Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 46

Bo Lemesisiich a Rengum e le Jehovah a Olengeseu er Kau

Bo Lemesisiich a Rengum e le Jehovah a Olengeseu er Kau

“Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.”​—HEB. 13:5, BT.

CHELITAKL 55 Lak Omedakt!

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera mo mengelaod er kid sel bo domdasu el kmo ngkmal di kid el tang me a lechub e sel demeieleb er a mondai er kid? (Psalm 118:5-7)

NGMLA ta el momdasu el kmo ngkmal di kau el tang, el diak a chad el mo ngosukau er a omelsemai el mchelebangel er ngii? Te betok a mla omdasu el uaisei, el uldimukl er a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah. (1 Ki. 19:14) A lsekum ke mo omdasu el uaisei, e lak mobes a telbilel a Jehovah el kmo: “Ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau.” Me ngsebechel mo ulterekokl a rengud el melekoi el kmo: “A Rubak a olengeseu er ngak me ng diak bo kmedakt.” (Heb. 13:5, BT, 6) A apostol Paulus a liluches aika el tekoi el mora rekldemel er a klaumerang el ngar er a Judea er a bekord el 61  C.E. A tekingel a mekltkid er a tekoi el llechukl er a Psalm 118:5-7.​—Monguiu.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel, e ngera uchul?

2 A Paulus a di uai ngike el milluches er a psalm el mlo melechesuar a ngelsuil a Jehovah er a klengar er ngii. El ua tiang, betok er a eru el rak er a uchei er a loluches er a babilengel el mora Rekristiano er a Hebru, e a Paulus a mlo chobengelii a ses el eolt el ngar er a daob. (Rel. 27:4, 15, 20) Me ngar tia el omerollel me a dirrek aike el uleak uchei el rak, e ngmle sebechel mesa Jehovah el olengeseu er ngii el ngar er a kakerous el rolel. Kede mo mesaod a edei er ngii. A Jehovah ngilsuir loeak a Jesus me a rechanghel, me a rulab a derreder, me a rekldemel er a klaumerang. A bo domelekl a tekoi el dilubech er a klengar er a Paulus e ngsmisichii a klaumerang er kid er a telbilel a Dios el kmo ngdirrek el mo onger a nglunguched.

NGESO EL MLARA JESUS ME A RECHANGHEL

3. A Paulus nglocha mlo melatk er a ngerang, e ngera uchul?

3 A Paulus a uluusbech a ngeso. Ngar er a bekord el 56 C.E., e a seked a kilersii el mora ikrel a templo er a Jerusalem e millasem el omekoad er ngii. A bo lekukuk e te ngiluu el mora medal a Olbiil me a recherrouel a kilo te sodelii. (Rel. 21:30-32; 22:30; 23:6-10) Ngar tiakid el taem, e nglocha mlo melatk el kmo, ‘Ngak ngsebechek el mtekengelii tia el blekeradel el mo oingerang?’

4. Ngmilekera Jehovah e ousbech er a Jesus el ngosuir a Paulus?

4 Ngera el ngeso a lengilai a Paulus? Sel kesus er a uriul er a lemekelebus, “e a Rubak” el Jesus a mlo dechor er bita er ngii e dilu el kmo: “Lak medakt! Ke mla olecholt er ngak er tial Jerusalem, e dirrek el kirem el mo olecholt er ngak er a Rom.” (Rel. 23:11) Tiang a kmal millisiich er a Paulus! A Jesus a chilat er ngii el kirel a ureor el lurruul er ngii er a Jerusalem. Ngdirrek el tilbir el kmo ngmora Rom el mo meruul er a osisiu el ureor. Me a uriul er a lerengesii tia el telbiil, e nglocha kmal mlo melechesuar a osebechakl el ua ngalek el longuoku er ngii a demal.

