1-2. (a) Hvilket eksempel viser at mennesker af og til har brug for trøst, og at vi har evnen til at trøste hinanden? (b) Hvilken skade bliver nogle børn påført?

ALLE mennesker har af og til brug for trøst, og vi har en smuk evne til at trøste hinanden. Hvis en lille dreng for eksempel falder og skraber knæet midt i sin leg, løber han måske grædende hen til sin mor eller far. Forældrene kan ikke hele såret, men de kan trøste barnet. De spørger måske hvordan det skete, tørrer hans tårer væk, siger noget kærligt og trøstende, renser såret og sætter plaster på. Inden der er gået ret lang tid, holder barnet op med at græde og begynder måske endda at lege igen. Og med tiden heler såret.

² Desværre sker det også at børn bliver skadet på langt mere alvorlige måder. Nogle bliver udsat for seksuelle overgreb. Der kan være tale om et enkelt tilfælde eller et misbrug der finder sted over flere år. Uanset om det er et enkeltstående tilfælde eller et længerevarende misbrug, kan det efterlade en dyb følelsesmæssig smerte. Nogle gange bliver krænkeren pågrebet og straffet. Andre gange ser det ud til at han slipper for straf. Men selv når krænkeren hurtigt får sin straf, kan det være at ofret langt op i voksenlivet kæmper med alvorlige følger af misbruget.

3. Hvad ønsker Jehova, som nævnt i 2. Korinther 1:3, 4, og hvilke spørgsmål vil vi se på?

³ Hvis en bror eller søster der er blevet misbrugt som barn, stadig kæmper med følelsesmæssig smerte som voksen, hvad kan så hjælpe ham eller hende? (Læs 2. Korinther 1:3, 4). Det er tydeligvis Jehovas ønske at hans får skal have den kærlighed og trøst de har brug for. Lad os  derfor se på tre spørgsmål: (1) Hvorfor kan de der har været udsat for seksuelle overgreb som børn, have brug for trøst? (2) Hvem kan give den trøst der er behov for? (3) Hvordan kan vi trøste på en måde der gør godt?

4-5. (a) Hvorfor er det vigtigt at gøre sig klart at børn er anderledes end voksne? (b) Hvordan kan misbrug af et barn påvirke barnets evne til at stole på andre?

⁴ Nogle voksne der er blevet seksuelt krænket som børn, kan have brug for trøst selv mange år efter. Hvorfor? For at forstå det må vi først gøre os klart at børn er meget forskellige fra voksne. Et barn vil ofte blive påvirket af et overgreb på helt andre måder end en voksen ville. Lad os se på hvorfor.

⁵ Børn har brug for at knytte stærke tillidsbånd til dem der opdrager dem og tager sig af dem. Sådanne bånd får børn til at føle sig trygge og lærer dem at stole på dem der elsker dem. (Sl. 22:9) Sørgeligt nok foregår de fleste seksuelle overgreb i hjemmet, og krænkeren er ofte et nært familiemedlem eller en ven af familien. Når et barns tillid bliver svigtet på denne måde, bliver det svært for ham eller hende at stole på andre, selv mange år efter.

6. Hvorfor er seksuelt misbrug ondt og ødelæggende?

⁶ Børn er sårbare, og seksuelt misbrug er ondt og ødelæggende. Når børn bliver tvunget til seksuelle handlinger mange år før de er fysisk, følelsesmæssigt og mentalt modne til at have sex med en ægtefælle, kan det skade dem utroligt meget. Et seksuelt overgreb kan forvrænge deres syn på sex, på dem selv og på mennesker der prøver at få et nært forhold til dem.

7. (a) Hvorfor kan det være let for en krænker at narre et barn, og hvordan griber vedkommende det måske an? (b) Hvad kan blive følgerne af en krænkers løgne?

