Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 6

A Demad el Jehovah a Kmal Betik a Rengul er Kid

A Demad el Jehovah a Kmal Betik a Rengul er Kid

“Ng ua tiakid cho moluluuch: ‘Demmam.’”​—MT. 6:9.

CHELITAKL 135 A Ungil Tekingel a Jehovah el Kmo: “Bo le Mellomes a Rengum e Rungalek”

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera kirel a chad el meruul a lsekum ngsoal mo mengedecheduch er a king er a Persia?

KA MOLATK, oleko ke kiliei er a bekord el 2,500 el rak er a beluu er a Persia. E mocha soam el mengedecheduch er a king er tia el beluu, me ke merael el mora beluu er a Susa el ngii a belual a king. Engdi a uchei er a omongedecheduch er a king, e ngkirem el nguu a kengei er ngii. E le lsekum ke melasem el mengedecheduch er ngii el di diak mnguu a turk, e ngsebechel mo uchul a kodellem!​—Est. 4:11.

2. A Jehovah, ngsoal a bo le uangera uldesued el kirel a rolel a dongedecheduch er ngii?

2 Kede kmal oba omereng el saul e le Jehovah a diak leua king er a Persia! A Jehovah a lmuut el kmal mesisiich e klou a ultutelel el kuk ngarbab er a ngii di el chad el mengedereder, engdi ngsebeched el mengedecheduch er ngii er a ngii di el taem. Ngkmal soal a bo demimokl el mengedecheduch er ngii. El ua tiang, alta e ngii el Jehovah a ngarbab a deruchellel el ua Ngarbab el Omebeled, e Dios el Olab a Bek el Klisiich, e dirrek el Dios el Merreder er a eanged me a chutem, engdi ngsoal a dongedecheduch er ngii lousbech er a tekoi el “Chedam.” (Mt. 6:9) Ngkmal mengelaod a rengud sel dodengei el kmo a Jehovah a soal a bo dekeed er ngii!

3. Ngera uchul me ngsebeched lomekedong er a Jehovah el “Chedam,” e ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Ngar ngii a llemelted lomekedong er a Jehovah el “Chedam” e le ngii Ngike el Uchelel a klengar er kid. (Psa. 36:9) Ngii a Demad a uchul me ngkmal kired lolengesenges er ngii. Me sel doruul aike el soal tekoi, e ngmo dmeu a rengud er a betok el klengeltengat. (Heb. 12:9) E aika el klengeltengat a uldimukl er a diak a ulebengelel klengar el ngar a eanged me a lechub e ngtia el chutem. Ngdirrek el mo uchul a klungioled er chelechang. Tia el suobel a mo mesaod a rolel e a Jehovah a meruul a tekoi el ua Chedam er chelechang, me sel uchul me ngulterekokl a rengud el kmo ngkmal diak bo lechitid er a ngar medad el klebesei. Engdi a kot e kede mo mesaod er a uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Demad el ngar a eanged a betik a rengul e dirrek el omekerreu er kid.

A JEHOVAH A BETIK A RENGUL E OMEKERREU EL CHEDAM

A Jehovah a soal mo kmeed er kid, el di ua betik a rengul el chedam el soal el mo kmeed er a rengelekel (Momes er a parakurab 4)

4. Ngera uchul me a rebebil a meringel er tir el omes er a Jehovah el ua Chedam?

4 Ngmeringel er kau el omes er a Dios el ua Chedam? A rebebil a locha omdasu el kmo a Jehovah a kmal ngarbab el Dios, me ngdiak a ultutelir er ngii. Ngdiak loumerang el kmo ngika el Dios el Olab a Bek el Klisiich a omekerreu er a derta er tir. Me nguaisei, engdi ngika el betik a rengul el Chedam a kmal diak lsoal a domdasu el uaisei. Ngii a milskid a klengar e dirrek el soal a lebo er ngii a kmes el deleuill er kid lobengkel. A uriul er a losaod aika el tekoi, e a apostol Paulus a dilu er tirke el ulerrenges er ngii el ngar a Athens, el kmo a Jehovah a “diak le cheroid er a derta er kid.” (Rel. 17:24-29) A Dios a soal a derta er kid a bo dongedecheduch er ngii el ua ngalek el mo mengedecheduch er a betik a rengul e omekerreu er ngii el demal me a lechub e ngdelal.

