1. Hvad kan give os bekymring, og hvordan kan det påvirke os?

HAR du nogensinde været plaget af bekymring? * Måske er du blevet ked af det på grund af noget andre har sagt eller gjort, eller noget du selv har sagt eller gjort. Hvis du har gjort noget forkert, er du måske bange for at Jehova aldrig vil tilgive dig. Og for at gøre det endnu værre tænker du måske at den bekymring der fylder dig, skyldes mangel på tro – at du er et dårligt menneske. Men er det rigtigt?

2. Hvilke eksempler fra Bibelen viser at bekymring og fortvivlelse ikke er et udtryk for manglende tro?

² Lad os se på nogle eksempler fra Bibelen. Hanna, der blev mor til profeten Samuel, var en kvinde med en stærk tro. Men hun blev overvældet af bekymring og fortvivlelse da en i familien behandlede hende dårligt. (1. Sam. 1:7) Apostlen Paulus havde også en stærk tro, men “bekymringen for alle menighederne” skyllede ind over ham. (2. Kor. 11:28) Kong David havde så stærk en tro at Jehova holdt særligt meget af ham. (Ap.G. 13:22) Men han begik nogle fejl der fik ham til at føle en fortvivlelse han næsten ikke kunne bære. (Sl. 38:4) Jehova trøstede hver af disse personer og hjalp dem til at få ro i sindet. Lad os se hvad vi kan lære af deres eksempel.

3. Hvordan kan vi blive påvirket af andres ord?

³ Hvis andre taler hårdt til os eller opfører sig ukærligt over for os, kan det gøre meget ondt. Det gælder især hvis  den der sårer os, er en nær ven eller en vi er i familie med. Vi bliver måske bange for at vores forhold til den anden er ødelagt. Den der sårer os, taler måske tankeløst, men det kan føles som sværdhug! (Ordsp. 12:18) Nogle bruger måske endda bevidst ord som sårende våben. Det kom en ung søster ud for. Hun fortæller: “For nogle år siden begyndte en som jeg troede var en god veninde, at sprede falske rygter om mig på sociale medier. Jeg følte mig dybt frustreret og var meget såret. Jeg kunne simpelthen ikke forstå hvordan hun kunne forråde mig på den måde.” Hvis du er blevet såret af en nær ven eller en i din familie, kan du lære meget af Hanna.

4. Hvilken svær situation befandt Hanna sig i?

⁴ Hanna befandt sig i en meget svær situation. I mange år var hun ikke i stand til at få børn. (1. Sam. 1:2) I den israelitiske kultur var det en almindelig opfattelse at det var en straf fra Gud hvis en kvinde ikke kunne få børn. Hanna følte sig ydmyget. (1. Mos. 30:1, 2) Noget der gjorde det endnu værre for hende, var at hendes mand også havde en anden hustru, Peninna, som han fik børn med. Peninna betragtede Hanna som en rivalinde og ‘kom hele tiden med ondskabsfulde bemærkninger for at såre hende’. (1. Sam. 1:6) I lang tid havde Hanna svært ved at tackle sin frustration. Hun var så ked af det at “hun græd og ikke spiste noget”. Hun var “dybt fortvivlet”. (1. Sam. 1:7, 10) Hvordan fandt hun trøst?

5. Hvordan hjalp det Hanna at bede til Jehova?

⁵ Hanna åbnede sit hjerte for Jehova i bøn. Efter at hun havde bedt, forklarede hun sin situation for ypperstepræsten Eli. Han sagde så til hende: “Gå med fred. Jeg håber at Israels Gud vil give dig det du har bedt ham om.” Hvordan havde hun det da hun gik derfra? “Hun begyndte at spise igen, og hun så ikke længere nedtrykt ud.” (1. Sam. 1:17, 18) Bøn havde hjulpet Hanna til at få fred i sindet.

6. Hvad kan vi lære angående bøn af Hannas eksempel og af Filipperne 4:6, 7?

⁶ Vi finder fred når vi bliver ved med at bede. Hanna brugte lang tid på at bede til sin himmelske Far. (1. Sam. 1:12) Vi har også mulighed for at bruge lang tid på at fortælle Jehova om det der gør os bekymrede eller bange, og om vores svagheder.  Vores bønner behøver ikke at være formfuldendte eller smukt formuleret. Måske begynder vi endda at græde mens vi giver luft for vores bitre følelser i bøn. Men Jehova bliver aldrig træt af at lytte til os. Ud over at vi fortæller Jehova om vores problemer, må vi gøre det vi bliver rådet til i Filipperne 4:6, 7. (Læs). Her nævner Paulus specifikt at vi ikke må glemme at sige tak når vi beder til Jehova. Og vi har så meget at takke ham for. Vi kan for eksempel sige ham tak for livets gave, for alt det han har skabt, for hans loyale kærlighed og for det skønne håb han har givet os. Er der andet vi kan lære af Hanna?

