Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 20

Ongelaod el Mo er Tirke el Mlo Chuarm er a Mekngit el Omeruul

Ongelaod el Mo er Tirke el Mlo Chuarm er a Mekngit el Omeruul

“Dios er a bek longelaod, el mengelaod er kid sel de ngara chelsel a ngiidil ringel.”​—2 KO. 1:3, 4, BT.

CHELITAKL 134 A Rengalek a Sengk el Mla er a Dios

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. (a) Ngera ochotii el kmo a rechad a ulebeob el lousbech a ongelaod e dirrek el sebechir el mengelaod? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a rebebil el ngalek a kmal mo meringel el metemall a uldesuir me a rengrir?

A RECHAD a ulebeob el ousbech a ongelaod e dirrek el ngar ngii a duch er tir el mengelaod er a rebebil. El ua tiang, a lsekum a ngalek a milil e ruebet el metabt a bkul ochil, e nglocha lmangel e remurt el mora demal me a lechub e ngdelal. Me a ruungalek er ngii a diak lsebechir el rullii tia el telemall el mo mechubs, engdi ngsebechir el mengelaod er a ngelekir. Te locha mo oker er ngii el kmo ngmilekera e metabt, e smuld a chiuosech er a medal, e dirrek el mengedecheduch er ngii el mengelaod er a rengul, e locha mo nguu a kar el chiltii me a lechub e te muidii loba band-aid. Me ngdi telkib ngmo diak el llangel ngii el ngalek e locha lmuut el mo milil. E a cherengel a taem e ngii el telemall a merael mo mechubs.

2 A lebebil er a taem e a rengalek a kmal mo meringel el metemall. A rebebil a metemall er a rechad el melemall er a rengalek. E aika el tellemall a sebechel duubech el di ta el taem, me a lechub e ngmelemolem el ngar ngii el betok el rak. Me alta e ngkedeb a temel me a lechub e ngkemanget, me ngii el eru el blekeradel a kmal mo meringel el tomellii a uldesuel me a rengul a ngalek el diak el sebechel lobes er ngii. A lebebil er a taem e te metik er ngike el millemall er a ngalek me ngmo kelebus. E a lebebil er a taem e ngike el millemall a diak lobdechem e bo lekelebus. Me ngmo lmuut me a lsekum ngdi mereched ngii el mekngit el chad el mo kelebus, engdi sel telemellel a mekngit lomerellel a bo lecharm er ngii a ngalek el mo lmuut er a bo leklou el chad. 

3. El ua losaod a 2 Korinth 1:3, 4, BT e ngera soal a Jehovah, e kede mo mesaod a ngera el ker?

3 Me a lsekum a Kristiano el miltemall er a dirk lengalek, a dirk chuarm a uldesuel er chelechang el leklunga el chad, e ngera sebechel ngosuir? (Monguiu er a 2 Korinth 1:3, 4, BT.) * Ngbleketakl el kmo a Jehovah a soal a sib er ngii a bo lolechesuar a bltikerreng e bo lemechelaod a rengrir. Me chelechang e kede mo mesaod a nger er aika el edei el ker: (1) Ngera me tirke el ngalek el mo chuarm er a mekngit lomeruul er a dirk lemekekerei a ousbech a ongelaod? (2) E techa sebechel mengelaod er tir? (3) Ngoeak a ngera el rolel e ngsebeched el mo ungil mengelaod er tir?

NGERA ME NGKMAL KLOU A ULTUTELEL A ONGELAOD?

4-5. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el kired el mo medengei el kmo a rengalek a kuk ngodech er a remeklou el chad? (b) Ngmo uangera uldesuel a ngalek a lsekum ngmetemall er a chad el melemall er a rengalek?

4 A rebebil el meklou el chad el miltemall er a dirk lengalek, a locha dirk ousbech a ongelaod alta e ngkmal meketeketang er a leduubech tia el tekoi el mo er tir. E ngera uchul? Ngsebeched el mo medengelii tiang, a lsekum kede melatk el kmo a rengalek a kuk ngodech er a remeklunga el chad. E le rengalek el metemall a kuk ngodech a telemellel a uldesuir er sel uldesuel a klou el chad el kirel a mekngit el omeruul el mileketmokl el bedulngii. Me bo dosaod a bebil el tekoi el kirel tiang.

