1. Hvordan er søstrene med til at støtte Guds organisation, og hvilke udfordringer møder mange af dem? (Se forsidebilledet).

HVOR er vi taknemmelige for at vi har så mange flittige søstre i vores menigheder! De deltager trofast i møderne og gør en god indsats i forkyndelsen. Nogle er med til at vedligeholde rigssalen. Og de viser stor omsorg for andre i menigheden. Men de møder også udfordringer. Nogle må tage sig af deres aldrende forældre. Andre oplever modstand fra deres familie. Og andre igen er eneforsørgere og må arbejde hårdt for at tage sig af deres børn.

2. Hvorfor er det vigtigt at vi støtter søstrene i menigheden?

² Hvorfor må vi være opmærksomme på at støtte søstrene? Fordi vi lever i en verden hvor kvinder ikke altid bliver vist den respekt de fortjener. Derudover opfordrer Bibelen os direkte til at støtte dem. For eksempel bad Paulus menigheden i Rom om at tage godt imod Føbe og ‘give hende al den hjælp hun havde brug for’. (Rom. 16:1, 2) Som farisæer befandt Paulus sig i et miljø hvor man betragtede kvinder som mindreværdige og behandlede dem derefter. Men som kristen efterlignede han Jesus og behandlede kvinder værdigt og venligt. – 1. Kor. 11:1.

3. Hvordan behandlede Jesus kvinder, og hvordan betragtede han kvinder der gjorde Guds vilje?

³ Jesus behandlede alle kvinder på en værdig måde. (Joh. 4:27) Han betragtede dem ikke sådan som de jødiske religiøse ledere gjorde. Et bibelopslagsværk siger: “Jesus kom ikke med en eneste nedsættende eller krænkende bemærkning om eller til kvinder.” Han satte selvfølgelig særligt pris på kvinder der gjorde hans Fars vilje. Faktisk betragtede han dem som sine søstre, ja, som en del af en åndelig familie der indbefattede både mænd og kvinder. – Matt. 12:50.

4. Hvad vil vi drøfte i denne artikel?

 ⁴ Jesus var altid klar til at hjælpe sine åndelige søstre. Han viste at han værdsatte dem, og han var klar til at tage dem i forsvar. Vi vil nu drøfte hvordan vi kan efterligne Jesus ved at støtte vores dyrebare søstre.

5. Hvorfor kan det være svært for nogle søstre at få dækket deres sociale behov?

⁵ Både brødre og søstre har brug for at være sammen med andre. Men for nogle søstre kan det måske være svært at få dækket det behov. Hvorfor? Læg mærke til disse kommentarer. Joanne * siger: “Som single føler jeg ofte at jeg ikke rigtig passer ind i menigheden – det er ligesom om jeg er lidt udenfor.” Christine, en pioner der er flyttet til en anden menighed for at gøre mere i tjenesten, siger: “Når man er ny i en menighed, kan man godt føle sig alene.” Og en bror kan selvfølgelig have det på samme måde. Hvis ens ægtefælle ikke tjener Jehova, kan man måske føle at forholdet til familien ikke altid er så nært, og samtidig kan man føle sig lidt isoleret fra sin åndelige familie. Hvis man er bundet til hjemmet fordi man selv er syg, eller må tage sig af en i familien der er syg, kan man også komme til at føle sig ensom. Annette fortæller: “Jeg kunne ikke sige ja til at besøge nogen, for det var primært mig der tog mig af min mor.”

6. Hvordan hjalp Jesus søstrene Maria og Martha, som vi kan se i Lukas 10:38-42?

⁶ Jesus brugte tid sammen med sine søstre i troen, og han var en god ven for dem. Tænk for eksempel på hans venskab med Maria og Martha, der tilsyneladende begge to var ugifte. (Læs Lukas 10:38-42). På grund af Jesus’ måde at være på følte de sig godt tilpas i hans selskab. Maria følte at hun sagtens kunne sætte sig ved hans fødder for at blive undervist som discipel. * Og Martha, der var irriteret over at Maria ikke hjalp til, følte sig fri til at fortælle Jesus hvad hun mente. Fordi Jesus havde et godt forhold til dem, havde han mulighed for at lære dem begge noget vigtigt. Jesus besøgte disse to kvinder og deres bror, Lazarus, flere gange og viste på den måde at han ønskede at gøre noget godt for dem. (Joh. 12:1-3) Der er ikke noget at sige til at Maria og Martha følte sig helt trygge ved at bede Jesus om hjælp da Lazarus blev alvorligt syg. – Joh. 11:3, 5.

