Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 21

Kau, Ke Mereng a Sulel a Dios er Aike el Lebeskau?

Kau, Ke Mereng a Sulel a Dios er Aike el Lebeskau?

“RUBAK el Dios er ngak, ke mla remuul a betok el tekoi el kiram.”​—PSA. 40:5.

CHELITAKL 5 Mengasireng el Urerel a Dios

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. A doltirakl er a Psalm 40:5, e ngera el sengk a bla lebeskid a Jehovah, e ngera uchul me kede mo mesaod aikang?

A JEHOVAH a bekururau el Dios. Ka molatk a bebil lungil sengk el bla lebeskid: klebokel e ileakl el beluulechad el dekiei er ngii; ileakl el blebelel a no er a bdelud; me a mekreos el Tekingel el Biblia. Ngokiu aika el kldei el sengk, e a Jehovah a mla meskid a basio el delengchekled, me a duch el omdasu a tekoi e mengedecheduch, e mla onger a meklou a ultutelel el kerid.​—Monguiu er a Psalm 40:5.

2 Ngar tia el suobel e kede mo mesaod aika el kldei el sengk. Sel dolebedebek aika el sengk, e ngmukeroul a omereng el saul er kid el kirel e mo soad loldeu er a rengul ngika el betik a rengul el Ulemeob er kid el Jehovah. (Och. 4:11) Ngdirrek el mo sebeched el ngosuterir tirke el mla mecheblad er a klsuul tekoi el ua osisechakl el kmo kede mla er a mongkii el mei.

A ILEAKL EL BELUULECHAD ER KID

3. Ngera uchul me tia el beluulechad a kmal ileakl a rellel?

3 A llemesel a rengul a Dios a meues lokiu a rolel e ngulemeob er tia el chutem. (Rom 1:20; Heb. 3:4) A beluulechad a ta er a planet el merael meliuekl er a sils, engdi ngkmal ileakl a rellel, e le ngkltmokl el sebechir a rechad el kiei er ngii.

4. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo tia el beluulechad a lmuut el ungil er a bilas?

4 Ngsebeched lomekesiu er tia el beluulechad el mora bilas lombibechakl. Engdi ngar ngii a klou el klekakerous er a bilas el mui er a rechad, me tia el beluulechad. El ua tiang, ngmo uangera klemengetel a klengar er a rechad el ngar a bilas a lsekum ngdi tir lomeob a oxygen, kall, me a ralm, e diak lsebechir el mengoit a komi er a daob? Te locha di mo mereched el mad. Me nguaisei, engdi tia el chutem a omekerreu er a rebetok el biliol el chad me a charm. Ngoltobed a oxygen, kall, me a ralm el dousbech, e aikang a diak bo el lengemed. Me alta e a komi a di medechel er tia el chutem, engdi ngdi melemolem el sebechir a rechad el kiei er ngii, e dirrek el di klebokel. Ngmekera e sebechel uaisei? A Jehovah a milebii tia el chutem el sebechel a komi el obult el mo ungil klekedall el sebeched el lmuut el ousbech er ngii. Kede mo mesaod er a rolel e ngsebeched el mesa llemesel a rengul a Jehovah lokiu a eru el tekoi, el rolel a lomekbeches a oxygen me a ralm.

5. Ngmekerang e mukbeches a oxygen, e tiang ngoterekeklii a ngera el tekoi?

5 A oxygen a eolt el louteliil a ngar el bleob, el uldimukl er kid. A omesuub a mla tirterii el kmo aika el bleob a ousbech a betok el dart el biliol el tol el oxygen er a bek el rak. Aika el osisiu el bleob a oltobed a eolt el carbon dioxide. Me nguaisei, engdi aika el bleob a diak lsebechel lokngemedii a oxygen, me tia el melidiul a diak a ta el bo lemui er a carbon dioxide. Tiang mekera e uaisei? E le Jehovah a dirrek el mileob a betok el kakerous a meklungel el dellomel el ousbech a carbon dioxide e kuk oltobed a oxygen. Me ngmera el sebeched el kmo a oxygen el douteliil er ngii a oterekokl a tekoi el ngar a Rellir 17:24, 25 el kmo: “A Dios . . . a omesterir a re bek el chad a klengar, ma telrir.”

