Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 28

Molemolem el Mengull er a Jehovah er a Taem el Kabelment a Merrob er a Urered

Molemolem el Mengull er a Jehovah er a Taem el Kabelment a Merrob er a Urered

“Ngdiak el sebecham el diak ki molekoi a ikel ki mules ma kim rirenges.”​—REL. 4:19, 20, BT.

CHELITAKL 122 Bo Dedechor e Lak Dolmesim

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. (a) Ngera me ngdiak lemechas a rengud a lsekum a kabelment a mo merrob er a omengull er kid? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

NGAR a rak er a 2018, e a kuk betok er a 223,000 el rumerk er a klumech er a ungil chais el kiei er aike el beluu el kabelment er ngii a merrob er a urered, a milterob me a lechub a bebil er a rolel a urered a mlo diak lekengei. E tiang a diak lemechas a rengud er ngii el tekoi. Kede silubii er sel mlo merek el suobel el kmo, a remera el Kristiano a medengei el kmo te mo modechelakl. (2 Ti. 3:12) Me ngar a chelsel a ngii di el beluu el dekiei er ngii, e a kabelment er ngii a locha di mereched el mo merrob er kid me lak dongull er ngika el betik a rengul el Dios er kid el Jehovah.

2 Me a lsekum a kabelment er a beluam a tibir el mo merrob er a omengull er kau el mora Jehovah, e ke locha mo melatk a chouaika el ker el kmo: ‘Aika el odechelakl, ngbelkul a kmo ngdikea doba kengei er a Jehovah? Tia el omerrob, ngmo ulebongel er a omengull er kid el mora Jehovah? Nglocha ungil kulukl el mora ta er a beluu el sebechek el mimokl el mesiou er a Dios er a chelsel?’ Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod aika el ker. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e ngsebeched el melemolem el mengull er a Jehovah, er sel taem el bo lorrob er a urered, me a ngera ike el tekoi el diak el kired el meruul.

A ODECHELAKL, NGBELKUL A KMO NGDIKEA DOBA KENGEI ER A DIOS?

3. A doltirakl er a 2 Korinth 11:23-27, e ngera el odechelakl a blo lecharm er ngii a apostol Paulus? Ngera kede suub er a blekerdelel a Paulus?

3 A lsekum a kabelment a mo merrob er a omengull er kid, e nglocha mo cheleuid a uldesued e mo omdasu el kmo a Dios a diak ledeu a rengul er kid. Engdi lak dobes, a odechelakl a diak lebelkul a kmo a Jehovah a diak ledeu a rengul er kid. Ka di molatk er a apostol Paulus. A Dios a kmal mle dmeu a rengul er ngii. Ngmlo er ngii a techellel el lemuches a 14 el babier er ngar aike el Bades el tekoi er a Grik, e ngii a dirrek el mle apostol el omerk er a klumech el mora re Chisentael. Me nguaisei, engdi ngkmal mlo chuarm er a meringel el odechelakl. (Monguiu er a 2 Korinth 11:23-27.) Me kede suubii er a tekoi el dilubech el mora apostol Paulus el kmo a Jehovah a mechititerir a reblak a rengrir el chedal me te modechelakl.

4. Ngera uchul me a beluulechad a ouketui er kid?

4 A Jesus a silodii a uchul me kede mo modechelakl. Ngdilu el kmo kede mo muketui e le kid el diak dechedal tia el beluulechad. (Jn. 15:18, 19) Me a odechelakl el mei er kid a diak lebelkul a kmo ngdiak lomekngeltengat er kid a Jehovah. Ngbai olechotel a kmo kede meruul a melemalt el tekoi!

A OMERROB ER A KABELMENT, NGMO ULEBONGEL ER A OMENGULL ER KID EL MORA JEHOVAH?

