Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 9

Becherei a Jehovah Me Longelaod er Kau

Becherei a Jehovah Me Longelaod er Kau

“Sel lesal mo ouedikel a renguk, e ng kau a cholodak e rullii a renguk el mo ungil.”​—PSA. 94:19.

CHELITAKL 44 A Nglunguchel a Chebuul el Chad

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul e ngmo ouedikel a rengud, e tiang ngerang rullii er kid?

NGMLA ta el bo bekikl el kirel a tekoi el mchelebangel er ngii? * Nglocha ouedikel a rengum el mekngit el omelekingir me a omerellir a rebebil el bedulkau. Me a lechub e ngouedikel a rengum er a tekoi el kau a dilung me a cho mriruul. El ua tiang, nglocha mlo cheleuid a omerellem e mlo bekikl el kmo a Jehovah a diak lsebechel lousubes er kau. Alta e ke mo ouedikel a rengum el kirel a tekoi, me ngmo rullau el mo omdasu el kmo ngdiak el mesisiich a klaumerang er kau me ke mekngtei el chad. Engdi, tiang klemerang?

2. Ngera el kerebai er a Biblia a meketeklii el kmo a louedikel a rengud e ngdiak lebelkul a kmo ngdiak a klaumerang er kid?

2 Me bo dosaod a bebil kerebai el debetik er a Bades. A Hana el milechellii a profet el Samuel, a mle mesisiich a klaumerang er ngii. Me nguaisei, engdi ngkmal mlo mekngit a rengul er a mekngit el omerellel a chad el kiliei er a blil. (1 Sa. 1:7) A apostol Paulus a kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii, engdi ngkmal mlo ‘suebek a rengul el kirel a ikelesia el rokui.’ (2 Ko. 11:28) A King David a kmal mle mesisiich a klaumerang er ngii me a Jehovah a mle betik a rengul er ngii. (Rel. 13:22) Me nguaisei, engdi ngriruul a cheleuid el tekoi el mlo uchul e ngmlo chuarm a uldesuel. (Psa. 38:4) A Jehovah a milengelaod e ulemekungil a uldesuir tirka el chad. Me bo dosaod a tekoi el sebeched el suub er a kerebai er tir.

A TEKOI EL DESUUB ER A BLAK A RENGUL EL HANA

3. Ngera uchul me ngmo mekngit a rengud a lsekum a chad a dmu tekoi el tomellii a rengud?

3 A lsekum a rebebil a mo mekngit a tekingir me a omerellir el bedulkid, e nglocha mo mekngit a rengud. Tiang a klemerang a lsekum a chad el tilemellii a rengud a kmal kmeed el sechelid me a lechub e ngchedad. Kede locha mo bekikl e omdasu el kmo ngmetemella deleuill er kid. A lebebil er a taem e ngdimlak el durengul a chad el melekoi a mekngit el bedulkid, engdi a tekoi el ledung a kmal tomellii a rengud! (Osi. 12:18) Me a lechub e a chad a mle durengul el dmu tekoi el lodengei el kmo ngtomellii a rengud. A ta el ngeasek el odos a mlo chobengelii tia el omeruul. Ngdilu el kmo: “A sesei el rak er a uchei, e a chad el kulemdasu el kmo ngsechelik a ulemuchel lomerk a blulak el kirek el okiu a Internet. Ngkmal mlo mekngit a renguk. Ngdimlak kudengei el kmo ngera uchul me ngmirruul uaisei.” Me a lsekum a kmeed el sechelim me a lechub a chedam a tomellii a rengum e ngsebechem el ngmai a klubelem er a Hana.

4. Ngera el meringel blekeradel a blo lechelebangel a Hana?

4 A Hana a chilarm er a meringel el mondai. Ngmle betok el rak el dimlak lsebechel lomechell. (1 Sa. 1:2) E a doltirakl a siukang er a Israel, e a redil el kebai a delebeakl er a Dios. Tiang a rirellii me ngkmal mlo merur. (Gen. 30:1, 2) E ngar ngii a lmuut el ta er a bechil a Elkana el Penina el mla er ngii a rengelekel, me tiang a rirellii a Hana el kmal mlo chuarm a uldesuel. A Penina a mle mechechei er a Hana me ngdi “millumk e omekrur er ngii.” (1 Sa. 1:6) Me a kot luchul, e a Hana a mle meringel er ngii loutekangel aika el blekeradel. Me tia el kngtil a rengul a di “olengelii me ng di mo diak lomengur.” Me ngkmal mlo imis el “mekngit a rengul.” (1 Sa. 1:7, 10) Me ngmilekerang a Hana e mo mechelaod a rengul?

