SUOBEL EL BO DOSUUB 18
Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er a Chelsel a Ongdibel er a Rekristiano
“Bo mkaotekau a berraod ra delongeliu, mo motaut a llach ra Kristus.”—GAL. 6:2, BT.
CHELITAKL 12 Kot el Ngarbab el Jehovah el Dios
NGAR TIA EL SUOBEL *
1. Ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kirel a ngera el eru el tekoi?
A JEHOVAH EL DIOS a betik a rengul er tirke el mengull er ngii. Ngdi blechoel, e dirk melemolem el oubltikerreng el mo er tir. Ngdirrek el kmal soal a llemalt. (Psa. 33:5) Me ngkmal sebechel mo ulterekokl a rengud el kirel a eru el tekoi: (1) Ngkmal mo mekngit a rengul a Jehovah sel lomes er a remesiungel el mo mekngit a omeruul el bedultir. (2) Ngmo sumechokl a rokui me bo lsebechel a llemalt el motaut. Me ngar er a kot el suobel er aika el eua el suobel, * e kede mo suubii el kmo a Llach el Dios a milsterir a rechad er a Israel lulekiu a Moses, a mlengai a uchetemel er a bltikerreng. Ngmillisiich er a llemalt, el llemalt el kirir a rokui el chad, el uldimukl er tirke el diak lsebechir el di tir lomekerreu er tir. (Dut. 10:18) Ngii el Llach a meketeklii a delechel a ulekerreuil a Jehovah el mo er tirke el mengull er ngii.
2. Ngera el ker a bo donger?
2 A Llach er a Moses a mlo merek er a rak er a 33 C.E. er sel taem er a lemeteketek a ongdibel er a Rekristiano. Me a Rekristiano, ngmlo diak lolai a klungiolir er a llach el ngii a mlengai a uchetemel er a bltikerreng, e millisiich er a llemalt? Ngkmal diak leuaisei! A Rekristiano a mlo er ngii a beches el llach el kirir el mo oltirakl er ngii. Ngar tia el suobel, e kede mo omuchel el mesaod er ngii el llach, e a uriul e kede mo onger aika el ker el kmo: Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo tia el llach a mlengai a uchetemel er a bltikerreng? Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo ngmelisiich er a llemalt? A doltirakl er tia el llach, e ngkirel mo uangera omerellir tirke el mla moterekokl er tir a ngerachel el bedul a rechad?
NGERANG A “LLACH RA KRISTUS”?
3. A “llach ra Kristus” nguldimukl er a ngera el tekoi el ua losaod a Galatia 6:2, BT?
3 Monguiu er a Galatia 6:2, BT. * A Rekristiano a ngar cheungel a “llach ra Kristus.” A Jesus a dimlak loluches a betok el llach el kirir a rultirakl er ngii, engdi ngbai ulemesterir a ulekrael, me a omengelechel me a omellach el kirir el mo kiei el oltirakl. A “llach ra Kristus” a uldimukl er aike el rokui el tekoi el Jesus a ullisechakl. Me a lsekum ngsoad el mo ungil medengelii tia el llach, e ngungil a bo dosuub aika el ongingil parakurab me bo el sebeched el lmuut el mesuub a betok el kirel ngii el llach.
4-5. Ngmle uangera rolel a lolisechakl a Jesus? E ngullisechakl er oingerang?
4 Ngmle uangera rolel a lolisechakl a Jesus? A kot e ngullisechakl er a rechad lokiu a tekoi el lullekoi. A tekingel a mla er ngii a klisichel e le ngmillekoi a klemerang el kirel a Dios, e ullisechakl er a mera el belkul a klengar, e dirrek el milsaod el kmo ngdi ta el Rengedel a Dios a sebechel sumechokl a rokui el ringel er a klechad. (Lk. 24:19) A Jesus a dirrek el ullisechakl lokiu a omerellel. A rolel a klengar er ngii, a mileketeklii el mora rultirakl er ngii el kmo seikid a kirel mo rolel a klengar er tir.—Jn. 13:15.