5. Ngsebechir a redi chad el torebengii a omengull el mora Jehovah? Mosaod.

5 Ngkmal diak lsebechir a redi chad el torebengii a omengull er kid el mo er ngika el Dios el Olab a Bek el Klisiich el Jehovah. Te betok a mla melasem engdi ngdiak lsebechir. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a taem er a Ongeru el Mekemedil a Beluulechad. Sel taem e a kabelment er a betok el beluu a kmal mle meringel oldechelakl er a rechedal a Dios. Me a urerir a Resioning er a Jehovah a milterob er sel cheldebechel er a Nazi er a beluu er a Dois, me a dirrek el kabelment er a beluu er a Australia me a Canada me a lmuut el bebil er a beluu. Me nguaisei, engdi ka molatk a tekoi el dilubech. Ngar sel rak er a 1939, e a mekemad a ulemuchel, e seikid el taem e a ildisir a re publisher el meliuekl er a beluulechad a mle 72,475. E a report a ochotii el kmo ngar sel ulebengelel a mekemad er a 1945, e a klengeltengat er a Jehovah a mlo er ngii, e le te mla er ngii a 156,299 el publisher. Me tia el ildois a mlo eru el taem el chachisois!

6. Ngera lungil tekoi a sebechel mo duubech er sel taem el demodechelakl? Mosaod.

6 A odechelakl a sebechel rullid el mengal mo ulterekokl a rengud e melemolem el mesiou er a Jehovah. El ua tiang, a obekel el mla er ngii a kekerei el ngelekir a kiliei er a beluu el kabelment er ngii a tilbir el mo merrob er a omengull er kid. Engdi tirka lobekel a dimlak bo lemedakt, e te bai ulemuchel el mesiou el regular pioneer. E a bechil ngika el odam a chilitii a kmal mle ungil el urerel e mlo pioneer. Me ngika lodam a mesaod el kmo tia el omerrob er a urered a rirelleterir a rebetok el mo semeriar loker a ker el kirir a Resioning er a Jehovah. Tiang a mlo uchul me ngmle beot er ngii el mo omuchel a omesubel a Biblia lobengterir a rechad. Ngdirrek el mla er ngii a lmuut el ta er a klungiolel tia el omerrob er a kabelment. A ta er a odam el mesiou el ta er a remechuodel er tia el osisiu el beluu a mesaod el kmo a rebetok er tirke el mlo diak losiou er a Jehovah a ulemuchel el mora miting e liluut el mo oldingel obliil.

7. (a) Ngera kede suubii er a bades er a Levitikus 26:36, 37? (b) Ke mo mekerang sel lebo er ngii a omerrob er a omengull er kid?

7 A moktek er a recherroued el sorir merrob er a omengull er kid a di meruul er kid el mo medakt e mo diak dosiou er a Jehovah. Tirkang a locha mo melekoi a blulak el kired, e oldurech er a rebulis el me merriter a chelsel a blid, e orrimel er kid el mora kort, me a lechub e te mengelebus er a rebebil er kid. Te omdasu el kmo sel longelebus er a remekesai el chedad, e te rullid el mo medakt. Me a lsekum kede mechei aika el dakt me ngmo mesisiich er a uldesued, e kede locha mo omuchel el di kid el “merrob” er a omengull er kid. Me ngkmal diak lsoad el mo ua blekerdelir tirke el losaod er tir a Levitikus 26:36, 37. (Monguiu.) Ngdiak el kired el mechei a dakt me lerellid el mo mengesadel a temed er a omesiunged me a lechub e bo lak dosiou er a Jehovah. Kede mui loumerang er a Jehovah e diak dekengei el mo medakt. (Isa. 28:16) Ngmo blak a rengud losiik a ulekrael er a Jehovah. E le kede medengei el kmo a Dios a olengeseu er kid, me ngdiak lsebechel a kot el mesisiich el kabelment er a klechad el torebengid me bo lak leblak a rengud el mengull er a Dios.​—Heb. 13:6.

NGAK, AK BAI MELUKL EL MORA TA ER A BELUU?