5. Ngera kede suubii er a tekoi el dilubech el mora ta el odos el Kristiano?

5 A rebebil a meringel er tir el omes er a Jehovah el ua Chedam e le demerir a dimlak loubltikerreng e lolecholt a ungil lomeruul. Ka molatk a tekingel a ta el Kristiano el odos. Ngdilu el kmo: “A demak a kmal mle mekngit a tekingel el bedul ngak. Me sera kumuchel el mesuub a Biblia, e ngmle meringel er ngak el mo kmeed er ngika el Demad el ngar a eanged. Engdi sera bo kudengelii a Jehovah, e ngmlengodech a uldesuek.” Me kau, nguaisei a uldesuem? A lsekum e nguaisei, e bo lulterekokl a rengum el kmo ngdirrek el sebechem el mo omes er a Jehovah el kot lungil el Chedam.

6. A doltirakl er a Mateus 11:27, e ngera ta er a rolel e a Jehovah a mla ngosukid el mo omes er ngii el betik a rengul el Demad?

6 A ta er a rolel e a Jehovah a mla ngosukid el mo omes er ngii el ua betik a rengul el Demad a oeak a tekingel me a omerellel a Jesus el llechukl er a chelsel a Biblia. (Monguiu er a Mateus 11:27.) A Jesus a mle cherrungel loukerebai a blekerdelel a Demal, me ngmle sebechel melekoi el kmo: “Ngikel mla mesekak a mla mesa Chedam.” (Jn. 14:9) A Jesus a mle blechoel mesaod er a deruchellel a Jehovah el Chedam. Ngar aike el eua el Ebangkelio, e a Jesus a uluusbech er a tekoi el “Chedam” el mesaod er a Jehovah el kmal betok el taem. Ngera uchul me ngkmal mle betok el taem el losaod el kirel a Jehovah? A ta er a uchul a mo oterekokl a uldesuir a rechad el kmo a Jehovah a betik a rengul el Demad.​—Jn. 17:25, 26.

7. Ngera kede suubii er a omerellel a Jehovah el mora Ngelekel?

7 Me bo dosaod a tekoi el desuub el kirel a omerellel a Jehovah el bedul a Ngelekel el Jesus. A Jehovah a di mle blechoel lorrenges a nglunguchel a Jesus. Ngdiak di lorrenges a nglunguchel e ngdirrek el onger ngii el nglunguchel. (Jn. 11:41, 42) Me ngar a chelsel a ngii di el omelsemai, e a Jesus a mle ungil medengelii a bltkil a rengul me a ngelsuil a Demal.​—Lk. 22:42, 43.

8. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a ulemsa Jesus aike el lousbech?

8 A Jesus a mle ungil medengei el kmo a Demal a ngike el Uchelel e dirrek el Uchul a klengar er ngii, er sera ledu el kmo: “Ma kngar el Chedam a uchul.” (Jn. 6:57, BT) A Jesus a mle cherrungel el oumerang er a Demal, me a Jehovah a milsang aike el lousbech er a klengar er ngii. E sel ngaruchei er ngii el rokui, a Jehovah a ngilsuir a Jesus me ngmillemolem el blak a rengul el mo er ngii.​—Mt. 4:4.

9. Ngmilekera Jehovah e ochotii el kmo ngii a Chedam el betik a rengul er a Jesus?

9 A Jehovah a betik a rengul el Chedam a uchul, me ngulterekeklii a rengul a Jesus el mo medengei el kmo Ngolengeseu er ngii. (Mt. 26:53; Jn. 8:16) Me alta e a Jehovah a dimlak lolengeseu er a Jesus er aike el rokui el ringel el blo lecharm er ngii, engdi Ngilsuir el mo sebechel loutekangel ngii el ringel. Me a Jesus a mle ungil medengei el kmo a ngii di el ringel el blo lecharm er ngii a di tedeb. (Heb. 12:2) A Jehovah a ulechotii el kmo ngbetik a rengul er a Jesus lokiu sel lorrenges er ngii, e lomsang aike el lousbech, e lolisechakl er ngii, e dirrek el olengeseu er ngii. (Jn. 5:20; 8:28) Me bo desa rolel e ngika el Demad el ngar a eanged a omekerreu er kid el ngar aika el osisiu el rolel.

