Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 44

Mteketek a Mesisiich el Klausechelei er a Uchei er a Lemei a Ulebongel

Mteketek a Mesisiich el Klausechelei er a Uchei er a Lemei a Ulebongel

“A sechelid a di blechoel el oubltikerreng.”​—OSI. 17:17.

CHELITAKL 101 Dosiou el Ngar er a Kltarreng

NGAR TIA EL SUOBEL *

Kede mo ousbech er a rungil sechelid er a taem er a “kloul ringel” (Momes er a parakurab 2) *

1-2. A doltirakl er a 1 Petrus 4:7, 8, e ngera sebechel ngosukid el outekangel a meringel el blekeradel?

CHELECHA el di lolekeda ulebengelel tia el “uriul sils,” e kede locha mo chelebangel a betok el ringel. (2 Ti. 3:1, BT) El ua tiang, a uriul er a campaign el kirel a sengkio, e a ta el beluu er a western Africa a dilubech a betok el uldikel er a chelsel. Me ngmlo betok er a elolem el buil, el rudam me a rudos er kid a dimlak a ilmeklir el meruul a loruul e le rechad el iliuekl er tir a di kakoad. Me ngera ngilsuterir el mo sebechir loutekangel er tia el ringel? A rebebil a mlo sebechir el mo kiei er a blirir a rudam el ngar a basio el diak a uldikel er ngii. A ta er a odam a mesaod el kmo: “Ngar a chelsel chouaika el blekeradel, e ak mera loba omereng el saul el kirir a resechelik. Tiang a rirellemam el mo sebecham el kasisiich er a delongelam.”

2 Sel taem el lomuchel a “kloul ringel,” e ngmo dmeu a rengud a lsekum te ngar ngii a rungil sechelid el betik a rengrir er kid. (Och. 7:14, BT) Me ngkmal orechudel er chelechang el doleketek a kmes el klausechelei er kid. (Monguiu er a 1 Petrus 4:7, 8.) Ngsebeched el suub a betok er a tekoi el dilubech el mora Jeremia, el resechelil a ngilsuir me ngsilobel er sel taem er a uchei er a telemellel a Jerusalem. * Me ngmekera doukerebai er a Jeremia?

MOUKEREBAI A OMERELLEL A JEREMIA

3. (a) Ngera el tekoi a mle sebechel rullii a Jeremia el mo meleakl er ngii er a rechad? (b) Ngera nguluuchais a Jeremia el mora melechesel el Baruk, me ngera mlo rsel?

3 Ngbekord el ngar a 40 me a lechub e ngbetok er a 40 el rak, e a Jeremia a kiliei el iliuekl er a remechebirukel el chad, el uldimukl er a retonari er ngii me a dirrek el locha rebebil el chedal el chad er a beluu er a Anathoth. (Jer. 11:21; 12:6) Me nguaisei, engdi ngdimlak loleakl er ngii er a rechad. Ngbai uluuchais aike el mera el ngar a rengul el mo er ngike el blak a rengul el melechesel el Baruk, me kede medengelii a uldesuel e le tekingel a llechukl er a babilengel. (Jer. 8:21; 9:1; 20:14-18; 45:1) Me ngsebeched el mtebengii el kmo sel taem el Baruk a milluches a tekoi el dilubech el mora Jeremia, e tir el terung a milekurulii a kmes el klausechelei me a omengull er a delongelir.​—Jer. 20:1, 2; 26:7-11.

4. A Jehovah, ngdilu er a Jeremia el mo mekerang? E milekerang tia el ureor e millisiich er a klausechelei er a Jeremia me a Baruk?

4 Ngmlo betok el rak el Jeremia a uleba blekeu el mengelechel er a rechad er a Israel el kirel a tekoi el mo duubech er a Jerusalem. (Jer. 25:3) Me ngar sel ulebongel el taem el longelechel er a rechad me lobult, e a Jehovah a dilu er ngii me bo loluches a Tekingel er a iluil el babier. (Jer. 36:1-4) Me sel taem el Jeremia me a Baruk a dilak loureor el meruul er a tekoi el mle soal a Dios, el locha mle betok el buil, e ngulterekokl a cheldecheduch er a delongelir el kmal millisiich a klaumerang er tir.

