Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

STUDIEARTIKEL 12

Hvornår er det “en tid til at tale”?

Hvornår er det “en tid til at tale”?

“Der er ... en tid til at tie stille og en tid til at tale.” – PRÆD. 3:1, 7.

SANG NR. 124 Loyale i et og alt

FORMÅL *

1. Hvad minder Prædikeren 3:1, 7 os om?

NOGLE af os kan lide at tale meget. Andre er mere stille typer. Temaverset for denne artikel minder os om at der både er en tid til at tale og en tid til at tie stille. (Læs Prædikeren 3:1, 7). Men alligevel kunne vi måske godt tænke os at nogle af vores brødre og søstre ville tale lidt mere, og at nogle ville tale lidt mindre.

2. Hvem har ret til at sætte normerne for hvornår og hvordan vi skal tale?

2 Evnen til at tale er en gave fra Jehova. (2. Mos. 4:10, 11; Åb. 4:11) I Bibelen viser han os hvordan vi kan bruge gaven på en god måde. Denne artikel vil pege på nogle eksempler fra Bibelen som kan hjælpe os til at se hvornår vi skal tale, og hvornår vi skal tie stille. Den vil også vise hvordan det vi siger til andre, påvirker Jehova. Lad os først se på hvornår vi bør tale.

HVORNÅR BØR VI TALE?

3. Hvad bør vi altid være parate til, som det fremgår af Romerne 10:14?

3 Vi bør altid være parate til at tale om Jehova og hans rige. (Matt. 24:14; læs Romerne 10:14). Når vi gør det, efterligner vi Jesus. En af hovedårsagerne til at han kom til jorden, var at han skulle fortælle andre sandheden om sin Far. (Joh. 18:37) Men vi må huske at det også er vigtigt hvordan vi taler. Når vi taler med andre om Jehova, må vi gøre det “på en mild måde og med dyb respekt”, og vi må tage hensyn til den andens følelser og meninger. (1. Pet. 3:15) Så vil vi ikke bare snakke; vi vil undervise, og måske vil vi nå den andens hjerte.

4. Hvordan kan vi ifølge Ordsprogene 9:9 hjælpe andre med det vi siger?

4 Ældste skal ikke tøve med at sige noget hvis de ser at en bror eller en søster har brug for vejledning. De skal selvfølgelig gøre det på det rigtige tidspunkt, så de ikke sætter den anden i forlegenhed. Måske bør de vente til de kan tale med vedkommende uden at der er andre i nærheden. De ældste vil altid prøve at tale på en måde der tager hensyn til den andens værdighed. Men de vil ikke holde sig tilbage fra at nævne bibelske principper der kan hjælpe andre til at handle klogt. (Læs Ordsprogene 9:9). Hvorfor er det så vigtigt at vi har mod til at sige noget når det er nødvendigt? Vi vil se på to diametralt modsatte eksempler der belyser det. I det ene tilfælde burde en mand have irettesat sine sønner, og i det andet tilfælde tog en kvinde initiativ til en svær samtale med en der var salvet til at blive konge.

5. Hvornår forsømte ypperstepræsten Eli at sige det der var nødvendigt?

5 Ypperstepræsten Eli havde to sønner som han var meget glad for. Sønnerne havde dog ingen respekt for Jehova. De havde vigtige opgaver som præster ved telthelligdommen men misbrugte deres myndighed. De behandlede de ofre der blev givet til Jehova, med grov respektløshed og dyrkede umoralsk sex uden at skamme sig. (1. Sam. 2:12-17, 22) Ifølge Moseloven fortjente Elis sønner at dø, men Eli var alt for eftergivende; han nøjedes med at irettesætte dem mildt, og han gav dem lov til at fortsætte deres tjeneste ved telthelligdommen. (5. Mos. 21:18-21) Hvad mente Jehova om den måde Eli håndterede situationen på? Han sagde til Eli: “Hvorfor bliver du ved med at ære dine sønner mere end mig?” Jehova besluttede at de to onde mænd skulle dø. – 1. Sam. 2:29, 34.

6. Hvad kan vi lære af eksemplet med Eli?

6 Vi kan lære noget vigtigt af eksemplet med Eli. Hvis vi opdager at en ven eller en i vores familie har overtrådt Guds lov, må vi tale med ham og minde ham om Jehovas normer. Så må vi sikre os at han får den nødvendige hjælp af de ældste, der repræsenterer Jehova. (Jak. 5:14) Vi må aldrig være som Eli og vise en ven eller en slægtning større ære end vi viser Jehova. Det kræver mod at henvende sig til en der har brug for retledning, men det er det værd. Læg mærke til hvordan den israelitiske kvinde Abigajil handlede helt anderledes end Eli.