A Paulus el chelebangel er a ses el eolt el ngar er a daob, e a anghel a olterekokl er a rengul el kmo a rokui el chad a mo suobel er tia el kengaol omerael (Momes er a parakurab 5)

5. Ngmilekera Jehovah e ousbech er a anghel el ngosuir a Paulus? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

5 Ngera lmuut el bebil er a omelsemai el blo lechelebangel a Paulus? A bekord el eru el rak er uriul, e ngmlara diall el mora Italy er a lechebengelii a ses el eolt el kmal mle mesisiich me a rengrir a rechad e te di mo mad. Engdi Paulus a dimlak lemedakt. E le ngera uchul? Ngdilu er tirke el ulebengkel el kmo: “Ele kesus e a anghel er a Dios, el ngak a chedal e ngii a kululuuch er ngii, a mler ngak e dmu el kmo, ‘Paulus, lak medakt! Kau a kirem el mor medal a Merreder er a Rom. A Dios a ulekiu sel blekokuii er ngii el ekor kau e ng mla osobel a klengar er tirkel rokui el obengkem el ngar a diall.’” A Jehovah a uluusbech er a anghel el omelekl er sel telbiil el ledillii a Jesus el mora Paulus er a uchei. Me a Paulus a mlora Rom.​—Rel. 27:20-25; 28:16.

6. Ngera el telbilel a Jesus a sebechel smisichid, e ngera uchul?

6 Ngera el ngeso a dengai? A Jesus a mo ngosukid el di ua lullengeseu er a Paulus. El ua tiang, ngtilbir el mora rultirakl er ngii el kmo: “Ngak a mo obengkemiu el di blechoel el mo lmuut er a ulebongel er a beluulchad.” (Mt. 28:20) Aika el tekingel a kmal melisiich er kid. E ngera uchul? E le lebebil er a taem e ngmeringel er kid el outekangel. El ua tiang, sel lemad a betik er a rengud, e kede locha mo ngar er a klengiterreng el kemanget el taem. E a rekuk bebil a chuarm er a rengelel a cheluodel. Ngdirrek el ngar ngii a rebebil el mla meieleb er a chelitechetul a uldasu. Me nguaisei, engdi ngsebeched el outekangel e le kede medengei el kmo a Jesus a obengked “el di blechoel,” el mo lmuut er aike el meringel el taem er a klengar er kid.​—Mt. 11:28-30.

A rechanghel a olengeseu e omekrael er kid sel domerk er a klumech (Momes er a parakurab 7)

7. A doltirakl er a Ocholt 14:6, e ngmekera Jehovah e olengeseu er kid er chelecha el taem?

7 A Tekingel a Dios a dirrek el oterekeklii a rengud el kmo a Jehovah a olengeseu er kid el okiu a rechanghel. (Heb. 1:7, 14) El ua tiang, a rechanghel a olengeseu e omekrael er kid sel domerk er a “Ebangkelio el kirel ngii el Renged” el mora “bek el bedengir a re chad, ma kebliil, ma omelekoi.”​—Mt. 24:13, 14; monguiu er a Ocholt 14:6.

NGESO EL MLARA RULAB A DERREDER

8. Ngmilekera Jehovah e ousbech er a merreder er a resoldau el ngosuir a Paulus?

8 Ngera el ngeso a lengilai a Paulus? Sera 56 C.E., e a Jesus a ulterekeklii a rengul a Paulus el kmo ngmora Rom. Me nguaisei, engdi te mla er ngii a Rechijudea el millib a mo melengel er a Paulus e omekoad er ngii. Me a merreder er a resoldau er a Rom el Klaudius Lisias er a bo lodengelii tia el telbiil, e ngilsuir a Paulus. Ngdi mle mereched el melekoi er a cheldebechel er a resoldau me bo lenguu a Paulus el mora Sesarea, el lokiu a rael el mle bekord el 65 el mael a cherridel er a Jerusalem. Ngar er a Sesarea, e a Kabernor Felix a dilu me a Paulus “bo longkar er ngii er a blil a kabernor.” Me a Paulus a kmal mlo cheroid er tirke el mle sorir lomekoad er ngii.​—Rel. 23:12-35.