A ROLEL A LOMEKERREU ER KID A BETIK A RENGUL EL DEMAD

A betik a rengul el chedam a (1) orrenges (2) omesterir aike el lousbech (3) olisechakl e dirrek el (4) omekerreu er a rengelekel. Me a Demad el ngar a eanged me ngdirrek el meruul a osisiu el tekoi lomekerreu er kid (Momes er a parakurab 10-15) *

10. A doltirakl er a Psalm 66:19, 20, e ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a ochotii el kmo ngbetik a rengul er kid?

10 A Jehovah a orrenges a nglunguched. (Monguiu er a Psalm 66:19, 20.) Ngdiak lsoal a dongesadel a nglunguched el mo er ngii, ngbai mengelechel er kid el mo blechoel meluluuch el mo er ngii. (1 Th. 5:17) Ngsebeched el meluluuch el mora Dios er a ngii di el taem, el diak lultuil er a kmo kede ngar ker e meluluuch. Ngdi blechoel kltmokl lorrenges a nglunguched. Me sel dodengei el kmo a Jehovah a orrenges a nglunguched, e ngmengal mukeroul a bltkil a rengud el mo er ngii. A ta er a milluches er a psalm a dilu el kmo: “Ng betik a renguk er a RUBAK, ele ng orrenges er ngak.”​—Psa. 116:1.

11. Ngmekera Jehovah a longer a nglunguched?

11 Ngika el Demad a diak di lorrenges a nglunguched, e ngdirrek el onger. A apostol Johanes a oterekokl a rengud el kmo: “Ng rongesid a dolengit a ngii di le ngerang er ngii el ultuil er a ikel tekoi el ungilbesul er a rengul.” (1 Jn. 5:14, 15) Me nguaisei, engdi a Jehovah a diak el sebechel longer a nglunguched el di oltirakl a soad. Ngmedengei aike el kot lungil er kid, me a lebebil er a taem e ngdiak lekengei er a ongtid me a lechub e ngkuk soal a dongiil.​—2 Ko. 12:7-9.

12-13. Ngoeak a ngera el rolel e a Demad el ngar a eanged a omeskid aike el dousbech er a klengar er kid?

12 A Jehovah a omeskid aike el dousbech. Ngmeruul aike el tekoi el longerechir er a rokui el chedam el mo meruul. (1 Ti. 5:8) Ngomesterir a rengelekel aike el rokui el tekoi el lousbech er a klengar er tir. Ngdiak lsoal a bo debekikl el kirel a keled me a biled me a lechub a blid. (Mt. 6:32, 33; 7:11) Ngii el Jehovah a betik a rengul el Chedam, me ngoterekeklii el kmo ngmo ngosukid er aike el dousbech er a ngar medad el taem.

13 E a klou a ultutelel er ngii, a Jehovah a meskid aike el dousbech el mo uchul a ungil deleuill er kid lobengkel. Ngoeak a Tekingel, e ngmla ocholt a klemerang el tekoi el kirel, me a moktek er ngii me a belkul a klengar, me a dirrek aike el tekoi el mo duubech er a ngar medad. Ngulechotii a klemeriarreng er ngii el bedulkid er sera desuubii a klemerang, e uluusbech er a rechad er a blid me a lechub a ta er a chad losisecheklid el mo medengelii. E dirk olengeseu er kid me ngsebeched el melemolem el sechelil lokiu a bltikerreng er a remechuodel er a ongdibel me a rebebil er a mla mukeroul a klaumerang er tir el rudam me a rudos. Me a lmuut el tang, a Jehovah a omekrael er kid lokiu a miting er a ongdibel, el sel debo er ngii e kede teloi er a rudam me a rudos e melisiich a klereng er kid. Ngoeak aikang me a lmuut el bebil, e a Jehovah a ochotii sel bltkil a rengul el ua chedam el semeriar er kid el rokui.​—Psa. 32:8.