5. Ngoeak a ngera el rolel e a nglunguuch a ngilsuir a Hana?

5 A Hana a milluluuch el mora Jehovah louchais aike el rokui el meringel er a uldesuel. E a uriul er a loluluuch, e ngsilodii a blekeradel el lechelebangel er ngii el mora Ngarbab el Prist el Eli. Me ngdilu er ngii el kmo: “Mada morael el ngar a budech, e a Dios er a Israel le beskau cho mullengit er ngii.” Me ngera dilubech? A Hana a “mirrael, me ng mlo telkib el omengur el dikea le mekngit a rengul.” (1 Sa. 1:17, 18) Me a nglunguuch a ngilsuir a Hana el mo budech a uldesuel.

Ngmekerang e mo budech a rengud er chelechang el ua Hana? (Momes er a parakurab 6-10)

6. Ngera sebeched el suub er a Hana me a bades er a Filipi 4:6, 7 el kirel a nglunguuch?

6 Ngsebechel mo budech a uldesued a lsekum kede melemolem el meluluuch. A Hana a milengoit er a klou el taem el mengedecheduch er a Demal el ngar a eanged. (1 Sa. 1:12) Me kid me ngdirrek el sebeched el mengedecheduch er a Jehovah el kemanget el taem louchais er ngii er a sebekreng er kid, me a dekted, me a dirrek el chelitechetud. E diak lebelkul a kmo a nglunguched a kirel el mo cherrungel. A lebebil er a taem e kede mengedecheduch er ngii e mo lmangel el kirel a ringel el decharm er ngii. A Jehovah a kmal diak bo lemesaul lorrenges er kid el mo lmuut er chouaika el taem. Ngdirrek sel doluluuch el kirel a mondai er kid, e lak dobes a tekingel a Paulus el medung er a Filipi 4:6, 7. (Monguiu.) Ngomeklatk er kid el kmo ngkired el mereng a sulel a Jehovah sel doluluuch. Ngkmal betok a uchul me ngkired el mereng a sulel a Jehovah. El ua tiang, ngsebeched el mereng a sulel el kirel a klengar er kid, me a klebokel el tekoi el bla leruul, me tia el klou el bltkil a rengul, me a dirrek el tia el mengasireng lomelatk el bla lebeskid. Me ngera lmuut el bebil er a tekoi el desuub er a Hana?

7. Ngera el tekoi a ble leblechoel a Hana me a bechil el meruul er ngii?

7 Me alta e a Hana a chilarm er a mondai er ngii, engdi ngmillemolem lobengkel a bechil el mora blil a omengull el mora Jehovah el ngar a Silo. (1 Sa. 1:1-5) Me sel taem el Hana a mlara templo, e a Ngarbab el Prist el Eli a millisiich er ngii er a ledu el kmo a Jehovah bo longer a nglunguchem.​—1 Sa. 1:9, 17.

8. Ngmekerang a miting er kid e ngosukid? Mosaod.

8 Ngsebechel mo budech a uldesued a lsekum kede melemolem el mora miting er a ongdibel. A nglunguuch el omuchel er a miting a blechoel uldimukl er a ongit el kirel a chedaol reng er a Dios me bo lobengked. E a budech a rodech er a chedaol reng. (Gal. 5:22) Me sel debo er a miting, alta e ngchuarm a uldesued, engdi kede msa Jehovah me a rudam me a rudos er kid a techellir el mo melisiich er kid e dirrek el ngosukid el mo budech a rengud me a uldesued. A nglunguuch me a miting a meklou a ultutelel el rolel e a Jehovah a mengellakl a rengud. (Heb. 10:24, 25) Me bo dosaod er a ta er a suobel el sebeched el suubii er a tekoi el dilubech el mora Hana.

