Aver yem sha atineakaa

Aver yem sha mver u atineakaa

“Amen” Wou Gba Yehova Kwagh

“Amen” Wou Gba Yehova Kwagh

MCIVIR wase gba Yehova kwagh. Ngu a ‘ver ato, a ungwan’ a mbacivir un; shi nyityôkwagh i se er sha u wuese un cii ka i gba un kwagh, aluer i ndahar nan je kpaa. (Mal. 3:16) U tesen ikyav yô, nenge ase kwagh u ishember i ka se ter i kwa kimbir kimbir je i gande ôron ne. Ka ishember i “amen” la. Ishember la nahan kpa i gba Yehova kwagha? Een, i gba un kwagh! De ase se time sha inja i ishember la man er i er tom a i ken Bibilo la tsô se fa er i gbe Yehova kwagh yô.

“NAHAN IOR CII VE̱ RUMUN ÉR: AMEN”

Ishember i ken zwa Tiv i “amen” la, inja na yô ér “i lu nahan,” shin “kape i lu je la.” I zua a ishember ne ken ishember i ken zwa Heberu igen i inja na i lu “lu jighjigh” man “er mimi” yô. Ashighe agen yange i er tom a ishember ne ape i tem ijir yô. Yange or a bumun cii yô, nan kaa ér “amen” sha u tesen er kwaghôron u nan la a lu vough shi a kange nan sha nyityôkwagh i ia va due ker cii yô. (Num. 5:22) Yange or a ôron kwagh nahan sha ato a ior gbungur gbungur yô, kwagh la a na nan seer kangen ishima u kuren ityendezwa i nan la.—Neh. 5:13.

Ikyav i tseer tseer i yange i er tom a ishember i “amen” la yô, ka kwagh u i nger ken Duteronomi ityough 27 la. Yange Mbaiserael mba nyôron ken tar u ityendezwa la yô, gba u vea za kohol hen atô u Uwo u Ebal man Uwo u Gerishim sha er vea ungwa er a lu ôron atindi yô. Yange gba u vea za tile a ungwa er a lu ôron atindi la tsô ga, kpa gba u vea pase ér ve lumun a mi. Yange ve er kwagh ne sha u lumun ér “Amen” shighe u i lu ôron mtsaha u ior vea ya aluer ve hemba ato la. (Dut. 27:15-26) Hen ase er yange ior mba kuman udubu imôngo; nomso man kasev man mbayev vea kohol a ôr “amen” ve a hura yô! (Yos. 8:30-35) Yange ve tsa ve hungur a mkaanem mara ga. Mbaiserael mbara yange ve er sha kwagh u ve ôr la, gadia Bibilo kaa ér: “Mbaiserael civir TER sha ayange a Yosua lu uma la cii, man sha ayange a mbatamen mba ve lu uma heregh er Yosua kpe kera la, mba ve fa aeren a TER cii, a A er sha ci u Iserael la.”—Yos. 24:31.

Yesu kpa yange a ôr ishember i “amen” sha u tesen ér kwaghôron na ka u mimi, kpa yange a er kwagh ne sha gbenda u u lu kposo yô. Yesu eren “amen” sha u lumun a kwagh u or nan ôr ga, kpa yange a ôr ishember i “amen” (i i gem ken zwa Tiv ér “mimi je” la) sha u tesen ér kwagh u un soo u ôron la ka u mimi. Ashighe agen yô, yange a kimbir ishember la, a kaa ér “amen amen.” (Mat. 5:18; Yoh. 1:51) Sha nahan yô, a tese mba lu lamen a ve la ér akaaôron a na cii ka mimi eleghee. Yesu yange a ôr kwagh vangertiôr sha ci u ka un Aôndo a ne un tahav mbu kuren uityendezwa nav cii ye.—2 Kor. 1:20; Mpa. 3:14.