5. Ngmilekera Baruk e ochotii el kmo ngmle ungil sechelil a Jeremia?

5 Me sera bo lemerek a omelechesel a iluil el babier, e a Jeremia a ulderchii a sechelil er a Baruk el mo ouchais er a rechad el kirel ngii el klumech. (Jer. 36:5, 6) Me a Baruk a uleba blekeu e mlo kutmeklii tia el kdekudel el ngerachel el mloterekokl er ngii. Me ka di molatk er sel deuil a rengul a Jeremia er sel taem el Baruk a mlora mekesekesel a templo e longuiu er ngii el iluil el babier el mora rechad. (Jer. 36:8-10) Me a re ofiser er a lerenges a tekoi el bla leruul a Baruk, e te dilu er ngii me longuiu er a iluil el babier el klou a ngerel me lorrenges! (Jer. 36:14, 15) E sola e te tilbir el mo mesubed er a King Jehoiakim er aike el tekoi el ledilu Jeremia. Engdi ngmle ungil a tekingir el mora Baruk el kmo: “Kau ma Jeremia a kiriu el mo omart er kemiu. Lak mouchais er a ngii di le chad er sel cho mngar ngii.” (Jer. 36:16-19) Tiang a kmal mle ungil luleklatk!

6. Ngmilekerang a Jeremia me a Baruk er a ultok el mlo er tir?

6 A King Jehoiakim a kmal ngilasech a rengul er a lerenges a tekoi el lulluches a Jeremia me ngsileseb ngii el iluil el babier e ultebedii a meirei er ngii me bo lomdechem er a Jeremia me a Baruk. Me nguaisei, engdi Jeremia a dimlak bo lemedakt. Ngliluut el nguu a ta er a iluil el babier el msa Baruk, e melekoi a klemechel a Jehovah me bo lsebechel a Baruk el lemuches “a bek el tekoi el mlar sel iluil babier el le silsebii a King Jehoiakim.”​—Jer. 36:26-28, 32.

7. Nglocha ngera el tekoi a dilubech er sel taem el Jeremia me a Baruk a dilak loureor?

7 A rechad el dmak el outekangel a ringel a blechoel okes a deleuill er tir. Me kede kora melatk er sel taem el Jeremia me a Baruk a dilak loureor el lmuut el meluches er a iluil babier el lesilsebii a mekngit el King Jehoiakim, e ngulterekokl el liluut el mo kmes a deleuill er tir el terung. Me ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched loukerebai er tirka el teru el blak a rengrir el chad?

MOUCHAIS AIKE EL NGAR A RENGUM EL MORA RESECHELIM

8. Ngera sebechel rullii el mo meringel er kid el meleketek a kmes el klausechelei er kid? E ngera uchul me ngdiak el kirel mo mechitechut a rengud?

8 Nglocha mo meringel er kid louchais aike el ngar a rengud el mora rebebil a lsekum ngar ngii a tilemellii a rengud er a uchei. (Osi. 18:19, 24) Me a lechub e kede omdasu el kmo ngdiak a temed me a klisiched el meleketek a deleuill er kid me a rebebil. Me nguaisei, engdi lak bo lemechitechut a rengud. A lsekum ngsoad a rudam er kid a bo lolengeseu er kid er a taem er a ringel, e ngkmal kired el melasem el mo oumerang er tir er chelechang e ouchais er tir aike el ngar a rengud me a uldesued. Tiaikid a ta er a klou a ultutelel el bakes el mo uchul a kmes el klausechelei er kid lobengterir.​—1 Pe. 1:22.

9. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a ulechotii el kmo nguluumerang er a resechelil? (b) Ngmekerang a bleketakl el cheldecheduch e ngosukau el meleketek a kmes el deleuill er kau me a rebebil? Mosaod.

