Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 32

Moba Klengariourreng me a Tabesul el Uldasu

Moba Klengariourreng me a Tabesul el Uldasu

“Mo oba ngariourreng el olengesenges er a Dios er kid.”​—MIK. 6:8.

CHELITAKL 31 Morael el Obengkel a Dios!

NGAR TIA EL SUOBEL

1. Ngera ngdilu David el kirel a klengariourreng er a Jehovah?

NGMERA el sebeched el kmo a Jehovah a ngariou a rengul? Nguaisei. A David a mle ta el lolekoi el kmo: “Ke mla meskak omekreakl er osobel er kau, ma kadekmel a chimam a ngilsukak. A ngelsuim [“klengariourreng er kau,” NW] a rirellak el mo merael a chisek.” (Psa. 18:35) A David a locha millatk er sel taem el profet Samuel a mlora blil a demal el mo melilt er a mo king er a Israel. Ngmle kot el kekerei er a reteai el sechal, engdi a Jehovah a ngileltii el mo mtechir a King Saul.​—1 Sa. 16:1, 10-13.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Me a David a locha mo kongei a tekingel a ta er a milluches er a psalm el kirel a Jehovah el kmo: Ng “omes el mer iou er a eanged ma chutem . . . Ng olekiis er a re mechebuul er a chebechab, e mengider er a re metacherbesrir . . . Ng omekedengchokl er tir el teloi er a re merreder.” (Psa. 113:6-8) Ngar tia el suobel e kede mo omuchel el mesaod a bebil meklou a ultutelel el tekoi el kirel a klengariourreng lokiu sel bo dorriter aike el taem el Jehovah a ullecholt er tia el blekeradel. Kede dirrek el mo mesaod aike el sebeched el suub er a King Saul, profet Daniel, me a Jesus el kirel a tabesul el uldasu.

NGERA SEBECHED EL SUUBII ER A KEREBIL A JEHOVAH?

3. Ngua ngera omerellel a Jehovah el mei er kid, e tiang ngera ngochotii?

3 A Jehovah a ochotii el kmo ngariou a rengul loeak a omerellel el mei er kid el diak demecherrungel el mesiungel. Ngdiak di lekengei er a omengull er kid, ngdirrek el omes er kid el sechelil. (Psa. 25:14) Ngkiltmeklii a olubet el tengetengel a Ngelekel el kirel a kngtid me bo el sebechel mo er ngii a klausechelei er kid me ngii. Ngmera el klou el klechubechub tia el bla lochotii er kid!

4. Ngera ngmla meskid a Jehovah, e ngera uchul?

4 Ka molatk er a kuk ta er a olechotel a klengariourreng er a Jehovah. Ngika el Ulemeob a mle sebechel mebid el diak el sebeched el melilt er a rolel a klengar er kid. Engdi ngdimlak loruul uaisei. Ngrirellid el oltirakl er a teletelel e milskid a ilmekled el melilt a tekoi. Ngsoal kid a rechad a dosiou er ngii e le ngbetik a rengud er ngii e dirrek el mesiou er ngii e le kede mesa klungiolel a dolengesenges er ngii. (Dut. 10:12; Isa. 48:17, 18) Ngkmal kired el mo oba klou el omereng el saul el kirel tia el lolechotel a klengariourreng er a Jehovah!

A Jesus el ngar er a eanged. Ngar bita er ngii a rebebil er tirke el mengedereder el obengkel. Te dmak el omes er a diak lemochur a ildisir el anghel. A rebebil er a anghel a mora beluulechad el mo meruul a ngerechelir. A Jehovah a mla omekngerachel er tirke el rokui el ngar tia el siasing (Momes er a parakurab 5)

5. Ngmekera Jehovah losisecheklid el mo ngariou a rengud? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

5 A Jehovah a osisecheklid el mo ngariou a rengud loeak a omerellel el mei er kid. A Jehovah a Ngike el kot el mellomes a rengul. Me nguaisei, engdi ngkongei a uldesuir a rebebil. El ua tiang, a Jehovah a kilengei er a Ngelekel me ngolengeseu er ngii el omeob a rokui el tekoi. (Osi. 8:27-30; Kol. 1:15, 16) Ngdirrek el mla omekngerachel er a rebebil alta Ngii a olab a bek el klisiich. El ua tiang, ngmla tutkii a Jesus el mo King er a Renged, ngdirrek el mo mesterir a bebil ngerachel a re 144,000 el chad el mo mengedereder el obengkel a Jesus. (Lk. 12:32) Ngmla osisecheklii a Jesus el mo King e Ngarbab el Prist. (Heb. 5:8, 9) Ngdirrek el olisechakl er tirke el mo mengedereder el obengkel a Jesus, engdi ngdiak lebesterir tia el ngerachel e a osisiu el taem e longedereder a bek el tekoi loruul. Ngbai oumerang el kmo te mo meruul er a soal.​—Och. 5:10.