5 A rengalek a mekurulii a kmes el deleuill me a klaumerang er tir el mo er tirke lomekeroul e dirrek lomekerreu er tir. E a chouaika el deleuill a rulleterir a rengalek el mo melechesuar a ulekerreu e dirrek losisecheklterir el mo oumerang er tirke el loubltikerreng el bedultir. (Psa. 22:9) Engdi ngkmal klengiterreng, e le oumesingd el tellemall el mora rengalek a duubech er a chelsel a blirir, e tirke el melemall a blechoel el chedal a telungalek er tir me a resechelirir. Me a lsekum a ngalek a metemall er a chad el lodengelii e oumerang er ngii, e ngsebechel kmal mo meringel er ngii el ngalek el lmuut el mo oumerang er a rebebil, e tiang a sebechel melemolem el uaisei el kemanget el taem.

6. Ngera uchul me a omelemall er a rengalek a kmal mekngit e dirrek el kmal klou a telemellel?

6 A rengalek a kmal diak lsebechir el di tir el mesebechakl er tir, e a omelemall er a rengalek a kmal mekngit e dirrek el kmal klou a telemellel. A blekeradel el orrimel er a ngalek el mo meruul a tekoi er a durs er a betok el rak er a uchei er a bo lekltmokl a uldesuel me a rengul me a bedengel el kirel a tekoi er a durs er a chebechiil a kmal klou a telemellel. A omelemall er a rengalek a sebechel tomellii a uldesuel el kirel a tekoi er a durs, me sel uldesuel el bedulngii el ngalek, me a lechub a uldesuel el kirir tirke el chad el melasem el mo kmeed er ngii.

7. (a) Ngera uchul me a mekngit e bulak el chad el melemall er a rengalek a beot er ngii el mengeblad er a ngalek, e ngera ngmo melasem el meruul er ngii el mora rengalek? (b) Ngera telemellel aika el blulak?

7 A rengalek a dirkak bo lemecherrungel a duch er tir lomdasu a tekoi, e lorriter a tekoi, me a lechub e bla bo lsebechir el omtab e longeroid er tir er a kdekudel tekoi. (1 Ko. 13:11) Me ngkmal beot er a remekngit el chad el mengeblad er a rengalek. Tirke el melemall er a rengalek a olisechakl er tir er a mekngit el blulak, el ua sel lerellii a ngalek el mo omdasu el kmo tia el tellemall a kngtil, e kirel el berrotel el tekoi, e dirrek el diak a chad el mo oumerang er tir a lsekum te ouchais, me a lechub e tia el tekoi er a durs er a delongelel a klou el chad me a ngalek a melemalt e rolel a bltikerreng. Me a chouaika el blulak a sebechel tomellii sel duch er a ngalek el omdasu a tekoi, e tia el blekeradel a rullii a ngalek me ngmo betok el rak el meringel er ngii el mo medengei el kmo aika el rokui a di blulak. Me ngii el ngalek a locha mukeroul el mo klou el chad lomdasu el kmo ngkikiongel e diak a ultutelel chad, e dirrek el diak lerredemelel a nguu a bltikerreng me a lechub a ongelaod.

8. Ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a sebechel mesterir a ongelaod tirke el chuarm a uldesuir?

8 Aika el tekoi a ngosukid el mo medengelii a uchul me tirke el miltemall er a mekngit lomeruul er a dirk el ngalek a chuarm a uldesuir el betok el rak. E tia el blekeradel a kmal mekngit e kikiongel. Tia el mekngit e kikiongel lomeruul el kmal klungang a di olechotel a kmo kede kiei er a taem er a uriul sils, el ngii a taem el rebetok el chad a kmal “diak le chubechub” e dirrek el taem el re “mekngit el chad mar mengeblad a mengal mora mekngit.” (2 Ti. 3:1-5, 13, BT) A moktek er a Satan a kmal mekngit, me ngkmal klengiterreng a lsekum a rechad a meruul a tekoi el di oldeu er a rengul a Diabelong. Me nguaisei, engdi a Jehovah a lmuut el kmal mesisiich er a Satan me a rechedal. A Jehovah a kmal ungil medengei a omerellel a Satan. Me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo ngkmal ungil medengei a ringel el decharm er ngii, e dirrek el sebechel meskid a ongelaod el dousbech. Kede kmal ngeltengat el mesiou er ngika el “Dios er a bek longelaod, el mengelaod er kid sel de ngara chelsel a ngiidil ringel, el kirel me bo lsebeched loba uaisel ongelaod el lobang el mengelaod er kid el cholodeterir tirikel ngara chelsel a ngiidil ringel.” (2 Ko. 1:3, 4, BT) Me a Jehovah, ngousbech er a rua techang el mo mengelaod er a rebebil?