9 A Jesus a ulechotii el kmo nguluumerang er a resechelil lokiu sel lebleketakl el ouchais er tir a rokui el tekoi el lodengei. (Jn. 15:15) Me ngsebeched loukerebai er ngii lokiu sel douchais a deuil a rengud, me a tekoi el suebek a rengud er ngii, me a kngtil a rengud el mora resechelid. Bo leblak a rengud lorrenges er sel taem el chad a mengedecheduch er kid, seikid e nglocha sebeched el mo medengei el kmo ngar ngii a betok el uldasu me a turrekong er ngii el di ua uldesuem. Ka molatk er a Cindy el 20 me a derengel a rekil. Ngmilekur a klausechelei er ngii me a 60 me a derengel a rekil el odos el pioneer el Marie-Louise. Te dilak el terung el oldingel a obliil er a bek el tutau er a Ongeua el Ureor, e dimlak a berrotel el tekoi er a delongelir. A Cindy a kmo, “Ngkmal ungil a renguk el chadecheduch ngak me a resechelik el kirel a meklou a ultutelel el tekoi, e le tiang a ngosukak el mo ungil medengelterir.” Sel mouchais a uldesuem me a tekoi el ngar a rengum el mora resechelim e dirrek el morrenges er tir sel longedecheduch, e nglmuut lokesengii a klausechelei er kemiu. Me a lsekum ke melasem el mo ungil e bleketakl a cheldechedecham lobengterir a rebebil e ngulterekokl el lmuut el mo kmes a deleuill er kau me tir.​—Osi. 15:23.

MDAK LOUREOR

A rungil sechelei a dmak el meruul er a omesiungir (Momes er a parakurab 10)

10. A doltirakl er a Osisechakl 27:17, e ngera sebechel mo duubech sel doureor el obengterir a rekldemed er a klaumerang?

10 El ua tekoi el dilubech el mora Jeremia me a Baruk, a lsekum kede dmak loureor kid me a rekldemed er a klaumerang e mo omtab aike el ungil blekerdelir, e kede mo mesuub er tir, e dirrek lokesengii a deleuill er kid lobengterir. (Monguiu er a Osisechakl 27:17.) El ua tiang, ngmo uangera uldesuem a lsekum ke oldingel a obliil e orrenges er a sechelim el bekeu el mesebechakl er a klaumerang er ngii me a lechub e ngkmal blak a rengul el mesaod el kirel a Jehovah me a moktek er ngii? Ke ulterekokl el kmal mo soam el lmuut el olekes er a delongelem kau me ngii.

11-12. Msodii a ta er a rolel e a odingel lobengterir a rudam me a rudos a mo uchul e kede olekes a deleuill er kid.

11 Me bo dosaod a eru el tekoi el dilubech el ochotii el kmo sel dedak loldingel obliil e ngosukid el olekes a deleuill er kid me a rebebil. A Adeline el 23 a rekil el odos a ullengit er a ta er a sechelil el Candice, me lobengkel el mo oldingel er a basio el diak leblechoel el oldingel er ngii. Ngdilu el kmo: “Ngmle somam el lmuut el mo blak a rengmam e dirrek el mo dmeu a rengmam el meruul er a omesiungam, aki dul uluusbech a omelisiich me bo lsebecham el msa Jehovah aike el rokui el sebecham.” Me ngera el klungiaol a lengilai e le tir el dilak loureor? A Adeline a kmo, “Bek el taem el ki bo merek el oldingel, e aki mesaod a uldesuam el kirel ngii el sils, me aike el tekoi el kmal millisiich er kemam, me sel rolel e aki milsa chimal a Jehovah el omekrael er a omesiungam. Ngkmal mo dmeu a rengmam er aika el cheldechedechemam, e dirrek el mlo uchul e aki liluut el mo ungil kaodengei.”

12 A Laïla me a Marianne, el teru el mesobil el odos er a beluu er a France, a mlo omerk er a klumech el eim el sandei er a Bangui, el klou el mats er a Central African Republic. A Laïla a dmu el kmo: “Ngak me a Marianne a mlo chelebangel a meringel el tekoi, engdi sel ungil rolel a cheldecheduch me a bliochel el bltikerreng er a delongelam a ulekesengii a klausechelei er kemam. Sel kumes er a blekerdelel a Marianne el di mereched el ngodechii a blekerdelel, me sel bltkil a rengul el mora rechad er tia el beluu, me a dirrek el blakerreng er ngii er a omesiungel, e ngmengal rullak el mo oba klou el omengull el bedulngii.” Me ngdiak lebelkul a kmo ngkmal kirem el melukl el mora ta er a beluu e mochu sebechem el mengarm aika el klungiaol. Sel bek el taem el moldingel a obliil er a beluam lobengterir a rudam me a rudos er kau, e ngar ngii a techellem el mo ungil medengelterir e dirrek lokesengii a klausechelei er kau me tir.

