1. Hvilken specifik befaling gav Jesus sine disciple? (Se forsidebilledet).

AFTENEN før sin død gav Jesus sine disciple en meget specifik befaling. Han sagde til dem: “Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.” Og så tilføjede han: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” – Joh. 13:34, 35.

2. Hvorfor er det vigtigt at vi elsker hinanden?

² Jesus sagde at det ville være let at identificere hans disciple hvis de viste den samme form for kærlighed som han gjorde. Det var sandt i det første århundrede, og det er sandt i dag. Hvor er det vigtigt at vi overvinder de udfordringer der kan være, og elsker hinanden selv når det er svært.

3. Hvad vil vi se på i denne artikel?

³ Vores ufuldkommenhed kan gøre det svært for os at elske hinanden inderligt. Men vi må alligevel prøve at efterligne Kristus. I denne artikel vil vi se på hvordan kærlighed hjælper os til at stifte fred, at være upartiske og at vise gæstfrihed. Mens du studerer artiklen, så tænk over de eksempler der er nævnt, og spørg dig selv: ‘Hvad kan jeg lære af dem der er blevet ved med at vise kærlighed til andre trods udfordringer?’

4. Hvorfor skal vi, ifølge Matthæus 5:23, 24, slutte fred med en bror der har noget imod os?

⁴ Jesus lærte os hvor vigtigt det er at vi slutter fred med en bror der har noget imod os. (Læs Matthæus 5:23, 24). Han understregede at vi bliver nødt til at bevare et godt forhold til andre hvis vi skal kunne glæde Gud. Det gør Jehova glad når vi anstrenger os for at holde fred med vores trosfæller. Han kan ikke godkende vores tilbedelse hvis vi  bliver ved med at bære nag og ikke engang vil prøve at stifte fred. – 1. Joh. 4:20.

5. Hvad gjorde det svært for en bror at slutte fred med en i menigheden?

⁵ Det er ikke sikkert at det er nemt for os at slutte fred. Hvorfor ikke? Tænk for eksempel på det der skete for Mark. * Han blev såret da en anden bror kritiserede ham og talte dårligt om ham over for andre i menigheden. Hvordan reagerede Mark? “Jeg mistede selvbeherskelsen og kom helt op i det røde felt,” fortæller han. Bagefter fortrød Mark sin opførsel og prøvede at undskylde over for broren så freden kunne blive genoprettet. Men broren afviste fuldstændigt Marks oprigtige forsøg. Først tænkte Mark: ‘Hvorfor skal jeg blive ved med at prøve hvis han slet ikke er interesseret i at slutte fred?’ Kredstilsynsmanden tilskyndede ham dog til ikke at give op. Hvad gjorde Mark?

6. (a) Hvordan forsøgte Mark at slutte fred med sin bror? (b) Hvordan fulgte Mark opfordringen i Kolossenserne 3:13, 14?

⁶ Da Mark analyserede sin måde at tænke på, gik det op for ham at han manglede ydmyghed og havde en tendens til at være selvretfærdig. Han forstod at han måtte ændre sin indstilling. (Kol. 3:8, 9, 12) Ydmygt henvendte han sig igen til broren og sagde undskyld for den måde han havde opført sig på. Mark skrev også breve til broren og fortalte hvor ked af det han var, og at han inderligt ønskede at de kunne viske tavlen ren. Mark gav endda broren små gaver som han troede han ville blive rigtig glad for. Desværre blev broren ved med at være vred og ville ikke tilgive Mark. Men Mark fortsatte alligevel med at følge Jesus’ befaling om at elske sin bror og at tilgive. (Læs Kolossenserne 3:13, 14). Selv når andre ikke reagerer på vores forsøg på at slutte fred, vil sand kristen kærlighed hjælpe os til at blive  ved med at tilgive dem og at bede Jehova om at freden på et tidspunkt vil blive genoprettet. – Matt. 18:21, 22; Gal. 6:9.

7. (a) Hvad opfordrede Jesus os til at gøre? (b) Hvilken svær situation befandt en søster sig i?

⁷ Jesus opfordrede os til at blive ved med at behandle andre sådan som vi ønsker de skal behandle os. Han sagde også at vi ikke kun skal elske dem der gengælder vores kærlighed. (Luk. 6:31-33) Hvad nu hvis den usædvanlige situation opstår at en i menigheden bevidst undgår dig og nægter at hilse på dig? Det kom Lara ud for. Hun fortæller: “En søster ignorerede mig totalt, og jeg anede ikke hvorfor. Det gik mig meget på, og jeg havde slet ikke lyst til at tage til møde.” Til at begynde med tænkte Lara: ‘Det er ikke min skyld. Andre i menigheden synes jo også at den søster opfører sig mærkeligt.’

