Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e Kede Omekerreu er Kid er a Ta er a Bedeklel a Satan

A Rolel e Kede Omekerreu er Kid er a Ta er a Bedeklel a Satan

SEL taem er a longetmokl er tir a rechad er a Israel el mochu imuul er a Omoachel Jordan el mora beluu el Dios a tilbir el mo omesterir, e a rebebil chad a mle oldingel er tir. Tirkang a redil er a ngodech el beluu el mle omekedong er a resechal er a Israel el mora klou el mur. Me tiang a mle ua ileakl el techall e kmal ungil tekoi. Ngkmal ungil techall el bo lomak a ungil klausechelei er tir e ledak el meloik e lomengur el menga ungil kall. Me alta e aike el siukang me a tekoi er a kldung el luleltirakl tirka el redil a dimlak lokiu a Llechul a Dios el mlora rechad er a Israel, engdi a rebebil er tirka el sechal er a Israel a mlo omdasu el kmo: ‘Kemam a medengei a ungil me a mekngit. Me aki di mo kerekikl.’

Me ngera dilubech? A mlukrael el cheldecheduch a ouchais el kmo: “A re sechal er tir a mlo obengterir a ruteruul redil er a Moab.” Tirka el redil a di mle sorir tirka el sechal er a Israel a bo longull a bleob el chelid. Me ngmlo uaisei! Me ngbleketakl el kmo, a “RUBAK a mlo kesib a rengul er tir.”​—Ule. 25:1-3.

Tirke el sechal er a Israel a tilemellii a Llechul a Dios lokiu a eru el rolel: Te mlo mengull a bleob el chelid, e dirrek el rirebet er a deleboes lomeruul. Me a rebetok el telael a mlad e le tir el mlo diak lolengesenges er a Dios. (Exo. 20:4, 5, 14; Dut. 13:6-9) Ngera sel mle uchul me a omerellir a mlo uchul a klou el klengiterreng? Ngsel temel tia el tekoi. E le oleko tirka el sechal a dimlak letemellii a Llechul a Dios er seikid el taem, e tirke el betok el telael el chad er a Israel a di mle telkib el taem e te mo imuul er a Jordan el mo soiseb er a Beluu er a Nglat.​—Ule. 25:5, 9.

A apostol el Paulus er sera loluches el kirel aika el tekoi el dilubech e ngmilsaod el kmo: “A ikal tekoi a dilubech er a chelsir el mo ollachidnger, e mlo meluches me kede mo mela klubeled er ngii, kid el chad er chelechang el bocha lolekeed a ulebengelel a beluulchad.” (1 Ko. 10:7-11) A Satan a ulterekokl el kmal mlo dmeu a rengul e le rebebil er tirke el chad er a Israel a rirebet er a oberaod el klengit me ngmlo diak lerredemelel a mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Me ngkmal rolel a llomeserreng a lsekum kede nguu tia el uleklatk el loia er a chelsel a rengud, e lak dobes el kmo a Satan a di soal meruul er kid me bo lak lsebeched el mo soiseb er a beches el beluulechad er a Dios!

A KDEKUDEL EL BEDIKL

A Satan a omedikl er a Rekristiano el ousbech a tekoi el ngii a ungil medengei e mla ousbech el omedikl er a rebetok el chad. El ua dulsuub er a uchei, nguluusbech er a deleboes lomeruul lomedikl er a rechad er a Israel. Me chelecha el taem, e a deleboes lomeruul a dirk ta er a kdekudel el bedikl. E a ta er a rolel e tia el bedikl a kmal mesisiich loureor, a okiu a osengel a siasing er a remeau.

Chelecha el taem, e a chad a sebechel lomes a siasing er a remeau el diak a rechad el mo medengei. Engdi irechar, e a chad el soal lomes aika el tekoi a kirel el mora katsudokang e mo sebechel lomes me a lechub e ngmo er a basio lolterau a book e omechar aika el klalo. Me sel rrengir a rechad el diak el sorir a rebebil a lomes er tir a uchul me a rebetok a diak lebora ika el basio. Engdi chelechang, e a ngii di el chad el ngar ngii a techellel el mora Internet a sebechel lomes a siasing er a remeau er a urerel me a lechub e ngar a chelsel a mlil. E ngar a betok el beluu e a sechal me a lechub a redil a sebechel el di ngar a blil e omes a siasing er a remeau.

E diak di el ikaikid el lemerekong. A cell phone a mla rullii el lmuut el mo beot er a chad lomes a siasing er a remeau. A rechad a sebechir el di merael er a rael me a lechub e te ngar a bus me a lechub a train e omes a mekngit el siasing lousbech aika el klekedall.