6. Ngua ngera rolel a lemukbeches a ralm, e tiang ngera ngochotii? (Dirrek el momes er a baks el “ A Sengk er a Jehovah el Omekbeches a Ralm.”)

6 A ralm el ngar a beluulechad a moitiitel e le beluulechad a kmal lungil a cherridel er a sils. A lsekum a beluulechad a mlo telkib el kmeed, e ngmrecherechii a ralm el mo diak, me ngkmal mo mekeald e medidirt el diak lsebechel a bleob el kiei er ngii. E a lsekum ngtelkib el mlo cheroid, e a rokui el ralm er a chelsel a mo kori el di dokedekii tia el chutem. Me a Jehovah a lilia tia el beluulechad er a kmal ungil basio me ngsebechel lomekbeches a ralm el mo uchul a klengar. A sils a kmeldii a ralm el ngar a daob me a bebul a chutem e mebii el mo eabed. Me a bek el rak, e a sils a mengeald er a kmal imis el klou el ralm. E tia el ralm a di ngar a melidiul el bekord el teruich el klebesei er a uchei er a lerebet el chull me a lechub e ng yuki. Me a cherengel a taem, e tia el ralm a lmuut el mora daob me a kuk bebil er a basio, e di melemolem el uaisei. Tiang a meketeklii el kmo a Jehovah a mellomes a rengul e mesisiich.​—Job 36:27, 28; Oli. 1:7.

7. Ngera bebil rolel e kede olecholt a omereng el saul el kirel a sengk el ngar a Psalm 115:16?

7 Ngmekera dokurulii a omereng el saul el kirel tia el mengasireng el beluulechad me aike el rokui el tekoi el ngar a chelsel? (Monguiu er a Psalm 115:16.) A ta er a rolel, a sel dolebedebek a tekoi el bla leruul a Jehovah. Tia rullid el mo soad el mereng a sulel a Jehovah er a bek el sils el kirel a ungil tekoi el lomeskid. Kede dirrek lochotii a omereng el saul lokiu sel dongetmokl aike el basio el dekiei er ngii.

A ILEAKL EL BLEBELEL A NO ER A BDELUD

8. Ngera me ngsebeched el kmo ngmengasireng a blebelel a no er a bdelud?

8 Ngkmal mengasireng a blebelel a no er a bdelud. Sera dirk dengar a diil, e a no er a bdelud a mlukeroul el oltirakl er sel rolel e ngobeob, me a betok el telael el cells er ngii a mlukdubech er a bek el bung! A remerriter a tekoi a mesaod el kmo a no er a bdelul a klou el chad a ngar ngii a kmeed er a 100 el biliol el cell er ngii el okedongall el neurons. Aika el cells a toketekii a no er a bdelud el berredel a bekord el 3.3 el bond. Me bo dosaod a bebil el mengasireng el urerel.

9. Ngera ochotii el kmo a duch er kid el mengedecheduch a sengk el mla er a Dios?

9 A duch er kid el mengedecheduch a kmal mengasireng. Ka molatk a tekoi el duubech sel dongedecheduch. A bek el taem el dongedecheduch, e a no er a bdelud a kirel loureor lousbech a bekord el 100 el muscles er a churad, omerkoled, berdel a ngered, omsoechelngor, me a ulud. Aika el muscles a kirel el ouedikel el oltirakl er a mla moterekokl el rolel me bo lebleketakl a tekinged. A suobel el mileketmokl er a 2019 a ochotii el kmo a dirk milechell el ngalek a sebechel mo medengei a tekoi el lerenges. Tia el omesuub a kongei er a uldesuir a rebetok el merriter a tekoi el kmo, kede di mechell e sebeched el dmangch e suub a tekoi. Me ngbleketakl el kmo a duch er kid el mengedecheduch a sengk el mla er a Dios.​—Exo. 4:11.

