1. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple, som vi kan se i Matthæus 28:18-20?

NOGLE dage efter at Jesus var blevet oprejst, var hans disciple samlet i Galilæa. Dér viste han sig for dem, og han havde noget vigtigt at sige til dem. Hvad var det? Vi kan læse hans ord i Matthæus 28:18-20. – Læs.

2. Hvilke spørgsmål vil vi se på?

² Den befaling Jesus gav sine disciple dengang, gælder også for alle Guds tjenere i dag. Derfor vil vi nu se på tre spørgsmål der har at gøre med denne opgave. For det første: Hvad må vi lære dem vi studerer Bibelen med? For det andet: Hvordan kan alle i en menighed hjælpe dem der studerer, til at gøre åndelige fremskridt? Og for det tredje: Hvordan kan vi hjælpe trosfæller der er blevet uvirksomme, så de igen tager fat på arbejdet med at gøre andre til disciple?

3. Hvilken specifik opgave har Jesus givet os?

³ Der er ingen tvivl om hvad Jesus sagde at vi skal gøre. Vi skal undervise andre i de ting han har befalet. Men der er en vigtig detalje vi ikke må overse. Jesus sagde ikke: ‘Lær dem alt hvad jeg har befalet jer.’ Nej, han sagde: “Lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer.” For at kunne løse den specifikke opgave må vi ikke bare fortælle vores elever hvad de skal gøre, men også forklare og vise dem hvordan de skal gøre det. (Ap.G. 8:31) Hvorfor er det nødvendigt?

4. Hvordan kan man hjælpe en anden til at “holde” en lov eller en befaling?

⁴ At man ‘holder’ noget der er blevet befalet, betyder at  man gør som der blev sagt, at man adlyder befalingen. Hvordan kan vi hjælpe andre til at holde det Jesus har befalet? For at illustrere det kan vi tænke på det en kørelærer gør for at lære sin elev at holde de love der gælder i trafikken. Måske begynder kørelæreren med at gennemgå færdselslovene i teorilokalet. Men hvis han virkelig skal lære en anden at køre bil, må han gøre mere end det. Han må sætte sig ved siden af eleven i skolevognen, og mens eleven kører, må han vejlede ham og hjælpe ham til at anvende de regler de har gennemgået. Hvad kan vi lære af den illustration?

5. (a) Hvad må vi lære dem vi studerer Bibelen med, ifølge Johannes 14:15 og 1. Johannes 2:3? (b) Hvad kunne vi for eksempel fortælle vores elever for at vejlede dem?

⁵ Når vi studerer Bibelen med en anden, lærer vi ham * hvad Gud forventer af os. Men det er ikke nok at gøre det. Vi må også lære eleven at omsætte teori til praksis, altså at bruge det han lærer, i sit eget liv. (Læs Johannes 14:15; 1. Johannes 2:3). Ved hjælp af det vi selv gør, kan vi vise eleven hvordan han kan anvende Bibelens principper, hvad enten det er i skolen, på arbejdspladsen eller i fritiden. Vi kan fortælle om noget vi selv har oplevet, og forklare hvordan det at følge Bibelens vejledning beskyttede os eller hjalp os til at træffe en klog beslutning. Og når vi er sammen med vores elev, kan vi bede Jehova om at lede ham med sin hellige ånd. – Joh. 16:13.

6. Hvad indbefatter det at lære andre at holde det Jesus har befalet?

⁶ Hvad indbefatter det at lære andre at holde det Jesus har befalet? Vi må hjælpe dem vi studerer med, til selv at få et ønske om at gøre andre til disciple. For nogle elever vil tanken om at gå ud og forkynde virke meget skræmmende. Derfor har vi brug for at være tålmodige når vi underviser. Vi må lidt efter lidt øge deres forståelse af Bibelen og forsøge at nå ind til deres hjerte så de bliver motiveret til at fortælle andre om deres tro. Hvad kan vi helt konkret gøre for at hjælpe en elev til at få ønsket om at forkynde?

7. Hvordan kan vi hjælpe en vi studerer med, til at få et ønske om at forkynde?

⁷ Vi kan for eksempel spørge den vi studerer med: “Hvordan har det du har lært ud fra Bibelen, givet dig et bedre liv? Tror du at andre kunne have glæde af at lære de samme ting? Er der noget du kan gøre for at hjælpe dem?” (Ordsp. 3:27; Matt. 9:37, 38) Vis eleven de foldere vi har i Forkynderens værktøjskasse, og lad ham udvælge de foldere som han mener kunne interessere andre i hans familie eller nogle af hans kolleger eller venner. Giv ham en lille forsyning af folderne, og tag jer tid til at øve hvordan man kan tilbyde dem på en taktfuld måde. Når han på et tidspunkt er blevet godkendt som udøbt forkynder, må du selvfølgelig stadig være ved hans side for at støtte og vejlede ham. – Præd. 4:9, 10; Luk. 6:40.

8. Hvorfor er det nødvendigt at vores elever får en stærk kærlighed til Gud og til deres medmennesker? (Se også boksen “ Hvordan vi kan hjælpe vores elever til at få større kærlighed til Gud”).