5 A Jesus, ngullisechakl er oingerang? Ngullisechakl er sel taem er a dirk losiou el ngar tia el chutem. (Mt. 4:23) Ngdirrek lullisechakl er a rultirakl er ngii el telkib el taem er a uriul er a lebekiis er a kodall. El ua tiang, ngmlo duum er a delongelir a rebebil disaiplo er ngii el kuk betok er a 500 a ildisir, e dirrek el milengelechel er tir ‘el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e loruul er tir el mo obengkel.’ (Mt. 28:19, 20; 1 Ko. 15:6) Me ngii el Jesus a bdelul a ongdibel, me ngdirk melemolem lomekrael er a redisaiplo er ngii er a uriul er a lluut el mora eanged. El ua tiang, ngar a bekord el rak er a 96 C.E., e a Kristus a ulemekrael er a apostol el Johanes el mo melisiich e olisechakl er a rengellitel el Kristiano.—Kol. 1:18; Och. 1:1.
6-7. (a) Ngellechukl er ker a osisecheklel a Jesus? (b) Ngoeak a ngera el rolel e kede olengesenges er a llach er a Kristus?
6 Ngellechukl er ker a osisecheklel a Jesus? Aike el eua el Ebangkelio a llechukl er ngii a betok el tekoi el ledilu Jesus me a lurruul er a lengar tia el chutem. E aike el Bades el tekoi er a Grik el lulluches a rechad el mlukrael er a chedaol reng er a Dios e dirrek el uleba “chomelebedebekel a Kristus,” a dirrek el ngosukid el lmuut el mo ungil medengelii a uldesuel a Jesus el kirel a bek el tekoi.—1 Ko. 2:16, BT.
7 Klubeled: A osisecheklel a Jesus a meklou a ultutelel el kirel a bek el blekerdelel a klengar. Me a llach er a Kristus a ngar ngii a lerellii er a tekoi el doruul sel dengar a blid me a urered me a lechub a skuul, e dirrek el sel dengar a chelsel a ongdibel. Kede mesuub aika el llach lokiu sel donguiu aika el Bades el tekoi er a Grik e dirrek el bo dolebedebek. Kede olengesenges er tia el llach lokiu sel dekiei loltirakl aike el ulekrael me a omengelechel me a dirrek el omellach el debetik er a chelsel aika el babier er a Biblia. Me sel dolengesenges er a llach er a Kristus, e kede olengesenges er ngika el betik a rengul el Dios el Jehovah, el ngike el Uchetemel a rokui el tekoi el ullisechakl a Jesus.—A LLACH EL METEKETEK LOKIU A BLTIKERRENG
8. Ngerang a uchetemel a llach er a Kristus?
8 A ungil a rellel el blai el meteketek er bebul a mesisiich el omekedecheraol a rulleterir a rechad el kiei er a chelsel el mo melechesuar a ulekerreu. Me ngdi osisiu, a ungil el llach el meteketek er bebul a mesisiich lomekedecheraol a dirrek el rulleterir tirke el oltirakl er ngii el mo melechesuar a ulekerreu. A llach er a Kristus a milteketek er a bebul a kot lungil lomekedecheraol el ngii a bltikerreng. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei?
9-10. Ngera el kerebai a ulechotii el kmo a Jesus a mera el mle betik a rengul, e mekera e mo sebeched loukerebai er ngii?
9 A kot, ngulekiu a bltikerreng e a Jesus a kilengei el meruul aike el rokui el tekoi el lurruul. A klechubechub a olechotel a bltikerreng. Ngii el Jesus a mle chubteterir a rechad a uchul me ngullisechakl a seked, e ulemekungil er a resmecher, e ulemeka er a resongerenger, e dirrek lullekiis er a rulekoad. (Mt. 14:14; 15:32-38; Mk. 6:34; Lk. 7:11-15) Alta e aika el tekoi el lurruul a ngiluu a klou el temel me a klisichel, engdi ngii el Jesus a kilengei el ngmai aike el lousbech a rechad el mo ruchei er aike el lousbech. E a ngaruchei er ngii el rokui, e ngulechotii a klou el bltkil a rengul er sera lekengei el tongetengii a klengar er ngii el kirir a rechad.—Jn. 15:13.