9. Ngera el tekoi a dimlak lemengodech er a klengar er a Hana? Engdi ngera ngilsuir?

9 A mondai el lechilebangel a Hana a dimlak di lemereched el mo diak. Sera lluut el mo remei er a uriul er a omengull er tir el ngar a templo, e ngmillemolem el kiei er a osisiu el blai ngii me a Penina. E diak a omesodel a Biblia el kmo ngmlengodech a blekerdelel a Penina. Me a Hana a mle kirel melemolem loutekangel a mekngit el tekingel a Penina. Me nguaisei, engdi a Hana mle sebechel mo budech a uldesuel. Me a uriul er a louchais er a Jehovah aike el meringel er a uldesuel, e ngmlo chelellakl a rengul. Ngmilecherei a Jehovah me ngmengelaod e dirrek el rullii a rengul el mo ungil. Me a telkib el taem er a uriul, e ngmlukngeltengat me ngmlo er ngii a rengelekel!​—1 Sa. 1:19, 20; 2:21.

10. Ngera kede suubii er a kerebil a Hana?

10 Ngsebechel mo budech a rengud alta e ngdirk ngar ngii a mondai er kid. Alta e ngblak a rengud el meluluuch e dirrek el ngar a miting, engdi ngdiak bo lak a mondai er kid. Me ngokiu a kerebil a Hana, e kede suubii el kmo ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel torebengii a Jehovah me lak longelaod a rengud. A Jehovah a kmal diak lobes er kid, e dirrek el di kmedung e ngmo omekngeltengat er kid a lsekum ngdiak bo lemechitechut a rengud.​—Heb. 11:6.

A TEKOI EL DESUUB ER A APOSTOL PAULUS

11. Ngera el tekoi a rirellii a Paulus el mo suebek a rengul?

11 A Paulus a mla er ngii a betok luchul e ngmle suebek a rengul. El ua tiang, ngii el mle betik a rengul er a rudam me a rudos er ngii a uchul me ngmle oberaod a uldesuel el kirel a mondai er tir. (2 Ko. 2:4; 11:28) Ngar a taem er a omesiungel el apostol, e ngmle chelebangel a mekngit el omerellir a rumtok el chillebedii e osisebii er a kelebus. Ngdirrek el mle kirel loutekangel a meringel blekeradel el ua “chelebuul” el mlo uchul a sebekreng. (Fil. 4:12, BT) Ngulterekokl el dirrek el kmal mlo suebek a rengul er a bekord el edei el taem el lengar a diall el mo metemall. (2 Ko. 11:23-27) Me ngera ngilsuir a Paulus sel lebo lsebek a rengul?

12. Ngera ngilsuir a Paulus me ngmlo diak el bekikl?

12 A Paulus a mle bekikl el kirir a rudam me a rudos er ngii el kirel a mondai er tir, engdi ngdimlak lolasem el di ngii el tang el mesmechokl a rokui el mondai er tir. Ngmle medengei el kmo ngdiak lsebechel di ngii, me ngullengit er a rebebil me lolengeseu er a ongdibel. El ua tiang, ngulelterekokl a tekoi er a rebekongerachel el chad el ua Timothy me a Titus. Me a ureor el lurruul tirka lodam a ulterekokl el ngilsuir a Paulus me ngmlo diak el bekikl.​—Fil. 2:19, 20; Tit. 1:1, 4, 5.

Ngmekerang e sebeched loibngid er a sebekreng el ua Paulus? (Momes er a parakurab 13-15)

13. Ngoeak a ngera el rolel e a remechuodel a oukerebai er a Paulus?

13 Molengit er a rebebil me lengesukau. A rebetik a rengrir el remechuodel a dirrek el ua Paulus el mo suebek a rengrir el kirir a rengar a ongdibel el chuarm a meringel blekeradel. Engdi ngdiak lsebechel a di ta el odam el ngosuterir a rokui el chedal ongdibel. Me a lsekum ngkongei el kmo ngdiak lsebechel di ngii el tang e ngmerous aika el berraod el mora rebekongerachel el rudam, e dirrek lolisechakl er a remekekerei el chad me lolengeseu er ngii el omekerreu er a delebechel sib er a Dios.​—2 Ti. 2:2.