8. Hvad gjorde Lara for at slutte fred med en søster, og hvad kan vi lære af det?

⁸ Lara gjorde noget aktivt for at slutte fred. Hun bad til Jehova og besluttede at tale med søsteren. De snakkede om problemet, gav hinanden et kram og sluttede fred. Alt så ud til at være i den skønneste orden. Men Lara fortæller: “Søsteren ændrede slet ikke sin attitude og behandlede mig som før. Jeg blev så skuffet og ked af det.” Lara troede at hun kun kunne blive glad igen hvis søsteren ændrede sig. Men efterhånden forstod hun at det bedste hun kunne gøre, var at blive ved med at vise søsteren kærlighed og at tilgive hende uden forbehold. (Ef. 4:32 – 5:2) Lara huskede på beskrivelsen af den kristne kærlighed: “Den holder ikke regnskab med forurettelser. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” (1. Kor. 13:5, 7) Det hjalp hende til igen at få fred i sindet. Med tiden blev søsteren venligere stemt over for Lara. Når du gør en bevidst indsats for at slutte fred med dine brødre og søstre og bliver ved med at elske dem, kan du være sikker på at ‘kærlighedens og fredens Gud vil være med dig’. – 2. Kor. 13:11.

9. Hvorfor skal vi, ifølge Apostlenes Gerninger 10:34, 35, ikke gøre forskel på folk?

⁹ Jehova gør ikke forskel på folk. (Læs Apostlenes Gerninger 10:34, 35). Når vi også er upartiske og behandler alle godt, viser vi at vi er hans børn. Samtidig følger vi befalingen om at elske vores medmennesker som os selv, og vi er med til at bevare freden i vores åndelige familie. – Rom. 12:9, 10; Jak. 2:8, 9.

10-11. Hvordan fik en søster bugt med sine negative følelser?

¹⁰ For nogle er det måske svært at være upartiske og ikke gøre forskel på folk. For eksempel havde en søster ved navn Ruth et problem. Da hun var teenager, havde hun en meget ubehagelig oplevelse med en fra et andet land. Hvordan påvirkede det hende? Ruth indrømmer: “Jeg hadede alt hvad der havde med det land at gøre. Jeg troede at alle folk derfra opførte sig ens, selv brødrene og søstrene.” Hvordan fik Ruth bugt med sine negative følelser?

¹¹ Ruth indså at hun aktivt måtte bekæmpe sine negative tanker. Hun læste oplevelser og rapporter fra landet i ‘Årbogen’. Og hun siger: “Jeg gjorde en bevidst indsats for at tænke positivt om mennesker fra det land. Jeg begyndte at lægge mærke til at brødrene og søstrene var meget engageret i tjenesten for Jehova. Det kom til at stå klart for mig at de jo også er en del af vores globale brodersamfund.” Med tiden gik det op for Ruth at hun måtte gøre noget mere. Hun fortæller: “Når jeg mødte brødre og søstre fra det land, gjorde jeg noget ekstra for at være venlig over for dem. Jeg talte med dem og kom til at lære dem bedre at kende.” Hvad resulterede det i? Ruth siger: “Lidt efter lidt forsvandt mine negative følelser.”

12. Hvilket problem havde Sarah?

¹² Nogle gør måske forskel på folk uden selv at være klar over det. For eksempel mente en søster der hedder Sarah, at hun ikke var spor partisk, for hun dømte aldrig folk ud fra deres etniske baggrund, deres økonomiske situation eller deres ansvarsopgaver i organisationen. Men hun indrømmer: “På et tidspunkt gik det op for mig at jeg i virkeligheden var partisk.” Hvordan var hun det? Sarah kom fra en veluddannet familie og foretrak venner med en lignende baggrund. Engang sagde hun endda til en ven: “Jeg kommer helst sammen med trosfæller der er veluddannede. Jeg undgår dem der ikke er det.” Sarah havde helt klart brug for at ændre sin indstilling. Men hvordan kunne hun gøre det?