Abigajil viste et godt eksempel ved at tale på det rigtige tidspunkt (Se paragraf 7-8) *

7. Hvorfor tog Abigajil afsted for at tale med David?

7 Abigajil var gift med en rig jordbesidder som hed Nabal. Mens David og hans mænd var på flugt fra kong Saul, var de på et tidspunkt sammen med Nabals hyrder og beskyttede Nabals fårehjorde mod røverbander. Var Nabal taknemmelig for deres hjælp? Nej. Da David bad om at få lidt mad og vand til sine mænd, blev Nabal hidsig og overfusede dem. (1. Sam. 25:5-8, 10-12, 14) David besluttede straks at han ville slå alle mænd i Nabals husstand ihjel. (1. Sam. 25:13, 22) Hvordan kunne katastrofen afværges? Abigajil forstod at det nu var en tid til at tale. Hun tog modigt afsted for at møde de 400 sultne, vrede og bevæbnede mænd og tale med David.

8. Hvad lærer vi af Abigajils eksempel?

8 Da Abigajil mødte David, talte hun med ham på en modig og overbevisende men alligevel respektfuld måde. Selvom Abigajil ikke var skyld i det der var sket, undskyldte hun over for David. Hun appellerede til hans gode egenskaber og stolede på at Jehova ville hjælpe hende. (1. Sam. 25:24, 26, 28, 33, 34) Ligesom Abigajil må vi have mod til at sige det nødvendige hvis vi ser at en er kommet ind på en farlig kurs. (Sl. 141:5) Vi skal selvfølgelig være taktfulde, men vi må også være frimodige. Når vi kærligt giver en anden den vejledning der er brug for, viser vi os som sande venner. – Ordsp. 27:17.

9-10. Hvad må ældste huske når de vejleder andre?

9 De ældste har i særlig grad brug for mod. Hvis en i menigheden har gjort noget forkert, må de ældste tale med ham. (Gal. 6:1) De erkender ydmygt at de også er ufuldkomne, og at de selv kan få brug for vejledning en dag. Men det får dem ikke til at holde sig tilbage fra at irettesætte dem der har brug for det. (2. Tim. 4:2; Tit. 1:9) Når de giver en person vejledning, prøver de at undervise ham med forståelse og tålmodighed. De elsker jo deres bror, og det er kærligheden til ham der får dem til at handle. (Ordsp. 13:24) Men frem for alt ønsker de at ære Jehova ved at forsvare hans normer og beskytte menigheden. – Ap.G. 20:28.

10 Indtil nu har vi set på hvornår vi bør tale. Men der er også tider hvor det er bedst at vi tier stille. Hvilke udfordringer kan vi komme ud for i den forbindelse?

HVORNÅR BØR VI TIE STILLE?

11. Hvilken illustration brugte Jakob, og hvorfor passer den godt?

11 Enhver kan have svært ved at styre sin tale. Bibelskribenten Jakob brugte en god illustration der beskriver udfordringen. Han sagde: “Den der ikke begår fejl i ord og tale, er fuldkommen og i stand til at styre hele sin krop.” (Jak. 3:2, 3) I disse vers bruger Jakob sammenligningen med en hest der styres ved hjælp af et bidsel i dens mund. Ved at trække i tømmerne, der er forbundet med bidslet, kan rytteren styre hesten eller få den til at standse. Hvis han slipper tømmerne, kan hesten løbe løbsk og skade både sig selv og rytteren. Vi kan også gøre meget skade hvis vi ikke styrer vores tale. Lad os se på nogle situationer hvor vi må holde os selv “i tømme” og tie stille.

12. Hvornår må vi holde os selv “i tømme” og tie stille?

12 Hvordan reagerer du når en bror eller en søster har nogle oplysninger der bør behandles fortroligt? Hvis du for eksempel møder en forkynder som bor i et land hvor Jehovas Vidners arbejde er forbudt, vil du så føle dig fristet til at spørge ind til hvordan vores arbejde foregår i det land? Dine motiver til det er sikkert gode. Vi elsker jo vores brødre, og vi er interesseret i hvordan det går dem. Vi vil også gerne kunne være specifikke når vi beder for dem. Men det er ikke desto mindre en situation hvor vi skal holde os selv “i tømme” og tie stille. Hvis vi lægger pres på en der har fortrolige oplysninger, er vi faktisk ukærlige – både over for den person og over for de brødre og søstre der stoler på at han tier stille med hensyn til deres aktiviteter. Der er bestemt ingen af os der kunne tænke os at gøre livet endnu sværere for venner der bor i lande hvor arbejdet er forbudt. Omvendt bør de brødre og søstre som tjener i disse lande, selvfølgelig heller ikke afsløre detaljer om hvordan forkynderne udfører deres forskellige kristne aktiviteter.

13. Hvad bør ældste gøre ifølge Ordsprogene 11:13, og hvorfor?

13 Især ældste må være opmærksomme på at følge det princip vi finder i Ordsprogene 11:13, og bevare fortroligheden. (Læs). Det kan godt være en udfordring, ikke mindst hvis en ældstebror er gift. Et ægtepar holder jo deres indbyrdes forhold stærkt ved at de taler meget sammen og fortæller hinanden om deres inderste tanker, følelser og bekymringer. Men en ældste ved at han ikke må afsløre hvad andre i menigheden har” sagt i fortrolighed”. Hvis han gjorde det, kunne han miste deres tillid og ødelægge sit eget omdømme. De der har en betroet opgave i menigheden, skal være til at stole på. De må ikke “tale med to tunger”. (1. Tim. 3:8, fdn.) Det betyder at de ikke må være uærlige eller tilbøjelige til at sladre om andre. Hvis en ældste elsker sin kone, vil han ikke bebyrde hende med oplysninger som hun ikke behøver at kende til.