14. Ngera uchul me a Jehovah a olisechakl er kid, e okiu a ngera el rolel e ngmeruul er ngii?

14 A Jehovah a olisechakl er kid. A Jesus a cherrungel, engdi kid a diak. Me sel lolisechakl er kid ngika el betik a rengul el Demad, e ngdirrek el mellach er kid a lsekum ngmo kirel. A Tekingel a omeklatk er kid el kmo: A “Rubak a mesmechokl er ngikel le betik a rengul er ngii.” (Heb. 12:6, 7) A Jehovah a mellach er kid el okiu a betok el rolel. El ua tiang, kede locha mo choiuii a tekoi el ngar a Biblia me a lechub e kede rongesii er a miting er kid e mo mtebengii el kmo ngkired el melodech er a uldesued me a lechub a omerelled. Me a lechub e kede nguu a ngeso er a remechuodel. Me ngdiak lultuil er a rolel a omellach el dengiluu er a Jehovah, e le omellach er ngii a olechotel a bltkil a rengul el mei er kid.​—Jer. 30:11.

15. Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a omekerreu er kid?

15 A Jehovah a ngosukid loutekangel a ringel. Ngika el Demad el ngar a eanged a ngosukid sel dechelebangel a omelsemai el di ua betik a rengul el chedam lolengeseu er a rengelekel er a taem er a ringel. Ngousbech er a chedaol reng er ngii lomekerreu er kid er a ngii di el tekoi el sebechel tomellii a deleuill er kid me ngii. (Lk. 11:13) Ngdirrek el ngosukid er sel taem el bo lemechitechut a rengud. El ua tiang, ngmla meskid a mengasireng el omelatk. E tia el omelatk el kirel a ngar medad, a ngosukid el mo outekangel a ringel. Ka di molatk: A betik a rengul el Demad a mo sumechokl a ngii di el mekngit el tekoi el duubech el mei er kid. Me a mondai el decharm er ngii a di tedeb, engdi a klengeltengat el bo lomeskid a Jehovah a di melemolem el mo cherechar.​—2 Ko. 4:16-18.

A DEMAD A KMAL DIAK BO LECHITID

16. Ngera dilubech er sel taem el Adam a mlo diak lolengesenges er a betik a rengul el Demal?

16 Kede omes a olechotel a bltkil a rengul a Jehovah el bedulkid lokiu a tekoi el leriruul er sel taem el Adam a mlo diak lolengesenges er ngii. Sera bo lak lolengesenges er a Demal el ngar a eanged, e ngurridii sel deruchellel er a chelsel a dmeu a rengul el telungalek er a Jehovah el dimlak di lekirel, e ngdirrek el kirir a rokui el klengelakel er ngii. (Rom 5:12; 7:14) Me nguaisei, engdi a Jehovah a rirellii a tekoi el mo ngosuir a klengelakel er a Adam.

17. A Jehovah ngdi mle mereched el mekerang er sera bo lak lolengesenges a Adam?

17 A Jehovah a milelsii a Adam, engdi ngrirellii a tekoi el mo olengeseu er a klengelakel er ngii. Ngdi mle mereched el rullii a telbilel el kmo a rebekongesenges el chad a lmuut el mo chedal a telungalek er Ngii. (Gen. 3:15; Rom 8:20, 21) A Jehovah a kiltmeklii tiang lokiu a olubet el tengetengel a betik er a rengul el Ngelekel el Jesus. Me sera lerellii tiang, e ngulechotii el kmo ngkmal betik a rengul er kid.​—Jn. 3:16.