10 Klubeled: Ngsebeched loukerebai er a Jesus, el ngmai aike el lousbech a rechad el mo ruchei er aike el dousbech. Ngdirrek el sebeched loukerebai er ngii sel deluut el mo blak a rengud lolecholt er a klechubechub el mora rechad el ngar a territory er kid. A lsekum tiaikid el rolel a klechubechub a rullid el mo omerk e olisechakl er a rechad el kirel a ungil chais, e ngochotii el kmo kede olengesenges er a llach er a Kristus.
11-12. (a) Ngera ochotii el kmo a Jehovah a kmal omekerreu er kid? (b) Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a bltkil a rengul a Jehovah?
11 A ongerung, a Jesus a ulechotii a bltkil a rengul a Demal. Ngar sel taem er a omesiungel, e a Jesus a ulechotii sel dmolech luldesuel a Jehovah el kirir a remengull er ngii. E tiakid a ta er a tekoi el uldimukl er a osisecheklel a Jesus el kmo: A derta er kid a kmal mekreos er a osengel a Demad el ngar a eanged. (Mt. 10:31) A Jehovah a kmal semeriar el mo outkeu er ngike el ririid el sib el ngii a obult er a mekngit lomerellel e lmuut el mei er a ongdibel. (Lk. 15:7, 10) Ngdirrek lulechotii a bltkil a rengul el kired er sera lekengei el mecherei a Ngelekel me bo letengetengii a klengar er ngii el kired.—Jn. 3:16.
12 Klubeled: Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a bltkil a rengul a Jehovah? (Efe. 5:1, 2) Kede omes er a derta el rudam me a rudos er kid el mekreos, e dirrek el dmeu a rengud loutkeu er ngike el “ririid el sib” el ngii a lmuut el mei er a Jehovah. (Psa. 119:176) Kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a rudam me a rudos er kid sel dekengei el chemoit a temed me a klisiched el ngosuterir er sel taem el lousbech a ngeso. (1 Jn. 3:17) Me sel dochotii el mo er tir el kmo ngbetik a rengud er tir, e kede olengesenges er a llach er a Kristus.
13-14. (a) Ngera lomengelechel a ledillii a Jesus el mora rultirakl er ngii el ua losaod a Johanes 13:34, 35? E ngera uchul me tiang a beches el llach? (b) Ngmekera dolengesenges er tia el beches el llach?
13 A ongedei, a Jesus a milengelechel er a rultirakl er ngii el mo olecholt er a mera el bltikerreng. (Monguiu er a Johanes 13:34, 35.) A llach er a Jesus a beches el llach e le ngmesaod el kirel a bltikerreng el diak lengar cheungel a Llach el Dios a milsterir a rechad er a Israel el kmo: Ngkmal kired el mo betik a rengud er a rudam er kid el ua bltkil a rengul a Jesus el bedulkid. E tiang a mo er ngii lokiu a mera el bltikerreng. * Ngkired el mo betik a rengud er a rudam me a rudos er kid el lmuut el ngaruchei er a bltkil a rengud el di kired. Ngkmal kirel mo betik a rengud er tir el belkul a kmo kede kongei el mo mad el kirir, el ua lurruul er ngii a Jesus el kired.
14 Klubeled: Me ngmekera dolengesenges er tia el beches el llach? A beot lomesodel a kmo, sel dekengei lolengeseu er a rudam me a rudos er kid. Ngdiak di dekengei el lolengeseu er tir er a meklou el tekoi, el ua sel dekengei el mo mad el kirir, e kede dirrek el kongei lolengeseu er tir er a mekekerei el tekoi. El ua tiang, kede kongei el mo oltak er a chudela el odam me a lechub a odos er kid el mora miting, me a lechub e kede kongei el choitii a uldesued e bai kongei er a uldesuel a betik er a rengud me bo lungil a rengul, me a lechub e kede ousbech aike el ulengelled er a ureor lolengeseu aike el miltemall el beluu, e tiang a ochotii el kmo kede olengesenges er a llach er a Kristus. Kede dirrek lolengeseu el rullii a ongdibel er kid el mo basio er a ulekerreu el mora derta el chad.