7. Hvad kan være med til at opmuntre vores søstre?

⁷ For nogle af vores søstre er møderne næsten den eneste mulighed de har for at være sammen med deres trosfæller. Så det er vigtigt at vi tager godt imod dem, snakker med dem og viser dem omsorg. Joanne, der blev nævnt tidligere, siger: “Det betyder så meget for mig når andre siger noget pænt om et svar jeg har givet, når de spørger mig om en aftale i tjenesten, eller når de viser mig opmærksomhed på andre måder.” Vi må vise vores søstre i menigheden at de betyder meget for os. “Hvis jeg ikke er til møde,” siger Kia, “kan jeg være sikker på at der er nogle der skriver en besked til mig for at høre om jeg er okay. Det fortæller mig at mine brødre og søstre interesserer sig for mig.”

8. På hvilke områder er det også vigtigt at efterligne Jesus?

 ⁸ Ligesom Jesus tager vi os tid til at være sammen med søstrene i vores menighed. Vi kunne invitere dem hjem til lidt hyggeligt samvær og måske byde på mad. Det er selvfølgelig vigtigt at det man taler om ved sådan nogle lejligheder, virker opmuntrende. (Rom. 1:11, 12) Jesus vidste at det ville være en udfordring for nogle at være single, men samtidig understregede han at hverken det at være gift eller det at få børn var nøglen til lykke. (Luk. 11:27, 28) Ægte lykke er derimod et resultat af at man sætter tjenesten for Jehova først i sit liv. (Matt. 19:12) Hvis man som ældste skal kunne opmuntre en søster der er single, er det vigtigt at man har samme indstilling som Jesus.

9. Hvad kan ældste gøre for at hjælpe søstre?

⁹ Ældste må være opmærksomme på at behandle kvinderne i menigheden som deres søstre og mødre. (1. Tim. 5:1, 2) De må sørge for at tage sig tid til at tale med søstrene ved møderne. “En ældste lagde mærke til at jeg havde meget travlt, og spurgte ind til min timeplan,” fortæller pioneren Christine. “Jeg var meget glad for at han var opmærksom på hvordan jeg havde det.” Når ældste jævnligt tager sig  tid til at tale med søstrene, viser de at de har omsorg for dem. * Annette, der også blev nævnt tidligere, fremhæver en af fordelene ved ofte at snakke med de ældste: “Jeg lærer dem bedre at kende, og de lærer mig bedre at kende. Så når jeg har det svært, er det lettere for mig at spørge dem om hjælp.”

10. Hvordan kan vi bidrage til at vores søstre trives?

¹⁰ Uanset om man er mand eller kvinde, varmer det når andre roser en og fortæller at de er glade for noget man har gjort. Hvis der derimod aldrig er nogen der viser værdsættelse af det man gør, kan man miste modet. Abigail, en søster der er single og pioner, siger: “Andre betragter mig bare som datter af den og den eller søster til den og den. Nogle gange føler jeg mig helt usynlig.” Læg på den anden side mærke til hvad Pam, en ugift søster, har erfaret. I mange år tjente hun som missionær, og derefter vendte hun hjem for at tage sig af sine forældre. I dag er hun i halvfjerdserne og er pioner. Pam siger: “Det har virkelig gjort en stor forskel at andre har sagt at de værdsætter det jeg gør.”