10. Ngmekera dochotii a omereng el saul el kirel a duch er kid el mengedecheduch?

10 A ta er a rolel a dochotii a omereng el saul el kirel a duch er kid el mengedecheduch, a okiu sel douchais er a uchul me kede oumerang er a Dios el mo er tirke loumerang el kmo kede mla er a mongkii el mei. (Psa. 9:1; 1 Pe. 3:15) Tirke el melisiich er tia el uldasu, a mesaod el kmo tia el chutem me a klengar el ngar a chelsel a di mle ngii el duubech. Me a lsekum kede ousbech er a Biblia me a bebil tekoi el bla desaod er tia el suobel, e ngsebeched el mesebechakl er a Demad el ngar a eanged, e smodii el mo er tirke el kongei lorrenges er sel uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a Ulemeob er a eanged me a chutem.​—Psa. 102:25; Isa. 40:25, 26.

11. Ngera ta er a uchul me a no er a bdelud a kmal mengasireng?

11 A duch er kid el melatk a tekoi a kmal mengasireng. A ngar a mong, e a ta el chad er a omeluches a milsaod el kmo a no er a bdelud a ngar ngii a duch er ngii el lmatk a tekoi el ngar a chelsel a 20 el miliol el hong. Engdi chelechang, e te omdasu el kmo a omeltked er a tekoi a lmuut el klou er tiang. Me ngera el ileakl el duch a ngar ngii er a rechad?

12. Ngmekera duch er kid el mesuub a tekoi er a kldung e rullid el mo kakerous er a charm?

12 Me ngrokui el bleob el ngar tia el chutem, e te di rechad a ngar ngii a duch er tir el mesuub a tekoi er a kldung, lokiu sel lolatk a tekoi el dilubech er a klengar er tir. Sei a uchul me ngsebeched el mesuub a ungil tekoi e melodech a rolel a klengar er kid me a uldesued. (1 Ko. 6:9-11; Kol. 3:9, 10) E a mera er ngii, ngsebeched el omeksau er a ukltked el mo meduch el kutukel a ungil me a mekngit. (Heb. 5:14) E sebeched el mesuub el mo olecholt a bltikerreng me a klechubechub, e mo oukerebai er a llemeltel a Jehovah.

13. Nguangera usbeched er a duch er kid el melatk a tekoi el ua losaod a Psalm 77:11, 12?

13 A ta er a rolel e kede mereng a saul el kirel a duch er kid el melatk a tekoi, a sel dolatk aike el taem el Jehovah a ngilsukid e milengelaod er kid. Tia lmuut loterekokl a rengud el kmo ngmo ngosukid er a ngar medad. (Monguiu er a Psalm 77:11, 12; 78:4, 7) A lmuut el ta er a rolel, a sel dolatk aike el ungil tekoi el rebebil a mla kutmokl el kired, e doreng a sulir. A remerriter a tekoi a mla mtebengii el kmo a rechad lolecholt a omereng el saul a blechoel el dmeu a rengrir. Ngdirrek el mo uchul a klungioled sel doukerebai er a Jehovah e dekengei lobes a bebil tekoi. El ua tiang, a Jehovah a cherrungel a omeltkel er a tekoi, engdi a lsekum kede ouuchel a rengud er a kngtid, e ngkongei lousubes e obes. (Psa. 25:7; 130:3, 4) E soal a doruul uaisei el mora rebebil, sel lolengit a klausubes er kid el kirel a tekoi el leriruul el tomall a rengud.​—Mt. 6:14; Lk. 17:3, 4.

