Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 39

Molisiich er a Rudos el Kristiano

Molisiich er a Rudos el Kristiano

“A re betok el redil a . . . omerk er a chais.”​—PSA. 68:11.

CHELITAKL 137 A Reblak a Rengrir el Redil

NGAR TIA EL SUOBEL *

A reblak a rengrir el odos er kid a onger sel lengar er a miting, e omerk e olisechakl er a ungil chais, e oureor er a maintenance er a Blil a Ongdibel, e kmal omekerreu er a rekldemed el Kristiano (Momes er a parakurab 1)

1. A rudos te olengeseu er a cheldebechel el oeak a ngera el rolel, engdi ngera el omelsemai a lechelebangel a rebetok er tir? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

KEDE kmal oba omereng el saul e le te betok el rudos a blak a rengrir el oureor el kirel a ongdibel! El ua tiang, te onger sel lengar er a miting, e omerk e olisechakl er a ungil chais. A rebebil oureor er a maintenance er a Blil a Ongdibel, e kmal omekerreu er a rekldemed el Kristiano. Me nguaisei, te mo chelebangel a omelsemai. A rebebil a omekerreu er a remechudela el chad er a blirir. E a rekuk bebil a outekangel a ultok er a rechedal a telungalek er tir. Te dirrek el ngar ngii a rediak a rebecherir, el meringel el oureor el mesiou er a rengelekir.

2. Ngera me ngkired el melisiich er a rudos er kid?

2 Ngera me ngkired el melisiich er a rudos er kid? E le rechad a diak lebesterir a redil a omengull el leredemelel a mo melai er ngii. A Biblia a dirrek el mengelechel er kid el mo melisiich er tir. El ua tiang, a apostol Paulus a ulengit er a ongdibel er a Rom me bo loutkeu er a Febe, e a ‘le ngar ngii a lousbech er ngii er tir, e lengesuir.’ (Rom 16:1, 2) A Paulus el mle Farisi a mlukeroul er a siukang el omes er a redil el diak a ultutelir. Engdi chelecha el bla bo le Kristiano, e ngmla mo oukerebai er a Jesus me ngolecholt a omengull me a blekokuii el mo er tir.​—1 Ko. 11:1.

3. Ngmle uangera omerellel a Jesus el mora redil, e mle uangera osengel el bedul tirke el redil el mirruul a soal a Demal?

3 A Jesus a ulecholt a omengull el mora rokui el redil. (Jn. 4:27) Ngdimlak lomes er a redil el ua remengeteklel a klechelid er a Judea er a taem er ngii. A ta el babier el mesaod er a Biblia a melekoi el kmo: “A Jesus a dimlak a ta el lolekoi a tekoi el olecholt el kmo ngmle metengel a osengel er a redil.” A Jesus a bai kmal ulecholt a klou el omengull el bedul tirke el redil el mirruul a soal a Demal. Ngulemes er tir el bebil er ngii e chedal a telungalek er ngii er a klereng.​—Mt. 12:50.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 A Jesus a mle blechoel el kltmokl el olengeseu er a rudos er ngii er a klereng. Nguleba omereng el saul el kirir e milsebechakl er tir. Me bo dosaod a rolel e ngsebeched el oukerebai er ngii el olecholt el kmo kede melatk er a rudos.