8-9. (a) Ngera el tekoi a kirel a derta el Kristiano el meruul el kirel me a lechub e ngkirel a telungalek er ngii? (b) Ngera mo ngosuir a chad el mo ungil a omelilt el loruul?

8 A lsekum a kabelment er a beluam a mo merrob er a omengull er kid, e ke locha mo melatk el kmo ke bai mo melukl el mora ta er a beluu el sebechem el mimokl el mesiou er a Jehovah. Tiang a di mo ultuil er a omelilt er kau, e le ngdiak a chad el sebechel meruul er tiang el kirem. A rebebil a metik er ngii el ungil sel losuub el kirel a tekoi el lurruul a Rekristiano er a irechar er sel taem el bo lemodechelakl. Me a uriul er a lebetechii a Stefanus el mekodir a recheraro, e a redisaiplo el mla er a Jerusalem a millukl el mora beluu er a Judea me a Samaria, el mo lmuut er a Fenisia, me a Siprus me a dirrek el Antiok. (Mt. 10:23; Rel. 8:1; 11:19) Me nguaisei, engdi a rebebil a locha mlo mtebengii el kmo a uriul er a odechelakl el mora Rekristiano er a irechar, e a apostol Paulus a di kilengei el kiei er aike el basio el merrob er a ureor. Ngbai mlo blak a rengul el mo lmuut er a bo el ocherur a kodall el omerk er a klumech er a ungil chais, e dirrek el millisiich er a rudam er ngii er aike el mats el tir a chilarm a kmal meringel el odechelakl er ngii.​—Rel. 14:19-23.

9 Ngera kede suub er aika el cheldecheduch? A bdelul a telungalek a kmal kirel el meruul a omelilt el kmo te mo melukl el mora ta er a beluu me a lechub e ngdiak. Me a uchei er a lolilt a tekoi, e ngkirel mo blak a rengul el meluluuch e dirrek el mo melatk er a blekerdelel a telungalek er ngii, me aike el klungiolel me a dirrek el kngtil tia el omelukl el kirir el rokui. Ngokiu tiaikid el rolel, e a derta el Kristiano a “di chemur oberaod el telechellir.” (Gal. 6:5) Me ngdiak el kired loukerrekeriil er a rebebil sel loruul a omelilt er tir.

NGMO UANGERA ROLEL A OMENGULL ER KID ER A TAEM EL KABELMENT A MERROB ER KID?

10. Ngera el ulekrael a bo lebeskid a obis er a Resioning er a Jehovah me a dirrek el remechuodel er a ongdibel?

10 Ke mekerang e melemolem el mengull er a Jehovah er a taem el kabelment a merrob er kid? A obis er a Resioning er a Jehovah a mo mesterir a remechuodel er a ongdibel er kau a ulekrael me a rolel e ngmo sebechem el melai a okelel a klereng er kau, me a rolel e ngsebechiu el mo dmak el ngar a miting, me a dirrek el rolel e ko momerk er a klumech. Me a lsekum a obis er a Resioning er a Jehovah, a diak lsebechel mengedecheduch er a remechuodel, e a remechuodel a mo ngosukau me tirke el rokui el ngar a ongdibel me ko melemolem el mengull er a Jehovah. Te mo meskau a ulekrael el ngii a oltirakl a ulekrael el debetik er a Biblia, me a dirrek el babilenged a Rekristiano.​—Mt. 28:19, 20; Rel. 5:29; Heb. 10:24, 25.

11. Ngera me ngulterekokl a rengum el kmo ngdi mo blechoel el ngar ngii a okelel a klereng? E ngera sebechem el meruul el mo omekerreu er a Biblia er kau me a babilengem?

