Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 31

Kau Ke Mengiil er “Sel Mats el Dechor er Chomekedecheraol”?

Kau Ke Mengiil er “Sel Mats el Dechor er Chomekedecheraol”?

Ngmellatk er sel mats el dechor er chomekedecheraol, el luldesuii a Dios e mekedecherur.”​—HEB. 11:10, BT.

CHELITAKL 22 A Renged a Mla Meketmokl​—Me Le Mei!

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera el tekoi a bla lechoit a rebebil, e ngera uchul me te meruul uaisei?

A REBETOK el miliol el chedal a Dios a mla chemoit a sorir el tekoi. Te betok el rudam me a rudos a mla melilt el diak bo el bechiil. A rubekel a mla melilt el diak bo loungalek. A retelungalek a mla omekbeot a klengar er tir. Te rokui el meruul el uaisei e le ngsorir el mesiou er a Jehovah el mo er sel tkurrebab el sebechir. Ngdmeu a rengrir er aike el ngar ngii er tir e oumerang el kmo a Jehovah a mo mesterir aike el rokui el lousbech. Me te mo ouuchel a rengrir er uriul? Ngkmal diak! Ngera me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud er tiang? A ta el uchul a kmo, a Jehovah a ulemekngeltengat er a Abraham, el “demerir tirkel rokui el oumerang.”​—Rom 4:11.

2. (a) A doltirakl er a Hebru 11:8-10, 16, BT, e ngera me a Abraham a kilengei el tuobed er a Ur? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 A Abraham a kilengei el choitii a ungil rolel a klengar er a mats er a Ur. E ngera uchul? E le ngmilengiil er “sel mats el dechor er chomekedecheraol.” (Monguiu er a Hebru 11:8-10, 16, BT.) * Tia ngera el “mats”? Ngera el omelsemai a blo lechelebangel a Abraham er a longiil er tia el mats el mo dechor? E mekera bo deuai ngii me tirke el chad er chelecha el taem el oltirakl er a kerebil?

NGERA “SEL MATS EL DECHOR ER CHOMEKEDECHERAOL”?

3. Ngera sel mats el lulengiil er ngii a Abraham?

3 Tia el mats el lulengiil er ngii a Abraham a Rengedel a Dios. A Jesus Kristus me a 144,000 el ngellitel el Kristiano a dmak e rullii tia el Renged. A Paulus a ulemekedong er tia el Renged el “mats ra dingar el Dios, el Jerusalem ra eanged.” (Heb. 12:22, BT; Och. 5:8-10; 14:1) A Jesus a ullisechakl er a redisaiplo er ngii el mo meluluuch el kirel tia el osisiu el Renged, el olengit er a soal a Dios me lemeketmokl er tia el chutem el di uai ngii er a eanged.​—Mt. 6:10.

4. A doltirakl er a Genesis 17:1, 2, 6, e ngmle uangera klungel a klemedengei er a Abraham el kirel tia el mats me a lechub e ng Renged, el letilbir a Dios?

4 A Abraham ngmle medengelii a omesodel a oketmeklel tia el Renged? Ngdiak. A omesodel tia el tekoi a mle “berrotel” el kemanget el taem. (Efe. 1:8-10; Kol. 1:26, 27) Engdi ngmle medengei el kmo a rebebil er a ruldidellel a rsechel a mo king, e le a Jehovah a tilbir tia el tekoi el mo er ngii. (Monguiu er a Genesis 17:1, 2, 6.) Ngkmal mle mesisiich a klaumerang er ngii er a telbilel a Dios me ngua lulsa Ngika el Ngellitel er a Dios me a lechub e ng Mesias, el ngii a mo King er a Rengedel a Dios. Sei a uchul me a Jesus a mle sebechel melekoi er a Rechijudea er a temel el kmo: “A demmiu er a Abraham a mle dmeu a rengul el mo mesa belsechel ak mer ngii. Ng milsang me ng mlo ungil a rengul.” (Jn. 8:56) Me a Abraham a mle medengei el kmo a ruldidellel a rsechel a mo rullii a Renged el bo lomekedechor er ngii a Jehovah, e ngika kilengei el mengiil er a Jehovah el mo oltaut er tia el telbiil.