MONGOIT A TAEM EL OBENGTERIR A RUDOS

5. Ngera uchul me a rebebil el odos a locha mo meringel er tir a metik a ungil klausechelei?

5 Kid el rokui el rudam me a rudos a ousbech a ungil klausechelei. Engdi a lebebil er a taem e ngmeringel er a rudos el metik a ungil sechelei. E ngera uchul? Ka momtab a tekingir a rebebil er tir. A ta el odos el Jordan * a melekoi el kmo, “Ak blechoel el mo omdasu el kmo ngdiak a basio er ngak me a ngerechelek er a ongdibel e le ngak el mesobil.” A Kristen, el ta er a pioneer el millukl el mo menglou er a omesiungel a kmo, “Sel sekum ke mora beches el ongdibel, e ke locha mo omdasu el kmo ngdi kau el tang.” A rebebil er a rudam me nguaisei a uldesuir. Tirke el kiei lobengterir a telungalek er tir el diak el Sioning a sebechel el mo meringel er tir a mo kmeed er a telungalek er tir e a osisiu el taem e te omelechesiu er tir el cheroid er a telungalek er tir er a klereng. Tirke el diak el sebechir el tuobed er a blirir el secherir a uchul me tirke el kirir el oba smecher a locha mo sabisi. A Annette a melekoi el kmo, “Ngdimlak el sebechek el obengterir a rudam me a rudos e le ngmle kirek el oba delak.”

Ngsebeched el mo ua Jesus e ochotii el kmo kede melatk er a reblak a rengrir el rudos (Momes er a parakurab 6-9) *

6. Ngmilekera Jesus e ngosuir a Martha me a Maria, el ua lolekoi a Lukas 10:38-42?

6 A Jesus a milengoit a taem el obengterir a rudos er ngii er a klereng, e mle ungil sechelirir. Ka molatk er a klausechelei er ngii el obengkel a Maria me a Martha, el tir a locha mle mesobil. (Monguiu er a Lukas 10:38-42.) A tekingel me a omerellel el mo er tir a uchul me ngmle beot er tir obengkel. A Maria a mle sebechel el dengchokl er bita er a ochil el ua ta er a disaiplo. * E a Martha, el dimlak el soal tia el omerellel a Maria e le ngdimlak lolengeseu er ngii, a mle sebechel el di beches louchais er a Jesus a uldesuel. Me ngar tia el kldibel, e a Jesus a mle sebechel ngosuterir el terung el suub a meklou a ultutelel el tekoi. Ngdirrek el ulechotii el kmo ngulemekerreu er tir me a ochederir er a Lasarus er a loldingel er tir er a kuk bebil er a taem. (Jn. 12:1-3) Sei a uchul me a lsal socherang a Lasarus, e a Maria me a Martha a mle medengei el kmo ngsebechir el olengit a ngeso er a Jesus.​—Jn. 11:3, 5.

7. Ngera ta er a rolel e ngsebeched el melisiich er a rudos er kid?

7 A rebebil er a rudos a ultuil er a miting el kirel a techall el mo obengterir a rekldemir er a klaumerang. Me ngsoad el ousbech aika el taem el mo outkeu er tir, e mengedecheduch er tir, e ochotii el kmo kede melatk er tir. A Jordan, el dulsaod er ngii er a uchei a kmo, “Ngkot el mo ungil a renguk sel sekum a rebebil a chemat a nger er ngak, e olengit el mo oldingel lobengkek, me a lechub e te ochotii el kmo te millatk er ngak.” Ngkmal kired el ochotii el mora rudos er kid el kmo te meklou a ultutelir. A Kia a kmo, “A lsekum e ngmlo diak bora miting, e ak medengei el kmo ngar ngii a mo text er ngak loker el kmo ak uangerang. E tia ochotii er ngak el kmo a rudam me a rudos a omekerreu er ngak.”

8. Ngera lmuut el bebil er a rolel e ngsebeched el oukerebai er a Jesus?

8 Me ngsebeched el osiik a rolel e mengoit a taem el obengterir a rudos el ua Jesus. Nglocha sebeched el remuul a sesei el kall e mengemedaol er tir el mei er a blid me a lechub e kede meruul a tekoi er a ongelaod el obengterir. E sel doruul el uaisei, e ngsoad a cheldechedechad a leblechoel el uchul a omelisiich. (Rom 1:11, 12) A remechuodel a ungil a bo loba osengel a Jesus. A Jesus a mle medengei el kmo a klemesobil a sebechel mo uchul a omelsemai el mora rebebil engdi ngmileketeklii el kmo a deurreng a diak lultuil er a chebechiil me a klengelakel. (Lk. 11:27, 28) Ngbai ultuil er a denguu a omesiunged el mora Jehovah el mo kot er a klengar er kid.​—Mt. 19:12.