14. Hvordan kan en hustru hjælpe sin mand til at bevare et godt omdømme?

14 En hustru hjælper sin mand til at bevare et godt omdømme når hun ikke presser ham til at tale om noget der skal holdes fortroligt. På den måde støtter hun ikke bare sin mand men viser også respekt for dem der har betroet sig til ham. Og det vigtigste er at hun gør Jehova glad fordi hun bidrager til menighedens fred og enhed. – Rom. 14:19.

HVORDAN PÅVIRKES JEHOVA AF DET VI SIGER?

15. Hvad mente Jehova om Jobs tre “venner”, og hvorfor?

15 Jobs Bog i Bibelen kan lære os meget om hvordan og hvornår vi skal tale. Efter at Job var blevet ramt af en hel række forfærdelige ulykker, fik han besøg af fire mænd der kom for at trøste ham og give ham råd. I lang tid sad de og sagde ingenting. Men de tre af dem – Elifaz, Bildad og Sofar – brugte tydeligvis ikke tiden på at overveje hvordan de kunne hjælpe Job. Af det de senere sagde, fremgår det klart at de snarere tænkte på hvordan de kunne bevise at Job havde gjort noget forkert. Noget af det de sagde, var rigtigt, men mange af deres udtalelser om Job og om Jehova var ukærlige eller usande. De tre mænd var stærkt fordømmende over for Job. (Job 32:1-3) Hvordan reagerede Jehova? Han blev meget vred på dem. Han sagde at de havde været tåbelige, og han fik dem til at anmode Job om at bede for dem. – Job 42:7-9.

16. Hvad kan vi lære af Elifaz’, Bildads og Sofars dårlige eksempel?

16 Vi kan lære mange ting af Elifaz’, Bildads og Sofars dårlige eksempel. For det første: Vi skal ikke dømme vores brødre og søstre. (Matt. 7:1-5) I stedet bør vi lytte opmærksomt til dem før vi taler. Ellers vil vi ikke kunne forstå deres situation. (1. Pet. 3:8) For det andet: Når vi siger noget, må vi sikre os at vores ord er kærlige, og at det vi siger, er rigtigt. (Ef. 4:25) Og for det tredje: Jehova lægger mærke til hvad vi siger til hinanden.

17. Hvad kan vi lære af Elihus eksempel?

17 Den fjerde af de mænd der besøgte Job, var Elihu, som var en slægtning til Abraham. Han sad og lyttede mens Job og de tre andre mænd talte. Det er tydeligt at han lyttede godt efter, for da han tog ordet, gav han Job en vejledning der var både medfølende og direkte, og som hjalp Job til at korrigere sin tankegang. (Job 33:1, 6, 17) Det vigtigste for Elihu var at ære Jehova, ikke at ophøje sig selv eller noget andet menneske. (Job 32:21, 22; 37:23, 24) Elihus eksempel lærer os at der er en tid til at tie stille og lytte. (Jak. 1:19) Men det lærer os også at hvis vi giver andre vejledning, skal det vigtigste for os være at ære Jehova, ikke at fremhæve os selv.

18. Hvordan kan vi vise vores taknemmelighed for evnen til at tale?

18 Vi kan vise vores taknemmelighed for evnen til at tale ved at følge Bibelens vejledning om hvornår og hvordan vi skal bruge den. Den kloge kong Salomon skrev under inspiration fra Gud: “Som guldæbler på et sølvfad er et ord der er sagt på det rigtige tidspunkt.” (Ordsp. 25:11) Hvis vi hører godt efter hvad andre siger, og tænker før vi taler, kan vores ord blive som guldæbler – både værdifulde og smukke. Så vil det vi siger, uanset om vi taler meget eller lidt, være noget der opmuntrer andre, og Jehova vil være stolt af os. (Ordsp. 23:15; Ef. 4:29) Kunne vi udtrykke vores værdsættelse af denne gave fra Gud på nogen bedre måde?

SANG NR. 82 ‘Lad jeres lys skinne’

^ par. 5 I Guds ord er der principper som kan hjælpe os til at vide hvornår vi bør tale, og hvornår vi bør tie stille. Når vi kender principperne og følger dem, vil vi glæde Jehova med det vi siger.

^ par. 62 BILLEDBESKRIVELSE: En moden søster ser at der er behov for at give et råd.

^ par. 64 BILLEDBESKRIVELSE: En bror giver nogle gode råd om renlighed.

^ par. 66 BILLEDBESKRIVELSE: Abigajil appellerede til David på det rigtige tidspunkt, og der kom noget godt ud af det.

^ par. 68 BILLEDBESKRIVELSE: Et ægtepar undlader at afsløre detaljer om vores arbejde i et land hvor det er forbudt.

^ par. 70 BILLEDBESKRIVELSE: En ældstebror passer på at hans kone ikke hører en telefonsamtale om et fortroligt menighedsanliggende.