Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 15

Ngua Ngera Osengem el Kirel a Sers?

Ngua Ngera Osengem el Kirel a Sers?

“Mokiis a medemiu el mesa sers el medechang el mengiil er chomeridm.”​—JN. 4:35, BT.

CHELITAKL 64 Ngdmeu a Rengud el Teloi er a Omeridm

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. Ngera belkul a tekingel a Jesus el ngar a Johanes 4:35, 36?

A JESUS a mirrael a delul a sers er a mekekerei el barley. (Jn. 4:3-6) Aika el dellomel a ousbech er a kesengil e ngeua el buil e ngmochu sebeched el meridm. Me ngkora mle ngodech a tekingel a Jesus er a ledu el kmo: “Mokiis a medemiu el mesa sers el medechang el mengiil er chomeridm.” (Monguiu er a Johanes 4:35, 36, BT.) Ngera mle belkul a tekingel?

2 Ngbleketakl el kmo a okesiu el lulsaod er ngii a Jesus a mesaod er a omengudel er a rechad. Ka molatk er a tekoi el dirk dilubech. Alta e a rechad er a Judea a diak a deleuill er tir me a rechad er a Samaria, engdi Jesus a ulemerk er a klumech el mora redil er a Samaria e ngii a mle semeriar! Sel taem el Jesus a milsaod el kirel a sers el “medechang,” e a rebetok el chad er a Samaria el rirenges a chisel er ngike el redil a meremang er a Jesus el sorir lorrenges er ngii. (Jn. 4:9, 39-42) A ta el chad a mesaod er tia el cheldecheduch el kmo: “A klemeriarreng er a rechad . . . a ulechotii el kmo te ua rechad el kltmokl el mo disaiplo, el di ua barley el mla mo kirel meridm.”

Kede mo mekerang a lsekum a sersed a “medechang el mengiil er chomeridm”? (Momes er a parakurab 3)

3. Ke mekerang e mo ungil lolisechakl el ua Jesus?

3 Ngua ngera uldesuem el kirir a rechad el momerk er a ungil chais el mo er tir? Ke omes er tir el ua medechang el barley el mocha kirel meridm? A leuaisei, e ngkirel meketmokl a edei el tekoi. A kot, e ngmo blak a rengum lomerk er a klumech. Ngdi kedeb a temel omeridm; ngkired el mo ungil lousbech a temed. Ongerung, ngmo dmeu a rengum sel mongedecheduch er a rechad el semeriar er a ungil chais. A Biblia a kmo: “Re chad el dmeu a rengrir sel loridm a redechel a wheat.” (Isa. 9:3) E a ongedei, ke omes er a derta el chad el ngar ngii a techellir el mo disaiplo, me ke mengedecheduch er ngii el mesaod a tekoi el lesemeriar.

4. Ngera kede mo mesuub el kirel a apostol Paulus el ngar tia el suobel?

4 A Jesus a dimlak leua uldesuir a rultirakl er ngii lulemdasu el kmo a rechad er a Samaria a diak lsebechir el mo disaiplo er ngii. Ngbai ulemes er tir el kmo ngsebechir el mo disaiplo. Kid me ngdirrek el kired el mo omes er a rechad er a beluad el sebechir el mo disaiplo er a Kristus. A apostol Paulus a kiltmeklii a kmal ungil kerebai el sebeched lotireklii. Ngera kede suubii er ngii? Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e (1) ngmilsuub a bebil tekoi el kirel a klaumerang er a rechad el lulemerk el mo er tir, (2) e mlo medengei aike lesemeriar er ngii, e dirrek (3) ngulemes er tir el ngar ngii a techellir el mo disaiplo er a Jesus.

NGERA TE OUMERANG?

5. Ngmilekera Paulus e mlo medengelterir a rechad lulerrenges er ngii el ngar a blil a ongdibel?

5 A Paulus a mle blechoel lomerk er a klumech er a blil a ongdibel er a rechad er a Judea. Ngar a blil ongdibel er a Thesalonika, e “ngilai chedel ulengull el sils rar Chijudea el le kakerker ngii me tir ra chedaol Llechukl.” (Rel. 17:1, 2, BT) A Paulus a locha mle ungil a rengul el ngar a blil a ongdibel. Ngmlukeroul el chad er a Judea. (Rel. 26:4, 5) Ngmle ungil medengelterir a rechad er a Judea, me ngullisechakl er tir loba ulterekokl el reng.​—Fil. 3:4, 5.