14. Ngera el tekoi a dimlak lsebek a rengul er ngii a Paulus? E ngera sebeched el suub er a kerebai er ngii?

14 Mkengei el kmo ke dirrek lousbech a ongelaod. A Paulus a mle medengei el kmo ngousbech a omelisiich er a resechelil. Ngdimlak el bekikl a bo lomdasu a rechad el kmo ngmechitechut me ngousbech er a resechelil el melisiich er ngii. Me ngar a babilengel el mora Filemon, e ngdilu el kmo: “A bltkil a rengum a rirellak el kmal mo dmeu a renguk, e silisichii a renguk!” (Flm. 7) A Paulus a milsaod el kirir a rebebil el kldemel er a ureor el tir a millisiich er ngii er a taem er a ringel. (Kol. 4:7-11) Me sel dekengei el kmo kede dirrek lousbech a ngeso, e a rudam me a rudos er kid a kmal ungil a rengrir el ngosukid er aike el dousbech.

15. Ngmilekerang a Paulus er sera bo lecharm er a meringel blekeradel?

15 Bo multuil er a Tekingel a Dios. A Paulus a mle ungil medengei el kmo a Bades a sebechel mengelaod er ngii. (Rom 15:4) Ngdirrek el msang a llomeserreng el ngosuir sel bo lechelebangel a ngii di el omelsemai. (2 Ti. 3:15, 16) Sera lemekelebus er a Rom er a ongeru el taem, e ngulemdasu el kmo ngkmedu el mo mad. Me ngmilekerang er a chelsel tia el meringel el blekeradel? Ngullengit er a Timothy me lemereched el ngmai a “ikel babier” el mei. (2 Ti. 4:6, 7, 9, 13) E ngera uchul? E le aike el babier a locha mle tedebechel aike el Bades el tekoi er a Hebru, el sebechel a Paulus lousbech sel losuub er a Biblia el di ngii el tang. Me a doukerebai er a Paulus el mo blechoel mesuub er a Tekingel a Dios, e a Jehovah a mo ousbech a Bades el mengelaod er kid er a chelsel a ngii di el ringel.

A TEKOI EL DESUUB ER A KING DAVID

Ngera sebechel ngosukid a lsekum kede rullii a oberaod el klengit el ua David? (Momes er a parakurab 16-19)

16. Ngmlo uangera uldesuel a David el kirel a oberaod el klengit el leriruul?

16 A David a riruul a tekoi el kmal mle mekngit el mlo uchul a telemellel a ukltkel. Ngmlora laokreng lobengkel a Bathseba, e mlo uchul a kodellel a bechil, e dirrek el millasem lomart aika el mekngit lomerellel. (2 Sa. 12:9) A kot e ngdimlak bo lemekngit a ukltkel el kirel a omerellel. Me tiang a mlo uchul a telemellel a deleuill er ngii me a Jehovah me a secherel a uldesuel me a bedengel. (Psa. 32:3, 4) Me ngera ngilsuir el kirel aika el ringel el ngii a mle uchul, e ngera sebechel ngosukid a lsekum kede mo rullii a oberaod el klengit?

17. Kede mekerang e mo medengei el kmo a David a uluuchel er a rengul er a omerellel a doltirakl er a Psalm 51:1-4?

17 Moluluuch lolengit a klausubes. A uriul e a David a mlo meluluuch el mora Jehovah. Nguluuchel er a rengul e silbedii a Jehovah er a rokui el tekoi el leriruul. (Monguiu er a Psalm 51:1-4.) Tiang a rirellii el liluut el mo dmeu a rengul! (Psa. 32:1, 2, 4, 5) Me a lsekum ke rullii a oberaod el klengit, e lak molasem lomart a kngtim. Bai moluluuch el mora Jehovah louchais a rokui el tekoi el bla mruul. Seikid e ngmo chelellakl a rengum e dirrek el mo diak lemekngit a ukltkem. E a lsekum ngsoam a lluut el mesumech a deleuill er kau me a Jehovah, e ngar ngii a lmuut el bebil tekoi el kirem el meruul el diak di el nglunguuch e le merekong.

