1-2. Hvad vil ifølge 1. Peter 4:7, 8 hjælpe os til at klare prøvelser?

VI MÅ regne med at prøvelserne bliver større, jo længere vi kommer ind i “de sidste dage”. (2. Tim. 3:1) For eksempel blev et land i Vestafrika fuldstændigt splittet efter en valgkampagne, og der var vold og uroligheder overalt. I over et halvt år kunne vores brødre og søstre ikke færdes frit omkring fordi de befandt sig i en kampzone. Hvad hjalp dem til at klare krisen? Nogle flyttede ind hos trosfæller der boede i et mere sikkert område. En bror fortalte: “I den situation satte jeg virkelig pris på at have venner omkring mig. Vi støttede og opmuntrede hinanden.”

² Når “den store trængsel” kommer, vil vi være taknemmelige for at have gode venner der elsker os. (Åb. 7:14) Derfor er det så vigtigt at vi knytter stærke venskaber nu. (Læs 1. Peter 4:7, 8). Vi kan lære meget af Jeremias, hvis venner hjalp ham til at klare perioden op til Jerusalems ødelæggelse. * Hvordan kan vi efterligne Jeremias?

3. (a) Hvad kunne have fået Jeremias til at isolere sig? (b) Hvad fortalte Jeremias åbent sin sekretær Baruk om, og hvad førte det til?

³ I mindst 40 år var Jeremias omgivet af mennesker der ville forråde ham – deriblandt hans naboer og hans familie fra hjembyen Anatot. (Jer. 11:21; 12:6) Men det fik ham ikke til at isolere sig. Nej, han fortalte åbent sin loyale sekretær Baruk om sine følelser, og vi ved også hvordan han havde det, for beretningen blev skrevet ned. (Jer. 8:21;  9:1; 20:14-18; 45:1) Mens Baruk nedskrev den begivenhedsrige beretning om Jeremias, er der uden tvivl opstået et stærkt venskabsbånd og gensidig respekt mellem de to. – Jer. 20:1, 2; 26:7-11.

4. Hvad bad Jehova Jeremias om at gøre, og hvordan har denne opgave styrket Jeremias’ og Baruks venskab?

⁴ I mange år havde Jeremias modigt advaret israelitterne om hvad der ville ske med Jerusalem. (Jer. 25:3) I endnu et forsøg på at få folket til at angre bad Jehova Jeremias om at skrive hans advarsler til folket ned i en bogrulle. (Jer. 36:1-4) Mens Jeremias og Baruk arbejdede nært sammen om dette projekt, der nok varede i flere måneder, har de helt sikkert haft mange trosstyrkende samtaler.

5. Hvordan viste Baruk sig at være en god ven for Jeremias?

⁵ Da tiden var inde til at afsløre hvad der stod i bogrullen, måtte Jeremias betro sin ven Baruk at aflevere budskabet. (Jer. 36:5, 6) Baruk udførte modigt den farlige mission. Kan du forestille dig hvor stolt Jeremias må have været da Baruk gik hen i tempelforgården og gjorde det han var blevet bedt om? (Jer. 36:8-10) Fyrsterne i Juda hørte hvad Baruk havde gjort, og de befalede Baruk også at læse bogrullen højt for dem! (Jer. 36:14, 15) Derefter besluttede fyrsterne at kong Jojakim skulle have at vide hvad Jeremias havde udtalt. Betænksomt sagde de til Baruk: “Gå ud og skjul jer, du og Jeremias, og fortæl ikke nogen hvor I er.” (Jer. 36:16-19) Det var et godt råd!

6. Hvordan reagerede Jeremias og Baruk på modstand?

⁶ Kong Jojakim blev så vred da han hørte de ord Jeremias havde udtalt, at han brændte bogrullen og gav ordre til  at Jeremias og Baruk skulle arresteres. Men det skræmte ikke Jeremias. Han tog en ny bogrulle og gav den til Baruk. Og mens han dikterede budskabet fra Jehova, skrev Baruk “alle de ord i den som stod i den første rulle, den som Jojakim, Judas konge, brændte”. – Jer. 36:26-28, 32.

7. Hvad betød Jeremias’ og Baruks samarbejde sikkert for deres indbyrdes forhold?

⁷ Mennesker der gennemgår en prøvelse sammen, bliver ofte stærkt knyttet til hinanden. Derfor fik Jeremias og Baruk sikkert endnu større værdsættelse af hinandens egenskaber undervejs i processen med at gendanne den bogrulle der var blevet ødelagt af den onde kong Jojakim. Hvad kan vi lære af disse to trofaste mænds eksempel?