9. Ngera sebechir a remechuodel el meruul el ngosuterir a rudos?

9 Ngkmal kirel a omerellir a remechuodel el mora Rekristiano el redil el ua omerellir el mora ruchederir me a rederrir. (1 Ti. 5:1, 2) Ngkirir el meruul a taem el mo mengedecheduch er tir er a uchei me a lechub e nguriul er a miting. A Kristen a melekoi el kmo, “A ta er a remechuodel a miltebengii el kmo ak kora kmal di mechesang me ngmle soal mo medengelii a schedule er ngak. Ak kmal oba omereng el saul el kirel a ulekerreuil er ngak.” Me a remechuodel sel leblechoel el mengoit a taem el mengedecheduch er a rudos er tir, e te ochotii el kmo te omekerreu er tir. * A Annette el dulsaod er ngii er a uchei a mesaod er a ta er a klungiolel a deblechoel el mengedecheduch er a remechuodel. Ngmelekoi el kmo: “Ak mo ungil medengelterir me tir a mo ungil medengelkak. Me sel bo kchelebangel a ringel, e ngbeot er ngak a olengit a ngeso er tir.”

MOLECHOLT A OMERENG EL SAUL EL KIRIR A RUDOS

10. Ngera sebechel ngosuterir a rudos er kid el kmal mo ungil a rengrir?

10 Kede rokui el kmal mo ungil a rengud sel lsekum a chad a mes a duch er kid e mereng a suled er a ureor el doruul. A lsekum e ngdiak a chad el mereng a suled e ngmo mechitechut a rengud. A ta el mesobil el pioneer el Abigail a melekoi el kmo a lebebil e ngua lengar er a kemikr. Ngkmo: “A rechad a di medengelkak el ta er a kmung techang e ngelekel a kmung techang. Sel bebil e ak mo omdasu el kmo ngdiak a chad el ungil medengelkak.” Engdi ka molatk er a tekingel a odos el Pam. Nguluusbech er a klemesobil er ngii el mesiou el missionari el betok el rak. A uriul er isei, e ngliluut el mo remei el mo omekerreu er a rechad er a blil. Chelecha el bla bo el 70 me a derengel a rekil, e ngdirk pioneer. Ngmelekoi el kmo: “A tekoi el kmal mla ngosukak a sel louchais er ngak a rechad el kmo te oba omereng el saul el kirel a ureor el kurruul.”

11. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo, nguleba omereng el saul el kirir tirke el redil el ulebengkel er a omesiungel?

11 A Jesus a kmal uleba omereng el saul el kirel a ngeso el lengilai er tirke el blak a rengrir el redil el milsiou er ngii el ‘ousbech a ikel ngar ngii er tir.’ (Lk. 8:1-3) Ngdimlak di lebesterir tia el ileakl el techall e ngdirrek el ulsisecheklterir a dmolech el klemerang. El ua tiang, nguluuchais er tir el kmo ngmo mad e mekiis er a kodall. (Lk. 24:5-8) Ngmilengetmokl er tirka el redil el kirel a ringel el bo lechelebangel, el ua lurruul el mora rechapostol. (Mk. 9:30-32; 10:32-34) Mutebengii el kmo alta rechapostol a chiliis er a lemekelebus a Jesus, engdi a rebebil er tirka el redil el milsiou er ngii a mla er bita er ngii er a lemedei er a teluo el kerrekar.​—Mt. 26:56; Mk. 15:40, 41.

