Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 29

“Ele Sel Kmechitechut, E Ak Bai Mo Mesisiich”

“Ele Sel Kmechitechut, E Ak Bai Mo Mesisiich”

“Ng di ungil er a renguk a kmechitechut, ma bo kcharm er otuub, ma ringel, ma odechelakl, ma cheliseksikt el kirel a Kristus.”​—2 KO. 12:10.

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera ngdi mle bleketakl el melekoi a apostol Paulus?

A APOSTOL Paulus a di mle bleketakl el melekoi el kmo a lebebil er a taem e ngmlo mechitechut. Ngmillekoi el kmo a bedengel a ‘di mirrael el mo mechitechut,’ e dirrek el mle meringel er ngii el meruul a ungil, e a Jehovah a dimlak el blechoel longer a nglunguchel el ngar sel soal el rolel. (2 Ko. 4:16; 12:7-9; Rom 7:21-23) Ngdirrek el mle medengei el kmo a rumtok er ngii a ulemes er ngii el mechitechut. * Engdi ngdimlak lebechei aika el mekngit luldesuir me a chelitechetul me lerellii el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel.​—2 Ko. 10:10-12, 17, 18.

2. A doltirakl er a 2 Korinth 12:9, 10, e ngera el klou a ultutelel el tekoi a lesilubii a Paulus?

2 A Paulus a silubii a klou a ultutelel el tekoi el kmo, a chad a sebechel mo mesisiich alta ngomdasu el kmo ngmechitechut. (Monguiu er a 2 Korinth 12:9, 10.) A Jehovah a dilu er a Paulus el kmo a klisichel a “mengal mo chemolt er a chelitechetul,” el belkul a kmo a klisichel a Jehovah a mo churrengelii a klisiich el luluusbech er ngii a Paulus. Me a kot, e me bo dosaod er a uchul e ngdiak el kirel mo kesib a rengud er a rumtok a loltuub er kid.

“UNGIL A RENGUK . . . ER OTUUB”

3. Ngera me ngsebechel mo dmeu a rengud alta kede motuub?

3 Ngdiak a chad el soal motuub. Me nguaisei, engdi a lsekum ngmo kesib a rengud e le rumtok a oltuub er kid, e ngsebechel mo mechitechut a rengud. (Osi. 24:10) Me ngkirel uangera uldesued el kirel a otubir a rumtok? Bo deua Paulus el mle ‘ungil a rengul . . . er otuub.’ (2 Ko. 12:10) E ngera uchul? E le otuub me a ultok a ochotii el kmo kede mera el disaiplo er a Jesus. (1 Pe. 4:14) A Jesus a dilu el kmo a rultirakl er ngii a mo modechelakl. (Jn. 15:18-20) E tia dilubech el mora Rekristiano er a irechar. Tirke el mle cheltikaik er a uldesuir a rechad er a Grik a ulemes er a Rekristiano el mekebelung e diak a ultutelir. Me a Rechijudea ulemes er a Rekristiano el “di chad el diak a skulir” el di ua apostol Petrus me a Johanes. (Rel. 4:13) Me ngar osengir a rechad e a Rekristiano mle mechitechut e diak a ngera el sebechir el rullii. Ngdimlak leteloi a balatiks el diak lengar er a mekemad me te mla er a kemikr er osengir a rechad.