Ngmilekera Abraham e ochotii el kmo nguluumerang a telbilel a Jehovah? (Momes er a parakurab 5)

5. Kede mekera medengei el kmo a Abraham a milengiil er sel mats el lulemekedechor er ngii a Dios?

5 Ngmilekera Abraham e ochotii el kmo ngmilengiil er “sel mats” me a lechub e ng Renged el lulemekedechor er ngii a Dios? A kot, e a Abraham a dimlak bo lechedal a ngii di el renged er tia el beluulechad. Ngika di milleklukl a beluu, el dimlak el bo er ngii a delengcheklel me a lechub e lolab el mora ngii di el king. Ngdirrek el dimlak di lengii el rullii a rengedel. Ngbai millemolem el olengesenges er a Jehovah e milengiil er Ngii el mo otutii a Telbilel. Me sera loruul uaisei, e ngulechotii a mesisiich el klaumerang er ngii er a Jehovah. Ka me bo dosaod a bebil omelsemai el blo lechelebangel e desa el kmo ngera sebeched el suubii er a kerebil.

NGERA EL OMELSEMAI A BLO LECHELEBANGEL A ABRAHAM?

6. Ngmle uangera el mats a Ur?

6 Tia el mats el lekiliei er ngii a Abraham a mle ulekerreu, e ungil a delengchokl er ngii, me a rechad er ngii a mla er ngii a skulir e merau. A beluu a mle selebechakl e le ngmla er ngii a klou el cheotelel e mla er ngii a rolel a ralm el iueklii a beluu. E a rechad er a Ur a mle semmong er a rolel omeluches me a ochur. Me tia el mats a locha mle basio er a siobai e le remengiis a mla metik a betok el babier er a siobai er ngii. A blirir a rechad a mle rruul er a rengnga, el meaiu a kbekbel el chelsbereber er a becheleleu. A bebil blai a mle 13 me a lechub e ng 14 a delemerab er ngii el iueklii a chellades el mekesokes.

7. Ngera uchul me a Abraham a mle kirel oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii me a telungalek er ngii?

7 A Abraham a mle kirel oumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii me a telungalek er ngii. E ngera uchul? Molatk el kmo a Abraham me a Sara a chilitii a blil er a mats er a Ur el mle ulekerreu e ungil delengchokl, e mlo kiei er a ikrel a beluu er a Kanaan. Ngii me a telungalek er ngii a dikea lekiei el ulekerreu er a chelsel a mesisiich a cheotelel el mats el mle iliuekl er ngii a ralm. Ngbai mla mo beot er a recheraro el me oldechelakl er tir.

8. Ngera dilubech el mora Abraham er a ta el taem?

8 A Abraham a mirruul a soal a Dios, engdi a ta er a taem e ngmlo meringel er ngii el omeka er a telungalek er ngii. Ngmlo er ngii a meringel el bosech er sel beluu el Jehovah dilu el kmo lebo er ngii. E kmal mlo klou tia el bosech me a Abraham a mellukl el mora Ekipten el telkib el taem. Engdi sera lebo er a Ekipten, e a Farao el milengedereder er tia el beluu, a ngiluu a bechil. Ka di molatk er a sebekreng el lulemelechesiu er ngii a Abraham el mo lmuut er a taem el Jehovah a rirellii a Farao me lolutii a Sara el mo er ngii.​—Gen. 12:10-19.

9. A Abraham ngmle kirel loutekangel a ngera el ringel er a telungalek er ngii?

9 A klengar er a telungalek er a Abraham a dirrek el mle meringel. A betik er a rengul bechil er a Sara a mle kebai. Me ngmle kemanget el taem el lemekngit a rengrir er tia el tekoi. Cherengel a taem, e a Sara a ngiluu a sibil el redil, el Hagar el msang a Abraham me bo lomechell er a ngelekel ngii me a Abraham. Engdi a Hagar er a bo ledioll er a Ismael, e ngmlo metetoech a medal er a Sara. Ngkmal mlo chetituokel tia el blekeradel me a Sara uldikii a Hagar.​—Gen. 16:1-6.