Kede oukerebai er a Jehovah sel dolisechakl er a rebebil e domekngerachel er tir (Momes er a parakurab 6-7)

6-7. Ngera sebeched el suubii er a Demad el ngar er a eanged el kirel a domekngerachel er a rebebil?

6 Me a lsekum a Demad el ngar er a eanged el diak lousbech a ngelsuil a ngii di el chad, a omekngerachel er a rebebil, e kid me ngkmal kired el meruul uaisei! El ua tiang, kau ke bdelul a delengchokl me a lechub e ke ta er a remechuodel er a ongdibel? Moukerebai er a Jehovah loeak sel besterir a ngerechelir a rebebil e lak bo mongedereder a bek el tekoi loruul. Sel moukerebai er a Jehovah e ke kutmeklii a ureor, e osisecheklterir a rebebil, e dirrek el rulleterir el mo ulterekokl a rengrir el kmo ngsebechir el kutmeklii a ureor. (Isa. 41:10) Ngera dirrek el sebechir tirke el ngar ngii a ngerechelir el suubii er a Jehovah?

7 A Biblia ochotii el kmo a Jehovah a soal mo medengei a uldesuir a rengelekel el anghel. (1 Ki. 22:19-22) Ruungalek, ngmekera sebechiu el oukerebai er a Jehovah? A di lungil, e moker a uldesuir a rengelekiu el kirel a rolel a lemeketmokl a ureor. E a lsebechel, e moltirakl a uldesuir.

8. Ngmilekera Jehovah e oba kllourreng el bedul a Abraham me a Sara?

8 A klengariourreng er a Jehovah a dirrek el mocholt lokiu a kllourreng er ngii. El ua tiang, a Jehovah oba kllourreng a lsekum a remesiungel olecholt a omengull el oker er ngii er a tekoi el lolatk el mo meruul. Ngulerrenges er a Abraham er a lolekoi el kmo ngdimlak el kirel el melemall er a Sodom me a Gomora. (Gen. 18:22-33) E ka molatk er a omerellel a Jehovah el mora bechil a Abraham er a Sara. Ngdimlak bo el kesib a rengul er a locherchur er a telbiil el kmo ngmo dioll alta ngmla mo chuodel. (Gen. 18:10-14) Ngbai ullecholt er a omelengmes el mora Sara.

9. Ngera sebechir a ruungalek me a remechuodel el suub er a kerebil a Jehovah?

9 Ruungalek me a remechuodel, ngera sebechiu el suub er a kerebil a Jehovah? Ka molatk el kmo ke mo mekerang a lsekum tirke el ngar cheungel a chederedellem a ngar ngii a kerrir el kirel a tekoi el mngileltii. Ke di mereched el mesmechokl er tir? Me a lechub e ke melasem el mo medengei a uldesuir? A rechedal a telungalek me a ongdibel a mo ngmai a klungiolir a lsekum tirke el oungerachel a oukerebai er a Jehovah. Me kede mla smaod aike el sebeched el suub er a Jehovah el kirel a klengariourreng. Chelechang e kede kuk mo mesaod aike el sebeched el suub er tirke el ngar er a Biblia el kirel a klengariourreng.

NGERA SEBECHED EL SUUB ER A KEREBAI ER A REBEBIL?

10. Ngmekera Jehovah a lousbech a kerebai er a rebebil el olisechakl er kid?

10 A Jehovah el “Ngarbab el Sensei” a meskid a kerebai el ngar er a Tekingel el mo olisechakl er kid. (Isa. 30:20, 21NW) Me kede ngmai a klubeled er a cheldecheduch er a Biblia el kirir tirke el ulecholt a ungil blekeradel, el uldimukl er a tabesul el uldasu. Kede dirrek el ngmai a klubeled er aike el dilubech el mo er tirke el dimlak lolecholt aika el ungil blekeradel.​—Psa. 37:37; 1 Ko. 10:11.

11. Ngera sebeched el suubii er a ollachidnger er a Saul?

11 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora King Saul. Ngika mle tabesul a uldesuel er a lekekerei el chad. Ngmle medengelii a telkelel e dirrek el uleltngakl a bebil er a ngerachel. (1 Sa. 9:21; 10:20-22) Engdi a cherengel a taem, e ngmlo kedidai a rengul e mlo meruul a diak lengerechelel. Ngulechotii tia el mekngit el blekeradel er a uriul er a bo el king. A ta el taem, e ngmlo diak loba kllourreng er a longiil er a profet Samuel. Ngdimlak loumerang el kmo a Jehovah a mo ngosuterir a rechedal, me ngdi mle ngii el oldars a delaol tenget alta ngdimlak a llemeltel el meruul uaisei. Sei a uchul, me a Saul a mlo diak loba kengei er a Jehovah e mlo diak el king. (1 Sa. 13:8-14) Ngmellomes a rengud a lsekum kede suubii tia el ollachidnger e diak bo doruul a tekoi el diak a llemelted el meruul.