⁷ Børns evne til at tænke, til at vurdere en situation og til at genkende og undgå farer er ikke fuldt udviklet. (1. Kor. 13:11) Derfor er det meget let for udspekulerede krænkere at narre børn. Krænkere fortæller børn farlige løgne. For eksempel siger de til barnet at det selv er skyld i det der sker, at overgrebet skal holdes hemmeligt, at ingen vil lytte til eller tro på barnet hvis det fortæller om misbruget, eller at seksuelle handlinger mellem en voksen og et barn er helt normale udtryk for ægte kærlighed. Den slags onde påstande kan forvrænge barnets måde at tænke på, og det kan tage mange år før det går op for ofret at påstandene var løgn. Et sådant barn vokser op med en opfattelse af sig selv som ødelagt, beskidt og uværdig til at blive elsket eller trøstet.

8. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova kan trøste alle der har lidt overlast?

⁸ Det er derfor ikke overraskende at seksuelle overgreb kan forårsage varig skade. Det er en helt igennem ondskabsfuld forbrydelse! At børnemisbrug er en global plage, er et tydeligt vidnesbyrd om at vi lever i de sidste dage, en tid hvor mange er “uden naturlig hengivenhed”, og hvor “onde mennesker og bedragere vil gå fra ondt til værre”. (2. Tim. 3:1-5, 13) Satans planer udspringer af ren ondskab, og det er sørgeligt når mennesker handler på en måde der glæder Djævelen. Men Jehova er meget stærkere end Satan og dem der følger ham. Og han ved altid hvad det er Satan er ude på. Vi kan være helt sikre på at Jehova kender alt til  den smerte vi kommer ud for, og han kan sørge for den trøst vi behøver. Vi kan glæde os over at vi tjener “den Gud som giver al trøst”. Der siges om ham at han “trøster os under alle vores prøvelser så vi kan trøste andre uanset hvilke prøvelser de gennemgår, ved at give dem del i den trøst vi selv modtager fra Gud”. (2. Kor. 1:3, 4) Men hvem bruger Jehova så til at trøste?

9. Hvad vil Jehova gøre for dem der er blevet svigtet af deres familie, som beskrevet af David i Salme 27:10?

⁹ De der er blevet svigtet af deres forældre eller er blevet misbrugt af en der er tæt på dem, kan have særligt brug for trøst. Salmisten David vidste at man altid kan have tillid til at Jehova vil trøste en. (Læs Salme 27:10). Han vidste at Jehova tager sig af dem der er blevet svigtet af deres nærmeste. Hvordan gør Jehova det? Han bruger de mennesker der tjener ham trofast. Ja, vores trosfæller er vores åndelige familie. For eksempel omtalte Jesus dem der tilbad Jehova sammen med ham, som sine brødre, sine søstre og sin mor. – Matt. 12:48-50.

10. Hvordan tog Paulus sig af menigheden?

¹⁰ Lad os se et eksempel på hvordan man i menigheden kan være som familie for hinanden. Apostlen Paulus var en trofast ældste der ikke sparede sig selv. Han var et godt eksempel, og han blev endda inspireret af Gud til at skrive til andre at de skulle efterligne ham ligesom han efterlignede Kristus. (1. Kor. 11:1) Læg mærke til hvordan Paulus beskrev den måde han tog sig af menigheden på: ‘Vi behandlede jer blidt og nænsomt, som en ammende mor der ømt og kærligt tager sig af sine børn.’ (1. Thess. 2:7) Ligesom Paulus vil loyale ældste i dag bruge milde og venlige ord når de ud fra Bibelen hjælper nogen der har behov for trøst.