6. A rechad er a Athens el mla er a blil a makit ngera me te kuk mle ngodech er tirke el lulemerk a Paulus el mo er tir el ngar a blil a ongdibel?

6 Sel taem el ruldechelakl er a Paulus a mlo uchul me ngchiliis er a Thesalonika me a Beroea, e ngmlora beluu er a Athens. Ngar isei e ngliluut el mora “blil ongdibel el mengedecheduch er a re chad er a Judea ma re Chisentael el mengull er a Dios.” (Rel. 17:17) Engdi a Paulus sel lomerk er a klumech el ngar a blil a makit, e te kuk ngodech a rechad lorrenges er ngii. A rebebil er a rulerrenges er ngii a rechad el milsuub a uldesuir a rechad me a relmuut el bebil Chisentael el ulemdasu el kmo a klemechel a Paulus a “beches el osisechakl.” Me te dilu er ngii el kmo: “A bebil er a ikel tekoi el kim orrenges er kau el melekoi a kor a ngodech er a rengmam.”​—Rel. 17:18-20.

7. A doltirakl er a Rellir 17:22, 23, e ngmilekerang a Paulus e melodech a cheldechedechal?

7 Monguiu er a Rellir 17:22, 23. A klemechel a Paulus el mora Rechisentael el ngar a Athens a mle ngodech er a klemechel el mora Rechijudea el mla er a blil a ongdibel. Nglocha millatk el kmo, ‘Tirka el chad, te oumerang a ngera el tekoi?’ Ngmle kerekikl lomtab a tekoi el iliuekl me a klaumerang er a rechad. E a uriul, e ngulsiik a mo uchelel a cheldechedechal er a delongelel a omengull er tir me a klemerang el ngar a Bades. A chad el mesaod er a Biblia a kmo, “Ngii el Kristiano el chad er a Judea a uchul me ngmle medengei el kmo a remengull a klsuul chelid el chad er a Grik, a diak longull er a ‘mera’ el Dios er a rechad er a Judea me a Rekristiano, engdi ngmillasem meketeklii el kmo a Dios el ngii el Paulus a omerk a chisel a medengelterir a rechad er a Athens.” Me a Paulus a mle kltmokl el melodech a cheldechedechal. Ngdilu er a rechad er a Athens el kmo a klemechel a mla er ngike el “diak a medengelii el chelid,” el tir a melasem el mengull er ngii. Me alta e a Rechisentael a dimlak a lodengei a Bades, engdi a Paulus a dimlak lomdasu el kmo ngdiak lsebechir el mo Kristiano. Ngbai ulemes er tir el ua medechang el barley el mocha kirel omeridm, e millodech a klemechel el kirel a ungil chais.

Moukerebai er a Paulus el mo kerekikl lomtab, e molodech a cheldechedecham, e momes er a rechad el ngar ngii a techellir (Momes er a parakurab 8, 12, 18) *

8. (a) Ngera sebechem ngosukau el mo medengei a klaumerang er a rechad er a beluam? (b) Ngmekera omonger er a chad el dmu el kmo ngar ngii a klechelid er ngii?

8 Ngsoad el mo ua Paulus, el mo kerekikl el omtab. Momtab a tekoi el ngar a beluam el ngosukau el mo medengei a tekoi el loumerang a rechad el kiei er ngii. Ngua ngera lomesiich er a blil me a mlil a chad er tia el blai? A ngklel, bilel, me a omengetmeklel me a lechub a tekoi el lousbech ngochotii el kmo ngchedal a ngera el klechelid? Nglocha mla subedau el kmo ngar ngii a klechelid er ngii. A ta el special pioneer el Flutura a dmu er a chad el melekoi el uaisei el kmo, “Ak ngar tiang el diak kurrimel er kau el mo oumerang aike el kuumerang, ak di mesaod el kirel tia el tekoi . . .”