12. Ngmilekera Daniel e ochotii el kmo ngmle tabesul a uldesuel?

12 Molatk er a ungil kerebil a profet Daniel, el kmal mle ngodech er a Saul. Chelsel a klengar er ngii, e a Daniel a di millemolem loba klengariourreng me a tabesul el uldasu e mle blechoel lomes el bedul a Jehovah el kirel a ulekrael. El ua tiang, a Jehovah er a lousbech er ngii el mo ouchais er a belkul a berrusel a Nebukadnesar, e ngdimlak ledu el kmo ngngar ngii a klisichel el ouchais a belkul a berrous. Ngbai uleba klengariourreng e milsa Jehovah a rokui el odanges me a chetengakl. (Dan. 2:26-28) Me ngera kede suubii er tiang? A lsekum a rudam a sorir a cheldecheduch el doltobed me a lechub e ngar ngii a ungil experience er kid sel doldingel, e lak dobes el msa Jehovah a rokui el odanges. Ngkired el mtebengii el kmo ngdiak el sebeched el kutmokl aika el tekoi a lak doba ngelsuil a Jehovah. (1 Pe. 4:11) Sel doba tiaikid el uldasu, e kede oukerebai er a Jesus. Ngokiu a ngera el rolel?

13. Ngera kede suubii er a tabesul el uldasu el lulebang a Jesus el ngar er a Johanes 5:19, 30?

13 Alta ngmle cherrungel el Ngelekel a Dios, engdi a Jesus a mle ultuil er a Jehovah. (Monguiu er a Johanes 5:19, 30.) Ngdimlak a ta el lorribech er a klisichel a Demal er a eanged. A Filipi 2:6 a melekoi el kmo a Jesus a “dimlak lomdasu a orribech el mo mengaisisiu er a Dios.” A Jesus a mle chederedall el Ngalek, me ngmle medengelii a telkelel e milengull er a klisichel a Demal.

A Jesus a mle medengei a telkelel a klisichel (Momes er a parakurab 14)

14. A Jesus ngmilekerang er a lolengit er ngii el kirel a tekoi el dimlak a llemeltel el mesterir?

14 Ka molatk er a nger er a Jesus el mora redisaiplo el Jakobus me a Johanes me a derrir er a lolengit er ngii el kirel a tekoi el dimlak a llemeltel el mesterir. Ngdi mle mereched el melekoi el kmo ngdi ta el Demal el ngar er a eanged a sebechel el melilt el kmo ngtechang a mo dengchokl er a kadekmel me a katrul er a Renged. (Mt. 20:20-23) A Jesus a ulechotii el kmo ngmle medengelii a telkelel. Ngmle tabesul a uldesuel. Ngdimlak a ta el bo loruul a tekoi el Jehovah dimlak ledu er ngii me loruul. (Jn. 12:49) Me ngmekera doltirakl er a ungil kerebil a Jesus?

Kede mekera oukerebai er a tabesul el uldesuel a Jesus? (Momes er a parakurab 15-16)

15-16. Ngmekera doltaut er a omellach er a Biblia el ngar er a 1 Korinth 4:6?

15 Kede oltirakl er a kerebil a Jesus el kirel a tabesul el uldasu sel doltirakl er a omellach er a Biblia el ngar er a 1 Korinth 4:6, BT. Ngmelekoi el kmo: “Diak mengelakl ra ikel ngara chedaol Llechukl.” Me a rechad sel lolengit a ulekrael, e ngkmal diak el soad el melisiich a di uldesued me a lechub e dedung aike el tekoi el mereched el mei er a uldesued. Ngbai kired el omekrael er tir el mora Biblia me aike el babilenged el mengai a uchetemel er a Biblia. Ngokiu tiaikid el rolel, e kede ochotii el kmo kede medengelii a telkeled. E oba tabesul uldasu el omes el kmo a “melemalt” el ulekrael er Ngike el Olab a Bek el Klisiich a kuk ungil er a di uldesued.​—Och. 15:3, 4.

16 Ngbetok a ungil uchul e kede olecholt a tabesul el uldasu, el uldimukl er ngii a dongebkall er a Jehovah. Chelechang e kede mo mesa rolel e a klengariourreng me a tabesul el uldasu a sebechel mo uchul a deurreng e ngosukid el mo ungil a delongeled kid me a rebebil.