11. Hvordan viste Jesus værdsættelse af de kvinder der støttede ham i hans tjeneste?

¹¹ Nogle af Jesus’ disciple var kvinder, og de støttede ham “med det de havde”. (Luk. 8:1-3) Jesus viste at han værdsatte deres hjælp, både ved at give dem det privilegium at følges med ham og ved at åbenbare dybe åndelige sandheder for dem. For eksempel fortalte han dem at han skulle dø og ville blive oprejst. (Luk. 24:5-8) Og han forberedte dem på de voldsomme ting der skulle ske, ligesom han havde forberedt apostlene. (Mark. 9:30-32; 10:32-34) Det er interessant at nogle af de kvinder der havde sørget for Jesus, blev hos ham lige til hans død på pælen, hvorimod apostlene var flygtet da Jesus blev arresteret. – Matt. 26:56; Mark. 15:40, 41.

12. Hvilke opgaver betroede Jesus kvinder?

¹² Jesus gav også kvinder vigtige opgaver. For eksempel var nogle gudfrygtige kvinder de første Jesus viste sig for efter sin opstandelse, og det var dem han gav til opgave at fortælle apostlene at han var blevet oprejst. (Matt. 28:5, 9, 10) Og på pinsedagen i år 33 kan der meget vel have været kvinder til stede da disciplene blev salvet med hellig ånd. I så fald kan disse søstre have været blandt dem der på mirakuløs vis fik evnen til at forkynde om “Guds storslåede gerninger” på andre sprog. – Ap.G. 1:14; 2:2-4, 11.

13. Hvad er mange søstre optaget af, og hvordan kan vi vise værdsættelse af deres arbejde?

¹³ Vores søstre fortjener stor ros for alt det de gør i tjenesten for Jehova. De deltager i teokratiske byggeprojekter, er med til at vedligeholde bygninger, støtter fremmedsprogede grupper og hjælper til på Betel. De udfører nødhjælpsarbejde, er med til at oversætte vores publikationer og tjener som pionerer og missionærer. Og ligesom brødre kan søstre være med på pionerskolen, Skolen for Kristne Forkyndere og Gileadskolen. Dertil kommer de mange hustruer som støtter deres mænd så de kan bære store ansvarsbyrder i menigheden og i organisationen. Hvis ikke disse brødre blev bakket op af deres koner, ville de ikke kunne tjene “som gaver” til menigheden i samme grad. (Ef. 4:8)  Kan du komme i tanke om nogle måder du kan støtte alle disse flittige søstre på?

14. Hvad vil det være klogt af ældste at gøre i betragtning af ordene i Salme 68:11?

¹⁴ Kloge ældste forstår at der findes “en stor hær af kvinder” der er villige til at påtage sig opgaver, og at det ofte er vores søstre der er de dygtigste forkyndere. (Læs Salme 68:11). Derfor vil ældste være opmærksomme på hvordan de kan få gavn af søstrenes erfaring. Abigail, der blev nævnt tidligere, bliver meget glad når en bror spørger hende om hvilke indledninger hun synes fungerer godt i forkyndelsen. Som hun siger: “Det gør det lettere for mig at se at Jehova også har en plads til mig i sin organisation.” Ældstebrødre er også klar over at trofaste, modne søstre ofte er gode til at hjælpe yngre søstre. (Tit. 2:3-5) Ja, der er mange grunde til at vise værdsættelse af vores søstre!

15. I hvilke situationer har en søster måske brug for at andre taler hendes sag?

¹⁵ I visse situationer kan søstre have brug for at nogle er parate til at tale deres sag. (Esa. 1:17) For eksempel kan en enke eller en fraskilt søster have brug for nogen der støtter hende eller hjælper hende med at klare nogle af de opgaver hendes mand plejede at tage sig af. En ældre søster har måske behov for hjælp i forbindelse med lægesamtaler. Og en pionersøster der også har fået andre teokratiske opgaver, har måske brug for at nogen tager hende i forsvar hvis andre kritiserer hende for ikke at bruge så meget tid i tjenesten som andre pionerer. Er der andet vi kan gøre for at hjælpe vores søstre? Lad os igen se på hvad vi kan lære af Jesus.