BO KLTMOKL EL OUSUBES E DI MOMES A KLUNGIOLIR A RESECHELIM

13. Ngera el omelsemai a mo er ngii sel deblechoel loureor lobengterir a resechelid?

13 Sel deblechoel loureor lobengterir a resechelid, e kede mo ungil medengei aike el lemesisiich er ngii e dirrek el mo medengei a chelitecheterir. Me ngera sebechel ngosukid me kede melemolem el kmeed er tir alta e te mo remuul a cheleuid el tekoi? Me deluut el melatk a omerellel a Jeremia. Ngera el tekoi a ngilsuir el mo omes a klungiolir a rebebil e dirrek el mo ousubes a cheleuid el omerellir?

14. A Jeremia, ngera ngsiluub er a Jehovah, e milekerang aika el tekoi e ngosuir?

14 A Jeremia a milluches er a babier er a Jeremia, e locha dirrek el milluches aike el babier er a Biblia el 1 me a 2 el King. Tia el ngerachel a ulterekokl el ngilsuir el mo medengelii a klungel a klechubechub er a Jehovah el bedul a rediak lemecherrungel el chad. El ua tiang, ngmle medengei el kmo sel taem el King Ahab a ulebult er a mekngit el blekerdelel, e a Jehovah a dimlak lebecherei me lesa telungalek er ngii el mo nguemed er a taem el dirk chad. (1 Ki. 21:27-29) Ngdi osisiu, a Jeremia a mle medengei el kmo a Manase a riruul a lmuut el betok el mekngit el tekoi el omtok er a Jehovah el kuk betok er a lurruul a Ahab. Me nguaisei, engdi Jehovah a uluusubes er a Manase e le ngii el ulebult er a kngtil. (2 Ki. 21:16, 17; 2 Kr. 33:10-13) Me aika el cheldecheduch a ulterekokl el kmal ngilsuir a Jeremia el mo oukerebai er a kllourreng me a klechubechub er a Dios sel loruul a tekoi el mora rekmeed el sechelil.​—Psa. 103:8, 9.

15. Ngoeak a ngera el rolel e a Jeremia a uluukerebai er a kllourreng er a Jehovah er sel taem er a bo lemechesang a uldesuel a Baruk?

15 Ka molatk er sel rolel e a Jeremia a ngilsuir a Baruk er sel taem el blo lemechesang el kirel a kuk bebil er a tekoi el diak lomesiungel. A Jeremia a dimlak lemereched el mo mechitechut a uldesuel el bedul ngika el sechelil, ngbai ngilsuir ngii el Baruk lokiu a ungil e bleketakl el klemechel a Dios el mo er ngii. (Jer. 45:1-5) Me ngera sebeched el suubii er tia el cheldecheduch?

A rungil sechelei a kausubes er a delongelir (Momes er a parakurab 16)

16. Ngera kired el meruul me lolemolem el kmes a deleuill er kid me a resechelid el ua losaod a Osisechakl 17:9?

16 Kede medengei el kmo ngdiak el kired el mengerechir er a rudam me a rudos er kid el mo cherrungel. Me a leuaisei, e sel ta el bla dokur a kmes el deleuill er kid me a resechelid, e ngkired el melemolem el oureor el melisiich ngii el deleuill er kid. Me a lsekum a resechelid a remuul a cheleuid, e nglocha mo kired el bleketakl e ungil smodii el mo er ngii lousbech a ulekrael er a Tekingel a Dios. (Psa. 141:5) E a lsekum e ngtilemellii a rengud, e ngkired el ousubes er ngii. Me sel ta el bla dousubes er ngii, e ngkmal diak el kired el lmuut el mo mesaod er ngii el tekoi er a uriul. (Monguiu er a Osisechakl 17:9.) Ngkmal klou a ultutelel er chelecha el blsechel a ringel el bo dekerekikl el melatk a klisichir a rudam me a rudos er kid el diak el ike el chelitecheterir! Sel doruul uaisei, e kede lmuut lokes a deleuill er kid me tir er chelechang e le kede mo ousbech aika el kmes el klausechelei er kid er a taem er a kloul ringel.

