1. Hvad indrømmede Paulus ærligt?

APOSTLEN Paulus indrømmede ærligt at han nogle gange følte sig svag. Han skrev at hans krop blev “slidt ned”, at han måtte kæmpe for at gøre det rigtige, og at Jehova ikke altid besvarede hans bønner på den måde han håbede på. (2. Kor. 4:16; 12:7-9; Rom. 7:21-23) Han var også klar over at hans modstandere betragtede ham som svag. * Men Paulus tillod ikke at andres negative holdning eller hans egen svaghed fik ham til at føle sig værdiløs. – 2. Kor. 10:10-12, 17, 18.

2. Hvilken vigtig ting lærte Paulus, som omtalt i 2. Korinther 12:9, 10?

² Paulus lærte noget vigtigt: Man kan godt være stærk selvom man føler sig svag. (Læs 2. Korinther 12:9, 10). Jehova fortalte at ‘hans kraft bliver gjort fuldkommen i svaghed’, og dermed mente Jehova at han ville kompensere for den styrke Paulus manglede. Lad os først se på hvorfor vi ikke skal miste modet når vores modstandere siger noget fornærmende om os.

3. Hvorfor kan vi glæde os over fornærmelser?

³ Ingen af os kan lide at andre fornærmer os. Hvis vores modstandere taler dårligt om os og vi spekulerer for  meget på det, kan det tage modet fra os. (Ordsp. 24:10) Hvordan skal vi se på det når vores modstandere fornærmer os? Ligesom Paulus kan vi ‘glæde os over fornærmelser’. (2. Kor. 12:10) Hvorfor? Fordi hån og modstand er tegn på at vi er sande disciple af Jesus. (1. Pet. 4:14) Jesus sagde direkte at hans disciple ville blive forfulgt. (Joh. 15:18-20) Sådan var det i det første århundrede. Dengang betragtede de der var påvirket af den græske kultur, de kristne som udannede og ubetydelige. Og jøderne så ned på de kristne, som for eksempel Peter og Johannes, fordi de var “almindelige mennesker uden uddannelse”. (Ap.G. 4:13) De kristne så ud til at være svage; de havde ingen militær magt eller politisk indflydelse, og folk betragtede dem som samfundets udskud.

4. Hvordan reagerede de første kristne på deres modstanderes had?

⁴ Lod de første kristne sig bremse af deres modstanderes negative holdning? Nej. Peter og Johannes så det for eksempel som en ære at blive forfulgt fordi de var disciple af Jesus og fortalte andre om det de havde lært af ham. (Ap.G. 4:18-21; 5:27-29, 40-42) Disciplene havde ikke noget at skamme sig over. I det lange løb gjorde disse ydmyge kristne mere for menneskeheden end nogen af deres modstandere gjorde. For eksempel fik nogle af disse kristne lov til at nedskrive bibelbøger som stadig giver hjælp og håb til millioner af mennesker. Og det rige de forkyndte om, er ikke bare blevet oprettet men vil også snart regere over hele menneskeheden. (Matt. 24:14) Som en kontrast til det er den stærke politiske magt der forfulgte de kristne, reduceret til noget man kan læse om i historiebøgerne. Desuden er disse loyale disciple nu konger i himlen. Deres modstandere, derimod, er døde, og hvis de nogensinde får en opstandelse, bliver det som undersåtter i det rige de forhadte kristne havde forkyndt om. – Åb. 5:10.

5. Hvorfor ser andre ned på Jehovas tjenere, som det fremgår af Johannes 15:19?

⁵ I dag bliver vi som Jehovas tjenere nogle gange hånet og betragtet som uintelligente og svage. Hvorfor? Fordi vi har en anden indstilling end folk omkring os. Vi prøver at være ydmyge, milde og samarbejdsvillige. Men i verden beundrer man dem der er stolte, arrogante og oprørske. Vi blander os heller ikke i politik, og vi udfører ikke militærtjeneste i noget som helst land. Fordi vi ikke passer ind i verdens form, ser andre ned på os. – Læs Johannes 15:19; Rom. 12:2.

6. Hvad udretter Jehova gennem sit folk?

⁶ Til trods for at verden ikke har høje tanker om os, udretter Jehova helt utrolige ting gennem sit folk. Han gennemfører den største forkyndelseskampagne i menneskehedens historie. Hans tjenere i dag producerer verdens mest oversatte og mest udbredte blade, og de hjælper millioner af mennesker til at få et bedre liv ved at studere Bibelen med dem. Æren for alt dette skal gå til Jehova, der udretter så store ting gennem en gruppe mennesker der regnes for at være svage. Men hvad med os som enkeltpersoner? Kan Jehova gøre os stærke? Og hvad må vi i så fald gøre for at få hans hjælp? Vi vil se på tre specifikke ting som vi kan lære af Paulus.