NGTECHA SEBECHEL MENGELAOD?

9. A doltirakl a tekingel a King el David el medung er a Psalm 27:10, e ngera ngmo meruul a Jehovah el mo er tirke el mlara kemikr er a rechad er a blirir?

9 Tirke el ngalek el mlara kemikr er a ruungalek er tir me a lechub e te miltemall er a rechad el kmeed er tir a ileakl el kmal lousbech a ongelaod. A David el ta er a milluches er a psalm, a mle medengei el kmo ngsebeched el oumerang el kmo a Jehovah a kot el ngarbab el Dios el sebechel mengelaod er kid. (Monguiu er a Psalm 27:10.) A David a uluumerang el kmo a Jehovah a ngoititerir tirke el rokui el mlechoit er a rechad er a blirir. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a kutmeklii tiang? Ngousbech er a reblak a rengrir el mesiungel. Me a rekldemed er a klaumerang a di ua telungalek er kid. El ua ledilu Jesus el kmo tirke el mo obengkel el mengull er a Jehovah a mo rudam me a rudos er ngii me a dirrek el mo delal.​—Mt. 12:48-50.

10. Ngera ngmirruul a apostol Paulus er a losiou el ta er a remechuodel?

10 Ngar tiang me sel ongingil el parakurab e kede mo mesa rolel e a ongdibel er a Rekristiano a di ua telungalek er kid. A apostol Paulus a kmal mle blak a rengul el mesiou el ta er a remechuodel er a ongdibel. Ngkiltmeklii a kot lungil kerebai, e dirrek el millisiich er a rebebil el mo oukerebai a omerellel e le ngii el uluukerebai er a Kristus. (1 Ko. 11:1) Momtab a tekingel el kirel a urerel el milsiou el ta er a remechuodel er a ledu el kmo: “Aki bai mle medemedemek el ekor kemiu el ua tal chedil a lomkeroul er a re ngelekel.” (1 Th. 2:7) Me a reblak a rengrir el remechuodel er a ongdibel er chelechang a sebechir lousbech a medemedemek el tekoi, sel longelaod er tirke lousbech a ongelaod lolab a Bades.

A Rekristiano el odos el kmes a deleuill er tir me a Jehovah a kmal ungil el mengelaod (Momes er a parakurab 11) *

11. Ngera ochotii el kmo ngdiak di remechuodel er a ongdibel a sebechir el mengelaod?

11 Me te di remechuodel er a ongdibel a sebechir mengelaod er tirke el mlo chuarm er a mekngit lomeruul el mora rengalek? Ngdiak, kid el rokui a ngar ngii a ngerecheled el mo ‘chachelaod.’ (1 Th. 4:18, BT) A rudos el kmes a deleuill er tir me a Jehovah, a kmal sebechir el melisiich er a rudos el tir a ousbech a ongelaod. Me ngkmal melemalt el tekoi a domekesiu er a Jehovah el Dios el mora chedil el mengelaod er a ngelekel sechal. (Isa. 66:13) A Biblia a ouchais el kirel a kerebai er a redil el tir a milengelaod er tirke el mle chuarm a uldesuir. (Job 42:11) Me ngulterekokl el kmal dmeu a rengul a Jehovah sel lomes er a Rekristiano el redil er chelechang el kongei el mengelaod er a rekldemir el rudos el tir a chuarm el ringelel a uldesuir a uchul! Ngar a bebil blekeradel, e a tang me a lechub e te terung el mechuodel a mo olengit er a ta er a odos el mo olengeseu er a odos el chuarm a uldesuel. *

NGOEAK A NGERA EL ROLEL E NGSEBECHED EL MENGELAOD?