4. Te milekera Rekristiano er a irechar el kirel a mekngit el uldesuir a rumtok el kirir?

4 Me tirke el Kristiano er a irechar te milechei a mekngit el uldesuir a rumtok me lorrob er tir? Ngdimlak. A apostol Petrus me a Johanes a ulemes er ngii el ileakl el techall el lemodechelakl e le tir el uleltirakl er a Jesus e ulemerk a osisecheklel. (Rel. 4:18-21; 5:27-29, 40-42) Ngdimlak a ngera el omekrur er tir. Me a klemengetel a taem e tirka el ngariou a rengrir el Kristiano a riruul a betok lungil mora rechad, el kuk betok er a lurruul a rumtok er tir. El ua tiang, a mlukreng el babier er a Biblia el lulluches a rebebil er tirka el Kristiano a melemolem lolengeseu e omesterir a omelatk a rebetok el miliol el chad. Me a Renged el luleldubech er ngii a mengedereder el ngar er a eanged er chelechang e di kmedung e ngmo mengedereder er a beluulechad el rokir. (Mt. 24:14) Me kede mesa el kmo sel mesisiich el kabelment el uleldechelakl er a Rekristiano a di tekoi er a reksi er chelechang. E tirka el blak a rengrir el Kristiano a mengedereder el ngar er a eanged er chelechang. E tirke el ulemtok er tir a mla mad, e a lsekum e te mo mekiis, e te mo chederedall er a Renged el luleldubech er ngii tirke el Kristiano el luluuketui er tir.​—Och. 5:10.

5. A doltirakl er a Johanes 15:19, e ngera me a rechad a ultengel a osengir er a rechedal a Jehovah?

5 Chelecha el taem, e a rechad a ultengel a osengir er a rechedal a Jehovah e mededenguul er tir el kmo te mekebelung e diak a ultutelir. E ngera uchul? E le ngdiak dekengei a blekerdelir tirke el iliuekl er kid. Kede bai melasem el mo ngariou rengud, e medemedemek, e bekongesenges. E a beluulechad a chemat er a rechad el mekedidai a rengrir, e blkuuk, e diak lorrenges. Kid a dirrek el diak deteloi a balatiks e diak dengar er a mekemad. Kede mera el ngodech er a rechad er a beluulechad me kede blechoel ngar er a kemikr er osengir.​—Monguiu er a Johanes 15:19; Rom 12:2.

6. A Jehovah ngera ngmeruul ngii me a rechedal?

6 Me alta nguaisei a uldasu el kired, engdi a Jehovah a ousbech er kid el meruul a meklou el ureor. A Jehovah a mengetmokl er a kot el klou el ureor er a berkel a klumech el meliuekl er a beluulechad. Me a remesiungel a oltobed a babier el kot el klou a omerusel me a oidel e ousbech er a Biblia el olengeseu er a rebetok el miliol el chad el mesmechokl a klengar er tir. A rokui el chetengakl el kirel aika el mla meketmokl el tekoi a mora Jehovah, el Ngii a ousbech er a cheldellir a rechad el lomes er tir a beluulechad el kmo te mechitechut el mengedmokl aika el meklou a ultutelel lureor. Engdi ngkuk mekerang a rederta er kid? A Jehovah ngsebechel ngosukid el mo mesisiich? A leuaisei, e ngera kired el meruul me bo denguu a ngelsuil? Ka me bo dosaod a edei el ileakl el tekoi el sebeched el suub er a kerebil a apostol Paulus.

LAK MULTUIL ER A DI KLISICHEM

7. Ngera ta el tekoi el desuubii er a kerebil a Paulus?

7 A ta el tekoi el desuubii er a kerebil a Paulus a kmo: Lak multuil er a di klisichem me a lechub e ngduch er kau sel mosiou er a Jehovah. Ngar osengir a rechad, e a Paulus a mle sebechel mo kedidai a rengul e diak lousbech er a rechad. Ngika mlukeroul er a Tarsus, el capital er a Rom. E a Tarsus a mle merau el beluu e merael a chisel e le ngmla er ngii a ungil skuul er ngii. Me a Paulus a mle ngarbab a skulel, e mlosisechakl er a ta er a kuoll el mengeteklir a Rechijudea er sel taem, el Gamaliel a ngklel. (Rel. 5:34; 22:3) E sera el teloi er a Rechijudea e ngmla er ngii a deruchellel. Ngdilu el kmo: “Ngak a mlar uchei er a ruumesingd el chad er a Judea el kim klebekoll er omerellek er otireklel a klechelid er a re chad er a Judea.” (Gal. 1:13, 14; Rel. 26:4) Engdi ngdimlak lultuil er a di ngii.

A Paulus a ulemes aike el rirellii el mo klou a ultutelel er a osengir a rechad el “di ua le besbas” a lomekesiu er ngii er a techellel el oltirakl er a Kristus (Momes er a parakurab 8) *

8. A doltirakl er a Filipi 3:8, e ngmle uangera osengel a Paulus el kirel aike el tekoi el lechiloit, e ngera me ngmle ‘ungil a rengul . . . er otuub’?