9. Ngera el tekoi a sebechem mesaod el mora chad el chedal a klechelid?

9 Nglocha ngera el tekoi a obo mosaod el mora chad el chedal a klechelid? Molasem losiik er a tekoi el mkengei er ngii. Nglocha mengull er a di ta el Dios, e locha medengei el kmo a Jesus a Osobel el kirel a klechad, me a lechub e ngoumerang el kmo kede kiei er a taem el kmedu el mo nguemed a mekngit el blekeradel. Me ngultuil er a osisiu el klaumerang, e berkii a klumech er a Biblia el ngar a rolel el lesemeriar er ngii ngika el chad.

10. Ngkired el melasem el mekerang, e ngera uchul?

10 Lak mobes el kmo a rechad a locha diak loumerang a rokui el osisecheklel a klechelid er tir. Me a uriul er a obo modengelii a klechelid er ngii, e molasem el mo medengei a tekoi el loumerang. A David el special pioneer er a Australia a kmo, “A rebetok a mla mrechemii a omesubel a uldesuir a rechad ngii me a klechelid.” E a Donalta, el ngar a Albania a kmo, “A rebebil el ki betik er tir a kmo te chedal a klechelid, engdi uriul e te ouchais el kmo ngdiak loumerang er a Dios.” E a ta el odam el missionari er a beluu er a Argentina a mtebengii el kmo a rebebil a kmo te oumerang er a Trinidad, engdi ngdiak loumerang el kmo a Chedam, me a Ngalek, me a chedaol reng a di chimo el Dios. Ngdmu el kmo, “A klemedengei er ngak er tia el blekeradel, a rullii me ngbeot er ngak el mengedecheduch er a chad.” Me molasem el mo medengei el kmo ngerang a klaumerang er a rechad. Seikid e ngsebechem el mo ua Paulus el “mlo uar bek el chad el bedul ar bek el chad.”​—1 Ko. 9:19-23, BT.

NGERA TE SEMERIAR ER NGII?

11. Ngmilekerang a Paulus e remuul a klemechel el mo omeksemeriar er a rechad er a Listra el ua losaod a Rellir 14:14-17?

11 Monguiu er a Rellir 14:14-17. A Paulus a mlo medengei a tekoi el lesemeriar er ngii a rechad, me ngmlo meduch el mengedecheduch er tir. El ua tiang, a seked el lulengedecheduch er tir er a Listra a dimlak me a lechub e ngdi mle kesai a klemedengei er tir er a Bades. Me ngmilsaod a tekoi el ngar a rolel e te mo medengei. Ngmilsaod el kirel a omeridm el rodech me a techall el oldeu a rengud er a klengar. Nguluusbech a tekoi me a okesiu el rurrenges er ngii a mlo beot er tir el mo medengei.

12. Ke mekerang e mo ungil lomtab a tekoi el lesemeriar er ngii a chad e ngodechii a cheldechedecham?

12 Bo mungil lomtab a tekoi el lesemeriar er ngii a rechad er a beluam e molodech a cheldechedecham. Ke mekerang e mo medengei a tekoi el lesemeriar er ngii a chad sel morael el bedulngii me a lechub e ke mora blil? Mluut el mo ungil lomtab. Alta e ngmeruul a dellemelel, ngmenguiu a babier, ngmeruul er a mlai, me a lechub e ngkuk ta er a tekoi. Ngsebechem lomuchel mesaod er a tekoi el loruul er ngii. (Jn. 4:7) Ngmo lmuut er a bilel a chad me ngsebechel lochotii el kmo ngua techa el chad, ngochotii el kmo ngchad er ker beluu, e ngera urerel, me a lechub e ngsoal el team er a sports. A Gustavo a dilu el kmo: “Ak miluchelii a cheldechedechak lobengkel a 19 a rekil el chad el bilel a mla er ngii a siasing er a merael chisel el chad er a chelitakl. Me ak uleker el kirel tia el bilel, me nguluuchais er a uchul me ngsoal ngika el chad er a chelitakl. Tiaikid a mlo uchelel a omesubam er a Biblia, e chelechang e ngmla mo ta er a odam er kid.”