12. Ngera el tekoi a kired el kerekikl me lak bo doruul er ngii?

12 Nguaisei, kede kerekikl e le ngdiak lsoad el mo soiseb er a mondai er a rekldemed el Kristiano. (1 Th. 4:11) Engdi ngera sebeched el remuul el ngosuterir tirke el lousbech a ngeso me a dirrek el ongelaod? Me bo dosaod a eim el rolel e ngsebeched el mengelaod er a rechad el oltirakl a Bades.

13. A doltirakl er a 1 King 19:5-8, e ngera ngmirruul a anghel er a Jehovah el mora Elias? E mekera e mo sebeched loukerebai a omerellel ngii el anghel?

13 Moruul a tekoi el mo ngosuir ngike el chuarm a uldesuel. Sel taem er a lechiis a profet el Elias, e ngkmal mlo mechitechut a rengul me ngmlo oureng el mad. Me a Jehovah a ulderchii a mesisiich el anghel el mo oldingel er ngika mechitecheto rengul el chad. Ngika el anghel a ngilsuir a Elias er aike el luluusbech er sel taem. Ngmilsa Elias a mekeald el sub e dirrek el millisiich er ngii el mo omengur. (Monguiu er a 1 King 19:5-8.) Tia el cheldecheduch a smaod a meklou a ultutelel e klemerang el tekoi. El ua tiang, a lebebil er a taem e ngsebechel di telkib el ungil lomeruul e rullii a rengul a chad el kmal mo ungil. A telkib el kall el mrellii a sebechel chemolodii a rengul a odam me a lechub odos el ngii a chuarm a uldesuel. Me a lsekum ngmeringel er kid el mesaod el kirel a mondai er ngii, e nglocha kuk sebeched el meruul a bebil tekoi lochotii el kmo kede omekerreu er ngii.

14. Ngera sebeched el suubii er a cheldecheduch el kirel a Elias?

14 Mrellii ngike el chuarm a uldesuel el mo melechesuar el kmo ngselebechakl. Kede suubii a lmuut el ta er a tekoi er a cheldecheduch el kirel a Elias. Ngulekiu a mengasireng el tekoi, e a Jehovah milsa ngika el profet aike el luluusbech me bo lsebechel el merael er a kemanget lomerael el mora Rois Horeb. A Elias a locha ulemdasu el kmo a lebo er sel ileakl el basio el lemla er ngii a Jehovah e rullii a telbilel lobengterir a rechedal er a uchei, e ngmo selebechakl. Nglocha mlo omdasu el kmo a lebong e ngkmal mo cheroid me ngmo diak lsebechir tirke el sorir melemall er ngii el tomellii. Me ngera klubeled er tiang? A lsekum ngsoad el mengelaod er a rechad el tir a miltemall er a mekngit lomeruul er a dirk lengalek, e nglocha ungil a domuchel el ngosuterir el mo melechesuar a ulekerreu. El ua tiang, a remechuodel a kirir el blechoel melatk el kmo a meringel a uldesuel el odos, a locha mo melechesuar a ulekerreu e dirrek el mo ungil a rengul a lsekum ngmelim a kohi el ngar a blil er a bai lengar a Blil a Ongdibel. E a tang a locha kuk soal el ngar a Blil a Ongdibel.

Kid me ngsebeched el omekungil lokiu sel bo leklou a rengud lorrenges, e doluluuch el kirir e dirrek el bo dekerekikl el melatk a ungil tekoi el dolekoi (Momes er a parakurab 15-20) *

15-16. Ngera belkul a bo dungil lorrenges?

15 Bo mungil lorrenges. Ngkmal bleketakl a ulekrael el ngar a Biblia el kmo: “A re bek el chad bo le mereched el orrenges, e le meoud el mengedecheduch.” (Jak. 1:19) Me kid, kede ungil lorrenges er a rebebil? Kede locha omdasu el kmo kid a ungil lorrenges er a rebebil a lsekum kede di ngellomel er a chad el mengedecheduch e diak dolekoi a ngii di el tekoi. Engdi a chad el ungil lorrenges a kirel el meruul a lmuut el betok. El ua tiang, a Elias a uluuchais aike el rokui el mle meringel er a uldesuel el mora Jehovah, e a Jehovah a kmal mle ungil lorrenges er ngii. A Jehovah mlo medengei el kmo a Elias a kmal mle medakt, e mlo omdasu el kmo ngcheloit el di ngii el tang, e dirrek el mlo omdasu el kmo a rokui el tekoi el lurruul a diak a ultutelel. Me a Jehovah a uleba bltikerreng e ngosuir me ngliluut el mo mesisiich a rengul. Me a Jehovah a ulechotii el kmo ngmera el mle ungil lorrenges er a Elias.​—1 Ki. 19:9-11, 15-18.