A LLACH EL MELISIICH ER A LLEMALT
15-17. (a) A omerellel a Jesus ngulechotii el kmo ngua ngera osengel el kirel a llemalt? (b) Ngoeak a ngera el rolel e kede oukerebai er a Jesus?
15 Ngar a Biblia e a belkul a tekoi el “llemalt” a sel doruul a tekoi el Dios a omes el kmo ngmelemalt, e dirrek el mera el kongei el meruul er ngii el diak a omengetukel er a rengud. Me ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a llach er a Kristus a melisiich er a llemalt?
16 Me a kot, e bo dosaod el kirel a omerellel a Jesus el ulechotii a uldesuel el kirel a llemalt. Sel taem er ngii e a remengeteklel a klechelid er a rechad er a Judea a kmal uluuketui er tirke el diak el chad er a Judea, me tirke el chad er a Judea el dimlak letobed er a skuul er a klechelid, e dirrek el dimlak lolecholt a omengull el mora redil. Me nguaisei, engdi a Jesus a mle tabesul a omerellel e dimlak longetukel er a rokui el chad. Ngkilengei er tirke el dimlak el chad er a Judea el mlo oumerang er ngii. (Mt. 8:5-10, 13) Ngulemerk er a klumech el mora rokui el chad, el meteet me a remechebuul el dimlak a omengetukel er a rengul. (Mt. 11:5; Lk. 19:2, 9) Ngdimlak a ta el taem el blo lemekngit a ngerel me a lechub e lemekngit a omerellel el mora redil. Ngbai kmal ulechotii a omengull el mora redil, el uldimukl er tirke el redil el rechad a mekngit a uldesuir el bedultir.—Lk. 7:37-39, 44-50.
17 Klubeled: Ngsebeched loukerebai er a Jesus sel lak dongetukel er a rechad e dirrek el bo domerk er a klumech el mora rokui el chad el tir a kongei lorrenges el diak lultuil er a kmo ngua ngera blekerdelel a klengar er ngii e ngera klechelid er ngii. A Rekristiano el sechal a oukerebai er a omerellel sel lolecholt er a omengull el mora redil. Me sel doruul uaisei, e kede olengesenges er a llach er a Kristus.
18-19. A Jesus, ngullisechakl er a ngerang el kirel a llemalt, e ngera sebeched el suub er a osisecheklel?
18 A ongerung, e bo dosaod a tekoi el Jesus a ullisechakl el kirel a llemalt. Ngullisechakl a omellach el mo olengeseu er a rultirakl er ngii el mo tabesul a omerellir el mora rechad. Ka molatk er sel Klou a Ultutelel el Llach. (Mt. 7:12) Kede rokui el soad a bo letabesul a omerellir a rechad el bedulkid. Me nguaisei, engdi kid me ngdirrek el kirel mo tabesul a omerelled el mora rechad. A lsekum kede meruul uaisei, e ngmo tabesul a omerellir el bedulkid. Engdi kede mo mekerang a lsekum ngmle mekngit a omeruul el bedulkid? A Jesus a dirrek el ullisechakl er a rultirakl er ngii el mo oumerang el kmo a Jehovah a mo otutii a llemalt el kirir tirke el “omekedong er ngii ra llomes ma klebesei.” (Lk. 18:6, 7, BT) Aika el tekoi a telbiil el kmo: Ngika el Dios er kid a kmal ungil medengei a ringel el dechelebangel er chelecha el uriul sils, e ngii a mo otutii a llemalt el kired er sel ungil temel.—2 Th. 1:6.
19 Klubeled: Sel doltirakl a omellach el Jesus a ullisechakl, e ngmo melemalt a omerelled el bedul a rechad. E a lsekum kede mlo chuarm el mekngit lomeruul er tia el beluulechad er a Satan a uchul, e ngsebechel mo mechelaod a rengud sel dodengei el kmo a Jehovah a mo otutii a llemalt el kired.