18. Ngmilekerang a David er sera lenguu a omellach?

18 Mkengei a omellach el mngai. Sel taem el Jehovah a ulderchii a profet Nathan el mo mengedecheduch er a David el kirel a kngtil, e a David a dimlak lolasem el mesaod el kmo ngdiak lsal mekngit a tekoi el leriruul. Ngdi mle mereched el kongei el kmo ngmla mora klengit lomtok er a bechil a Bathseba, e ileakl el mla rullii a klengit lomtok er a Jehovah. A David a kilengei a omellach el lengilai er a Jehovah, me a Jehovah a uluusubes er ngii. (2 Sa. 12:10-14) Me a lsekum kede rullii a oberaod el klengit, e ngkired el mo mengedecheduch er a rudam el Jehovah a mla tutketerir el mo omekrael er kid. (Jak. 5:14, 15) Ngkmal kired el kerekikl me lak di dosaod er kid. Sel kot el rechedel el dekengei e doltaut a omellach el dengilai, a mo uchul e ngmereched el mo budech a uldesued e mo dmeu a rengud.

19. Ngkired el tibir er a rengud el mo mekerang?

19 Moterekeklii er a rengum el diak mluut el mo meruul a osisiu el klengit. A King David a mle medengei el kmo ngkirel lousbech er a ngelsuil a Jehovah me lak el lluut el mo meruul a osisiu el klengit. (Psa. 51:7, 10, 12) A uriul er a lousubes er ngii a Jehovah, e a David a ulterekeklii er a rengul el diak el lluut el mo nguibes er a mekngit el tekoi. Tiang a mlo uchul e ngliluut el mo budech a uldesuel.

20. Ngmekera dochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel a klausubes er a Jehovah?

20 Kede ochotii a omereng el saul er kid el kirel a klausubes er a Jehovah, sel doluluuch el kirel, e dekengei a omellach el dengai, e lak deluut el mo meruul a osisiu el klengit. Sel doruul aika el tekoi, e nglmuut el mo budech a uldesued. A odam el James a chirremii tia el tekoi er a lerellii a oberaod el klengit, me ngdilu el kmo: “Sera kuuchais a kngtik el mora remechuodel, e ngdi ua lemloiit a berraod el kulebang. Ngmlo budech a uldesuek.” Ngkmal luchul a omelisiich sel dodengei el kmo a “RUBAK a kmeed er tirkel chelam a rengrir; ng olsobel er tirkel di dikea omeltkir”!​—Psa. 34:18.

21. Ngmekerang a debecherei a Jehovah me longelaod er kid?

21 Me chelecha el di lolekeda ulebongel er aika el uriul sils, e a tekoi luchul a sebekreng a mengal meleketek. Me sel bo louedikel a rengum, e di mereched lolengit a ngeso er a Jehovah. E bo leblak a rengum el mesuub er a Biblia. Mngai a klubelem er a kerebil a Hana, me a Paulus me a David. Molengit er a Demad el ngar a eanged me lengesukau el mo medengelii a uchul me ngouedikel a rengum. (Psa. 139:23) Mkengei er ngii me lengesukau er a berredem el ileakl aike el tekoi el diak lsebechem el sumechokl. Sel moruul uaisei, e ke mo ua ta er a milluches er a psalm el milengitakl el mora Jehovah el kmo: “Sel lesal mo ouedikel a renguk, e ng kau a cholodak e rullii a renguk el mo ungil.”​—Psa. 94:19.

CHELITAKL 4 “A Jehovah a Mengkerengek”

^ par. 5 A lebebil er a taem, e ngmo ouedikel a rengud el kirel a mondai el dechelebangel. Tia el suobel a mo mesaod a kerebai er a retedei el mesiungel a Jehovah er a Biblia el tir a dirrek el mlo chuarm a mondai er tir. Ngdirrek el mo mesaod a rolel e a Jehovah a milengelaod e riruul a rengrir el mo ungil.

^ par. 1 OMESODEL A TEKOI: A tekoi el ouedikel a rengud a belkul a kmo kede bekikl me a lechub e ngsuebek a rengud. Tiang a sebechel el mo er ngii el ngelsengesel a udoud me a secher, me a mondai er a telungalek me a lmuut el bebil er a tekoi. Nglocha dirrek el mo suebek a rengud el kirel a cheleuid el deriruul me a lechub e ngomelsemai el domdasu el kmo kede mo chelebangel er a ngar medad.