Me chelecha el bla bo lebeot er a rechad lomes a siasing er a remeau, e di sebechir el omart er tir e meruul er ngii, e tia el osengel a siasing er a remeau a kmal mla mo klou a telemellel er a klechad er chelecha el taem a domekesiu er ngii er a ngar a mong. A diak lemochur el ildois er a rechad lomes a siasing er a remeau a mla metemall a chebechiielir, me a uldesuir el di kirir, me a dirrek el ukltkir. A lmuut el mekngit er ngii, a sebechel tomellii a deleuill er tir lobengkel a Dios. Me ngulterekokl a rengud el kmo a osengel a siasing er a remeau a tomelleterir tirke el lomes aika el tekoi. E betok er tir a kmal mo klou a telemellel a uldesuir el ika el tekoi a uchul. Aika el tellemall a ousbech er a kemanget el taem el mo omekungil, engdi mera er ngii a chad el mirruul aika el tekoi a meringel er ngii lobes.

Me ngungil a lak dobes el kmo a Jehovah a meskid a ulekerreu me lak dobedikl er tia el bedeklel a Satan. Me a lsekum ngsoad el nguu tia el ulekerreu er a Jehovah, e ngkmal kired el meruul er a tekoi el resechal er a Israel a dimlak lerellii. Ngkmal kired el “mo olengesenges” er a Dios. (Exo. 19:5) Ngkired el medengei el kmo a Dios a kmal chetil a osengel a siasing er a remeau. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei?

MOUKETUI ER NGII​—EL UA ULDESUEL A JEHOVAH

Molatk er tiang: A llechul a Dios el mora beluu er a Israel a kuk mle ngodech er a llechul aike el beluu er a irechar. Aika el llach a lulemekesiu el mora cheuatel el omekerreu er tir er a rechad er aike el bebil er a beluu el iliuekl er tir me a mekikiongel el blekerdelir. (Dut. 4:6-8) Aika el llach a mileketeklii a klemerang el tekoi el kmo: A Jehovah a ouketui a deleboes lomeruul.

A Jehovah a ulemasech a mekikiongel tekoi el lurruul aike el beluu el iliuekl er a rechad er a Israel e dirrek el milengelechel er tir el kmo: “Kele mosuub a omerellir a re chad er a Kanaan el kubekemiu el mor ngii. . . . Ma beluu a mlukidokel, mak milelsii er a mekngit el omerellel.” Me ngar a osengel a chedaol el Dios er a Israel e ngomes er a blekerdelel a klengar er a rechad er a Kanaan el kmal kikiongel el uchul me a beluu el lekiei er ngii a mla mukidokel me ngdikea leklikiid.​—Lev. 18:3, 25.

Me alta e a Jehovah a ulemals er a rechad er a Kanaan, engdi a rebebil a di millemolem el meruul a deleboes lomeruul. Me ngbetok er a 1,500 el rak er a uriul, e a Paulus a milsaod el kirel aike el renged el lekiliei er ngii a Rekristiano el kmo “te mla oriid a rrengir.” A mera er ngii, “te mla oterau a bedengir ma rengrir el mor a deleboes ma bek el bedengel a kikiongel el omeruul el diak a bo le turk er ngii.” (Efe. 4:17-19) Me chelecha el taem, e a rebetok el chad a di meruul a deleboes el diak lemerur a omerellir. Me ngkmal kirir a remera el mengull er a Dios el mora tkurrebab el sebechir el mengikiid er tir er a ngii di el osengel a omeruul el deleboes el loruul a rechad er tia el beluulechad.

A osengel a siasing er a remeau a kmal omtok er a Dios. Ngii ngike el ulemeob er a rechad el okesiul e mesterir a duch er tir lomelechesiu a melemalt el tekoi me a cheleuid el tekoi. Ngkmal mle mellomes a rengul er sera loruul a llach el kirel a durs er a chebechiil. A mle moktek er ngii a kmo tia el tekoi a di mle kirel ketmekill er a delongelir a rebechiil chad el mo uchul a deurreng er tir. (Gen. 1:26-28; Osi. 5:18, 19) Engdi ngera te meruul er ngii tirke el oltobed me a lechub e te melisiich a osengel a siasing er a remeau? Tirkang a kmal di oltuub a llechul a Dios el kirel a tekoi er a kldung. Nguaisei, a rechad el melisiich a osengel a siasing er a remeau a kmal diak lolecholt a omengull el mora Jehovah. E a Dios a mo oukerrekeriil er tirke el mengemikr a llechul e le te meruul me a lechub e te melisiich a osengel a siasing er a remeau.​—Rom 1:24-27.