7. Hvor tog Hanna og hendes mand regelmæssigt hen?

⁷ Selvom Hanna havde det svært, tog hun regelmæssigt sammen med sin mand hen til Jehovas tilbedelsessted i Shilo. (1. Sam. 1:1-5) Det var mens Hanna var ved telthelligdommen, at ypperstepræsten Eli opmuntrede hende ved at sige at han håbede Jehova ville besvare hendes bøn. – 1. Sam. 1:9, 17.

8. Hvordan kan vores møder hjælpe os?

⁸ Vi kan finde fred ved at overvære menighedens møder. I den indledende bøn ved vores møder bliver der ofte bedt om at Guds ånd må være med os. Fred er en del af Guds ånds frugt. (Gal. 5:22) Når vi kommer til vores møder til trods for at vi føler os under pres, giver vi Jehova og vores brødre og søstre mulighed for at opmuntre os og hjælpe os til igen at få fred i sindet og hjertet. Bøn og samvær ved møderne er to vigtige måder hvorpå vi kan blive trøstet og beroliget af Jehova. (Hebr. 10:24, 25) Men der er også noget andet vi kan lære af det Hanna oplevede.

9. Hvad forandrede sig ikke i Hannas situation, men hvad gjorde?

⁹ Det der var årsag til Hannas bekymring, forsvandt ikke med det samme. Da hun kom hjem efter besøget ved telthelligdommen, måtte hun stadig leve side om side med Peninna. Og Bibelen siger intet om at Peninna ændrede sin indstilling. Det er sandsynligt at Hanna måtte blive ved med at finde sig i sin rivalindes sårende ord. Men nu havde hun fået fred i sindet. Da hun først havde lagt sagen i Jehovas hænder, var situationen ikke længere uudholdelig for hende. Hun gav Jehova lov til at trøste og berolige hende. Noget tid efter blev hun endda velsignet ved selv at få børn! – 1. Sam. 1:19, 20; 2:21.

10. Hvad lærer vi af Hannas eksempel?

¹⁰ Vi kan finde fred selvom årsagen til vores bekymring stadig er der. Selvom vi beder indtrængende til Jehova og overværer møderne, kan det godt være at vores problemer ikke forsvinder. Men Hannas eksempel viser at intet kan forhindre Jehova i at trøste os og give os ro i sindet. Jehova vil aldrig glemme os, og før eller siden vil han belønne os for vores trofasthed. – Hebr. 11:6.

11. Hvilke grunde til bekymring havde Paulus?

¹¹ Paulus havde mange grunde til bekymring. Han elskede sine brødre og søstre, og det fyldte meget i hans sind når de blev ramt af problemer. (2. Kor. 2:4; 11:28) Og i sin tjeneste som apostel kom Paulus ud for at modstandere slog ham og kastede ham i fængsel. Han kom også ud for andre vanskeligheder, for eksempel  det at være “langt nede med forsyninger”. (Flp. 4:12) Og når man tænker på at Paulus på dette tidspunkt i sit liv havde været ude for mindst tre skibsforlis, kan man forestille sig hvor utryg han måtte være når han gik ombord på et skib. (2. Kor. 11:23-27) Hvordan undgik Paulus at blive overvældet af sine bekymringer?

12. Hvad var med til at gøre Paulus’ bekymring mindre?

¹² Selvom Paulus blev urolig og bekymret når hans brødre og søstre kom ud for vanskeligheder, prøvede han ikke at løse alle deres problemer på egen hånd. Han var beskeden. Han sørgede for at andre kunne træde til og hjælpe der hvor der var brug for det. For eksempel uddelegerede han ansvar til pålidelige mænd som Timotheus og Titus. Disse brødres indsats har helt sikkert gjort Paulus’ bekymring mindre. – Flp. 2:19, 20; Tit. 1:1, 4, 5.

13. Hvad kan ældste lære af Paulus?

¹³ Bed andre om at hjælpe dig. I dag er der mange kærlige ældste der ligesom Paulus er bekymret for dem i menigheden der har det svært. Men der er grænser for hvor meget en ældstebror kan gøre. Beskedenhed vil få en ældste til at dele byrden med andre kvalificerede brødre og oplære unge mænd til at hjælpe ham med at vise omsorg for Guds hjord. – 2. Tim. 2:2.

14. Hvad var Paulus ikke bange for, og hvad kan vi lære af hans eksempel?

¹⁴ Erkend at du kan have brug for trøst. Paulus var ydmyg – han forstod at han havde brug for at blive opmuntret af sine venner. Han var ikke bange for at blive opfattet som en svag person hvis han åbent gav udtryk for at andre havde trøstet og styrket ham. I brevet til Filemon skrev Paulus: “Det har været til stor glæde og trøst for mig at høre om din kærlighed.” (Filem. 7) Paulus nævnte flere andre trosfæller der havde været til stor opmuntring for ham i tider hvor han havde det svært. (Kol. 4:7-11) Når vi ydmygt erkender at vi har brug for opmuntring, vil vores brødre og søstre med glæde give os den støtte vi har brug for.