ROLEL A DENGAI A KLUNGIOLED E LE KID EL NGARIOU A RENGUD E TABESUL A ULDESUED

17. Ngera me a rengariou a rengrir e tabesul a uldesuir el chad a dmeu a rengrir?

17 Sel lengariou a rengud e letabesul a uldesued, e ngklou a techelled el mo dmeu a rengud. E ngerang? A dodengei a telkeled, e kede mo oba omereng el saul el kirel a ngii di el ngeso el dengai er a rebebil. El ua tiang, ka molatk er sel taem el Jesus a ulemekungil er a reteruich el chebedes el chad. Ngdi mle ta er tir a mlo oureng a sulel a Jesus el ulemekungil er ngii, e le ngmle medengei el kmo ngdimlak el sebechel el di ngii e mo ungil er tia el rakt. Ngika el ngariou a rengul e tabesul a uldesuel el chad a uleba omereng el saul el kirel a ngeso el lengiluu, e uleldanges er a Dios el kirel.​—Lk. 17:11-19.

18. Ngmekera klengariourreng me a tabesul el uldasu e ngosukid el mo ungil a deleuill er kid me a rebebil? (Rom 12:10)

18 A rengariou a rengrir e tabesul a uldesuir el chad a blechoel el ungil a deleuill er tir me a rebebil e klou a techellir el mo er ngii a kmes el klausechelei er tir me a rebebil. E ngerang? E le te kongei el kmo a rebebil a ngar ngii a ungil blekerdelir me te ochotii el kmo te oumerang er tir. Ngdmeu a rengrir er a rebebil sel bo lungil er a ngerechelir e dirrek el mereched el chemat e olecholt a omengull el mo er tir.​—Monguiu er a Rom 12:10.

19. Ngera bebil er a uchul me ngdiak el kired el mo kedidai a rengud?

19 Engdi a rechad el mekedidai a rengrir a meringel er tir el chemat er a rebebil, e le ngsorir a chetengakl a lebo er tir. Ngsorir el mengaisisiu er tir er a rebebil el mo uchul a klekakemeai. Ngdiak el sorir lolisechakl er a rebebil e lomekngerachel er tir, te bai melekoi el kmo, “A lsoam a bo lungil meketmokl a tekoi,” el oltirakl er sel soam, “e ngkirel di kau el kutmeklii.” A kedidai a rengul el chad a sebesabel a rengul e mechechei er a rebebil. (Gal. 5:26) A reuaisei el chad a diak a ungil deleongel er tir me a rebebil. Me a lsekum e kede melechesukid el kedidai a rengud, e ngkirel mo blak a rengud el olengit a ngeso er a Jehovah me ‘lukbeches a rengud’ me tia el mekngit el blekeradel lak el medalem er a rengud.​—Rom 12:2.

20. Ngera me ngkirel mo ngariou a rengud e tabesul a uldesued?

20 Kede kmal oba omereng el saul el kirel a kerebil a Jehovah! Kede mesa klengariourreng er ngii loeak a omerellel el mora remesiungel, e soad loukerebai er ngii. Ngdirrek el soad el oukerebai er a rechad el ngar er a Biblia el mle tabesul a uldesuir. Bo deblechoel el msa Jehovah a klebkall me a odanges el ngii a rredemelel a ngmai. (Och. 4:11) E seikid e ngmo sebeched el mo sechelil el mo cherechar, e le Jehovah a betik a rengul er a rengariou a rengrir e tabesul a uldesuir el chad.

CHELITAKL 123 Morrenges er a Dios e Moltirakl a Tekingel

A ngariou a rengul el chad a chubechubechad e melatk a ringelir a rebebil el soal ngosuterir. Me ngsebeched el melekoi el kmo a Jehovah a ngariou a rengul. Me tia el suobel a mo ochotii el kmo, ngsebeched el suubii a klengariourreng er a kerebil a Jehovah. Kede dirrek el mo omes a sebeched el suub er a King Saul, profet Daniel, me a Jesus el kirel a tabesul el uldasu.

OMESODEL A SIASING: A ta er a remechuodel el mengoit a taem el olisechakl er a kekerei el odam el mengetmokl a territory er a ongdibel. E a uriul, e ngdiak longedereder a bek el tekoi el loruul ngika el odam e ngbai mecherei me ngdi ngii el kutmeklii tia el ngerachel.

OMESODEL A SIASING: A odos a oker er a ta er a remechuodel a lsekum ngdi ungil a lebo er a merengel a chebechiil el mo er ngii er a ikelesia. Ngika el odam a diak losaod a di uldesuel e ngbai olecholt a omellach el ngar er a Biblia el mo er ngii.