NGKIREL MO UANGERA BLEKERDELIR TIRKE EL MLA MOTEREKOKL ER TIR A NGERACHEL?
20-21. (a) Ngkirel mo uangera blekerdelir tirke el mla moterekokl er tir a ngerachel el bedul a rechad? (b) Ngmekera bechiil sechal a lolecholt er a mera el bltikerreng, e kirel a chedam el mo uangera blekerdelel el bedul a rengelekel?
20 Ngar cheungel a llach er a Kristus, e ngkirel mo uangera blekerdelir tirke el mla moterekokl er tir a ngerachel el bedul a rechad? A bltikerreng a uchetemel tia el llach, me ngkirir tirke el mla moterekokl er tir a ngerachel el mo ungil omerellir e omekerreu er a rechad el oltirakl er a bltikerreng. Ngkmal diak el kirir lobes er sel rolel a loubltikerreng a Kristus.
21 Chelsel a telungalek. A bechiil sechal a kirel mo betik a rengul er a bechil “el di ua teletelel a Kristus er a loubltikerreng er a ikelesia.” (Efe. 5:25, 28, 29) A bechiil sechal a kmal kirel el mo olecholt er a mera el bltikerreng el ngii a bltikerreng er a Kristus, lokiu sel lengai aike el lousbech a bechil redil me aike el soal el mo ruchei er aike el soal. A rebebil el sechal a mtebengii el kmo ngmeringel er tir lolecholt er tiaikid el rolel a bltikerreng, e le te locha mlukeroul el bltikerreng me a llemalt a ua lemlak a ultutelel. Me nglocha mo meringel er tir el mengoit aike el mekngit el blekerdelir, engdi ngkmal kirir el melodech aika el blekerdelir me bo lsebechir lolengesenges er a llach er a Kristus. A bechiil sechal el olecholt er a mera el bltikerreng a rullii a bechil el mo olecholt er a omengull el mo er ngii. A chedam el mera el betik a rengul er a rengelekel a kmal diak el kirel el melemall a rengrir lokiu a tekingel me a omerellel. (Efe. 4:31) Ngbai kirel lolecholt er a bltkil a rengul me a kengei er ngii el ngar sel rolel e ngrulleterir a rengelekel el mo melechesuar a ulekerreu. A chedam el uaisei a blekerdelel a nguu a bltkil a rengrir me a omengull er a rengelekel.
22. A doltirakl er a 1 Petrus 5:1-3, e a “sib,” ngkloklel techang, e kirel mo uangera omeruul bedultir?
22 Chelsel a ongdibel. A remechuodel er a ongdibel a kmal kirir el diak lobes el kmo a “sib” a diak el sib er tir. (Jn. 10:16; monguiu er a 1 Petrus 5:1-3.) A tekoi el “delebechel el sib er a Dios,” me a “mla moterekokl er kemiu” a omeklatk er a remechuodel el kmo ngii el sib a kloklel a Jehovah. Me ngsoal a bo lungil mocholt a bltikerreng me a delemedemek el mo er tir. (1 Th. 2:7, 8) Me a remechuodel el loba bltikerreng e meruul a ngerechelir el ua klekerengel a sib a nguu a kengei er a Jehovah. Sel loruul el uaisei e te dirrek el nguu a bltikerreng me a omengull er a rudam me a rudos er tir.
23-24. (a) Ngera ngerechelir a remechuodel el tir a mesaod el kirel a chad el mla ruebet er a oberaod el klengit? (b) Ngera kirir el melatk er ngii sel losaod aika el tekoi?