⁸ Jesus sagde at vi skal lære andre “at holde alt hvad” han har befalet. Det må selvfølgelig også gælde de to største bud, nemlig at elske Gud og at elske vores  medmennesker. Arbejdet med at forkynde og gøre andre til disciple er nært forbundet med begge disse bud. (Matt. 22:37-39) Hvordan det? Jo, et af de vigtigste motiver til at være med i forkyndelsen er kærlighed – kærlighed til Gud og mennesker. Det er meget forståeligt at tanken om at fortælle andre om sin tro kan virke skræmmende på nogle elever. Men vi kan forsikre dem om at de med Jehovas hjælp vil kunne overvinde deres menneskefrygt lidt efter lidt. (Sl. 18:1-3; Ordsp. 29:25) Boksen der hører til denne artikel, beskriver nogle af de ting vi kan gøre for at give eleven større kærlighed til Gud. Men der er også noget hele menigheden kan gøre for at hjælpe eleven i den forbindelse. Hvad er det?

9. Hvordan lærer en køreskoleelev nogle vigtige ting han selv kan bruge?

⁹ Tænk igen på illustrationen med en køreskoleelev. Når han kører ude i trafikken med kørelæreren ved siden af sig, bliver han undervist. Hvordan? Både ved at lytte til kørelærerens kommentarer og ved at lægge mærke til hvordan gode, erfarne bilister kører. Det kan være at kørelæreren peger på en bilist der hensynsfuldt tager farten af for at en anden kan flette ind. Eller læreren gør måske opmærksom på en bilist der blænder ned for ikke at genere andre trafikanter. Den slags eksempler lærer eleven nogle vigtige ting han selv kan bruge når han kører bil.

10. Hvad vil hjælpe en elev til at gøre åndelige fremskridt?

¹⁰ Noget lignende gælder en der studerer Bibelen. Når han begynder at følge den vej der fører til livet, lærer han ikke bare noget af den der studerer med ham, men også af andre der tjener Jehova. Derfor vil det være en kæmpestor hjælp for ham at komme til vores møder. Undervisningen ved møderne vil give ham større viden om Bibelen, styrke hans tro og få hans kærlighed til Gud til at vokse. (Ap.G. 15:30-32) Ved møderne kan læreren desuden introducere eleven for nogle brødre og søstre han har noget tilfælles med. Det vil give eleven mulighed for at se hvordan de viser deres kærlighed til Jehova. Lad os se på nogle eksempler der illustrerer det.

11. Hvilke gode eksempler vil en elev måske kunne se i menigheden, og hvordan vil det virke?

¹¹ En elev der er alenemor, lægger mærke til en søster i menigheden som også er alenemor. Det gør indtryk på hende at se hvor stor en indsats søsteren gør for at komme til møderne sammen med sine små børn. En elev der kæmper for at kvitte tobakken, møder en forkynder som har haft samme problem men har overvundet det. Forkynderen fortæller at det der hjalp ham til at holde op med at ryge, var at han fik større og større kærlighed til Jehova, og det motiverede ham til at følge Jehovas anvisninger. (2. Kor. 7:1; Flp. 4:13) Måske opmuntrer han eleven ved at sige: “Du kan også klare det!” En teenagepige der studerer Bibelen, lægger mærke til en ung søster som helt klart nyder at være et af Jehovas Vidner. Det giver hende lyst til at finde ud af hvordan den unge søster altid kan være så glad og positiv.

12. Hvordan kan vi sige at hver enkelt i menigheden er med til at hjælpe dem der studerer Bibelen?

¹² Når en elev bliver venner med forskellige trofaste forkyndere, vil deres eksempel lære ham hvad det indebærer at holde det Jesus har befalet, blandt andet buddet om at man skal elske Gud og sine  medmennesker. (Joh. 13:35; 1. Tim. 4:12) Og som nævnt vil eleven kunne lære af forkyndere der har eller har haft nogle udfordringer som er magen til dem han selv har. Det vil hjælpe ham til at forstå at det slet ikke er umuligt at gøre de forandringer der skal til for at blive en discipel af Jesus. (5. Mos. 30:11) Alle i menigheden kan altså, på hver sin måde, bidrage til at en elev gør åndelige fremskridt. (Matt. 5:16) Gør du hvad du kan for at opmuntre de bibelstudieelever der kommer til møderne?

13-14. Hvordan behandlede Jesus sine apostle på et tidspunkt hvor de var modløse?

¹³ Hvis nogle af vores brødre og søstre er blevet uvirksomme, vil vi gerne hjælpe dem så de igen kan være med til at forkynde og gøre andre til disciple, som Jesus befalede os. Den måde Jesus behandlede sine apostle på da de havde mistet modet, viser os noget om hvad vi kan gøre.