E kuk mekerang el kirir tirke el tibir el mo menguiu me a lechub e te omes a siasing er a remeau? A rebebil a locha omdasu el kmo tiang a diak a telemellel el rolel a ongelaod. Me nguaisei, engdi mera er ngii tirkang a melisiich a uldesuir a rechad el tir a mengemikr a llechul a Jehovah. Nglocha dimlak el moktek er tir er sera lomuchel el omes a siasing er a remeau. Engdi a Biblia a meketeklii el kmo a remengull er a mera el Dios a kmal kirir el mo ouketui a osengel a siasing er a remeau. A Biblia a mengelechel el kmo: “A RUBAK a kmal soal tirkel ouketui a mekngit.”​—Psa. 97:10.

Ngmo lmuut er tirke el sorir el mengeroid er tir er a osengel a siasing er a remeau me ngdirrek el sebechel mo meringel er tir. E le kid a diak demecherrungel, me kede dirrek el locha mo melasem el oltngakl a mekngit el urunguled el kirel a tekoi er a durs. Me a lmuut el tang, tia el rengud el ngii a diak el cherrungel a sebechel mo mengeuid a uldesued me kede mo omdasu el kmo ngdiak a kngtil a domes a siasing er a remeau. (Jer. 17:9) Engdi a rebetok el mla mo Kristiano a mlo mesisiich er tia el mekngit el tekoi. Me a klemedengei er kid el kirel tiang a lmuut el smisichid me ngsebeched el oltngakl a osengel a siasing er a remeau. Momtab er a rolel e a Tekingel a Dios a sebechel ngosukau el oibngau er a bedeklel a Satan el osengel a siasing er a remeau.

LAK DI MOLATK A MEKNGIT EL URUNGULEM

El ua dulsaod er a uchei, a rebetok el chad er a Israel a milechei a mekngit el urungulir me ngmlo uchul e te mlo ruebet er a oberaod el klengit. Me a osisiu el tekoi a sebechel duubech er chelecha el taem. A ochellel a Jesus el Jakobus a mesaod er a kdekudel tekoi el kmo: “Ngdi chad a . . . mekesuseu e lobedikl er a ikel mekngit el soal a rengul. E a ikel mekngit el soal a rengul a be le dubech e ng mo mechellii a klengit.” (Jak. 1:14, 15) Me sel ta el lemukeroul a mekngit e mesisiich el urungulel a chad, e ngklou a techellel ngii el chad el mo ruebet er a klengit. Me ngkmal kired el mengikiid a mekngit el uldesued, e mo diak di dolatk.

Me a lsekum a mekngit luldasu a mocha mengesuseu er kau, e di mereched el kikidii a uldesuem er ngii. A Jesus a dilu el kmo: “A lsekum a chimam ma lechub e ng ochim a rullau el mo ruebet er a klengit, e mdebesii el choitii! . . . Ma lsekum a medam a rullau el mo ruebet er a klengit, e bechetir el choitii!” (Mt. 18:8, 9) A Jesus a dimlak ledu el kmo ngmera el kired el melebes aika el klekedellel a bedenged. Tiang a okesiu el luluusbech er ngii el ngosukid el mo medengelii a uchul me kede mocha omdasu a mekngit me di demereched el kikidii a uldesued er ngii. Me ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched loltaut er tia el uleklatk el kirel a osengel a siasing er a remeau?

Me a lsekum ke mesang a siasing er a remeau, e lak momdasu el kmo, ‘Tia diak a telemellel.’ Bai di mereched lochebir osengem er ngii. Di mereched el mekodir a TV. Mokodir a computer me a lechub a cell phone. E msimengii a uldesuem el mo omdasu a klikiid el tekoi. Sel moruul uaisei, e ngmo sebechem el mtebechelii a uldesuem er a bai becherei a mekngit luldasu me longedereder er kau.

KEDE MO MEKERANG A LSEKUM KEDE MO MELATK A SIASING EL DULEMES ER A UCHEI?

Ke mo mekerang a lsekum ngmla mo diak momes a siasing er a remeau engdi aike el mulemes er a ngar a mong a lmuut el me duum er a uldesuem? A siasing er a remeau me a lechub a uldasu a sebechel medechel er a uldesuel a chad el kemanget el taem. E sebechel me duum er a ngii di el taem. Me a lsekum ngmo uaisei a uldesuem, e nglocha mo soam el rullii a diak el klikiid el tekoi el ua omengelooch. Me bom kltmokl el kirel chouaika el uldasu, e dirrek el di mkltmokl el loltngakl er ngii.