8. Hvad kan hindre os i at få nære venner, men hvorfor skal vi ikke give op?

⁸ Nogle af os kan have svært ved at åbne os for andre fordi vi tidligere er blevet såret eller svigtet. (Ordsp. 18:19, 24) Det kan også være at vi ikke føler at vi har den tid og energi der skal til for at opdyrke nære relationer. Men vi må ikke give op. Hvis vi ønsker at vores brødre og søstre skal være der for os når der kommer prøvelser, må vi allerede nu lære at vise dem tillid og betro dem vores tanker og følelser. Det er vigtigt for at kunne blive sande venner. – 1. Pet. 1:22.

9. (a) Hvordan viste Jesus at han stolede på sine venner? (b) Hvordan kan en åben kommunikation hjælpe dig til at få dybere venskaber med andre? Nævn et eksempel.

⁹ Jesus viste at han stolede på sine venner, ved at kommunikere frit og åbent med dem. (Joh. 15:15) Vi kan efterligne ham ved at fortælle vores venner om det der gør os glade, bekymrede eller kede af det. Hvis du lytter opmærksomt når andre fortæller dig noget, finder du måske ud af at I har mange af de samme tanker, følelser og mål. Vi kan lære noget af Cindy, en søster i tyverne. Hun blev nær ven med en pionersøster i tresserne der hedder Marie-Louise. Cindy og Marie-Louise går i forkyndelsen sammen hver torsdag formiddag, og de taler åbent med hinanden om mange forskellige emner. Cindy siger: “Jeg nyder at have dybe samtaler med mine venner fordi det hjælper mig til at lære dem at kende og forstå dem bedre.” Venskaber trives når der er en åben kommunikation. Hvis du ligesom Cindy  tager initiativet til varme og åbne samtaler med andre, vil dit venskab med dem uden tvivl blive stærkere. – Ordsp. 27:9.

10. Hvad kan resultatet blive når vi arbejder sammen med vores trosfæller, som beskrevet i Ordsprogene 27:17?

¹⁰ Vi kan opleve det samme som Jeremias og Baruk oplevede. Når vi samarbejder med vores trosfæller og på første hånd ser deres gode egenskaber, lærer vi af dem og føler os nærmere knyttet til dem. (Læs Ordsprogene 27:17). Hvordan har du det for eksempel når du i forkyndelsen hører din ven frimodigt forsvare sin tro eller med stærk overbevisning fortælle om Jehova og hans hensigt? Du bliver sikkert endnu mere glad for at være hans ven.

11-12. Nævn et eksempel på at det at forkynde sammen kan styrke venskaber.

¹¹ Tænk over to erfaringer der viser hvordan det at arbejde sammen i forkyndelsen knytter mennesker nærmere til hinanden. Adeline, en søster på 23, spurgte sin veninde Candice om hun ville være med til at forkynde i et distrikt der sjældent blev gennemgået. “Vi havde brug for at få større lyst til tjenesten og komme til at nyde den mere,” fortæller hun. “Vi trængte til et åndeligt boost.” Hvad fik de ud af at arbejde sammen? “Hver aften,” siger Adeline, “snakkede vi om hvad vi tænkte og følte, om hvordan vi var blevet rørt af de samtaler vi havde haft med folk, og om hvordan vi havde mærket Jehovas ledelse den dag. Vi nød begge to disse dybe samtaler og lærte hinanden endnu bedre at kende.”

¹² Laïla og Marianne, to singlesøstre fra Frankrig, tog afsted på en fem ugers forkyndertur til den travle hovedstad Bangui i Den Centralafrikanske Republik. Laïla fortæller: “Marianne og jeg havde nogle udfordringer, men takket være god kommunikation og ægte kærlighed blev vores  venskab stærkere. Da jeg så hvor god Marianne var til at tilpasse sig nye omstændigheder, hvor meget hun elskede de lokale, og hvor meget hun brændte for forkyndelsen, kom jeg til at beundre hende endnu mere end før.” Du behøver ikke at flytte til et andet land for at opleve noget lignende. Hver gang du arbejder sammen med en bror eller søster i jeres lokale menigheds distrikt, har du mulighed for at lære den anden bedre at kende og for at styrke jeres venskab.

13. Hvilken udfordring kan det give at arbejde nært sammen?

¹³ Når vi arbejder nært sammen med vores venner, opdager vi måske ikke kun deres stærke sider men også deres svagheder. Hvordan kan vi undgå at det går ud over vores venskab? Tænk igen på Jeremias’ eksempel. Hvad hjalp ham til at fokusere på det gode i andre og se igennem fingre med deres fejl?