11 A Jehovah a mla tibir el kmo a remesiungel a mo ungil ulekang er a tekoi er a klereng. (Isa. 65:13, 14; Lk. 12:42-44) Me bo lulterekokl a rengum el kmo a cheldebechelel a mora tkurrebab el sebechel el omeskau a okelel a klereng me bo lsebechem el melemolem el blak a rengum. Me ngera sebechem el remuul? Sel taem el kabelment a merrob er a urered, e msikii a ungil basio el sebechem el mertii a Biblia er kau me aike el bebil er a babilengem. E bom kerekikl me lak di bechei a babilengem er aike el basio el beot er a rechad el metik. A derta er kid a kmal kirel el mora tkurrebab el sebechel el melisiich er a klaumerang er ngii me bo lsebechel el melemolem el blak a rengul.

A Jehovah a olengeseu er kid a uchul me kede bekeu el mo kldibel e mengull er ngii (Momes er a parakurab 12) *

12. Te mekerang a remechuodel a longetmokl a miting el diak bo luchul e bo lodengei a rechad el kmo ngera kede meruul er ngii?

12 E kuk mekerang aike el miting er kid? A remechuodel a mo kutmokl a rolel e ngsebechem el mora miting el diak mochau osengir tirke el omtok er kid. Kom locha mo mukrael el mo kldibel el mekekerei el group, me a lechub e ngmo blechoel mengodech a temel me a basio el lebo er ngii a miting. Me ngsebechem lolengeseu lomekerreu er a rudam er kau lokiu sel bom kerekikl sel omei me a lechub e ngsel omtobed er aike el miting. Ngdirrek lungil a obo mkerekikl a rolel a omoubail me lak mochau a osengir a rechad.

Ngmo lmuut er a taem el kabelment er a beluu a mo merrob er a urered, me kid a diak bo demeterob el omerk er a klumech (Momes er a parakurab 13) *

13. Ngera sebeched el suubii er a blekerdelir a rudam er kid er aike el mle beluu er a Soviet Union?

13 Ngkakerous a blekeradel er a ta er a basio a domekesiu er ngii el mora kuk tang, el kirel a ureor er a berkel a klumech. Engdi kede rokui el betik a rengud er a Jehovah e dirrek el dmeu a rengud louchais er a rebebil el kirel a Rengedel, me kede osiik a rolel e omerk er a klumech. (Lk. 8:1; Rel. 4:29) A chad er a reksi el Emily. B. Baran a mesaod el kirel a berkel a klumech el lurruul er ngii a Resioning er a Jehovah er a chelsel aike el mle beluu er a Soviet Union el kmo: “Sel taem el kabelment a dilu er a ruumerang el kmo ngdiak lsebechir lomerk er a klaumerang er tir, e a Resioning a ulemuchel el mengedecheduch [er a] retonari er tir, me a rechad er a urerir, me a resechelirir. Me sera lemengai el mo kelebus er aike el labor camps, e tirka el Sioning a ulemerk er a klumech el mora rechad el kelebus.” Me alta e a urerir a lulerrob er ngii, engdi a rudam er kid er aike el mle beluu er a Soviet Union a dimlak lemeterob lomerk er a klumech. Me a lsekum te mo merrob er a berkel a klumech er a beluam, e aki melatk el kmo ke mo oukerebai er tirka el mle blak a rengrir el rudam er kid!

A BEDIKL EL KIRED LOLIUB ER KID ER NGII

Ngkired el mo medengei el kmo ngoingerang a blsechel el di deluk (Momes er a parakurab 14) *

14. A Psalm 39:1, ngsebechel ngosukid loibngid er a ngera el bedikl?

14 Bom kerekikl a tekoi el mouchais er a rechad. Sel taem el kabelment a merrob er a urered, e ngkmal kired el mo medengelii a ungil “belsechel el di deluk.” (Oli. 3:7) Me ngkmal kired el mo kerekikl a tekoi el douchais er a rechad, el ua ngklir a rudam me a rudos er kid, me a basio el bo dekldibel er ngii, me a rolel a domerk er a klumech, me a dirrek sel rolel e kede melai a okelel a klereng er kid. Ngdiak dekengei louchais aika el tekoi el mora remerreder er a beluu me a lechub e douchais el mora resechelid me a lechub a rechedad el ngar a beluad me a lechub e ngkuk bebil er a beluu. E le lsekum kede obedikl er tia el tekoi e ngsebechel mo uchul a kdekudel blekeradel el kirir a rudam er kid.​—Monguiu er a Psalm 39:1.