15. Hvad hjalp Paulus da han stod i en meget svær situation?

¹⁵ Hent styrke i Guds ord. Paulus vidste at Skrifterne ville trøste ham. (Rom. 15:4)  De ville også give ham den visdom han skulle bruge for at klare en hvilken som helst prøvelse. (2. Tim. 3:15, 16) Da Paulus for anden gang var i fængsel i Rom, var han sikker på at han snart skulle dø. Hvad gjorde han i den svære situation? Han bad Timotheus om at komme til ham hurtigt og tage “skriftrullerne” med. (2. Tim. 4:6, 7, 9, 13) Hvorfor det? Sikkert fordi det var skriftruller med nogle dele af De Hebraiske Skrifter som Paulus kunne bruge i sit personlige studie. Hvis vi efterligner Paulus ved at studere Bibelen regelmæssigt, vil Jehova lade sit ord give os ro i sindet, uanset hvilke prøvelser vi står over for.

16. Hvordan påvirkede det David da han begik en alvorlig fejl?

¹⁶ David var plaget af dårlig samvittighed, og det var ikke uden grund. Han havde begået ægteskabsbrud med Batseba og sørget for at hendes mand blev dræbt, og han prøvede endda at dække over det han havde gjort. (2. Sam. 12:9) I et stykke tid ignorerede David sin samvittighed. Men det gik hårdt ud over ham, både åndeligt, mentalt og fysisk. (Sl. 32:3, 4) Hvad hjalp David til at komme af med de følelser af fortvivlelse og uro han selv havde været årsag til, og hvad kan hjælpe os hvis vi begår en alvorlig fejl?

17. Hvordan fremgår det af ordene i Salme 51:1-4 at David angrede oprigtigt?

¹⁷ Bed Jehova om tilgivelse. Til sidst henvendte David sig til Jehova i bøn. Han bekendte sine synder og angrede dem oprigtigt. (Læs Salme 51:1-4). Det var en ubeskrivelig lettelse for ham! (Sl. 32:1, 2, 4, 5) Hvis du begår en alvorlig synd, så prøv ikke at dække over det du har gjort. Bekend åbent din synd for Jehova i bøn. Så vil du mærke at det tunge pres den dårlige samvittighed har lagt på dig, begynder at lette. Men hvis du gerne vil genoprette dit venskab med Jehova, er du nødt til at gøre mere end at bede til ham.

18. Hvordan reagerede David på retledning?

¹⁸ Tag imod retledning. Da Jehova sendte profeten Natan hen til David for at konfrontere ham med hans synd, prøvede David ikke at retfærdiggøre sig eller at bagatellisere det han havde gjort. Han indrømmede  med det samme at han havde syndet, ikke bare mod Batsebas mand men først og fremmest mod Jehova. David tog imod tugten fra Jehova, og Jehova tilgav ham. (2. Sam. 12:10-14) Hvis vi har begået en alvorlig synd, må vi tale med dem Jehova har indsat til at være hyrder for os. (Jak. 5:14, 15) Og vi må modstå trangen til at retfærdiggøre os selv. Jo hurtigere vi tager imod den retledning vi får, uanset hvad den består i, og retter os efter den, jo hurtigere vil vi genvinde vores indre ro og glæde.

19. Hvad må vi være besluttet på at gøre?

¹⁹ Vær besluttet på ikke at begå de samme fejl igen. Kong David vidste at han havde brug for Jehovas hjælp hvis han ikke skulle begå de samme synder igen. (Sl. 51:7, 10, 12) Efter at Jehova havde tilgivet ham, var han fast besluttet på at rense sit sind for skadelige tanker. Det førte til at han igen fik fred i sindet.

20. Hvordan kan vi vise at vi er taknemmelige for Jehovas tilgivelse?

²⁰ Når vi beder Jehova om at tilgive os, tager imod retledning og gør en bevidst indsats for ikke at begå de samme fejl igen, viser vi at vi er oprigtigt taknemmelige for Jehovas tilgivelse. Og når vi tager disse skridt, vil vi igen få ro i sindet. En bror ved navn James der havde begået en alvorlig synd, oplevede dette. Han siger: “Da jeg fortalte de ældste om det jeg havde gjort, følte jeg det som om en tung byrde blev taget væk fra mine skuldre. Og jeg begyndte igen at føle fred i sindet.” Hvor er det opmuntrende at tænke på disse ord: “Jehova er nær hos dem der er fortvivlede; han hjælper dem hvis ånd er knust.” – Sl. 34:18, fdn.

21. Hvordan kan vi lade Jehova give os ro i sindet?

²¹ Efterhånden som afslutningen på de sidste dage kommer nærmere, vil der sandsynligvis opstå flere og flere situationer der kunne gøre os bekymrede og bange. Hvis du er plaget af uro og bekymring, skal du med det samme søge Jehovas hjælp. Brug tid på at studere Bibelen. Lær af Hannas, Paulus’ og Davids eksempel. Bed din Far i himlen om hjælp til at forstå præcis hvorfor du føler dig så overvældet af bekymring. (Sl. 139:23) Lad ham bære dine byrder – især dem du ikke selv har ret meget kontrol over. Hvis du gør det, kan du opleve det samme som salmisten der skrev i en sang til Jehova: “Når jeg blev overvældet af bekymringer, trøstede og beroligede du mig.” – Sl. 94:19.