7. Hvad kan vi blandt andet lære af Paulus?

⁷ En ting vi kan lære af Paulus, er: Stol ikke på din egen styrke eller dine egne evner i tjenesten for Jehova. Set fra et menneskeligt synspunkt havde Paulus grund til at være stolt og selvsikker. Han var vokset op i Tarsus, hovedstaden i en romersk provins. Tarsus var en velstående by og et center for lærdom. Paulus var veluddannet – han var blevet undervist af en af de mest respekterede jødiske ledere på den tid, en mand der hed Gamaliel. (Ap.G. 5:34; 22:3) Og i en periode havde Paulus en vis indflydelse i det jødiske samfund. Han sagde selv: “Inden for jødedommen gjorde jeg større fremskridt end mange andre jøder på min alder.” (Gal. 1:13, 14; Ap.G. 26:4) Men som kristen stolede Paulus ikke på sin egen styrke.

8. Hvordan betragtede Paulus de ting han havde givet afkald på, ifølge Filipperne 3:8, og hvorfor ‘glædede han sig over svagheder’?

⁸ Paulus var mere end villig til at give afkald på de ting der gjorde ham til en magtfuld person i samfundet. Faktisk betragtede han fordelene ved sit gamle liv som “en bunke affald”. (Læs Filipperne 3:8). Paulus betalte en pris for at blive en af Jesus’ disciple. Hans egne landsmænd hadede ham. (Ap.G. 23:12-14) Og han blev pryglet og fængslet af sine medborgere, romerne. (Ap.G. 16:19-24, 37) Paulus blev også bevidst om at han var ufuldkommen, og han måtte kæmpe for at gøre det rigtige. (Rom. 7:21-25) Men han lod sig ikke lamme af modstand eller af de begrænsninger han havde. I stedet ‘glædede han sig over svagheder’. Hvorfor? Fordi han især oplevede Guds kraft i sit liv når han var svag. – 2. Kor. 4:7; 12:10.

9. Hvordan skal vi betragte det vi opfatter som svagheder hos os selv?

⁹ Vi må ikke tro at det er vores helbred, uddannelse, sociale baggrund eller indkomst der afgør om Jehova kan bruge os. Blandt Guds folk er der faktisk “ikke  mange vise, ikke mange magtfulde og ikke mange af fornem familie”. I stedet har Jehova valgt “det der er svagt i verdens øjne”. (1. Kor. 1:26, 27) Hvis du oplever noget du føler som en svaghed, skal du altså ikke betragte det som en hindring for at kunne tjene Jehova. I stedet må du se det som en mulighed for at mærke at Jehova giver dig styrke. Hvis du for eksempel bliver nervøs når nogle angriber din tro, så bed Jehova om at give dig mod til at forsvare det du tror på. (Ef. 6:19, 20) Hvis du kæmper med en kronisk sygdom, kan du bede Jehova om at give dig kræfter til at gøre så meget du kan i din tjeneste for ham. Hver gang du oplever at Jehova hjælper dig, vil din tro vokse, og du vil blive stærkere.

10. Hvad kan vi få ud af at studere eksempler som dem der er omtalt i Hebræerne 11:32-34?

¹⁰ Paulus studerede ivrigt Skrifterne. Han var godt kendt med detaljerne i Guds ord, men han tog også ved lære af de personer der er omtalt. Da Paulus skrev til de kristne hebræere, opfordrede han dem til at tænke på og lære af en hel række trofaste tjenere for Jehova. (Læs Hebræerne 11:32-34). En af dem var kong David. Han kom ud for meget modstand, ikke kun fra sine fjender, men også fra nogle der engang havde været hans venner. Når vi nu ser nærmere på Davids liv, vil vi forstå hvordan det kan have styrket Paulus at meditere over hans eksempel, og det vil stå klart for os hvordan vi kan efterligne Paulus.

11. Hvorfor så David ud til at være svag? (Se forsidebilledet).

¹¹ David virkede svag i forhold til den fysisk overlegne kriger Goliat. Da Goliat fik øje på David, “vrængede han hånligt ad ham”. Goliat var jo både større og bedre bevæbnet, og han var en trænet soldat. David, derimod, var bare en hyrdedreng der hverken var oplært eller udrustet til krig. Men det der så ud til at være en svaghed, vendte David til en styrke. Han stolede på at Jehova ville gøre ham stærk, og besejrede sin fjende. – 1. Sam. 17:41-45, 50.

12. Hvilken anden udfordring oplevede David?

¹² David oplevede også en anden udfordring der kunne have fået ham til at føle sig svag og magtesløs. Han udførte loyal tjeneste for den som Jehova havde udnævnt til at være Israels konge, nemlig Saul. Til at begynde med havde kong Saul respekt for ham. Men senere fik Sauls stolthed ham til at blive jaloux på David. Han behandlede David meget hårdt og prøvede endda at slå ham ihjel. – 1. Sam. 18:6-9, 29; 19:9-11.