15. Ngera ngmo melasem a Satan el meruul el mei er kid, e kede mekerang e oibngid er tia el bedeklel?

15 Lak debechei a mekekerei el tekoi me bo luchul a klekakeakl er a delongeled. A Satan a ungil medengei el kmo a blai el ngar ngii a klekakeakl er a chelsel a diak lsebechel melemolem el mesisiich. (Mk. 3:24, 25) Ngdi mo blechoel losiik a rolel e ngmo er ngii a klekakeakl er a delongeled. Ngoeak tiaikid el rolel e ngomdasu el kmo kede mo omuchel el kautok er a delongeled e bai mo diak doumekemad er ngii.

16. Ngera el ungil kerebai a lekiltmeklii a Sister Gertrud Poetzinger?

16 Ngmo lmuut er a remeklunga el Kristiano el mesisiich a klaumerang er tir me ngdirrek el kirir mo kerekikl me lak lobedikl er tia el bedikl. Ka molatk er a blekeradel el dilubech el mo er tirka el teru el ngellitel el odos er kid el Gertrud Poetzinger me a Elfriede Löhr. Tirkang a dul mlo kelebus lobengterir a relmuut el bebil er a Rekristiano el odos er sel Nazi concentration camp. A Gertrud a mlo mechechei er a Elfriede er a taem el longedecheduch er a rebebil er a rudos er kid el melisiich er tir. Engdi uriul e ngii el Gertrud a di mle ngii el mo merur a omerellel, me ngmilluluuch lolengit a ngeso er a Jehovah. Ngmilluches el kmo, “Ngkired el mo kongei er a rebebil a lsekum ngar ngii a duch er tir me a lechub e ngmoterekokl er tir a betok el ngerachel.” Me ngmilekerang a Gertrud e mo mesisiich er tia el chelechei er a rengul? Ngmlo kerekikl lomes a ungil blekerdelel a Elfriede me a klungiolel a rengul. Me ngulekiu tiaikid el rolel e ngliluut el sumechii a ungil deleuill er ngii me a Elfriede. Me te di dul silobel er a chelsel a concentration camp e uleba blakerreng el mesiou er a Jehovah el mo lmuut er a lerekir a omesiungir er tia el chutem. Me a lsekum ngmo blak a rengud el mesmechokl a mondai er kid me a rudam er kid, e ngdiak debechei a ngii di el tekoi me bo luchul a klekakeakl er a delongeled.​—Kol. 3:13, 14.

17. Ngera uchul me ngkmal kired el blechoel loltirakl a ulekrael el mei lokiu a cheldebechelel a Jehovah?

17 Bo blechoel loltirakl a ulekrael. A lsekum kede oltirakl a ulekrael lomeskid a rudam el doumerang er tir e bekongerachel, e ngsebeched loibngid er a mondai. (1 Pe. 5:5) El ua tiang, a rebekongerachel el rudam er kid el ngar a beluu el kabelment er ngii a merrob er a urered, a dilu er a re publisher me lak lorous a babilenged sel loldingel obliil. Me nguaisei, engdi a ta el pioneer el odam el ngar tia el osisiu el basio a dimlak loltirakl er tia el ulekrael e di mirrous a babier. Me ngera dilubech? Telkib el taem er a uriul, er a bo lemerek el mengedecheduch er a rechad ngii me a rebebil, e a ta er a chad er a kabelment a mlo mengetiit er tir. Me ngbleketakl el kmo a rebulis a ulekiuellir e mlo sebechir el ngmai aike el babier el lurrous. Me ngera kede suubii er a tekoi el dilubech? Ngkmal kired el mo oltirakl a ulekrael el mo lmuut er a taem el diak dekengei aika el ulekrael. A Jehovah a di blechoel omekngeltengat er kid sel dolengesenges er a rudam el mla moterekokl er tir a ngerachel el mo omekrael er kid.​—Heb. 13:7, 17.