12. A Jesus ngulemekngerachel er a redil er a ngera el ureor?

12 A Jesus a ulemekngerachel er a redil er a kmal meklou a ultutelel el ureor. El ua tiang, a reblak a rengrir el redil a tirke el mle kot el mesang er a lebekiis er a kodall. Ngdirrek el ullengit er tir el mo ouchais er a rechapostol el kmo ngmla mekiis er a kodall. (Mt. 28:5, 9, 10) Te dirrek el locha mla er ngii a redil er sel kldibel er a Pentekost 33 C.E. er a lemetengel a chedaol reng. Me a leuaisei, e tirka el ngellitel el odos a locha ngiluu a mengasireng el sengk el mo melekoi a ngodech el omelekoi e ouchais er a rechad el kirel a “mengasireng el tekoi el bla leruul a Dios.”​—Rel. 1:14; 2:2-4, 11.

13. Te mekerang a rudos el Kristiano er chelechang, e kede mekera olecholt a omereng el saul el kirir er a ureor el loruul?

13 A rudos er kid a rredemelel a ngmai a chetengakl el kirel a rokui el ureor el loruul el mesiou er a Jehovah. Aika el ureor a uldimukl er ngii a omekedechor me a omekbeches a blil a omesiou, olengeseu aike el group el ngar er a ngodech el omelekoi, me a dirrek el ureor er a Bethel. Te olengeseu aike el beluu el miltemall, e olengeseu el oliuid a babier, e mesiou el pioneer me a missionari. A rudos a di ua rudam el mora pioneer skuul, Skuul el Kirir a Rumerk er a Rengedel a Dios, me a Skuul er a Gilead. A rebechiil el redil a dirrek el olengeseu er a rebecherir me a uchul me ngsebechir el remuul a oberaod el ngerechelir er a ongdibel me a cheldebechel. Tirka el odam a diak el sebechir el mesiou el “sengk” a lsekum a rebecherir a diak lolengeseu er tir. (Efe. 4:8) Kau ngsebechem el lmatk a bebil el rolel e ke melisiich er tirka el odos er aike el ureor el loruul?

14. A doltirakl er a Psalm 68:11, e ngera te meruul er ngii a remellomes a rengrir el mechuodel?

14 A remellomes a rengrir el mechuodel a medengei el kmo a “re betok el redil” el odos a kongei el oureor e dirrek el kmal meduch el omerk er a ungil chais. (Monguiu er a Psalm 68:11.) Me te osiik a rolel e ngmai a klungiolir er a experience er tir. A Abigail el dulsaod er ngii er a uchei a kot el mo ungil a rengul sel sekum a rudam a oker er ngii el kmo, ngera bla lebetik el ungil rolel a domuchel a cheldechedechad sel doldingel. Ngmelekoi el kmo, “Tia ngosukak el mesa el kmo a Jehovah a mla meskak a basio er ngak er a cheldebechelel.” A remechuodel a dirrek el mtebengii el kmo a reblak a rengrir el odos a kmal meduch el olengeseu er a remekekerei el odos er a omelsemai el lechelebangel. (Tit. 2:3-5) Me a rudos a kmal rredemelel a ngmai a omereng el saul er kid!

MOSEBECHAKL ER A RUDOS

15. Ngoingera el taem e a rudos a mo ousbech er a chad el olengeseu er tir?

15 A lebebil er a taem e a rudos a mo ousbech er a rechad el mesebechakl er tir sel bo el chebangel a omelsemai. (Isa. 1:17) El ua tiang, a melakl el dil me a lechub e ngodos el mildort a chebechiielel a locha mo ousbech er a chad el mo mengedecheduch el kirel, e ngosuir el omekerreu a bebil tekoi el bechil a mle blechoel el meruul. A chudela el odos a locha ousbech a ngeso el mo mengedecheduch er a retoktang. A odos el pioneer el meruul a ureor el kirel a cheldebechelel a Jehovah a locha mo ousbech er a chad el mesebechakl er ngii a lsekum a rechad a mo melekoi a mekngit el kirel e le ngdiak el blechoel el oldingel el ua rebebil pioneer. Ngera lmuut el bebil er a rolel e ngsebeched el olengeseu er a rudos er kid? Me deluut el mo mesaod er a kerebil a Jesus.