13. Hvordan reagerede David på kong Sauls uretfærdige behandling?

¹³ På trods af at David blev behandlet så uretfærdigt af Saul, blev han ved med at vise respekt for den konge Jehova havde udnævnt. (1. Sam. 24:6) Han gav ikke Jehova skylden for de forkerte ting Saul gjorde. I stedet stolede han på at Jehova ville give ham styrke til at holde ud i den vanskelige situation. – Sl. 18:1 og overskriften.

14. Hvad oplevede Paulus som mindede om det David kom ud for?

¹⁴ Paulus oplevede nogle ting der mindede om det David kom ud for. Paulus’ fjender var meget stærkere end han selv var. Mange indflydelsesrige ledere på hans tid hadede ham og sørgede flere  gange for at han blev pryglet og fængslet. Og ligesom David blev Paulus behandlet dårligt af nogle der burde have været hans venner. Der var endda nogle i den kristne menighed der modarbejdede ham. (2. Kor. 12:11; Flp. 3:18) Men Paulus overvandt alle der kæmpede imod ham. Hvordan? Jo, han blev ved med at forkynde selvom han mødte modstand. Og han var loyal mod sine brødre og søstre selv når de skuffede ham. Frem for alt var han trofast mod Gud så længe han levede. (2. Tim. 4:8) Han overvandt kæmpestore forhindringer – ikke fordi han var fysisk stærk, men fordi han stolede på Jehova.

15. Hvad har vi som mål, og hvordan kan vi nå det?

¹⁵ Har du været udsat for at klassekammerater, kolleger eller familiemedlemmer der ikke er Jehovas Vidner, har mobbet dig eller ligefrem behandlet dig fjendtligt? Er du nogensinde blevet behandlet dårligt af en i menigheden? Hvis det er tilfældet, så tænk på David og på Paulus, og bliv ved med at ‘overvinde det onde med det gode’. (Rom. 12:21) I modsætning til David har du ikke som mål at plante en sten i panden på en anden, men at plante Guds ord i vedkommendes sind og hjerte. Du kan nå det mål ved at lade Bibelen svare på folks spørgsmål, ved at være respektfuld og venlig over for dem der behandler dig dårligt, og ved at gøre godt mod alle, også dine modstandere. – Matt. 5:44; 1. Pet. 3:15-17.

16-17. Hvad glemte Paulus aldrig?

¹⁶ Før Paulus blev kristen, var han en uforskammet ung mand der forfulgte Jesus’ disciple. (Ap.G. 7:58; 1. Tim. 1:13) Jesus greb direkte ind og standsede Paulus, der dengang hed Saulus, så han ikke længere terroriserede de kristne. Fra himlen talte Jesus til Paulus og gjorde ham blind. For at komme til at se igen var Paulus tvunget til at søge hjælp hos de selv samme mennesker som han havde  forfulgt. Han tog ydmygt imod hjælp fra en discipel ved navn Ananias, der gav ham synet tilbage. – Ap.G. 9:3-9, 17, 18.

¹⁷ Senere fik Paulus store ansvarsopgaver i den kristne menighed, men han glemte aldrig det Jesus havde lært ham på vejen til Damaskus. Han blev ved med at være ydmyg og tog villigt imod hjælp fra sine brødre og søstre. Han anerkendte at de var “en styrkende hjælp” for ham. – Kol. 4:10, 11, fdn.

18. Hvad kunne holde os tilbage fra at tage imod andres hjælp?

¹⁸ Hvad kan vi lære af Paulus? Da vi begyndte at lære sandheden at kende, ville vi sikkert hellere end gerne have hjælp af andre, for vi var klar over at vi var åndelige spædbørn og havde meget at lære. (1. Kor. 3:1, 2) Men hvordan er det nu? Hvis vi har tjent Jehova i mange år og har stor erfaring, er vi måske ikke så villige til at tage imod hjælp, især ikke hvis den kommer fra nogle der har været i sandheden i kortere tid end vi har. Men det er vigtigt at huske at Jehova hjælper os gennem vores brødre og søstre i menigheden. (Rom. 1:11, 12) Ofte er det på den måde han giver os styrke.

19. Hvordan kunne Paulus udrette så meget?

¹⁹ Paulus udrettede nogle bemærkelsesværdige ting efter at han var blevet kristen. Hvad satte ham i stand til det? Han havde lært at et godt resultat ikke afhænger af ens fysiske styrke, uddannelse, indkomst eller sociale baggrund, men af ens ydmyghed og tillid til Jehova. Vi kan alle efterligne Paulus ved (1) at stole på Jehova, (2) at lære af bibelske eksempler og (3) at tage imod hjælp fra vores trosfæller. Hvis vi gør det, vil Jehova – hvor svage vi end måtte føle os – gøre os stærke!