A lsekum kede mla mo cheroid er a Dios engdi kede ouuchel a rengud, e ngika el betik a rengul el Demad el Jehovah, a kmal kltmokl e dirrek el kongei el lmuut el ngoikid (Momes er a parakurab 18)

18. Ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a betik a rengul er kid el ngelekel, el mo lmuut er a taem el bo decheroid er ngii?

18 Alta e ngdiak demecherrungel, engdi Jehovah a soal a dechedal a telungalek er ngii, e diak a ta el bo lomdasu el kmo kede omekberaod er ngii. Kede locha mo tomellii a rengul me a lechub e kede mo cheroid er ngii el telkib el taem, engdi ngdi oba omelatk el kmo kede lmuut el mo er ngii. A Jesus a milsaod er a delechel a bltkil a rengul a Jehovah loba sel cheldecheduch el kirel ngike el ririid el ngalek. (Lk. 15:11-32) Ngike el chedam el ngar sel okesiu a mla er ngii a omeltkel el kmo a ngelekel a lmuut el mei. Me sel taem er a lluut el mei a ngelekel, e ngkmal uluuetkeu er ngii. Me a lsekum kede mo cheroid er a Jehovah, engdi kede ouuchel er a rengud, e ngulterekokl a rengud el kmo ngika el betik a rengul el Demad a kmal kongei e dirrek el kltmokl el lmuut el ngoikid.

19. Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a mo sumechokl a rokui el tellemall el mlo er ngii el Adam a uchul?

19 Ngika el Demad a mo sumechokl a rokui el tellemall el mlo er ngii el Adam a uchul. A uriul er a blo lomtok a Adam, e a Jehovah a tilbir el mo merodel er a 144,000 el chad er tia el beluulechad me te mo mesiou el king e prist el ngar a eanged lobengkel a Ngelekel. Me ngii el Jesus me tirke el lobengkel el mengedereder a mo ngosuterir a rebekongesenges el chad el mo cherrungel er a chelsel a beches el beluulechad. E a uriul er sel ulebongel el omelsemai el kirel a blekongesenges, e a Dios a mo mesterir a klengar el mo cherechar. Me ngika el Demad a kmal mo dmeu a rengul sel lomes er tia el chutem el mui er a remecherrungel el ngelekel el sechal me a redil. Tiang a mera el mo taem er a klou el deurreng!

20. Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a mla meketeklii el kmo ngkmal betik a rengul er kid? E ngera kede mo mesaod er a ongingil suobel?

20 A Jehovah a mla meketeklii el kmo ngkmal betik a rengul er kid. Ngii ngike el kot el ungil el Chedam. Ngorrenges a nglunguched e dirrek lomeskid aike el dousbech el tekoi er a klechad me a tekoi er a klereng. Ngolisechakl e dirrek el olengeseu er kid. Ngdirrek el mo meruul a betok el mengasireng el tekoi el kired er a ngar medad el taem. Me ngkmal dmeu a rengud sel dodengei el kmo ngika el Demad a kmal betik a rengul e omekerreu er kid! A ongingil suobel a mo mesaod a rolel e kid el ngelekel a sebeched lochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel tia el bltkil a rengul.

CHELITAKL 108 A Bltikerreng er a Dios

^ par. 5 Kede blechoel lomes er a Jehovah el Ngike el Ulemeob er kid e dirrek el Ngarbab el Merreder er a eanged me a chutem. Engdi ngdirrek el ngar ngii a ungil luchul me kede omes er ngii el Demad el ngii a betik a rengul e omekerreu er kid. Tia el suobel a mo mesaod aika el tekoi. Kede dirrek el mo suubii sel uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kmal diak bo lechitid.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A derta er aika el siasing a olecholt er a chedam me a ngelekel: a chedam el kerekikl el orrenges er a ngelekel el sechal, a chedam lomsa ngelekel el redil aike el lousbech, a chedam el olisechakl er a ngelekel el sechal, me a chedam el mengelaod er a ngelekel el sechal. Aika el kleua el siasing el ngar a cheroel a chimal a Jehovah a omeklatk er kid el kmo a Jehovah a dirrek lomekerreu er kid el ngar chouaika el rolel.