¹⁴ Kort tid før Jesus blev slået ihjel, forlod alle apostlene ham og flygtede. (Mark. 14:50; Joh. 16:32) Hvordan behandlede Jesus dem i den tid hvor de var modløse? Kort efter at han var blevet oprejst, viste han sig for nogle af sine disciple og sagde: “Vær ikke bange! Gå hen og fortæl det til mine brødre.” (Matt. 28:10a) Jesus opgav altså ikke sine apostle. Selvom de havde forladt ham, kaldte han dem “mine brødre”. Han var barmhjertig og tilgivende ligesom Jehova. – 2. Kong. 13:23.

15. Hvordan er vores indstilling til dem der er holdt op med at forkynde?

¹⁵ Vi vil gerne efterligne Jesus ved at vise omsorg for dem der er holdt op med at forkynde. De er stadig vores brødre og søstre, og vi elsker dem! Vi husker den store indsats de tidligere gjorde i tjenesten for Jehova, måske i en lang årrække. (Hebr. 6:10) Og vi savner dem! (Luk. 15:4-7) Hvordan kan vi ligesom Jesus vise at vi holder af dem?

16. Hvordan kan vi vise uvirksomme brødre og søstre at vi holder af dem?

¹⁶ Invitér dem kærligt til møderne. Da apostlene havde mistet modet, opmuntrede Jesus dem blandt andet ved at invitere dem til et møde. (Matt. 28:10b; 1. Kor. 15:6) Vi kan gøre noget lignende ved at indbyde uvirksomme trosfæller til at komme til menighedens møder hvis de ikke allerede gør det. Det kan godt være at vi må invitere dem flere gange før de tager mod til sig og kommer. Men der bliver stor glæde når de gør det – ligesom Jesus uden tvivl blev meget glad da apostlene tog imod hans invitation. – Se Matthæus 28:16 og Lukas 15:6.

17. Hvordan skal vi reagere når en der er uvirksom, kommer til et møde?

¹⁷ Giv dem en hjertelig velkomst. Da disciplene kom for at møde Jesus, tog han godt imod dem – han tog initiativ til at gå hen og tale med dem. (Matt. 28:18) Hvordan vil vi reagere når for eksempel en uvirksom bror kommer ind i rigssalen? Vil vi også tage initiativ? Vi kan gå hen til ham og give ham en varm og kærlig velkomst. Lige til at begynde med spekulerer vi måske på hvad vi kan sige uden at situationen bliver akavet. Men måske behøver vi slet ikke at sige andet end at vi er rigtig glade for at se ham.

18. Hvordan kan vi berolige en der er uvirksom?

¹⁸ Vær med til at berolige dem. Jesus’ disciple følte sig sikkert overvældede da de fik at vide at de skulle gå ud og forkynde  for folk fra alle nationer. Men Jesus beroligede dem ved at sige: “Jeg er med jer alle dage.” (Matt. 28:20) Havde det den ønskede virkning? Ja, for kort tid senere var de travlt optaget af “at undervise og at forkynde den gode nyhed”. (Ap.G. 5:42) De der er blevet uvirksomme, har også brug for at vi beroliger dem. Det kan føles helt overvældende for dem at skulle begynde at forkynde igen. Vi kan forsikre dem om at de ikke behøver at forkynde alene. Når de er parate til det, vil vi følges med dem ud i tjenesten. De vil sikkert være glade for vores støtte. Når vi betragter og behandler de uvirksomme i vores menighed som det de er, nemlig vores brødre og søstre, kan det give nogle skønne og opmuntrende resultater.

19. Hvad ønsker vi, og hvorfor?

¹⁹ Hvor længe skal vi fortsætte med at udføre den opgave Jesus har givet os med at gøre andre til disciple? Det skal vi i hele den periode der omtales som “afslutningen på denne verdensordning”. (Matt. 28:20; se Ordforklaring: “Afslutningen på verdensordningen.”) Vil vi kunne klare det? Det er vi fast besluttet på! Vi vil med glæde bruge vores tid, kræfter og midler på at finde dem der har ‘den rette indstilling så de kan få evigt liv’. (Ap.G. 13:48) Når vi gør det, efterligner vi Jesus. Han sagde: “Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre den opgave han har givet mig.” (Joh. 4:34; 17:4) Det er også det vi ønsker af hele vores hjerte. Vi vil fuldføre den opgave vi har fået betroet. (Joh. 20:21) Og vi ønsker at andre, for eksempel de der har været uvirksomme indtil nu, slutter sig til os i forkyndelsesarbejdet og holder ud sammen med os. – Matt. 24:13.

20. Hvordan fremgår det af Filipperne 4:13 at vi kan fuldføre den opgave Jesus har givet os?

²⁰ Det er unægteligt en stor udfordring at udføre det arbejde Jesus har givet os. Men vi skal ikke klare opgaven alene. Jesus lovede at han ville være med os. Når vi forkynder og underviser, “samarbejder vi med Kristus”, og vi er også “Guds medarbejdere”. (2. Kor. 2:17; 1. Kor. 3:9) Derfor kan vi fuldføre opgaven! Ja, det er både en stor glæde og et fantastisk privilegium at gøre som Jesus har sagt, og at hjælpe andre til at gøre det samme. – Læs Filipperne 4:13.