18. Ngera uchul me ngkmal diak el kired el melib a diak a belkul llach?

18 Lak di lekau el melib a diak a belkul el llach. A lsekum a remechuodel a mo melib a diak a belkul llach, e te di remuul a tekoi el mo meringel er a rebebil. A Brother Juraj Kaminský, a melatk a tekoi el dilubech er a taem el kabelment er sel dimla beluu er a Czechoslovakia a milerrob er a urered el kmo: “A uriul er a lobdechem a rebebil blak a rengrir rudam me a rebetok el mechuodel, e a rebebil er tirke el mloterekokl er tir a ngerachel el mo omekrael a ongdibel me a circuit a ulemuchel el melib a betok el tekoi el sebechir a re publisher el meruul me aike el diak lsebechir el meruul.” A Jehovah a dirkak lebeskid a llemelted el mo meruul a llach el kirir a rudam er kid. A chad el di ngii el meruul a llach a diak lomekerreu er a rudam er ngii, a mera er ngii ngbai melasem el soal mo mengedereder er a klaumerang er a odam er ngii.​—2 Ko. 1:24.

LAKO METEROB EL MENGULL ER A JEHOVAH

19. A doltirakl er a 2 Kronika 32:7, 8, e ngera uchul me ngdiak el kired el mo medakt a ngii di lomerellel a Satan?

19 Ngike el kot el ngarbab el cherroued el Satan el Diabelong a kmal diak lemeterob el oldechelakl er a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah. (1 Pe. 5:8; Och. 2:10) A Satan me a rechedal a mo melasem el merrob er kid me bo lak dongull er a Jehovah. Me nguaisei, engdi ngkmal diak el kired el mo mechitechut er tia el lomeruul e bo lak dongull er a Jehovah! (Dut. 7:21) A Jehovah a obengked, e Ngii a melemolem el olengeseu er kid el mo lmuut er a taem el kabelment er a beluad a mo merrob er tia el urered.​—Monguiu er a 2 Kronika 32:7, 8.

20. Me ke mla tibir el mo mekerang?

20 Me bo doba osisiu el uldasu el luleba tirke el rudam er kid er a irechar el dilu er a remerreder er a belurir el kmo: “Di le kemiu losiik er ngii, el kmo ngmelemalt er medal a Dios a dolengesenges a tikingiu ra dolengesenges a tikingel a Dios? Ngdiak el sebecham el diak ki molekoi a ikel ki mules ma kim rirenges.”​—Rel. 4:19, 20, BT.

CHELITAKL 73 Beskemam a Blekeu

^ par. 5 Kede mo mekerang a lsekum a kabelment er a beluu a mo merrob er a omengull er kid el mora Jehovah? Tia el suobel a mo mesaod a rolel e ngsebeched el meruul a tekoi me a rolel e kede oibngid er a tekoi me lak demeterob el mengull er a Dios er kid!

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A rokui el siasing el olecholt er a Resioning el mesiou el ngar a beluu el kabelment er ngii a merrob er a urered. Ngar tia el siasing, a kekerei el ildois er a rechad a kldibel el ngar a miting er a blil a klalo el ngar a blil a odam.

^ par. 61 OMESODEL A SIASING: A Kristiano el odos (ngar er a katur) el ungil chadecheduch ngii me a chad e osiik er a techellel el mo mesaod a tekoi er a klereng el mo er ngii.

^ par. 63 OMESODEL A SIASING: A odam el longetiit er ngii a rebulis, e ngii a diak lekengei louchais a tekoi el kirel a ongdibel er ngii.