10. Ngera dilubech el mora Ismael me a Isak el milsemai er a klaumerang er a Abraham?

10 A Sara er a bo el dioll e ngmilechellii a ngelekel a Abraham el lulngeklii el Isak. A Abraham a mle betik a rengul er tirka el teru el ngelekel er a Ismael me a Isak. Engdi a mekngit el omerellel a Ismael el mora Isak a uchul me a Abraham a mlo kirel lodikii a Ismael me a Hagar. (Gen. 21:9-14) A betok el rak er a uriul, e a Jehovah a ullengit er a Abraham el mo melenget er a Isak. (Gen. 22:1, 2; Heb. 11:17-19) Ngar er a chelsel aika el eru el blekeradel, e a Abraham a mle kirel loumerang el kmo a Jehovah a mo oltaut a telbilel el kirir tirka el ngelekel.

11. Ngera uchul me a Abraham a mle kirel loba kllourreng el mengiil er a Jehovah?

11 Ngar er a chelsel aika el taem e a Abraham a mle kirel loba kllourreng el mengiil er a Jehovah. Nglocha mle 70 me a derengel a rekil er a letobed er a Ur ngii me a telungalek er ngii. (Gen. 11:31–12:4) E mle bekord el dart el rak el lekiei a tento e lomais er a beluu er a Kanaan. Ngmlad er a le 175 a rekil. (Gen. 25:7) Engdi ngdimlak lesa Jehovah el lotutii a telbilel el mo msa tia el beluu el mora ruldidellel a rsechel. E dimlak lekiei el mo mesa sel mats el ngii a Rengedel a Dios el mo dechor. Me nguaisei engdi a Abraham a losaod er ngii el kmo ngmlad el “mle dmeu a rengul er a klengar er ngii.” (Gen. 25:8NW) Me alta ngmlo chelebangel a omelsemai, engdi nglilemelemii a mesisiich el klaumerang er ngii e mle dmeu a rengul el mengiil er a Jehovah. Ngera uchul me ngmle sebechel loutekangel? E le chelsel a klengar er ngii el rokir, e a Jehovah a ulemekerreu er ngii e ulemes er ngii el sechelil.​—Gen. 15:1; Isa. 41:8; Jak. 2:22, 23.

Te mekera remesiungel a Dios a lochotii a klaumerang me a kllourreng er tir, el di ua Abraham me a Sara? (Momes er a parakurab 12) *

12. Ngera dongiil er ngii, e ngera kede mo mesaod?

12 Me kid a ua Abraham el mengiil er sel mats el dechor er omekedecheraol. Engdi ngdiak dongiil er ngii el mo dechor. A Rengedel a Dios a milteketek er a 1914 e mlo mengedereder a rokui el tekoi er a eanged. (Och. 12:7-10) Kede bai mengiil er ngii el mo mengedereder a rokui el tekoi el ngar tia el chutem. Me chelecha el dongiil er ngii, e ngbetok el blekeradel a bo dechelebangel el ngii a osisiu er aike el blo lechelebangel a Abraham me a Sara. Me a remesiungel a Jehovah er chelecha el taem, te mlo sebechir el oukerebai er a Abraham? A chisel a klengar er a rechad el motobed er A Ongkerongel a ochotii el kmo a rebetok er chelechang a di uai a Abraham me a Sara el loba klaumerang me a kllourreng. Ka me bo dosaod a bebil er aika el experience me aike el sebeched el suub er ngii.

MOUKEREBAI ER A ABRAHAM

A Bill Walden a kilengei el chemoit a soal el tekoi e mlo melechesuar a klengeltengat er a Jehovah