9. Ngmilekera Kabernor Festus e ngosuir a Paulus?

9 Eru el rak er uriul, e a Paulus a dirk mle kelebus er a Sesarea. A Festus a mlo kabernor el mtechir a Felix. Me a Rechijudea a ullengit er ngii me lenguu a Paulus el mora Jerusalem me bo lemukerrekeriil, engdi ngdimlak lekengei. Ngika el kabernor a locha mle medengei el kmo tirka el chad a mla er ngii a “telbilir el mo mekodir [a Paulus] er a rael.”​—Rel. 24:27–25:5.

10. Ngmilekera Kabernor Festus er a ongtil a Paulus el soal a Merreder er a Rom a bo loukerrekeriil er ngii?

10 A uriul, e ngmlo er ngii a kerrekeriil el kirel a Paulus er a Sesarea. A Festus a mle soal “mengeluch” er a Rechijudea me nguleker er a Paulus el kmo: “Ng soam el mor a Jerusalem el mor a kerrekeriil er medak el kirel a ikel ultutakl?” A Paulus a mle medengei el kmo a lebora Jerusalem e te locha mekodir. Ngdirrek el mle medengelii a rolel e ngsebechel losebelii a klengar er ngii, e mora Rom el mo meruul er a omesiungel. Me ngdilu el kmo: “Ak ulengit me bo loukerrekeriil er ngak a Merreder er a Rom.” Me a uriul er a longedecheduch er a rechad er a kelulul, e a Festus a dilu el kmo: “Kolengit er a mor a Merreder er a Rom, me ko mor a Merreder er a Rom.” Tia el tekingel a Festus a ulsebelii a Paulus er a recherrouel. Telkib el taem er uriul e a Paulus a mlora Rom, el kmal cheridang er tirke el mle sorir lomekoad er ngii.​—Rel. 25:6-12.

11. A Paulus nglocha mlo melatk a ngera el tekoi er a omelisiich el lulluches a Isaia?

11 Me sel taem er a longiil er a omerollel el mora Italy, e a Paulus a locha mlo melatk er a mlukreng el tekingel a profet Isaia el mo er tirke el omtok er a Jehovah el kmo: “Mruul a telbiliu! Ngdi diak bo le ungil. Mdu ikel rokui el somiu! Ngdi ngii el rokui a di mo diak a ultutelel, ele Dios obengkemam.” (Isa. 8:10) A Paulus a mle medengei el kmo a Dios a mo ngosuir e tia locha kmal millisiich er a rengul el kirel aike el dirk merael mei el ringel.

A Jehovah sebechel rulleterir a rulab a derreder el mo omekerreu er a remesiungel er chelecha el taem, el ua lurruul er a ngar er a mong (Momes er a parakurab 12)

12. Ngmle uangera omerellel a Julius el mora Paulus, e ngera nglocha miltebengii a Paulus er a omerellel?

12 Sera 58 C.E., e a Paulus a ulemuchel er a omerollel el mora Italy. A ofiser er a resoldau er a Rom el Julius a mlo oungerachel er ngii e le ngkelebus. Me a Julius a mla er ngii a klisichel el rullii a klengar er a Paulus el mo meringel me a lechub e ngmo ungil. Me ngmilekera ousbech er a klisichel? A ongingil sils, er a lekerd er a ta el beluu, e “a Julius a mle ungil a tekingel er a Paulus me ng kilengei er ngii me ng mo omes er a re sechelil.” A uriul taem, e ngulsebelii a klengar er a Paulus. Ngoeak a ngera el rolel? A resoldau a mle sorir lomekoad er a rokui el kelebus el mlara diall, engdi Julius a milerrob er tir. E ngera uchul? E le ng “mle soal el osebelii a Paulus.” Me a Paulus a locha miltebengii a ulekerreuil a Jehovah loeak a ungil omerellel ngika el ofiser.​—Rel. 27:1-3, 42-44.

Momes er a parakurab 13

13. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah sebechel lousbech er a rulab a derreder?