14. Hvad lærte Jeremias om Jehova, og hvordan hjalp det ham?

¹⁴ Jeremias skrev den bibelbog der bærer hans eget navn, og sandsynligvis også 1. og 2. Kongebog. Den opgave har uden tvivl gjort Jehovas barmhjertighed over for ufuldkomne mennesker meget synlig for ham. For eksempel vidste Jeremias at Jehova havde skånet kong Akab for at se hele hans familie blive udryddet i hans egen levetid fordi han angrede det onde han havde gjort. (1. Kong. 21:27-29) Jeremias vidste også at Manasse opførte sig endnu mere groft over for Jehova end Akab havde gjort. Og alligevel tilgav Jehova Manasse da han angrede. (2. Kong. 21:16, 17; 2. Krøn. 33:10-13) Disse beretninger må have hjulpet Jeremias til at efterligne Gud og være tålmodig og barmhjertig over for sine nære venner. – Sl. 103:8, 9.

15. Hvordan efterlignede Jeremias Jehova i sin væremåde over for Baruk?

¹⁵ Tænk over hvordan Jeremias håndterede det da Baruk på et tidspunkt blev optaget af noget der tog fokus fra hans opgave. I stedet for hurtigt at opgive sin ven var Jeremias tålmodig og hjalp ham ved at overbringe ham Guds kærlige men direkte budskab. (Jer. 45:1-5) Hvad kan vi lære af den beretning?

16. Hvad må vi ifølge Ordsprogene 17:9 gøre for at bevare vores venskaber?

¹⁶ Realistisk set kan vi ikke forvente fuldkommenhed af vores brødre og søstre. Når du har fået en god ven, kræver det derfor en bevidst indsats at bevare venskabet. Hvis din ven begår en fejl, kan det være nødvendigt at du hjælper ham med et kærligt men direkte råd fra Guds ord. (Sl. 141:5) Og hvis din ven sårer dig, må du tilgive ham. Efter at du har tilgivet ham, må du lade sagen ligge og ikke tage den op igen selvom du kunne have lyst til det. (Læs Ordsprogene 17:9). Hvor er det vigtigt at vi i disse kritiske tider fokuserer på vores brødres og søstres styrker og ikke på deres svagheder! Det vil knytte os nærmere til dem – og vi får brug for nære venner under den store trængsel.

17. Hvordan viste Jeremias sig at være en sand ven i en krisesituation?

¹⁷ Profeten Jeremias viste sig at være en sand ven når der opstod en krise. Et eksempel var det der skete efter at embedsmanden Ebed-Melek havde reddet Jeremias fra den visse død ved at få ham op af en dyndfyldt cisterne. Efter denne redningsaktion  frygtede Ebed-Melek at fyrsterne ville pågribe ham. Da Jeremias hørte om det, forholdt han sig ikke bare passiv i håb om at hans ven nok skulle klare sig. Selvom Jeremias var spærret inde, gjorde han hvad han kunne for at overbringe sin ven Ebed-Melek Jehovas trøstende løfte. – Jer. 38:7-13; 39:15-18.

18. Hvordan skal vi ifølge Ordsprogene 17:17 reagere når en ven gennemgår en svær tid?

¹⁸ I dag kommer vores brødre og søstre ud for mange forskellige problemer. For eksempel bliver en hel del ramt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer. Når det sker, vil nogle af os måske kunne åbne vores hjem for de venner der er berørt. Andre vil kunne hjælpe økonomisk. Men vi kan alle bede Jehova om at hjælpe vores venner. Hvis en vi kender, er trist og har mistet modet, ved vi måske ikke hvad vi skal sige, eller hvordan vi skal reagere. Men vi har alle sammen meget vi kan give. Vi kunne for eksempel tage os tid til at være sammen med den der har det svært. Vi kan lytte medfølende når han eller hun sætter ord på sine tanker. Og vi kan vise vores ven det bibelvers der trøster os selv allermest. (Esa. 50:4) Det vigtigste er at du er der for dine venner når de har brug for dig. – Læs Ordsprogene 17:17.

19. Hvordan vil det at vi knytter stærke venskaber nu, hjælpe os i fremtiden?

¹⁹ Vi må være besluttet på at opbygge stærke venskaber med vores brødre og søstre nu og holde fast ved dem. Hvorfor? Fordi vores fjender ved hjælp af løgne vil prøve at skabe splittelser blandt os. De vil prøve at vende os mod hinanden. Men det vil ikke lykkes for dem. De vil ikke kunne bryde de kærlighedsbånd vi har til hinanden. Intet de finder på, vil kunne ødelægge de venskaber vi har knyttet. Og vores venskaber vil ikke kun vare indtil afslutningen på denne verdensordning, men i al evighed!