Molisiich er a telbilem el mo omdasu e meruul a tekoi el oltirakl a soal a Dios. Bom ua apostol Paulus el kilengei el ‘melik a bedengel el meruul el mo chederdellel.’ (1 Ko. 9:27, BT) Lak bechei a mekngit el urungulem me bo longedereder er kau. “Bsa techellel a Dios me lukbeches a rengmiu e le ngodech a blekerdeliu. E seikid e kom mo medengelii a rengul a Dios er a kmo, ng ngera ungil, ma ngera odeuir a rengul, ma ngera kmal cherrungel el ungil.” (Rom 12:2) Lak mobes, sel momdasu e moruul a tekoi el oltirakl a soal a Dios, e ngmo uchul a klou el deurreng er kau er a bai di moltirakl a mekngit el urungulem.

Sel momdasu e moruul a tekoi el oltirakl a soal a Dios, e ngmo uchul a klou el deurreng er kau er a bai di moltirakl a mekngit el urungulem

Molasem el mo medengei a bebil bades er a Biblia. Me sel lebo er ngii a mekngit luldesuem, e molatk ngii el bades. A bades el ua Psalm 119:37; Isaia 52:11; Mateus 5:28; Efesus 5:3; Kolose 3:5; me a 1 Thesalonika 4:4-8, a mo ngosukau el meklemeltii a uldesuem el mo ua uldesuel a Jehovah el kirel a osengel a siasing er a remeau, e dirrek el mo medengei a tekoi el longerechir er kau.

Ke mo mekerang a lsekum ke mtebengii el kmo ngmeringel er kau loltngakl a osengel me a lechub a uldasu el kirel a mekngit el tekoi? Bom kerekikl loltirakl er a Kerebai er kid el Jesus. (1 Pe. 2:21) A uriul er a lemetecholb a Jesus, e a Satan a millemolem el mengesuseu er ngii. Me ngmilekera Jesus? Ngmillemolem loltngakl er ngii. Nguluusbech a kakerous el bades loltngakl a omengesuseu er a Satan. Ngdilu el kmo: “Mcheridau e Satan!” me a Satan a chilitii e merael. A Jesus a di millemolem loltngakl er a Diabelong, me kau me ngkirem el mo uai ngii. (Mt. 4:1-11) A Satan me a beluulechad er ngii a diak lemeterob el melasem lomekeek er a uldesuem er a mekngit el tekoi, engdi lak meterob loltngakl er ngii. Ngkmal sebechem el mo diak momes a siasing er a remeau. Ngoeak a ngelsuil a Jehovah e ngsebechem el mo mesisiich er ngika el cherrouem.

MOLULUUCH EL MORA JEHOVAH E MOLENGESENGES ER NGII

Molemolem el meluluuch el mora Jehovah e molengit er ngii me lengesukau. A Paulus a dilu el kmo: “Molengit er a Rubak er a bek el nglunguchiu, a ikel mousbech, . . . E a budech er a Dios, el diak el sebechel a chad el mo cherrungel el medengelii, a mo mtebechel a rengmiu ma uldesuiu el oltirakl er a Kristus Jesus.” (Fil. 4:6, 7) A Dios a mo meskau a budech er a rengum el ngosukau el oltngakl a mekngit lomeruul. Me a lsekum ke olekeed er kau er a Jehovah, e ngmo ‘olekeed’ er ngii er kau.​—Jak. 4:8.

A kot lungil el ulekerreu el omekerreu er kid er a bedeklel a Satan, a sel dolemolem lolekes er a deleuill er kid me ngika el Merreder er a eanged me a chutem el Jehovah. A Jesus a dilu el kmo: A “merreder er tial beluulchad [el Satan] a merekung. Ngii a diak a klisichel er ngak.” (Jn. 14:30) Ngera uchul me ngkmal mle ulterekokl a rengul a Jesus? Ngmle ta el lolekoi el kmo: “Ngikel ulderchak obengkek, el dirkak le chitak me di le ngak el tang, ele kblechoel el meruul a ungil er a rengul.” (Jn. 8:29) Me a lsekum ke melasem el oldeu er a rengul a Jehovah sel moruul a ngii di el tekoi, e ngmo ulterekokl a rengum el kmo ngkmal diak bo lecheroid er kau. Me mongikiid er kau er a osengel a siasing er a remeau, me bo lak lsebechel a Satan el omedikl er kau.