Kede ochotii a omereng el saul er kid el kirel a no er a bdelud sel dousbech er ngii el oldanges er a Jehovah (Momes er a parakurab 14) *

14. Ngmekera dochotii omereng el saul el kirel tia el mengasireng el sengk el no er a bdelud?

14 Kede ochotii a omereng el saul el kirel tia el mengasireng el sengk el no er a bdelud lokiu sel dousbech er ngii loldanges er Ngike el milskid. A rebebil ousbech er a no er a bderrir el kirel aike el sorir el tekoi, me ngdi tir el melilt a ungil me a mekngit. Engdi a Jehovah a ulemeob er kid, me ngmelemalt a dolatk el kmo a llechul a lmuut lungil er a ngii di el llach el di kid el kutmokl. (Rom 12:1, 2) Ngmo budech a klengar er kid sel dekiei loltirakl a llechul. (Isa. 48:17, 18) Kede dirrek el mo medengelii a soal a doruul er chelecha el dirk dengar, e tiang a mo odengesii ngika el Demad e Ulemeob er kid, e odeuir a rengul.​—Osi. 27:11.

A MEKREOS EL SENGK EL BIBLIA

15. Ngmekera Biblia e ochotii a bltkil a rengul a Jehovah el kirir a rechad?

15 A Biblia a sengk el mlara betik a rengul Dios. Ngika el Demad el ngar a eanged, a ulemekrael er a rechad me te meluches er ngii e le ngkmal betik a rengul er kid. Ngokiu a Biblia, e a Jehovah a onger aike el kot el meklou a ultutelel el ker el ua: Kede mla er ker el mei? Ngera moktek er a klengar? E ngera mo duubech er a ngar medad? A Jehovah a soal a rokui el ngelekel a bo lodengei a nger er aika el ker, me ngmla omekrael er a rechad el mo oliuid er a Biblia el mora betok el omelekoi. Me chelechang, e ngar ngii a cherrungel me a lechub e ngtedobech el oidel a Biblia el ngar a kuk betok er a 3,000 el omelekoi! A Biblia a kot el betok a oidel e klou a omerusel el babier a doltirakl er a reksi. A ruumesingd el chad a ngar ngii a techellir el menguiu er a Biblia el ngar a omelekingir el diak lultuil er a kmo te kiei er ker e ngera el tekoi a lolekoi.​—Momes er a baks el “ Oidel a Biblia el Mora Betok el Omelekoi er a Africa.”

16. A doltirakl er a Mateus 28:19, 20, e kede mekera e ochotii el kmo kede mereng a saul el kirel a Biblia?

16 Kede ochotii a omereng el saul er kid el kirel a Biblia, lokiu sel donguiu er ngii er a bek el sils, e dolebedebek a osisecheklel, e dolasem er a tkurrebab el sebeched el oltaut. Kede dirrek lochotii a omereng el saul er kid el mora Dios lokiu sel doruul aike el rokui el sebeched el omerk er a klemechel el mora rebetok el chad.​—Psa. 1:1-3; Mt. 24:14; monguiu er a Mateus 28:19, 20.

17. Ngera el sengk a bla desaod, e ngera bo dosaod er a ongingil el suobel?

17 Me kede mla mesaod el kirel a sengk er a Dios el ngii a beluulechad el dekiei er ngii; ileakl el blebelel a no er a bdelud; me a Tekingel el Biblia. Engdi ngar ngii a kuk bebil er a sengk el bla lebeskid a Jehovah el diak lemoues. Kede mo mesaod aikang er a ongingil suobel.

CHELITAKL 12 Kot el Ngarbab el Jehovah el Dios

^ par. 5 Tia el suobel a mo smisichii a omereng el saul er kid el mora Jehovah me a kldei lungil tekoi el bla lebeskid. Ngdirrek el ngosukid el mo meduch el mesaod a tekoi el mo er tirke el oumededenger el kmo ngar ngii a Dios.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: A odos el mesuub er a ngodech lomelekoi me bo lsebechel lolisechakl er a klemerang er a Tekingel a Dios el mo er tirke el chiliis el mei er a belual.