11. Hvad viser at ældste ikke er de eneste der kan give trøst?

¹¹ Er det kun de ældste der kan give trøst til nogle der er blevet misbrugt som  børn? Nej. Vi har alle et ansvar for at “blive ved med at trøste hinanden”. (1. Thess. 4:18) Modne kristne søstre kan være en særlig støtte for søstre der har brug for trøst. Det er interessant at Jehova sammenlignede sig selv med en mor der trøster sin søn. (Esa. 66:13) Bibelen nævner eksempler på kvinder der trøstede nogle der havde det svært. (Job 42:11) Og det glæder Jehova når kristne søstre i dag er klar til at trøste andre søstre der kæmper med følelsesmæssige smerter! I nogle tilfælde vil en eller to ældste måske diskret spørge en moden søster om hun har mulighed for at hjælpe en søster der har denne kamp. *

12. Hvad må vi ikke gøre?

¹² Vi passer selvfølgelig på ikke at snage i ting som en bror eller søster foretrækker at holde for sig selv. (1. Thess. 4:11) Men hvad kan vi gøre for dem der har brug for og ønsker hjælp og trøst? Lad os ud fra Bibelen se på fem vigtige ting vi kan have i tanke når vi skal trøste andre.

13. Hvad gjorde Jehovas engel for Elias, som nævnt i 1. Kongebog 19:5-8, og hvordan kan vi efterligne englen?

¹³ Giv praktisk hjælp. Da profeten Elias var på flugt, var han så deprimeret at han bare ønskede at dø. Jehova sendte en mægtig engel til den nedtrykte Elias. Englen sørgede for lige den praktiske hjælp han havde brug for. Han gav Elias et varmt måltid og sagde at han skulle spise. (Læs 1. Kongebog 19:5-8). Beretningen indeholder en vigtig pointe: Nogle gange kan en enkel, venlig handling gøre meget godt. Et måltid mad, en lille gave eller et betænksomt kort vil forsikre en nedtrykt bror eller søster om vores kærlighed og omsorg. Hvis vi har svært ved at tale om meget personlige eller følsomme emner, kan vi måske alligevel yde en sådan praktisk hjælp.

14. Hvad kan vi lære af beretningen om Elias?

¹⁴ Få dem der har det svært, til at føle sig trygge og godt tilpas. Der er også noget andet vi kan lære af beretningen om Elias. Jehova gav ham mirakuløst kræfter til at gå hele vejen til Horebs Bjerg. Dette fjerntliggende sted, hvor Jehova havde indgået pagten med sit folk flere hundrede år tidligere, har sikkert fået Elias til at føle sig tryg. Han har måske også følt at han endelig var kommet på sikker afstand af dem der forfulgte ham. Hvad kan vi lære af beretningen? Hvis vi gerne vil trøste nogle der har været udsat for misbrug, må vi allerførst hjælpe dem til at føle sig trygge. For eksempel kan ældste have i tanke at en søster der har det svært, måske vil føle sig mere tryg og bedre tilpas i en afslappet atmosfære derhjemme med en kop te end hvis de mødtes med hende i rigssalen. Og en anden har det måske lige modsat.

15-16. Hvad indebærer det at være god til at lytte?

¹⁵ Vær god til at lytte. Bibelen giver et meget klart råd: “Enhver skal være hurtig til at lytte, men langsom til at tale.” (Jak. 1:19) Er du god til at lytte? Måske tænker du at det at lytte er noget passivt – at det bare er at sidde stille, se på den der taler, og ikke sige noget. Men at være god til at lytte indebærer mere. Igen kan vi lære noget af beretningen om Elias. Da Elias til sidst fortalte Jehova hvordan  han virkelig havde det, lyttede Jehova til ham. Jehova forstod at Elias var bange, følte sig alene og tænkte at alt det han havde gjort, ikke var noget værd. Jehova hjalp ham kærligt til at overvinde disse følelser. Han viste at han virkelig havde lyttet til Elias. – 1. Kong. 19:9-11, 15-18.

¹⁶ Hvordan kan vi vise empati, kærlighed og inderlig medfølelse mens vi lytter? Indimellem kan nogle få taktfulde, varme ord vise hvad vi føler. Du kunne måske sige: “Jeg er så ked af at høre hvad du har været ude for! Det burde ingen børn udsættes for!” Måske kunne du stille et spørgsmål eller to for at sikre dig at du forstår det din forpinte ven fortæller dig. Du kunne spørge: “Kan du hjælpe mig til at forstå hvad du mener?” eller “Det du siger, er ... Har jeg forstået det rigtigt?” Sådanne kærlige formuleringer kan bekræfte den anden i at du virkelig lytter og gerne vil sikre dig at du forstår det der bliver sagt. – 1. Kor. 13:4, 7.