16. Hvordan tog Jesus Maria i forsvar, som det fremgår af Markus 14:3-9?

¹⁶ Jesus var hurtig til at forsvare sine åndelige søstre når de blev behandlet uretfærdigt. For eksempel tog han Maria i forsvar da Martha kritiserede hende. (Luk. 10:38-42) Og han forsvarede hende igen da nogle blev vrede over at hun havde truffet en beslutning de mente var forkert. (Læs Markus 14:3-9). Jesus forstod Marias gode motiv og roste hende ved at sige: “Hun har gjort en god gerning mod mig. ... Hun har gjort hvad hun kunne.” Han forudsagde endda at der ville blive talt om hendes venlige gestus “hvor som helst i verden den gode nyhed [ville blive] forkyndt”, præcis som den her artikel gør nu. Hvor må hans ord have opmuntret Maria! Og hvor er det tankevækkende at Jesus nævnte den globale forkyndelse i forbindelse med det han sagde om Marias uselviske handling.

17. Hvornår kunne man tage en søster i forsvar?

¹⁷ Er du klar til at tage dine åndelige søstre i forsvar når der er behov for det? Forestil dig det følgende: Nogle forkyndere lægger mærke til at en søster hvis mand ikke er et af Jehovas Vidner, ofte kommer for sent til møderne og tager afsted så snart der er sagt amen. De har også lagt mærke til at hun som regel ikke har sine børn med. Så de begynder at kritisere hende fordi de mener at hun burde være mere bestemt over for sin mand. Men sagen er at søsteren gør det så godt hun kan. Hun kan ikke bare planlægge sin tid som hun har lyst til, og hun har heller ikke det sidste ord når det drejer sig om hvad hendes børn skal foretage sig. Hvad kunne du gøre hvis du hørte deres kritik? Hvis du siger noget rosende om søsteren og fremhæver nogle af hendes gode sider,  kan du være med til at stoppe den negative snak.

18. Hvordan kan vi ellers hjælpe vores søstre?

¹⁸ Vi kan også vise hvor meget vores søstre betyder for os, ved at give dem en hånd med noget praktisk. (1. Joh. 3:18) Annette, der tog sig af sin aldrende mor, fortæller: “Nogle af vennerne tog hen til min mor for at afløse mig, og andre kom med mad. Jeg kunne virkelig mærke deres kærlighed og følte at jeg var en del af menigheden.” Der var også nogle der var opmærksomme på at hjælpe Joanne. En bror viste hende hvordan hun kunne vedligeholde sin bil. Hun siger: “Det er dejligt at vide at mine brødre og søstre tænker på min sikkerhed.”

19. Hvordan kan ældste vise at de er opmærksomme på søstrene i menigheden?

¹⁹ Ældste vil være opmærksomme på hvad de kan gøre for at hjælpe søstrene. Det er vigtigt for Jehova at søstrene bliver behandlet godt. (Jak. 1:27) Ældste forsøger derfor at efterligne Jesus’ rimelighed, blandt andet ved ikke at holde strengt på regler når det er mere på sin plads at være fleksibel. (Matt. 15:22-28) Når de tager initiativ til at hjælpe en søster, viser de hende at hun ikke står alene. Da Kias gruppetilsynsmand hørte at hun skulle flytte, sørgede han med det samme for at der var nogle der kunne hjælpe hende. “Det var en kæmpe lettelse,” siger hun. “De ældste var søde til at opmuntre mig og hjælpe med praktiske ting, og det viste mig tydeligt at jeg også er en del af menigheden – jeg skal ikke klare vanskelige situationer alene.”

20-21. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter vores søstre?

²⁰ Vores menigheder er fyldt med flittige søstre der fortjener stor ros. Som Jesus’ eksempel har vist, kan vi støtte dem ved at bruge tid sammen med dem og lære dem godt at kende. Vi må vise dem at vi værdsætter alt det de gør i tjenesten for Jehova. Og vi må være klar til at tage dem i forsvar når det er nødvendigt.

²¹ I slutningen af sit brev til menigheden i Rom nævnte Paulus ni kristne søstre ved navn. (Rom. 16:1, 3, 6, 12, 13, 15) Hvor må det have opmuntret dem at få en hilsen fra ham og blive rost. Vi må også være opmærksomme på at støtte søstrene iblandt os. På den måde kan vi vise at vi betragter dem som en værdifuld del af vores åndelige familie.