MOLECHOLT ER A DIAK LEMEKIMD EL BLTIKERRENG

17. Ngmilekera Jeremia e ochotii el kmo ngmera el sechelei er a taem er a ringel?

17 A omerellel a profet el Jeremia a ulechotii el kmo ngii a mera el sechelei er a taem er a ringel. El ua tiang, sel taem el ngarbab el mesiou el Ebedmelek a ngilsuir a Jeremia me lak lemad er a chelsel a kliokl, e ngmlo medakt e mlo omdasu el kmo a re ofiser a mo tomellii ngii el Ebedmelek. Me sel taem er a lerenges aika el tekoi a Jeremia e ngdimlak bo lomdasu el kmo becherei e ngdi ngii loutekangel er tia el ringel. Alta e a Jeremia a mle kelebus, engdi ngmirruul aike el sebechel el milsaod a mengelaod el telbilel a Jehovah el mo er ngika el sechelil er a Ebedmelek.​—Jer. 38:7-13; 39:15-18.

A rungil sechelei a olengeseu er a rudam me a rudos er tir el ousbech a ngeso (Momes er a parakurab 18)

18. A doltirakl er a Osisechakl 17:17, e ngkired el mekerang er sel taem el sechelid a chuarm er a ringel?

18 Chelecha el taem, e a rudam me a rudos er kid a chuarm a kakerous el ringel. El ua tiang, a rebetok a chuarm er a meklou el telemellel a beluu me a lechub e ngmekemad. Me sel leduubech aika el tekoi, e a rebebil er kid a mengemedaol er a rudam me a rudos er kid el mo kiei lobengterir. E a rebebil a kuk olengeseu lokiu a udoud. Engdi kid el rokui a sebeched lolengit er a Jehovah me lolengeseu er tir. Me a lsekum kede mo medengei el kmo a odam me a lechub a odos er kid a mechitecheto rengul, e nglocha mo diak dodengei el kmo kede mekerang e ngera kede mo dmung. Engdi kede rokui el ngar ngii a sebeched el remuul. El ua tiang, ngsebeched el mengoit a temed lobengterir tirka el sechelid. Ngsebeched el mo ungil lorrenges er tir sel longedecheduch. E dirrek el sebeched el ousbech er a kot el soad el bades el mengelaod er tir. (Isa. 50:4) A klou a ultutelel el tekoi a sel temem el obengterir a resechelim er sel taem el tir a ousbech er kau.​—Monguiu er a Osisechakl 17:17.

19. Ngoeak a ngera el rolel e a teketekel a mesisiich el klausechelei er kid er chelechang a sebechel mo ngosukid er a ngar medad el taem?

19 Ngkmal kirel mo blak a rengud el meleketek e melisiich a klausechelei er kid me a rudam me a rudos er kid er chelechang. E ngera uchul? E le a recherroued a mo melasem el merrakl er kid lousbech a blulak el tekoi. Te mo melasem el meruul er kid el mo diak dekaumerang er a delongeled. Engdi aike el rokui el loruul a di mo diak a ultutelel. Ngdiak el sebechir el rullid me bo lak lebetik a rengud er a rudam er kid. Ngdiak lsebechel aike el tekoi el loruul el mo tomellii a kmes el klausechelei er kid el bla deteketekii. E a mera er ngii, aika el klausechelei er kid a diak di lolemolem er chelechang el mo lmuut er a ulebengelel tia el blekeradel, e ngbai melemolem el diak a ulebengelel!

CHELITAKL 24 Be Mngasech er a Rois er a Jehovah

^ par. 5 Kid a kmal kmedang er a ulebongel er tia el beluulechad, me kede rokui el kired el melisiich a kmes el deleuill er kid me a rekldemed er a klaumerang. Ngar tia el suobel, e kede mo merriter a bebil el tekoi el sebeched el suub er a tekoi el dilubech el mora Jeremia. Kede dirrek el mo mesaod a rolel e kede meleketek a kmes el klausechelei er kid er chelechang el ngii a mo ngosukid er a taem er a ringel.

^ par. 2 A tekoi el dilubech el ngar a babier er a Jeremia, a milluches el dimlak loltirakl er a blechebechel.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: Tia el siasing a olecholt aike el tekoi el mo duubech er sel taem er a “kloul ringel.” A rebebil el rudam me a rudos el ngar a attic er a blai. Tir el kmes a deleuill er tir a uchul me ngsebechir el chachelaod er a delongelir. Ngar er aike el ongingil el edei el siasing, e ngolecholt er tirka el osisiu el rudam me a rudos el mla toketek a mesisiich el klausechelei er tir er a uchei er a lomuchel a kloul ringel.