13. Ngera ke suubii er a experience er a Odam el Walden?

13 Bo mkengei el chemoit aike el soam el tekoi. A lsekum e ngsoad el nguu a mats er a Dios, el ngii a Renged, el mo kot er a klengar er kid, e ngkired el mo ua Abraham el kilengei el chemoit a soal el tekoi el mo odeuir a rengul a Dios. (Mt. 6:33; Mk. 10:28-30) Momtab er a kerebil a odam el Bill Walden. * Sera 1942 el bocha el tobed er a university er a Merikel el oba degree er ngii er a architectural engineering e a Bill a ulemuchel el mesuub lobengterir a Resioning er a Jehovah. A ta er a professor er ngii a kiltmokl a tekoi me bo el sebechel mo er ngii a urerel er a uriul er a letobed er a skuul, engdi Bill a mle kotouar. Ngsilodii el mo er ngii el kmo ngdiak bo lekengei er tia el ureor el klou a udoud er ngii me bo el sebechel el cherrungel el mesiou er a Dios. Telkib el taem er uriul, e a Bill a mlo kirel el mo soldau. Me nguleba omengull el kotouar me te milelsii er a $10,000 e mle kirel mo kelebus el eim el rak. Ngtilobed er a kelebus er a uriul er a edei el rak. A uriul er tiang, e ngmlo er a Skuul er a Gilead e mlo mesiou el missionari er a Africa. A Bill a mlo bechil a Eva, me te dilak el mesiou er a Africa, alta ngmle kirir el mengoit a sorir el tekoi. A cherengel a taem, e te liluut el mora Merikel el mo omekerreu er a delal a Bill. Me a Bill a milsaod er a klengar er ngii el rokir el kmo: “Ngmo delelualu a iuechel a medak sel kulatk el kirel a ileakl el techall el mle sebechel a Jehovah el ousbech er ngak el kuk betok er a 70 el rak el ngar er omesiungel. Ak blechoel mereng a sulel el ngilsukak el mo ousbech er a klengar er ngak el mesiou er ngii.” Me kau ngsebechem el rullii a mui el taem el omesiou el mo urerem?

A Eleni me a Aristotelis Apostolidis a milechesuar er a Jehovah el melisiich er tir

14-15. Ngera ke suubii er a experience er a Odam me a Odos el Apostolidis?

14 Lak momdasu el kmo, ngmo diak a mondai er a klengar er kau. Kede suubii er a kerebil a Abraham el kmo ngmo lmuut er tirke el mesiou er a Jehovah er a klengar er tir el rokir me te mo chelebangel a mondai. (Jak. 1:2; 1 Pe. 5:9) Tia sebeched el mesa er a tekoi el dilubech el mora Aristotelis Apostolidis. * Ngika miltecholb er a 1946 er a Greece, e sera 1952 e ngmlo telbiil el mo bechil a odos el Eleni, el mle osisiu a turrekong er tir. Me nguaisei, engdi a Eleni a mlo er ngii a tumor er a no er a bdelul. Me te ngiluu tia el tumor, engdi a uriul er a sesei el rak el lebechiil, e ngliluut el mo er ngii. Ngliluut el mora botk, engdi a uriul e a Eleni a mlo chitechut e diak el sebechel lungil mengedecheduch. Me nguaisei engdi ngdi millemolem el blak a rengul alta ngmla er ngii a secherel me a dirrek el odechelakl er a kabelment er sel taem.

15 Me a Aristotelis a ulemekerreu er a bechil el 30 el rak. Ngar er a chelsel tia el taem e ngmilsiou el ta er a remechuodel, e mle chedal a committee er a assembly, e ullengeseu el omekedechor er a Assembly Hall. Ngar er a rak er a 1987 e a Eleni a uleldingel e miltemall. Ngmle edei el rak el ngar er a coma e sola e mlad. Me a Aristotelis a mesaod el kirel aika el rokui el experience er ngii el kmo: “Ngar er aika el mereko el rak e a omelsemai, ringel, me a bkaischemrungel el tekoi a uluusbech er ngak el mo meduch a renguk e klou a renguk. Me nguaisei engdi a Jehovah a blechoel el meskak a klisiich el kuusbech er ngii el mo outekangel aika el mondai.” (Psa. 94:18, 19) A Jehovah a mera el betik a rengul er tirke el meruul aike el sebechir el mesiou er ngii alta te chelebangel a ringel!