16. Ngmilekera Jesus e mesebechakl er a Maria, el ua lolekoi a Markus 14:3-9?

16 A Jesus a mle mereched el mo mesebechakl er a rudos er ngii er aike el taem el rechad a millekoi a mekngit el kirir. El ua tiang, ngmilsebechakl er a Maria er sel taem el Martha a millekoi a mekngit el kirel. (Lk. 10:38-42) E liluut el mesebechakl er a Maria er sel taem el rechad a uluungeroel er ngii e le te ulemdasu el kmo ngdimlak lungil melilt a tekoi. (Monguiu er a Markus 14:3-9.) A Jesus a mle medengelii a moktek er a Maria e chilat er ngii el kmo: “Ngika mla rullii a kmal ungil e klebokel el tekoi el kirek. . . . Ngikal dil a mla rullii sel sebechel.” Ngdirrek el ulemlaoch el kmo tia el ungil omerellel a mo muchais el mo er “a ikel beluu er a beluulchad el mo oberk a Ebangkelio er ngii,” el ua loruul er ngii tia el suobel. Ngmera el mengasireng el Jesus a dilu el kmo a chisel a ungil omerellel a Maria a mo oberk er a beluulechad el rokir el ua ungil chais! Tia ulterekokl el kmal millisiich er a Maria er a uriul er a loukerrekeriil er ngii a rechad!

17. Ka mosaod er a ta er a olechotel e ngkired el mo mesebechakl er a odos er kid.

17 Kau ke mesebechakl er a rudos er kau er sel taem el lousbech er ngii? El ua tiang, ka molatk er tia el olechotel. A rebebil publisher a mesa odos el bechil a diak el Sioning el blechoel el meoud el mei er a miting e mereched el merael. E te miltebengii el kmo ngdiak leblechoel el obetiterir a rengelekel el mei er a miting. Me te melechedech er a uchul me ngdiak di ledu er a bechil el kmo ngkirel lobetiterir a rengelekel el mei er a miting, e mocha oukerrekeriil er ngii. Me nguaisei, engdi a mera er ngii ngika el odos a meruul er sel kot el sebechel. Ngdiak a kmal klisichel er a schedule er ngii me a omesodel a rengelekel. Me ngera sebechem el rullii? A lsekum ke chemat er ngii e ouchais er a rebebil el kirel aike el ungil tekoi el loruul, e nglocha mo sebechem el torebengii tia el mekngit el cheldecheduch.

18. Ngera lmuut el bebil er a rolel e ngsebeched el ngosuterir a rudos er kid?

18 Ngdirrek el sebeched el ochotii el kmo kede melatk er a rudos er kid sel deruul a tekoi el sebechel ngosuterir. (1 Jn. 3:18) A Annette, el uleba delal, a kmo: “A rebebil er a rudam me a rudos a mei er a blik e oba delak el telkib el taem me bo el sebechek el meruul a chelsenguk, me a lechub e te olab a kall el mei. Tia rirellak el mo melechesuar a bltkil a rengrir e mo medengei el kmo ak chedal a ongdibel.” A Jordan a dirrek el ngilai a ngeso. A ta el odam a ngilsuir el mo meduch el mengetmokl er a mlil. Ngmelekoi el kmo: “Ngungil a renguk sel kudengei el kmo a rudam me a rudos a sorir ak mukerreu.”