13. Ke mekerang e omeksemeriar er a chad er a omesubel a Biblia?

13 Sel mkengei el mo mesuub a Biblia lobengkel a chad, e momeksemeriar er ngii, e beketeklii a rolel e a omesubel a sebechel ngosuir. (Jn. 4:13-15) El ua tiang, a odos el Poppy a mlokedong el mo soiseb er a blil a ta el redil el mle semeriar. Me a Poppy er sera lesa certificate el ngar a kboub lolecholt el kmo ngika el redil a chellimosk er a tekoi er a skuul, e ngmillisiich er a uldasu el kmo kid me kede dirrek el olisechakl er a rechad loeak a omesubel a Biblia me a dirrek el miting. Ngika el redil a kilengei el mesuub, e mlo er a miting er a ongingil sils, e mlo er a klou el ongdibel er a uriul. E a ta el rak er a uriul, e ngmlo metecholb. Me molatk el kmo: ‘A resemeriar el chad el kuldingel er tir, te semeriar a ngera el tekoi? Ngsebechek el smodii a rolel a omesubel a Biblia el rulleterir el mo semeriar er ngii?’

14. Ngmekera omolodech a rolel a omesubel a Biblia lobengterir a rederta el chad?

14 Sel muchelii a omesubel a Biblia, e mketmeklau el kirel a bek el temel a omesuub, e lak mobes a blekerdelel a klengar er a chad me aike el soal tekoi. Sel mongetmokl er kau, e molilt a bades el bo monguiu, me a video el bo morrael me a okesiu el bo mousbech el mesaod a klemerang er a Biblia. Molatk el kmo, ‘Ngera ileakl el tekoi el lomeksemeriar er ngii e dirrek el sebechel locheuir a rengul?’ (Osi. 16:23) Ngar a Albania, e a redil el milsuub lobengkel a pioneer el Flora, a mle bleketakl el kmo, “Ngdiak lsebechek el kongei er a osisechakl el kirel a okiis.” A Flora dimlak lorrimel er ngii el mo oumerang. Ngdilu el kmo, “Ak miltebengii el kmo a kot, e ngkirel lomuchel el mo medengelii ngika el Dios el tilbir a okiis.” Me ngulemuchel er seikid, e a bek el taem el losuub, e ngii el Flora a millisiich er a bltkil a rengul a Jehovah, me a llemesel a rengul me a dirrek el klisichel. A uriul, e ngika el milsuub a mlo oumerang er a okiis. E chelechang e ngmla mo ta er a blak a rengul el Sioning er a Jehovah.

MOMES ER TIR EL UA DISAIPLO

15. Ngera el blekerdelir a rechad er a Grik a ulemekringel er a Paulus, e ngera me ngdi millemolem lolisechakl er a rechad er a Athens el ua losaod a Rellir 17:16-18?

15 Monguiu er a Rellir 17:16-18. A Paulus a dimlak bo lemechitechut a rengul el kirir a rechad er a Athens, alta e a belurir a mle mui er a omengull el bleob, me a deleboes lomeruul, me a uldasu el melisiich a klsuul tekoi, dimlak lebechei a mekngit el tekingir me a otubir me lechitechetur a rengul. A Paulus a mlo Kristiano, alta e a uchei e ng “millekoi a mekngit . . . e uleldechelakl, e uleltuub.” (1 Ti. 1:13) A Jesus a uluumerang el kmo a Paulus a sebechel mo disaiplo, me a Paulus a dirrek luluumerang el kmo a rechad er a Athens a sebechir el mo disaiplo. E dimlak lecheleuid a klaumerang er ngii.​—Rel. 9:13-15; 17:34.

16-17. Ngera ochotii el kmo a rechad el kakerous a blekerdelel a klengar er tir a sebechir el mo disaiplo er a Kristus? Mosaod.

16 Sel taem er a rekot el Kristiano, e a rebetok el kakerous el chad a mlo disaiplo er a Jesus. Me sera loluches a babilengel a Paulus el mora Rekristiano el kiliei er a Grik el mats er a Korinth, e ngmilsaod el kmo a rebebil el chedal a ongdibel a mle mekngit el chad er a uchei me a lechub e te mirruul a kikiongel el rolel a deleboes. Ngdirrek el dilu el kmo: “A re bebil er kemiu a ua isei a blekerdelir. E ngdi kemiu a chad el mlekikiid er a klengit.” (1 Ko. 6:9-11) Kau, ngmle sebechem el mtebengii el kmo tirke el chad a mla er ngii a techellir el obult e mo disaiplo?