8 A Paulus a mle dmeu a rengul el chemoit aike el mirruul er ngii me ngklou a ultutelel er a osengir a rechad. Ngmlo mesa el kmo aika “di ua le besbas.” (Monguiu er a Filipi 3:8.) Ngmlo chobangel a betok el ringel e le ngii el mlo oltirakl er a Kristus. A rechad er a belual a mlo ouketui er ngii. (Rel. 23:12-14) Ngdirrek el mle chad er a Rom engdi rechad er a Rom a chillebedii e kulebsengii. (Rel. 16:19-24, 37) Ngdirrek el kmal mlo ungil medengei a chelitechetul. (Rom 7:21-25) Engdi ngdimlak lekengei er a recherrouel me a lechub a chelitechetul me leterebengii, ngbai mle ‘ungil a rengul . . . er otuub.’ E ngera uchul? E le ngsel lemechitechut e ngii a sebechel mesa klisichel a Dios loureor er a klengar er ngii.​—2 Ko. 4:7; 12:10.

9. Ngkirel uangera uldesued er aike el mengitechut er kid el tekoi?

9 A lsekum e ngsoad el nguu a klisiich er a Jehovah, e ngkirel diak domdasu el kmo a klisiich, skuul, beluu, me a lechub a ilteet a rullid el mo klou a ultuteled. Aika el tekoi a diak lerellid el mo usbechall er a Jehovah. A rechedal a Dios a “diak le betok ar mellomes a rengrir ra klechad, ma diak le betok ar ngarngii a klisichir, ma diak le betok ar meteet.” Engdi a Jehovah a millilt el mo ousbech er tirke el “mechitechut ra belulechad.” (1 Ko. 1:26, 27, BT) Me lak debechei aika el mengitechut er kid el tekoi me leterebengid el mesiou er a Jehovah. E bai domes el ua letechall el bo desa klisichel a Jehovah loureor er kid. El ua tiang, a lsekum ke medakt er tirke el melasem el rullau me ke mo oumededenger er a klaumerang er kau, e moluluuch el mora Jehovah me lebeskau a blekengem el sobecheklii a klaumerang er kau. (Efe. 6:19, 20) Me a lechub e ke outekangel er a meringel el secher, e molengit er a Jehovah me lebeskau a klisiich el mousbech er ngii el melemolem el meruul er a omesiungem. A bek el taem el mesa ngelsuil a Jehovah, e a klaumerang er kau a mukeroul me kau a mengal mo mesisiich.

MOSUUB A KEREBAI ER A BIBLIA

10. Ngera me ngkired el mesuub a kerebai er tirke el blak a rengrir el chad el ngar er a Biblia, el losaod er tir a Hebru 11:32-34?

10 A Paulus a kmal mle blak a rengul er a omesubel er a Bades. Ngsiluub a betok el tekoi, el uldimukl a kerebai er a rebebil el experience er tir a llechukl er a Tekingel a Dios. Me sera loluches el mora Rekristiano er a Hebru, e ngullengit er tir el mo melatk aika el kerebai er tirka el meketeketang el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah. (Monguiu er a Hebru 11:32-34.) Ka molatk er a ta er tir, el King David. Ngmle kirel loutekangel a ultok er a recherrouel el bebil er tir a mle sechelil er a ta el taem. Me sel domes er a kerebil a David, e kede mo mesa el kmo ngera silisichii a Paulus er a lolebedebek er a klengar er a David, me a rolel e ngsebeched loukerebai er ngii.

A David er a lechebengelii a omeasem er a Goliath, e ngrirellii a chelitechetul el mo techellel el mesa klisichel a Jehovah loureor (Momes er a parakurab 11)

11. Ngera me a David a ua ble lemechitechut? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

11 A Goliath el medechaol e mesisiich el chad er a mekemad a ulemes er a David el ua lemechitechut. Me “ng miltengel osengel er ngii.” Ngika el Goliath a mle mekoar e ungil kltmokl el ulsemuul el kirel a mekemad. E a David a mle kekerei el buik e dimlak a klemedengei er ngii el kirel a mekemad. Engdi ngrirellii tia el chelitechetul el mo klisichel. Ngmle ultuil er a Jehovah el kirel a klisiich, e mlo kats er a cherrouel.​—1 Sa. 17:41-45, 50.