19. Ngera lmuut el bebil er a rolel e ngsebechir a remechuodel el ngosuterir a rudos?

19 A remechuodel a dirrek el osiik a rolel e mo olengeseu er a rudos. Te medengei el kmo a Jehovah a soal a bo lungil a omerelled el mora rudos. (Jak. 1:27) Me te oukerebai er a Jesus el mle tabesul a uldesuel, me te diak loruul a llach e bai oba blekokuii me a sekutaberreng. (Mt. 15:22-28) A remechuodel sel loruul aike el sebechir el olengeseu e ngmo uchul e te smisicheterir a rudos er tir. A odam el oungerachel er a group er a Kia er a odingel er a bo lodengei el kmo ngmelukl el mo kiei er a ta er a blai, e ngdi mle mereched el kutmokl a tekoi me bo el ngar ngii a olengeseu er ngii. A Kia a melekoi el kmo: “Tia mlo uchul me ngdimlak el sal mo oberaod a uldesuek. Ngokiu a tekingir me a ngelsurir, e a remechuodel a rirellak el mo melechesuar el kmo, ngklou a ultutelek el chedal a ongdibel e diak di el ngak el tang sel bok chelebangel er a meringel el blekeradel.”

A ROKUI EL ODOS A OUSBECH A OMELISIICH

20-21. Ngmekera dochotii el kmo kede mengreos er a rokui el odos er kid el Kristiano?

20 Sel domes el meliuekl er a ongdibel er kid er chelechang, e kede metik a betok el kerebai er a reblak a rengrir el odos el rredemelel a omelisiich. Ngua desilubii er a kerebil a Jesus, ngsebeched el ngosuterir sel dongoit a taem el obengterir e bo dungil medengelterir. Ngsebeched el olecholt a omereng el saul el kirir er aike el ureor loruul el mesiou er a Dios. E sebeched el mesebechakl er tir er sel taem el lousbech er ngii.

21 A apostol Paulus a dilu ngklir a retetiu el Kristiano el redil er a ulebengelel a babilengel el mora rechad er a Rom. (Rom 16:1, 3, 6, 12, 13, 15) Me tirka el redil a ulterekokl el kmal ngilai a omelisiich er a lerenges a yorosku er ngii me a ungil tekingel el kirir. Kid me ngdirrek el kired el melisiich er a rokui el odos er a ongdibel. A doruul uaisei, e kede ochotii el kmo kede mengreos er tir el chedal a telungalek er kid er a klereng.

CHELITAKL 136 ‘A Cherrungel el Lomeksuled’ el Mla er a Jehovah

^ par. 5 A Rekristiano el redil a chelebangel a betok el omelsemai. Tia el suobel a mo mesaod er a rolel e ngsebeched el melisiich er a rudos er kid loeak sel doukerebai er a Jesus. Ngsebeched el suubii a rolel e a Jesus a milengoit a taem el obengterir, e ulecholt a omereng el saul el kirir, e milsebechakl er tir.

^ par. 5 A bebil el ngakl a mlengodech.

^ par. 6 A ta el babier a kmo: “A redisaiplo a dilengchokl er bita er a ocherir a resensei er tir. Me a redisaiplo el mle blak a rengrir a milengetmokl er tir el mo sensei, e tia tekoi el dimlak el sebechir a redil el meruul er ngii. . . . A blekerdelel me a klemeriarreng er a Maria el soal mo medengei a osisecheklel a Jesus er a bai bo loruul a ngerechelir a redil . . . a locha kmal chilsir a rengrir a resechal el chad er a Judea.”

^ par. 9 A remechuodel a kirir el kerekikl sel lolengeseu er a rudos. El ua tiang, ngdiak el kirir el di tir el tang el mo oldingel er a odos.

^ par. 65 OMESODEL A SIASING: A ta er a odam a olengeseu er a reteru el odos el meruul er a taia er a mlirir, e a kuk tang a oldingel er a odos el chitechut, e ngike el ongedei el odam me a bechil a dmeu a rengrir el meruul er a omengull el telungalek el obengkel a odos me a ngelekel, e le te oukerebai er a Jesus el mle semeriar er a reblak a rengrir el rudos.