16 Kede mekerang e ochotii el mora odam me a lechub a odos el kmo kede obengkel mekngit a rengud, e mera el betik a rengud er ngii er sel taem el dorrenges er ngii? A lebebil er a taem, engdi telkib lungil tekoi el dedung e ngochotii a mera el uldesued. Nglocha sebechem el dmu el kmo: “Ngkmal mekngit a renguk e le tia el tekoi a dilubech! Ngkmal diak a ta el ngalek el soal mo uaisei a omeruul el mo er ngii!” Me a lechub e ngsebechem loker er a tang me a lechub eru el ker me bo lsebechem el mera el mo medengelii a tekoi el lolekoi er ngii ngika el sechelim el ngii a chuarm a uldesuel. Nglocha sebechem loker el kmo, “Ngsebechem el ngosukak el mo ungil medengelii a belkul a tekoi el mosaod er ngii?” me a lechub e “Sera cho molekoi el uaisei, e ak mlo omdasu el . . . Ngmera el uaisei a uldesuem?” Chouaika el ungil rolel a bltikerreng a oterekeklii a rengul a chad me ngmo medengei el kmo ngmera el soam lorrenges er ngii, e melasem el mo ungil medengelii a uldesuel.​—1 Ko. 13:4, 7.

17. Ngera uchul me ngkirel mo klou a rengud, e mo “meoud el mengedecheduch”?

17 Bo mkerekikl, e dirrek el bo “meoud el mengedecheduch.” Lak moleb er ngii sel longedecheduch el melasem el omsa uldasu me a lechub e ke mesmechokl er a uldesuel. E bo leklou a rengum! Sel taem el Elias a uluuchais aike el rokui el mlara rengul el mora Jehovah, e ngmilengedecheduch el mera el mekngit a rengul e chuarm a uldesuel. E a uriul e a Jehovah a millisiich er a klaumerang er a Elias, me ngliluut el louchais er ngii aike el ringelel a uldesuel el dilu osisiu el tekoi. (1 Ki. 19:9, 10, 13, 14) Me ngera klubeled er tiang? A lebebil er a taem e a chad el mekngit a rengul a ousbech el kirel lmuut el mengedecheduch louchais aike el meringel er a uldesuel. Me ngsoad el mo ua Jehovah el mo klou a rengud e ungil lorrenges er a chad. Ngsoad el olecholt a klechubechub me a ungil lomeruul e obengterir el mekngit a rengud, er a bai dolasem el osiik a rolel e kede mesmechokl a mondai er tir.​—1 Pe. 3:8.

18. Ngoeak a ngera el rolel e a nglunguched a sebechel mengelaod er tirke el chuarm a uldesuir?

18 Doluluuch el obengkel ngike el chuarm a uldesuel. Ngike el chuarm a uldesuel a locha mo meringel er ngii el meluluuch. Nglocha mo omdasu el kmo ngdiak lerredemelel a mengedecheduch er a Jehovah. Me a lsekum ngsoad el mengelaod er ngii, e nglocha sebeched el meluluuch lobengkel, el dulii a ngklel er a nglunguched. Ngar a nglunguched e ngsebeched louchais er a Jehovah el kmo kid me a rudam me a rudos er kid er a chelsel a ongdibel a kmal betik a rengud er ngika el chuarm a uldesuel. Nglocha dirrek el sebeched el olengit er a Jehovah me ngmengelaod e melisiich er ngika el mekreos el sib er Ngii. A chouaika el nglunguuch a kmal mo uchul a ongelaod.​—Jak. 5:16.

19. Ngera sebechel ngosukid el mo ungil kltmokl el mengelaod er a chad?

19 Molilt a tekoi el omekungil e mengelaod. Molatk a tekoi er a uchei er a omongedecheduch. A lak dungil lomdasu e dolekoi a tekoi e ngsebechel melemall a reng. E a ungil tekoi a sebechel lomekungil. (Osi. 12:18) Me moluluuch el mora Jehovah me lengesukau el mo ousbech a ungil e mengelaod e melisiich el tekoi. E lak mobes el kmo ngdiak a ngii di el tekoi el lmuut el mesisiich el ua tekingel a Jehovah el ngar a Biblia.​—Heb. 4:12.