17. Hvorfor skal vi være tålmodige og ‘langsomme til at tale’?

¹⁷ Men husk hele tiden at være “langsom til at tale”. Afbryd ikke den anden for at komme med råd eller korrigere vedkommendes tankegang. Og vær tålmodig! Da Elias endelig fortalte Jehova om sine svære følelser, gjorde han det i stærke vendinger. Og senere, efter at Jehova havde styrket Elias’ tro, udtrykte han igen sine følelser med præcis de samme ord. (1. Kong. 19:9, 10, 13, 14) Hvad kan vi lære af det? Nogle der har det svært, kan have brug for at sige de samme ting flere gange. Ligesom Jehova skal vi lytte tålmodigt. I stedet for at prøve at komme med løsninger vil vi vise empati og inderlig medfølelse. – 1. Pet. 3:8.

18. Hvordan kan vores bønner trøste dem der har det svært?

¹⁸ Bed inderlige bønner sammen med den der har det svært. En der er deprimeret, kan have svært ved at bede. Han eller hun  føler sig måske ikke værdig til at henvende sig til Jehova. Hvis vi gerne vil trøste en der har det sådan, kan vi bede en bøn sammen med vedkommende og bruge hans eller hendes navn. Over for Jehova kan vi sætte ord på hvor meget vi selv og menigheden elsker den nedtrykte. Vi kan bede Jehova om at trøste og berolige sin dyrebare tjener. Den slags bønner kan være virkelig trøstende. – Jak. 5:16.

19. Hvad kan hjælpe os når vi skal trøste en anden?

¹⁹ Vælg ord der lindrer og trøster. Tænk før du taler. Tankeløse ord kan såre, venlige ord kan hele. (Ordsp. 12:18) Bed derfor Jehova om hjælp til at finde venlige, trøstende og lindrende ord. Husk at ingen ord har større kraft end Jehovas egne udsagn som er nedskrevet i Bibelen. – Hebr. 4:12.

20. Hvad tænker nogle om sig selv på grund af dårlige oplevelser i barndommen, og hvad vil vi gerne minde dem om?

²⁰ Nogle brødre og søstre der har været ofre for misbrug, er overbevist om at de er beskidte, værdiløse og uelskede – eller endda umulige at elske. Hvilken forfærdelig løgn! Find nogle bibelvers der kan minde dem om hvor stor værdi de har for Jehova. (Se boksen “ Trøst fra Bibelen”). Husk på hvordan en engel kærligt styrkede profeten Daniel da han følte sig svag og modløs. Jehova ønskede at hans kære tjener skulle vide hvor meget han elskede ham. (Dan. 10:2, 11, 19) Brødre og søstre der lider under følgerne af et misbrug, er også dyrebare for Jehova!

21. Hvilken fremtid venter alle syndere der ikke angrer, og hvad må vi alle sammen være besluttet på at gøre for ofrene?

²¹ Når vi trøster andre, minder vi dem i virkeligheden om Jehovas kærlighed. Og vi må heller aldrig glemme at Jehova er en retfærdig Gud. Ikke et eneste overgreb er skjult for ham. Jehova ser alt, og han vil aldrig lade syndere der ikke angrer, slippe for straf. (4. Mos. 14:18) Men indtil retfærdigheden sker fyldest, vil vi gøre alt hvad vi kan, for at vise vores kærlighed til dem der har været ofre for misbrug. Og det er en stor trøst at vide at Jehova vil sørge for at alle der er blevet misbrugt af Satan og hans verden, vil komme sig fuldstændigt! Snart vil de smertefulde oplevelser aldrig mere dukke op i sindet eller hjertet. – Esa. 65:17.