Sera lekelii a rdechel sel kerrekar el ngar a Eden a Eva, e ngultngeklii a Demal. Me sel taem el Adam a mlo obengkel el menga er ngii, e ngulechotii el kmo ngdimlak loba omereng el saul el kirel a rokui lungil tekoi el Jehovah a mla remuul el mo er ngii. Kede rokui el ngar ngii a techelled el mo ochotii el kmo ngdiak deua uldesuel a Adam me a Eva. Kede bai oba klou el omereng el saul el kirel a rokui el tekoi el bla leruul a Jehovah el kired. Me sel bo demetecholb e kede meketeklii el mora Jehovah el kmo kede oumerang el kmo ngii a ngar ngii a llemeltel el melib a llach el kirel a ungil me a mekngit. Kede dirrek el meketeklii el kmo ngbetik a rengud er a Demad e dirrek el oumerang er ngii.

18. Ke mekerang e mo ungil mesiou er a Jehovah?

18 A omelsemai el bo dechelebangel er a uriul er a demetecholb a mo kiei el blekerdelel a klengar er kid a oltirakl a llechul a Jehovah el diak el llechud. A rebetok el miliol a kiei el uaisei a blekerdelel a klengar er tir er chelechang. Me kau a sebechem el mo uai tir a lsekum ke melemolem el menglou er a klemedengei er kau er a Tekingel a Dios el Biblia, e teloi er a rudam me a rudos er kau, e mo blak a rengum el omerk a chisel a tekoi el bla msuub el kirel ngika el betik a rengul el Demam. (Heb. 10:24, 25) E sel moruul a omelilt er kau, e morrenges a ulekrael el Jehovah a omeskau lokiu a Tekingel me a cheldebechelel. (Isa. 30:21) Seikid e a rokui el tekoi el moruul a di mo ungilbesul.​—Osi. 16:3, 20.

19. Ngera el tekoi a kirem el melemolem el melatk er ngii, e ngera uchul?

19 Me sel molemolem el melatk a klungiolel a ulekrael er a Jehovah, e a bltkil a rengum el mo er ngii me a llechul a mengal mo mesisiich. Seikid e ngmo diak a ngii di el tekoi el lolisiich a Satan el sebechel rullau me ngmo diak mosiou er a Jehovah. Ka di molatk er kau er a chelsel a ta el telael el rak er a ngar medad. Ke mo omes el beduluriul el kirel tia el telbilem el mlo metecholb el kmo ngkot lungil omelilt el mrirellii!

CHELITAKL 28 Mo Sechelil a Jehovah

^ par. 5 A kot el klou a ultutelel el tekoi el bo mngiltii a mo metecholb me a lechub e ngdiak. Ngera me tia el omelilt a kmal klou a ultutelel? Tia el suobel a mo onger er tia el ker. Ngdirrek el mo ngosuterir tirke el melatk el mo metecholb me te mo mesisiich er aike el omelsemai el merrob er tir me ngdiak bo lemetecholb.

^ par. 56 OMESODEL A SIASING: Ulterekokl el reng: A kekerei el chad el bekikl el onger.

^ par. 58 OMESODEL A SIASING: Resechelid: A kekerei el redil el Sioning el lobengkel a mekngit el sechelei e mo merur sel leseterir a rekldemel el Sioning.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: Bekikl el mo remuul a cheleuid el tekoi: Sel taem er a lemesuld a ngklel a ochedal e letobed er a blirir, e ngika el kekerei el redil a mlo bekikl el kmo nglocha dirrek el mo remuul a cheleuid el tekoi.

^ par. 62 OMESODEL A SIASING: Ultok: A kekerei el buik el bekikl el meluluuch e a diak loumerang el delal a ngellomel er ngii.

^ par. 65 OMESODEL A SIASING: Ulterekokl el reng: A kekerei el buik el lmuut el mo blak a rengul el mesuub el di ngii el tang.

^ par. 67 OMESODEL A SIASING: Resechelid: A ngeasek el Sioning el mesuub el mo dmeu a rengul el ta er a Sioning.

^ par. 69 OMESODEL A SIASING: Bekikl el mo remuul a cheleuid el tekoi: A kekerei el redil el rullii a klemerang el mo kloklel e dirrek el mlo metecholb.

^ par. 71 OMESODEL A SIASING: Ultok: A kekerei el buik el oba blekeu el smodii a klaumerang er ngii el mora diak loumerang el delal.