13 Ngera el ngeso a dengai? A Jehovah sebechel lousbech er a chedaol reng er ngii el rulleterir a rulab a derreder el mo meruul er a soal a lsekum e ngoltirakl er a moktek er ngii. A King Salomon a milluches el kmo: “A rengul a king a omoachel el longedereder er ngii a RUBAK, ng orrael er ngii el mor sel soal.” (Osi. 21:1) Tia ngera belkul? A rechad a sebechir el remuul a rolel a ralm er a omoachel el mo er sel sorir el basio. Me nguaisei a Jehovah a sebechel lousbech er a chedaol reng er ngii el remuul a uldesuir a remerreder el mo oltirakl er a moktek er ngii. Sel bo leuaisei, e a rulab a derreder a mo sorir el meruul a tekoi el mo klungiolir a rechedal a Dios.​—Momekesiu er a Esra 7:21, 25, 26.

14. A doltirakl er a Rellir 12:5, e te rua techang a sebeched el meluluuch el kirir?

14 Ngera sebeched el meruul? Ngsebeched el meluluuch el “kirir a re king me tirkel rokui el ngar a ngarbab el deruchall,” er sel taem el bo lolib a tekoi el ngar ngii a bo lerellii er a klengar er kid me a omesiunged a Rekristiano. (1 Ti. 2:1, 2; Neh. 1:11) Ngsebeched loukerebai er a Rekristiano er a irechar el mo blak a rengud el meluluuch el kirir a rudam me a rudos er kid el kelebus. (Monguiu er a Rellir 12:5; Heb. 13:3) Ngdirrek el sebeched el meluluuch el kirir tirke el mengkar er a rekelebus el tir oungerachel er a rudam me a rudos er kid. Ngsebeched el olengit er a Jehovah me leruul a omerellir el mora rekldemed er a klaumerang el mo ua omerellel a Julius el mle “ungil a tekingel.”

NGESO EL MLARA REKLDEMED ER A KLAUMERANG

15-16. Ngmilekera Jehovah e ousbech er a Aristarkus me a Lukas el ngosuir a Paulus?

15 Ngera el ngeso a lengilai a Paulus? Ngar er a omerollel a Paulus el mora Rom, e a Jehovah a mle blechoel lousbech er a rekldemel er a klaumerang el olengeseu er ngii. Ka me bo dosaod a bebil olechotel.

16 A reteru el blak a rengrir el sechelil el Aristarkus me a Lukas a ulebengkel el mora Rom. * Te kilengei el mo ocherur a kodall me bo el sebechir lobengkel alta ngdiak a olechotel a kmo, a Jesus a mlo chemolt er tir lolterekokl a rengrir el kmo te mo lomelemii a omerollir el mora Rom. Te bai mlo medengei er a le chobengelii a meses el eolt el ngar er a daob el kmo ngdiak bo lemad. Me sera lengasech a Aristarkus me a Lukas er a diall el mora Sesarea, e a Paulus a ulterekokl el kmal mirreng a sulel a Jehovah el kirel a ngeso el lengilai er tirka el teru el kldemel er a klaumerang el kmal ullecholt er a blekeu.​—Rel. 27:1, 2, 20-25.

17. Ngmilekera Jehovah e ngosuir a Paulus lousbech er a rekldemel er a klaumerang?

17 Ngar tia el omerollel e a Paulus a ngilai a ngeso er a rekldemel er a klaumerang. El ua tiang, ngar er a olekerodel er a mats er a Sidon, e a Julius a kilengei er a Paulus “me ng mo omes er a re sechelil, me bo le bsang a ikel lousbech.” E a uriul er a lengar er a mats er a Puteoli, e a Paulus me a resechelil a ‘miltik er a re bebil er a ruumerang er isei el ullengit er tir me le kiei el obengterir el tal sandei.’ Me tirka el Kristiano el ngar er aika el basio el ulemekerreu er a Paulus me a resechelil er aike el lousbech a ulterekokl el mlo dmeu a rengrir el ngmai a omelisiich er aike el experience el luluuchais er tir a Paulus. (Momekesiu er a Rellir 15:2, 3.) A uriul er tiang, e a Paulus me a resechelil a millemolem er a omerollir.​—Rel. 27:3; 28:13, 14.