23 Ngerang a ngerechelir tirke el mechuodel sel losaod el kirel a oberaod el klengit? A ngerechelir a kuk ngodech er a ngerachel el moterekokl el mo er tirke loukerrekeriil me a remechuodel el mla er cheungel a Llach el Dios a milsterir a rechad er a Israel. Ngokiu tia el Llach e a remla metutk el chad a diak di losaod el kirel a tekoi er a klereng, e te dirrek el mesaod el kirel a llach er a beluu me a mekngit lomeruul. Engdi ngar cheungel a llach er a Kristus, e a remechuodel a ngerechelir el di mesaod el kirel a mekngit lomeruul el sebechel tomellii a omengull el mora Jehovah. Te ungil medengei el kmo a dereder er a beluu a mla mukngerachel er a Dios el mo oukerrekeriil a tekoi er a beluu me a mekngit lomeruul. E aikang a uldimukl er aike el rolel a dereder el ngar ngii a llemeltel lomals e dirrek el mengelebus.—Rom 13:1-4.
24 Ngoeak a ngera el rolel e a remechuodel a mesaod el kirel a chad el ngar a ongdibel el mla ruebet er a oberaod el klengit? Te ousbech a Bades el merriter er tia el tekoi e meruul a omelilt er tir. Ngdiak lobes el kmo a bltikerreng a uchetemel a llach er a Kristus. Me ngii el bltikerreng a rulleterir a remechuodel el mo melatk aika el tekoi: Ngera te ousbech me bo lsebechir el ngosuir a ngii di el chad er a ongdibel el mla mo chuarm er tia el mekngit lomeruul? A bltikerreng a rulleterir a remechuodel el mo melatk el kmo, ngika el mlora klengit: Ngmera el ouuchel er a rengul? Ngsebecham el ngosuir el lmuut el sumechii a deleuill er ngii me a Jehovah?
25. Ngera ngmo mesaod er ngii a ongingil suobel?
25 Kede kmal oba klou el omereng el saul e le kede ngar cheungel a llach er a Kristus! Me a lsekum kid el rokui a mo blak a rengud lolengesenges er ngii, e kede rullii a ongdibel er kid el mo basio el rokui el chad er ngii el ongdibel a mo melechesuar a bltikerreng me a ulekerreu. Me nguaisei, engdi kid a kiei er a beluulechad el ngar ngii a “re mekngit el chad” el tir a “mekngit e merael mengal mo mekngit.” (2 Ti. 3:13) Me ngkmal kired el mo blechoel kerekikl. Ngoeak a ngera el rolel e a ongdibel er a Rekristiano a oukerebai er a llemalt er a Dios sel losaod el kirel a omeruul el melemall er a rengalek? A ongingil suobel a mo onger er tia el ker.
CHELITAKL 15 Modengesii a Ketengel a Jehovah!
^ par. 5 Tia el suobel me aike el ongingil el erung a mesaod er a uchul me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a Dios er a bltikerreng me a llemalt. Ngsoal a rechedal a bo lecheremii a llemalt, e mengelaod er tirke el chuarm el mekngit el lomerellir a rechad el bedultir a uchul.
^ par. 1 Momes er a suobel el “Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er a Israel er a Irechar” er A Ongkerongel er a February 2019.
^ par. 3 Galatia 6:2, BT: “Bo mkaotekau a berraod ra delongeliu, mo motaut a llach ra Kristus.”
^ par. 13 OMESODEL A TEKOI: A mera el bltikerreng a rullid el mo soad el ngmai aike el lousbech a rebebil me aike el mo uchul a klungiolir el mo ruchei er aike el dousbech. Kede kongei el chemoit aike el soad el tekoi me a lechub aike el dousbech me bo lsebeched el ngosuterir a rebebil.
^ par. 62 OMESODEL A SIASING: A Jesus el ngellomel er a melakl dil el mla mad a di ta el ngelekel sechal. Ngii el kmal mlo chubur a uchul me ngulekisii ngika el kekerei el chad.
^ par. 64 OMESODEL A SIASING: A Jesus el omesoil er a blil a Farisi el Simon a ngklel. A redil el locha oteruul dil el mla remisu a ochil a Jesus lolab a iuechel a medal, e mesuld lolab a chiul, e oleitel er a cheluch er ngii. A Simon a mlo chetil a omerellel ngika el redil, engdi a Jesus a milsebechakl er ngii el redil.