12. Ngera ta er a omelsemai el mle kirel a David loutekangel er ngii?

12 A David a mlo chelebangel er a ta er a omelsemai el mle sebechel rullii el mo mechitechut. Ngmle blak a rengul el mesiou er a Saul, el Jehovah tiltkii el mo king er a Israel. A King Saul a milengull er a David er a uchelel. Engdi uriul, e a kldidairreng a rirellii el mo mechechei er a David, me ngmlo mekngit a omerellel e millasem el omekoad er ngii.​—1 Sa. 18:6-9, 29; 19:9-11.

13. Ngmilekera David el kirel a mekngit el lomerellel a King Saul el mo er ngii?

13 Me alta ngmle mekngit a omerellel a King Saul el mo er ngii, engdi a David a millemolem el olecholt a omengull el mo er ngika el letiltkii a Jehovah el mo king. (1 Sa. 24:6) Ngdimlak loltelechakl er a Jehovah el kirel aike el mekngit el omerellel a Saul. Ngbai mle ultuil er a Jehovah el kirel a klisiich el luluusbech er ngii el mo outekangel er tia el meringel omelsemai.​—Psa. 18:1.

14. Ngera el osisiu el tekoi a blo lechebangel a Paulus me a David?

14 A apostol Paulus a mlo chelebangel a osisiu el tekoi el ua David. A recherrouel a lmuut el mle mesisiich er ngii. Sera el temel, e a rebetok el ngarbab el chad a uluuketui er ngii. Ngmle betok el taem el lemechelebed e mekelebus. Me ngua David, tirke el mle kirel sechelil a mle mekngit a omerellir el mo er ngii. A rebebil el ngar er a ongdibel a mlo omtok er ngii. (2 Ko. 12:11; Fil. 3:18) Engdi Paulus a mlo mesisiich er tirka el rokui el ulemtok er ngii. Ngoeak a ngera el rolel? Ngmillemolem el omerk er a klumech, alta ngmlo chelebangel a ultok. E lilemelemii a blakerreng er ngii el mora rudam me a rudos er ngii alta te kilengtir a rengul. E a ngaruchei er ngii, nguleba blakerreng el mora Dios el mo lmuut er a kodellel. (2 Ti. 4:8) Ngmle sebechel mo mesisiich er aika el rokui el tekoi, el dimlak leklisichel a uchul, e ngbai ngii el mle ultuil er a Jehovah.

Molecholt a omengull me a blekokuii sel molasem el mesaod er a klaumerang er kau el mo er tirke el omtok (Momes er a parakurab 15) *

15. Ngera turrekong er kid, e mekera doruul er ngii?

15 Kau ke chelebangel a otuub me a lechub e ngodelecheklir tirke el omdak el skuul, rechad er a urerem, me a lechub a rechedam el diak el Sioning? Ngmla ta el bo lemekngit a omerellel a chad er a ongdibel el eko er kau? A leuaisei, e molatk er a kerebil a David me a Paulus. Ngsebechem el “moba ungil el mo kats ra mekngit.” (Rom 12:21, BT) Ngdiak mua David, e le turrekong er kau a diak bo molengelt er a bad er a medal a bdelul a chad, e ke bai omekeroul er a Tekingel a Dios er a rengrir me a uldesuir tirke el kongei el orrenges. Ngsebechem el meruul er tiang sel moba Biblia longer a kerrir a rechad, e molecholt a omengull me a blekokuii el mo er tirke el mekngit a omerellir el mo er kau, e moruul a ungil el mora rokui el chad, el uldimukl er a recherrouem.​—Mt. 5:44; 1 Pe. 3:15-17.

MKENGEI A NGESO ER A REBEBIL

16-17. Ngera el tekoi a dimlak lobes er ngii a Paulus?