17 Chelecha el taem e a rebetok a kongei el melodech a klengar er tir e mo disaiplo er a Jesus. Ngar a Australia e a Yukina el special pioneer a miltebengii el kmo a rekakerous el chad a sebechir el kongei er a klumech er a Biblia. A ta el taem el ngmla er a obis er a real estate, e milsang a redil el di delngod, e a bilel a di medingabet. A Yukina a dilu el kmo, “Ak kora ulemai er a renguk, engdi a kulemuchel el mengedecheduch er ngii. Ak mlo medengei el kmo ngsemeriar er a Biblia, e le bebil delngod er ngii a bades er a Psalm!” Ngika el redil a ulemuchel mesuub e dirrek el mlo er a miting. *

18. Ngera uchul me ngdiak el kired loukerrekeriil er a rechad?

18 A Jesus, ngulemdasu el kmo a sers a medechang el kirel a omeridm, e le ngmilengerechir er a rechad el mo oltirakl er ngii? Ngdiak leuaisei. A Bades a ulemlaoch el kmo te di kesai a mo oumerang er ngii. (Jn. 12:37, 38) Me a Jesus a mla er ngii a duch er ngii el menguiu a rengrir a rechad. (Mt. 9:4) Me nguaisei, engdi ngmillemolem el melisiich er tirke el kesai el mlo oumerang er ngii, e dirrek el mle blak a rengul omerk el mora rokui el chad. Me kid a diak lsebeched el menguiu a rengrir a rechad, a kmal diak el kired loukerrekeriil er a rechad er a beluad me a lechub a derta el chad! Ngbai kired lomes er a rechad el ngar ngii a techellir. A Marc el missionari er a beluu er a Burkina Faso, a mesaod el kmo: “A rechad el kumdasu el kmo te mo olengeriakl a blechoel mo diak losuub. Engdi a rechad el kumdasu el kmo ngdiak lolengeriakl a blechoel el olengeriakl. Me ak mla suubii el kmo ngkmal ungil a debecherei a chedaol reng er a Jehovah me lomekrael er kid.”

19. Ngkirel mo uangera osenged el bedul a rechad el ngar a beluad?

19 Ngokiu a kot el osengem, e ke locha omdasu el kmo ngdiak el betok a rechad er a beluam el ua barley el medechang el kirel a omeridm. Engdi lak mobes a tekoi el ledilu Jesus el mora redisaiplo er ngii. A sers a medechang el mocha kirel omeridm. A rechad a sebechir el mengodech a blekerdelir e mo ta er a disaiplo er a Kristus. A Jehovah a omes er tirka el ngar ngii a techellir el mo disaiplo el “mekreos el klalo.” (Hag. 2:7) Me a lsekum kede mo omes er a rechad el ua osengel a Jehovah me a Jesus, e kede mo mesuub el kirel a blekerdelel a klengar er tir me a tekoi el lesemeriar er ngii. Ngmo diak domes er tir el ua rengodech el chad, e te bai chad el ngar ngii a techellir el mo odam me a odos er kid.

CHELITAKL 57 Omerk el Mo er a Rokui el Chad

^ par. 5 Ngera ngrullii el mora rechad er a beluad sel rolel a domerk e dolisechakl er tir? Tia el suobel a mo mesaod er a uldesuel a Jesus me a Paulus el bedul a rechad lulerrenges er tir me a rolel e ngsebeched loukerebai er tir sel dolatk a klaumerang, klemeriarreng me a techellir a rechad el dongedecheduch er tir.

^ par. 17 Aike el suobel el “The Bible Changes Lives” a mesaod a lmuut el bebil er a rolel e a rechad a sebechir el mengodech a blekerdelir. Aikang a mla er ngii er a The Watchtower el mo lmuut er a rak er a 2017. E chelechang e ngmelemolem el ngar ngii el motobed er a jw.org®. Momes er cheungel a ABOUT US > EXPERIENCES.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A rubekel el oldingel obliil, te omtab er a (1) a blai el ungil kltmokl, e delalem a bung er ngii; (2) a blai el ngar ngii a rengalek er ngii; (3) a blai el diak lekltmokl a chelsel a ikrel; me a (4) blirir a rechedal a klechelid. Ke mo metik er a chad el ngar ngii a techellel el mo disaiplo er ker?