20. Ngua ngera uldesuir a rebebil rudam me a rudos er kid el miltemall er a mekngit lomeruul er a dirk lemekekerei? Me ngsoad lomeklatk er tir er a ngera el tekoi?

20 A mekngit lomeruul el meketmokl el mora chad er a uchei a sebechel rullii el mo omdasu el kmo ngii a kikiongel, e diak a ultutelel chad, me a lechub e ngdiak a betik a rengul er ngii. E tiang a kmal blulak el tekoi! Me mousbech a Bades el omeklatk er ngii el kmo a Jehovah a kmal betik a rengul er ngii. (Momes er a bakes el “ Mongelaod Lousbech a Bades.”) Molatk er sel rolel e a anghel a mlo ungil smisichii a rengul a profet el Daniel er sel taem er a lesal mechitecheto rengul. A Jehovah a kmal mle soal ngika el betik er a rengul a bo lodengei el kmo ngii a kmal mekreos er osengel. (Dan. 10:2, 11, 19) Me ngdi osisiu, tirke el chuarm a uldesuir el rudam me a rudos er kid a kmal mekreos er a osengel a Jehovah!

21. Ngera mo duubech el mo er tirke el meruul a mekngit e diak lobult er a mekngit lomerellir? E ngera kired el meruul er ngii er chelechang el bedul tirke el miltemall er tia el mekngit lomeruul?

21 Me sel dongelaod er a rebebil, e kede omeklatk er tir er sel bltkil a rengul a Jehovah el bedultir. E kmal diak dobes el kmo a Jehovah a dirrek el Dios er a llemalt. Me ngkmal ungil medengelterir tirke el rokui el melemall er a rengalek, e dirrek el kmal diak lebecherei ngike el diak lobult er a mekngit el blekerdelel me lak lobals el kirel a omerellel. (Ule. 14:18) Me chelecha el taem, e debo er a tkurrebab el sebeched el ochotii a bltikerreng el mo er tirke el mlo chuarm er tia el mekngit lomeruul. E a ngaruchei, e ngkmal mo mechelaod a rengud sel dodengei el kmo a Jehovah a di kmedu el mo omekungil er tirke el rokui el miltemall el Satan me tia el beluulechad er ngii a uchul! Ngkmal di kmedung e aika el ringel a mo diak a chad el melatk er ngii.​—Isa. 65:17.

CHELITAKL 109 Moubltikerreng el Mera el Ngar er a Rengum

^ par. 5 Tirke el mo chuarm er a mekngit el omeruul er a dirk el ngalek a locha mo kirir el outekangel a betok el omelsemai er a klengar er tir er a uriul er a betok el rak. Me tia el suobel a mo ngosukid el mo medengelii a uchul me nguaisei. Kede dirrek el mo mesaod el kmo te rua techang a sebechir el mengelaod er chouaitirka el chad. E a ulebongel er ngii e kede mo mesaod a bebil lungil rolel e ngsebeched el mengelaod er tir.

^ par. 3 2 Korinth 1:3, 4, BT: “Le modanges a Dios el Demal a Rubak er kid el Jesus Kristus, el Chedam ra klechubechub, el Dios er a bek longelaod, el mengelaod er kid sel de ngara chelsel a ngiidil ringel, el kirel me bo lsebeched loba uaisel ongelaod el lobang el mengelaod er kid el cholodeterir tirikel ngara chelsel a ngiidil ringel.”

^ par. 11 Ngdi mo ultuil er ngike el mlo chuarm er a mekngit lomeruul el mo osiik a ngeso er a retoktang me a lechub e ngdiak.

^ par. 77 OMESODEL A SIASING: A kmes a deleuill er ngii me a Jehovah el odos el mengelaod er a odos el chuarm a uldesuel.

^ par. 79 OMESODEL A SIASING: A reteru el mechuodel er a ongdibel el mlo oldingel er a odos el chuarm a uldesuel. Ngii el odos a ulemekedong er ngike el ta er a odos el mo obengkel.