Kid a di ua Paulus el ngmai a ngeso er a Jehovah loeak a rekldemed er a klaumerang (Momes er a parakurab 18)

18. Ngera rirellii a Paulus el mo mereng a sulel a Dios e mo mesisiich a rengul?

18 Me a lorael a Paulus el mora Rom, e nglocha mlo melatk a tekingel el mora ongdibel er tia el mats er a edei el rak er uchei el kmo: “Me ngbetekngal rak el ksal oureng el ekor kemiu.” (Rom 15:23, BT) Me nguaisei, engdi ngdimlak lolatk el kmo ngmong el kelebus. Me ngulterekokl el kmal ngilai omelisiich er a leseterir a rudam er a Rom el dechor er a rael el mengiil el mo outkeu er ngii! “A Paulus er a leseterir e ng mirreng a sulel a Dios e kmal mlo mesisiich a rengul.” (Rel. 28:15) Mutebengii el kmo a Paulus a mirreng a sulel a Dios el kirir a rudam er ngii el mla er sei. E ngera uchul? E le ngmiltebengii el kmo a Jehovah olengeseu er ngii lousbech er a rekldemel er a klaumerang.

Momes er a parakurab 19

19. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah sebechel lousbech er kid el ngosuterir tirke el lousbech a ngeso, el ua lolekoi a 1 Petrus 4:10?

19 Ngera sebeched el meruul? Kau ke medengelterir a rudam me a rudos er a ongdibel er kau el chuarm e le te smecher me a lechub e te chelebangel a meringel omelsemai? Me a lechub e ngar ngii a betik er a rengrir el mla mo smecher. A lsekum kede mo medengelii a chad el chuarm, e ngsebeched el olengit er a Jehovah me lengesukid el mo dmung me a lechub e derellii a ungil tekoi el mo er ngii. A tekinged me a omerelled a locha mo sel omelisiich el kmal lousbech er ngii a odam me a lechub e ngodos er kid. (Monguiu er a 1 Petrus 4:10.) * Tirke el dolengeseu er tir a sebechir lmuut el mo ulterekokl a rengrir el kmo a telbilel a Jehovah el kmo “ngkmal diak bo kcheroid er kau ma ka kchitau” a melutk er tir. Tiang diak bo luchul a deuil a rengum?

20. Ngera me ngsebechel ulterekokl a rengud el melekoi el kmo: “A [Jehovah] a olengeseu er ngak”?

20 Kid a di ua Paulus me a resechelil el mo chelebangel a meringel omelsemai el ngar tia el rael er a klengar. Osisiu el taem e kede medengei el kmo ngsebeched el mo mesisiich e le Jehovah a obengked. Ngolengeseu er kid lousbech er a Jesus me a rechanghel. Ngolengeseu er kid lousbech er a rulab a dereder, a lsekum ngoltirakl er a moktek er ngii. A Jehovah a dirrek el ousbech er a chedaol reng er ngii el remuul a rengrir a remesiungel el mo olengeseu er a rudam me a rudos, el tekoi el betok er kid a mla chormii. Me kede di ua Paulus el sebeched loba ulterekokl el reng el melekoi el kmo: “A [Jehovah] a olengeseu er ngak me ng diak bo kmedakt. Ng ngera sebechel a chad el rullii el mer ngak?”​—Heb. 13:6.

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

^ par. 5 Tia el suobel a mo mesaod a edei el rolel e a Jehovah a ngilsuir a apostol Paulus el mo outekangel a meringel omelsemai. Sel domelekl a rolel e a Jehovah a Ullengeseu er a remesiungel er a irechar, e ngmo smisichii a klaumerang er kid el kmo Ngii a dirrek el mo ngosukid er chelecha el taem sel dechebangel a mondai.

^ par. 16 A Aristarkus me a Lukas a ulebengkel a Paulus el ngar omerael er a uchei. Tirka el kmal uleba blakerreng el chad a millemolem lobengkel er a lekelebus er a Rom.​—Rel. 16:10-12; 20:4; Kol. 4:10, 14.