13. Hvad kan vi lære af det Sarah gjorde for at ændre sin indstilling?

¹³ En kredstilsynsmand hjalp Sarah til at analysere sin indstilling. Hun fortæller: “Han roste mig for min trofaste tjeneste, mine gode kommentarer og min bibelkundskab. Så forklarede han at i takt med at vores kundskab vokser, skal vi også styrke kristne egenskaber som ydmyghed, beskedenhed og empati.” Sarah tog kredstilsynsmandens råd til sig. Hun siger: “Jeg forstod at det der virkelig betyder noget, er at man er venlig og kærlig.” Hun begyndte derfor at betragte sine brødre og søstre med andre øjne. Hun forklarer: “Jeg prøvede at lægge mærke til de egenskaber der gjorde at de var værdifulde for Jehova.” Hvad skal vi lære af det? Vi må aldrig føle os hævet over andre på grund af vores uddannelse! Hvis vi  virkelig ‘elsker hele brodersamfundet’, vil vi undgå at vise nogen som helst form for partiskhed. – 1. Pet. 2:17.

14. Hvordan ser Jehova på det når vi viser gæstfrihed, som det fremgår af Hebræerne 13:16?

¹⁴ Jehova glæder sig når han ser at vi viser andre gæstfrihed, ikke mindst når vi gør noget for dem der har et særligt behov. (Læs Hebræerne 13:16). Han betragter det som en del af vores tilbedelse. (Jak. 1:27; 2:14-17) Derfor opfordrer Bibelen os til at ‘følge gæstfrihedens vej’. (Rom. 12:13) Når vi viser andre gæstfrihed, viser vi dem at vi er oprigtigt interesseret i dem, elsker dem og betragter dem som vores venner. Uanset om vi byder andre på en snack, lidt at drikke, et måltid mad eller bare bruger tid på dem og viser dem kærlig opmærksomhed, gør det Jehova glad. (1. Pet. 4:8-10) Men visse udfordringer kan gøre det svært at vise gæstfrihed.

15-16. (a) Hvorfor holder nogle sig måske tilbage fra at vise gæstfrihed? (b) Hvad gav Edit lyst til at vise gæstfrihed?

¹⁵ Måske holder vi os tilbage fra at vise gæstfrihed på grund af vores omstændigheder. Det var sådan en enke ved navn Edit havde det. Før hun blev et af Jehovas Vidner, foretrak hun at holde sig for sig selv. Edit følte at andre var bedre i stand til at vise gæstfrihed end hun var.

¹⁶ Da Edit blev et Jehovas Vidne, begyndte hun at tænke på en anden måde. Hun tog initiativ til at være gæstfri. Hun fortæller: “Da vores nye rigssal var ved at blive bygget, fortalte en ældste at der kom et ægtepar for at hjælpe til med projektet, og han spurgte om de kunne bo hos mig i to uger. Jeg tænkte på hvordan Jehova havde velsignet enken fra Sarepta.” (1. Kong. 17:12-16) Edit sagde ja til at have parret boende. Blev hun velsignet? Hun fortæller: “To uger blev til to måneder. I løbet af den tid blev vi meget nære  venner.” Edit er også blevet velsignet med gode venner i menigheden. Nu er hun pioner, og hun kan godt lide at invitere dem hun følges med i tjenesten, med hjem til en lille forfriskning. Hun siger: “Jeg elsker at give til andre, og i virkeligheden får jeg mange velsignelser til gengæld!” – Hebr. 13:1, 2.

17. Hvilken erkendelse kom Luke og hans kone til?

¹⁷ Måske er vi allerede gæstfrie, men er der noget vi kan gøre bedre? Luke og hans kone er for eksempel et meget gæstfrit par. De var gode til at invitere deres forældre, familie, nære venner og kredstilsynsmanden og hans kone på besøg. Men Luke siger: “Det gik op for os at vi kun inviterede dem vi var på bølgelængde med.” Hvordan blev ægteparret bedre til at vise gæstfrihed?

18. Hvordan blev Luke og hans kone bedre til at vise gæstfrihed?

¹⁸ Luke og hans kone gjorde en forandring efter at have tænkt over Jesus’ ord: “Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så?” (Matt. 5:45-47) De forstod at de måtte efterligne Jehova, som er god og gavmild mod alle. Derfor besluttede de at de i en periode kun ville invitere brødre og søstre som de ikke tidligere havde haft på besøg. Luke siger: “Vi og vores gæster nyder alle sammen disse stunder rigtig meget. Alle føler sig opmuntret og åndeligt styrket.”

19. Hvordan viser vi at vi er Jesus’ disciple, og hvad er du besluttet på at gøre?

¹⁹ Vi har set på hvordan inderlig kærlighed til vores brødre og søstre kan hjælpe os til at stifte fred, være upartiske og vise gæstfrihed. Vi må bekæmpe alle negative følelser og elske vores brødre og søstre inderligt og af hjertet. Det vil gøre os lykkelige og bevise at vi virkelig er disciple af Jesus. – Joh. 13:17, 35.