1-2. Hvad har måske fået Jesus til at sige de ord vi finder i Johannes 4:35, 36?

JESUS havde været på rejse gennem et område med mange marker, sikkert umodne, grønne bygmarker. (Joh. 4:3-6) Denne afgrøde ville først være klar til at blive høstet omkring fire måneder senere. Derfor må det Jesus nu sagde, have fået disciplene til at undre sig: “Se op og kig ud over markerne – de er hvide og klar til at blive høstet.” (Læs Johannes 4:35, 36). Hvad mente han?

² Jesus talte åbenbart om en symbolsk høst af mennesker. Tænk på hvad der lige var sket. Selvom jøderne normalt ikke havde noget at gøre med samaritanerne, havde Jesus forkyndt for en samaritansk kvinde – og hun havde lyttet! Og samtidig med at Jesus talte om marker der var “klar til at blive høstet”, var en gruppe samaritanere faktisk på vej hen for at lære af ham fordi kvinden havde fortalt om ham. (Joh. 4:9, 39-42) En bibelkommentator siger: “At de mennesker ... var så ivrige, viste at de var som korn der var klar til at blive høstet.”

3. Hvordan vil det gøre dig til en bedre forkynder at betragte mennesker ligesom Jesus gjorde?

³ Hvad med dem du forkynder for? Betragter du dem som korn der er klar til at blive høstet? Hvis du gør det, vil det komme til udtryk på tre måder: For det første vil du forkynde mere målrettet end nogensinde før. En høsttid er jo en begrænset periode, og der er ingen tid at spilde. For det andet vil det fylde dig med glæde når folk lytter til den gode nyhed. Bibelen siger: “Man fryder sig i høsttiden.” (Esa. 9:3) Og for det tredje vil du se hvert eneste menneske som en potentiel discipel af Jesus. Derfor vil du tilpasse din  fremgangsmåde så den passer til den enkelte.

4. Hvilke tre ting som vi kan lære af apostlen Paulus, vil vi se på i denne artikel?

⁴ Jesus afskrev ikke samaritanerne, som hans disciple måske ville have gjort. Nej, han så dem som nogle der kunne blive hans disciple. Vi må også se dem vi forkynder for, som potentielle disciple af Kristus. Apostlen Paulus er et fantastisk eksempel for os som forkyndere. Hvad kan vi lære af ham? I denne artikel vil vi se på følgende: (1) Han satte sig ind i hvad andre troede på, (2) han tog hensyn til hvad de interesserede sig for, og (3) han betragtede dem som potentielle disciple af Jesus.

5. Hvorfor kunne Paulus relatere til dem han forkyndte for i synagogen?

⁵ Paulus forkyndte tit i jødernes synagoger. I synagogen i Thessalonika forkyndte han for eksempel på tre sabbatter, hvor ‘han talte med jøderne og fremførte argumenter ud fra Skrifterne.’ (Ap.G. 17:1, 2) Paulus følte sig sikkert på hjemmebane i en synagoge. Han var jo opdraget som jøde. (Ap.G. 26:4, 5) Paulus kunne relatere til jøderne, så det faldt ham let at forkynde for dem. – Flp. 3:4, 5.

6. Hvordan var dem Paulus forkyndte for på torvet, anderledes end dem han forkyndte for i synagogen?

⁶ Efter at modstandere havde tvunget Paulus til at flygte fra Thessalonika og derefter fra Berøa, kom han til Athen. Også her “begyndte han i synagogen at fremføre argumenter for jøderne og de andre der tilbad Gud”. (Ap.G. 17:17) Men når Paulus forkyndte på torvet, var det et helt andet publikum han havde. Blandt dem der lyttede til ham dér, var der filosoffer og andre hedninger, der betragtede det han kom med, som “en ny lære”. De sagde til ham: “Du kommer ... med noget der lyder mærkeligt i vores ører.” – Ap.G. 17:18-20.

7. Hvordan tilpassede apostlen Paulus sin fremgangsmåde, som det fremgår af Apostlenes Gerninger 17:22, 23?

⁷ Læs Apostlenes Gerninger 17:22, 23. Paulus fremholdt ikke sit budskab for ikkejøderne i Athen på samme måde som han gjorde det for jøderne i synagogen. Paulus har sikkert spurgt sig selv: ‘Hvad mon disse athenere tror på?’ Han betragtede opmærksomt sine omgivelser og lagde mærke til hvilke religiøse skikke folk havde. Og så prøvede han at finde noget der var fælles for det de troede på, og det Skrifterne sagde. “Som jødekristen er han klar  over at de hedenske grækere ikke tilbeder den ‘sande’ Gud som jøderne og de kristne tilbeder,” siger en bibelkommentator, “men han prøver at vise athenerne at den Gud han forkynder om, i virkeligheden ikke er fremmed for dem.” Paulus var villig til at tilpasse sin fremgangsmåde. Han sagde til athenerne at hans budskab kom fra den ‘ukendte gud’ de havde et alter for. Selvom hedningerne ikke kendte noget til Skrifterne, opgav Paulus dem ikke. Nej, han betragtede dem som korn der var klar til at blive høstet, og han tilpassede sin måde at forkynde den gode nyhed på.