“IOR CII RUMUN ÉR AMEN! MAN VE WUESE TER”

Mbaiserael kpa yange ve ôr ishember i “amen” la shighe u ve lu wuese Yehova shi eren msen hen na yô. (Neh. 8:6; Ps. 41:13) Yange a er msen a bee man ior mba ve ongo msen la cii vea er amen yô, i tese ér ve kpa ve lumun a msen la. Sha nahan yô, ior mba ve lu her la cii ve lu a ci ken mcivir la, nahan i seer saan ve iyol. Ka kwagh u yange er shighe u Tor Davidi za tôô Areki u Yehova hide a mi ken Yerusalem je la. Yange mba ngur ember yô, Davidi er msen er ka icam nahan, man i nger msen shin icam shon ken 1 Kroniku 16:8-36. Mkaanem mara bende a ior mba ve lu her la je ve “rumun ér Amen! Man ve wuese TER.” Sha mimi yô, kwaghôron ve ne yange na iember seer lun sha iyange la.

Mbakristu mba sha ayange a Mbaapostoli la kpa yange ve er “amen” zum u vea wuese Yehova yô. Mbangeren Bibilo kpa nger ishember ne ken uwashika vev. (Rom. 1:25; 16:27; 1 Pet. 4:11) Takerada u Mpase kpa ôr kwagh u ujijingi mba shaav ér ve lu wuese Yehova kaan ér: “Amen, Haleluya!” (Mpa. 19:1, 4) Yange lu ieren i Mbakristu mba tsuaa mbara u eren “amen” shighe u i er msen ken mkombo i bee yô. (1 Kor. 14:16) Nahan kpa yange ve gbaa kimbir ishember ne di tsô ga.

ER I HII VE “AMEN” WOU A GBE KWAGH YÔ

Er se time sha kwagh u ishember ne shi se nenge gbenda u mbacivir Yehova yange ve eren tom a i yô, se fatyô u kaven er i hii ve “amen” a lu ishember i injaa i kuren msen a mi yô. Ka sea er msen a bee maa sea er “amen” yô, se tese ser se er msen la a ishima yase i môm. Shi ka a er msen u ior kpishi a bee man sea er “amen” yô, se tese ser se lumun a kwagh i ôr ken msen shon la. Nenge ase er i hii ve “amen” wase a gbe kwagh yô.

Ka se kegh atô shighe u mbagen ve lu eren msen yô, sha ci u ka gbenda ugen u se civir Aôndo yô. Ka se civir Yehova ken msen sha kwagh u se ôr la tseegh ga, kpa kua sha ieren yase zum u i lu eren msen la kpaa. Se soo ser “amen” wase a lu u mimi, nahan isharen la ia wase se u eren kwagh sha icivir shi keghen ato shighe u i lu eren msen yô, shi veren ishima sha msen shon kpaa.

Se mbacivir Yehova ka se lu ken mzough. Ka a eren msen u ior kpishi yô, ishima yase cii i lu sha kwagh u hanmaor nan lu ungwan la. (Aer. 1:14; 12:5) Ishima ka ia mgbegha se u eren “amen” vea anmgbianev asev mba nomso man mba kasev imôngo yô, se seer lun ken mzough. Ka sea ôr “amen” a due sha shin sea ôr shin ishima kpa, amen wase la a na Yehova ityôkyaa igen i eren sha kwagh u se zough cii se lu sônon un la.

“Amen” wase ka a seer van Yehova a iwuese

Ka se wuese Yehova. Yehova ngu a nenge a hanma kwagh u se er sha u wuese un cii, ka a lu akaa a kiriki kpaa. (Luka 21:2, 3) Ngu a fa awashima wase kua kwagh u a lu se ken ishima la kpaa. Aluer se mba ken ya, se mba ungwan mkombo sha telefon je kpa, doo u se lu a vangertiôr ser Yehova una ungwa “amen” wase u se er a iyolhiden a mi ijime la. Ka sea er nahan yô, se wuese Yehova imôngo vea anmgbianev asev mba ve lu ken mkombo la.

Alaghga a lu se inja er “amen” wase gba kwagh keng ga nahan, kpa a gba kwagh. Takerada u tan iwanger sha atineakaa a Bibilo ugen kaa ér: Ior mba Aôndo ka ve tese “vangertiôr ve kua mlumun u ve lumun a kwagh a ishima i môm la man ishimaverenkeghen i ve lu a mi ken ishima la cii sha ishember i môm ne.” Yô, hanma “amen” u se ôr cii a luun u doon Yehova.—Ps. 19:14.