16 A uchei er a bo el disaiplo er a Kristus a Paulus, e ngmle kekerei el chad el mekngit a blekerdelel el uleldechelakl er a rultirakl er a Jesus. (Rel. 7:58; 1 Ti. 1:13) Me a Jesus a tirrebengii a Paulus el mle Saulus a ngklel, me lak lomekcharm er a ongdibel er a Rekristiano. Ngmla er a eanged e mengedecheduch er a Paulus e rirellii el mo meiko. Me a Paulus a ble lsoal mo omes, e ngmle kirel losiik a ngeso er tirke el chad el luleldechelakl er tir. Nguleba klengariourreng e kilengei a ngeso er a disaiplo el Ananias el ngii a ngilsuir el mo omes.​—Rel. 9:3-9, 17, 18.

17 A uriul e a Paulus a mlo merael a chisel chedal a ongdibel er a Rekristiano, engdi ngdimlak lobes er a tekoi el lulsisecheklii a Jesus er a lengar er a rael er a Damaskus. Me ngmillemolem el ngariou a rengul, e kilengei el ngmai a ngeso el mla er a rudam me a rudos. Ngmle medengei el kmo ng ‘kmal klou a bla le ngesuir er ngii.’​—Kol. 4:10, 11.

18. Ngera me kede locha mo omai er a rengud el kongei a ngeso er a rebebil?

18 Ngera sebeched el suubii er a Paulus? Sera dekot el mo teloi er a rechedal a Jehovah e kede locha kmal kilengei a ngeso er a rebebil, e le kede mle medengei el kmo kede dirk tolechoi er a rolel a tekoi er a klereng e betok a kired el mesuub. (1 Ko. 3:1, 2) E chelechang? A lsekum kede mla mesiou er a Jehovah el kemanget el taem me a duch er kid a klungang, e nglocha diak demereched el kongei a ngeso, tokubets a lsekum ngmla er a chad el dirk mlei er a klemerang. Engdi a Jehovah ousbech er a rudam me a rudos el melisiich er kid. (Rom 1:11, 12) Ngkired el mo medengelii tia el tekoi a lsoad el nguu a klisiich er a Jehovah.

19. Ngera me a Paulus a mle sebechel kutmokl a meklou el tekoi?

19 A Paulus er a bo el Kristiano e ngkiltmokl a bebil meklou el tekoi. E ngera uchul? E le ngsilubii el kmo a bo lungilbesul er a bek el tekoi el loruul e ngdiak lultuil er a klisiich, skuul, beluu, me a lechub e ngilteet, ngbai klengariourreng er ngii me ngii el ultuil er a Jehovah. Me doukerebai er a Paulus loeak sel (1) dultuil er a Jehovah, (2) dosuub a kerebai er a Biblia, e (3) dekengei a ngeso er a rekldemed er a klaumerang. E seikid e sel bo domelechesiu er kid el mechitechut, e a Jehovah a mo rullid el mo mesisiich.

CHELITAKL 71 Kid a Soldau er a Jehovah!

^ par. 5 Kede mo merriter er a kerebil a apostol Paulus. Kede mo mesa el kmo a lsekum e ngariou a rengud, e a Jehovah a mo meskid a klisiich el dousbech el outekangel a omelenguul e mo mesisiich er a chelitechetud.

^ par. 1 OMESODEL A TEKOI: Kede locha mo mechitechut e le ngdiak demecherrungel, ngchelebuled, ngsechered, me a lechub e ngdiak a kmal skuled. Me a lmuut kung, a rumtok er kid a sebechir el mengitechut er kid e le te melekoi me a lechub e te meruul a mekngit el mei er kid.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A Paulus er a bo lomerk el kirel a Kristus, e ngchiloit a rokui el tekoi el mle chelsechusem er a klengar er ngii el Farisi. Aikang a mle sebechel uldimukl aike el iluil el babilengel me aike el mle blil aika el babier.

^ par. 61 OMESODEL A SIASING: A rechad er a ureor el melasem el orimel er a odam el mo teloi er a tanziobi er a chad er a urerir.