8. (a) Hvordan kan du finde ud af hvilken tro den du besøger, har? (b) Hvad kan du svare hvis en siger at han har sin egen tro?

⁸ Vær vågen og opmærksom ligesom Paulus. Vær på udkig efter alt hvad der kan give dig en idé om hvad folk i dit distrikt tror på. Er der noget ved den besøgtes hjem eller bil der giver os et fingerpeg om det? Siger hans navn, tøj, frisure eller sprogbrug noget om hvilken religion han har? Måske har han sagt direkte til dig at han har sin egen tro. En specialpioner ved navn Flutura fortæller hvordan hun griber den situation an. Hun siger til den besøgte: “Jeg er ikke kommet for at pådutte dig min tro, men for at tale med dig om det her emne ...”

9. Hvad kunne være et fælles udgangspunkt når du forkynder for en der er religiøs?

⁹ Hvilke emner kunne du tage op med en der er religiøs? Prøv at finde et fælles udgangspunkt. Det kan være at han kun tilbeder én Gud, tror på Jesus som vores Frelser eller tror at vi lever i en ond tid der snart er forbi. Når du har fundet ud af hvilke trosopfattelser I har tilfælles, vil du kunne præsentere budskabet på en måde der appellerer til den besøgte.

10. Hvad skal vi prøve at finde ud af, og hvorfor?

¹⁰ Folk tror ikke nødvendigvis på alle de læresætninger der er knyttet til deres religion. Når du har fundet ud af hvilken religion den besøgte har, må du derfor spørge ind til hvad han personligt tror på. “Mange i dag blander filosofi ind i deres religion,” siger David, der er specialpioner i Australien. Donalta fra Albanien siger: “Mange vi møder, siger at de har en religion, men senere indrømmer de at de faktisk ikke tror på Gud.” Og en missionær i Argentina har lagt mærke til at nogle siger at de tror på treenigheden, men at de i virkeligheden ikke tror at Faren, Sønnen og den hellige ånd er én Gud. “Når man ved det, er det meget lettere at finde et fælles udgangspunkt,” siger han. Det er altså en god idé  at du finder ud af hvad folk egentlig tror på. Så vil du ligesom Paulus kunne blive ‘alt for alle slags mennesker’. – 1. Kor. 9:19-23.

11. Hvad gjorde Paulus for at hans budskab skulle appellere til dem i Lystra, som vi læser i Apostlenes Gerninger 14:14-17?

¹¹ Læs Apostlenes Gerninger 14:14-17. Paulus havde øje for sine tilhøreres interesser og tilpassede sin fremgangsmåde derefter. Dem han forkyndte for i Lystra, vidste for eksempel meget lidt eller slet ingenting om Skrifterne. Derfor brugte Paulus nogle argumenter de kunne forstå. Han talte om frodige marker og om evnen til at glæde sig over livet. Han brugte udtryk og eksempler som hans tilhørere uden videre kunne relatere til.

12. Hvordan kan du finde ud af hvad en person interesserer sig for, og tilpasse din fremgangsmåde derefter?

¹² Prøv at forstå hvad folk i dit distrikt interesserer sig for, og tilpas din fremholdelse. Hvordan kan du finde ud af hvad en person interesserer sig for inden du henvender dig til ham på gaden, eller når du er på vej hen til hans dør? Igen handler det om at bruge sin iagttagelsesevne. Måske er han i gang med at ordne have, læse en bog, reparere sin bil eller noget helt fjerde. Hvis det er passende, kunne du måske bruge det han er i gang med, som udgangspunkt for en samtale. (Joh. 4:7) Selv en persons påklædning kan sige noget om ham – for eksempel om hans nationalitet, hans job eller hvilket sportshold han holder med. “Jeg indledte en samtale med en ung mand på 19 år der havde en T-shirt på med billedet af en berømt sanger,” siger Gustavo. “Jeg spurgte til hans T-shirt, og han fortalte mig hvorfor han identificerede sig med den bestemte sanger. Samtalen førte til et bibelstudie, og nu er han blevet vores bror.”

13. Hvordan kan du tilbyde et bibelstudie på en måde der giver en anden lyst til at studere?

¹³ Når du tilbyder en et bibelstudie, så få  det til at virke attraktivt ved at vise hvordan det vil dække lige præcis de behov han har. (Joh. 4:13-15) En søster der hedder Poppy, blev for eksempel inviteret indenfor hos en interesseret kvinde. Da Poppy så et diplom på væggen der viste at kvinden var professor og havde studeret undervisningsmetoder, lagde hun vægt på at vi også underviser folk gennem vores møder og vores bibelstudieprogram. Kvinden sagde ja tak til et studie, var med til et møde allerede næste dag og overværede inden længe et kredsstævne. Et år senere blev hun døbt. Spørg dig selv: ‘Hvad interesserer mine genbesøg sig for? Kan jeg beskrive vores bibelstudieprogram på en måde der giver dem lyst til at studere?’