A Audrey Hyde a millemolem el oba ungil uldasu lokiu sel lultaut a osengel er a ngar medal el taem

16. A Odam el Knorr ngmilsa bechil a ngera el ungil el ulekrael?

16 Bo lultaut a osengem er a ngar medam el taem. A Abraham a mle ultaut a osengel er a omeksaul el Jehovah mo msang er a ngar medal el taem, e tia ngilsuir el mo outekangel a omelsemai. A Odos el Audrey Hyde a millasem el mo oba tia el ungil uldasu, alta kot el bechil el Nathan H. Knorr, a mlad er a kasinoma me a ongeru el bechil el Glenn Hyde, a mlo smecher er a Alzheimer’s. * Ngmelekoi el kmo a tekingel a Odam el Knorr el mo er ngii er a sesei el sandei er a uchei er a kodellel a kmal ngilsuir. Ngdmu el kmo: “A Nathan a ulemeklatk er ngak el kmo: ‘A uriul er a kodall, e ngulterekokl a omeltked, e diak deluut el mo chelebangel a ringel.’ E sola milengelechel er ngak el kmo: ‘Momes el bedul uchei, e le seikid a ngar ngii a omeksulem.’ . . . Ngdirrek el millekoi el kmo: ‘Di mechesang, e molasem el ousbech er a klengar er kau el meruul a tekoi el kirir a rebebil. Tiang a mo ngosukau el mo dmeu a rengum.’” Tiang a kmal ungil ulekrael el mo blechoel el di mechesang el meruul a ungil el kirir a rebebil e ‘oldeu a rengud er a omelatk’!​—Rom 12:12, NW.

17. (a) Ngera me ngar ngii a ungil uchul e ngultaut a osenged er a ngar medad el taem? (b) A doltirakl er a kerebai el ngar er a Mika 7:7, e ngmekera ngosukid el mo dmeu a rengud er a klengeltengat er a ngar medad el taem?

17 Chelecha el taem, e ngbetok a uchul e ngkirel lultaut a osenged er a ngar medad el taem. A tekoi el duubech er chelechang a bleketakl el ochotii el kmo, kede ngar er a ulebengelel a uriul sils er tia el blekeradel er a beluulechad. Ngdi kmedung e ngmo diak dongiil er sel mats el dechor er omekedecheraol el mo mengedereder a rokui el tekoi er tia el chutem. Me a ta er a klengeltengat el bo doldeu a rengud er ngii a mo meseterir a rebetik er a rengud el mekiis er a kodall. E seikid el taem, e a Jehovah a mo msa omeksulel a Abraham el kirel a klaumerang me a kllourreng er ngii lokiu a lokisii ngii me a telungalek er ngii el me kiei er tia el chutem. Kau ke mo ngar isei el outkeu er tir? Ngsebechem a lsekum e ke ua Abraham el kongei el chemoit a soam el tekoi el kirel a Rengedel a Dios, e lomelemii a klaumerang er kau alta ke chelebangel a ringel, e oba kllourreng el mengiil er a Jehovah.​—Monguiu er a Mika 7:7.

CHELITAKL 74 Dedak el Mengitakl a Chelitakl er a Renged!

^ par. 5 A omengiil el kirel a otutel a telbiil a sebechel el melasem er a kllourreng er kid me a dirrek el klaumerang er kid. Ngera sebeched el suub er a Abraham el ngii a mo smisichid el mo oba kllourreng el mengiil er a otutel a telbilel a Dios? E ngera el ungil kerebai a bla lebeskid a rebebil mesiungel a Jehovah er chelecha el taem?

^ par. 2 Hebru 11:10, 16, BT: “Le ngmellatk er sel mats el dechor er chomekedecheraol, el luldesuii a Dios e mekedecherur.” 16 “Ngdi mera er ngii a loureng ra lmuut lungil beluu, el sel beluu el ngara eanged. Misei a uchul e a Dios a diak le merur a le mokedong el kmo ngDios er tir, le ngkildmeklii a mats el kirir.”

^ par. 13 A chisel a klengar er a Odam el Walden a tilobed er a December 1, 2013, el The Watchtower, er a 8-10 el llel.

^ par. 14 A chisel a klengar er a Odam el Apostolidis a tilobed er a February 1, 2002, el The Watchtower, er a 24-28 el llel.

^ par. 16 A chisel a klengar er a Odos el Hyde a tilobed er a July 1, 2004, el The Watchtower, er a 23-29 el llel.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A rechudelang el obekel el melemolem el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah alta te chelebangel a omelsemai. A klaumerang er tir a melemolem el mesisiich e le tir el ultaut a osengir er a telbilel a Jehovah el kirel a ngar medad el taem.