14. Hvordan kan du skræddersy din undervisning til hver elev?

¹⁴ Når du er begyndt at studere med en, så forbered dig grundigt til hver gang, og hav vedkommendes baggrund og interesser i tanke. Mens du forbereder dig, skal du beslutte hvilke bibelvers I skal læse, hvilke film du vil vise, og hvilke illustrationer du vil bruge. Spørg dig selv: ‘Hvad vil appellere særligt til denne elev og nå hans hjerte?’ (Ordsp. 16:23) En pioner i Albanien der hedder Flora, studerede med en kvinde der meget bestemt sagde: “Jeg kan på ingen måde tro på en opstandelse.” Flora begyndte ikke at argumentere men lod spørgsmålet ligge. “Jeg tænkte at hun først havde brug for at lære den Gud at kende som har givet løftet om en opstandelse,” fortæller hun. Fra da af understregede Flora ved hvert studie hvor kærlig, vis og magtfuld Jehova er. Efter et stykke tid var det blevet helt naturligt for hendes elev at tro på opstandelsen. Og nu er hun selv en ivrig døbt forkynder.

15. Hvilke forhold i Athen som er beskrevet i Apostlenes Gerninger 17:16-18, kunne have holdt Paulus tilbage, men hvorfor opgav han ikke athenerne?

¹⁵ Læs Apostlenes Gerninger 17:16-18. Paulus opgav ikke athenerne selvom deres by var fyldt med afgudsdyrkelse, seksuel umoral og hedensk filosofi. Og deres nedsættende måde at tale om ham på fik ham heller ikke til at miste modet. Paulus var jo selv blevet kristen til trods for at han før ‘opførte sig blasfemisk, forfulgte Guds folk og var en uforskammet person’. (1. Tim. 1:13) Ligesom Jesus havde set potentialet i Paulus, så Paulus nu potentialet i athenerne. Og det viste sig at hans tillid ikke var ubegrundet. – Ap.G. 9:13-15; 17:34.

16-17. Hvad viser at alle slags mennesker kan blive disciple af Jesus? Giv et eksempel.

¹⁶ I det første århundrede blev folk med vidt forskellig baggrund disciple af Jesus. Da Paulus skrev til de kristne der boede i den græske by Korinth, sagde han at nogle af dem der nu var en del af menigheden, tidligere havde været forbrydere eller levet på en groft umoralsk måde. Og så tilføjede han: “Men Gud har vasket jer rene.” (1. Kor. 6:9-11) Ville du have set at disse mennesker havde potentiale til at forandre sig og blive kristne?

¹⁷ Også i dag er mange parate til at gøre store forandringer for at blive disciple af Jesus. I Australien erfarede en specialpioner der hedder Yukina, at alle slags mennesker kan være interesseret i Bibelens budskab. På et ejendomsmæglerkontor så hun en dag en ung kvinde der var tatoveret og provokerende klædt. “Jeg tøvede et øjeblik,” fortæller Yukina, “men så henvendte jeg mig til hende. Jeg fandt  ud af at hun faktisk var så interesseret i Bibelen at nogle af hendes tatoveringer var vers fra Salmerne!” Den unge kvinde begyndte at studere og at overvære møderne. *

18. Hvorfor skal vi ikke dømme folk?

¹⁸ Betragtede Jesus markerne som hvide og klar til at blive høstet fordi han forventede at de fleste mennesker ville blive hans disciple? Slet ikke. Skrifterne havde forudsagt at kun relativt få ville få tro på ham. (Joh. 12:37, 38) Og Jesus havde den mirakuløse evne at han kunne se hvad der boede i folks hjerte. (Matt. 9:4) Han fokuserede på de få der lyttede til ham, men alligevel forkyndte han flittigt for alle. For os, der ikke kan se ind i folks hjerte, er det endnu vigtigere at undgå tendensen til på forhånd at dømme et distrikt eller et menneske vi møder! Lad os i stedet se folks potentiale. Marc, der er missionær i Burkina Faso, siger: “Ofte sker det at de mennesker jeg tror vil gøre fremskridt, dropper studiet, mens dem jeg ikke har så store forventninger til, gør rigtig gode fremskridt. Jeg har derfor lært at det bedste man kan gøre, er at lade sig lede af Jehovas ånd.”

19. Hvordan bør vi betragte mennesker i vores distrikt?

¹⁹ Ved første øjekast kunne det se ud til at der ikke er mange i vores distrikt der er som modent korn. Men husk hvad det var Jesus sagde til sine disciple: Markerne er hvide og klar til at blive høstet. Folk kan forandre sig og blive disciple af Jesus. Jehova betragter disse potentielle disciple som “værdifulde skatte”. (Hag. 2:7) Hvis vi ser folk ligesom Jehova og Jesus gør, vil vi finde ud af hvad de interesserer sig for, og hvilken baggrund de har. Vi vil ikke betragte dem som fremmede, men som nogle der kan blive vores brødre og søstre.