1-2. Hvilket fantastisk fremtidshåb har de der stoler på Jehova?

HÅB spiller en stor rolle i vores liv. Nogle håber at blive gift, få et lykkeligt ægteskab og sætte sunde børn i verden. Andre håber at blive raske efter en alvorlig sygdom. Som kristne kan vi have de samme håb. Men vi har også et specielt fremtidshåb – et håb der rækker helt ind i evigheden og omfatter både os selv og dem vi har mistet i døden.

² Apostlen Paulus havde et sikkert fremtidshåb, som han beskrev sådan her: ‘Jeg stoler på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst fra døden.’ (Ap.G. 24:15) Han var ikke den første der gav udtryk for troen på at døde vil blive oprejst. Det gjorde Job også. Job var overbevist om at Gud ville huske ham når han var død, og give ham livet tilbage. – Job 14:7-10, 12-15.

3. Hvorfor kan vi have gavn af at læse 1. Korinther, kapitel 15?

³ Troen på “de dødes opstandelse” er en grundlærdom, en del af grundvolden for hele den kristne lære. (Hebr. 6:1, 2) I 1. Korinther, kapitel 15, kan vi læse Paulus’ behandling af emnet. Det han skrev, må have været meget opmuntrende for de kristne i det første århundrede. Og når vi der lever i dag, læser kapitlet, vil vi også føle os opmuntret, og vi vil få styrket vores tro på at der vil ske en opstandelse, et håb vi måske har haft i mange år.

4. Hvad er af afgørende betydning for det håb vi har i forbindelse med dem vi har mistet?

⁴ At Jesus Kristus blev oprejst fra døden, er af afgørende betydning for det håb vi har i forbindelse med dem vi har mistet. Jesus’ opstandelse var en del af “den gode nyhed” Paulus havde forkyndt for korintherne. (1. Kor. 15:1, 2) Han sagde ligefrem at hvis en kristen ikke troede på opstandelsen, var hans tro værdiløs. (1. Kor. 15:17) Ja,  troen på Jesus’ opstandelse er central for det fremtidshåb vi har som kristne.

5-6. Hvad betyder ordene i 1. Korinther 15:3, 4 for os?

⁵ Som udgangspunkt for sin behandling af emnet “opstandelse” gør Paulus opmærksom på tre fakta: (1) “Kristus døde for vores synder.” (2) “Han blev begravet.” (3) “Han blev oprejst på den tredje dag, som Skrifterne siger.” – Læs 1. Korinther 15:3, 4.

⁶ Hvad betyder det for os at Jesus døde, blev begravet og blev oprejst? Profeten Esajas havde forudsagt at Messias ville blive “afskåret fra de levendes land” og ville få “en grav blandt de onde”. Men det var ikke det eneste han forudsagde. Esajas tilføjede at Messias ville ‘påtage sig de manges synd’. Det gjorde Jesus da han ofrede sit liv og gav det som en løsesum. (Esa. 53:8, 9, 12; Matt. 20:28; Rom. 5:8) Jesus’ død, begravelse og opstandelse er altså af stor betydning for os, for det udgør et solidt grundlag for vores håb om at blive befriet for synd og død og blive genforenet med dem vi har mistet.

7-8. Hvad medvirker til at kristne kan være sikre på at Jesus blev oprejst?

⁷ Vores tro på løftet om en opstandelse er altså nært forbundet med troen på at Jesus blev oprejst efter sin død. Vi må derfor være sikre på at Jehova gav Jesus en opstandelse. Hvad overbeviser os om at det er sket?

⁸ Mange øjenvidner kunne bekræfte at Jesus var blevet oprejst. (1. Kor. 15:5-7) Det første af de vidner Paulus nævner, var apostlen Peter, eller Kefas. En gruppe disciple bekræftede at Peter havde set den opstandne Jesus. (Luk. 24:33, 34) Også “de tolv”, altså apostlene, så Jesus efter at han var blevet oprejst. Derefter viste Jesus sig for “over 500 brødre på én gang”, måske ved den glædelige begivenhed i Galilæa der omtales i Matthæus 28:16-20. Jesus viste sig desuden “for Jakob”, højst sandsynligt den Jakob der var halvbror til Jesus, og som ikke før havde troet på at han var Messias. (Joh. 7:5) Da Jakob så den oprejste Jesus, fik han tro. Faktisk var mange af dem der havde set Jesus efter hans opstandelse, stadig i live da Paulus skrev Første Korintherbrev omkring år 55. De der tvivlede på at Jesus var blevet oprejst, kunne altså få det bekræftet af levende, pålidelige øjenvidner.

9. Hvordan fremgår det af Apostlenes Gerninger 9:3-5 at Paulus selv kunne bekræfte at Jesus var blevet oprejst?

⁹ Senere viste Jesus sig for Paulus selv. (1. Kor. 15:8) Paulus (dengang Saulus) var på vej til Damaskus da han hørte den opstandne Jesus’ stemme og fik et syn af Jesus, der var i himlen. (Læs Apostlenes Gerninger 9:3-5). Den erfaring var endnu et bevis på at Jesus’ opstandelse ikke bare var en myte. – Ap.G. 26:12-15.

10. Hvor stærk var Paulus’ overbevisning om at Jesus var blevet oprejst fra døden?

¹⁰ Paulus’ eget vidnesbyrd havde særlig vægt fordi han var en mand der tidligere havde forfulgt de kristne. Da han var blevet overbevist om at Jesus var blevet oprejst, arbejdede han utrætteligt på at få andre til at acceptere denne sandhed. Til trods for at han blev slået, fængslet og oplevede skibsforlis, blev han ved med at forkynde det budskab at Jesus havde fået livet igen. (1. Kor. 15:9-11; 2. Kor. 11:23-27) Paulus var så sikker på at Jesus var blevet oprejst, at han var villig til at ofre livet i sin kamp for at forsvare  den sandhed. Er disse vidnesbyrd fra det første århundrede ikke et stærkt argument for at Jesus virkelig er blevet oprejst fra døden? Og styrker det ikke din tro på at der i fremtiden vil ske en opstandelse?

11. Hvad kan have været grunden til at nogle kristne i Korinth havde forkerte opfattelser angående opstandelsen?

¹¹ Nogle af de kristne i den græske by Korinth havde forkerte opfattelser angående opstandelsen. De gik så vidt at de sagde at “de døde ikke bliver oprejst”. (1. Kor. 15:12) Hvad kan have været grunden til det? I en anden græsk by, Athen, havde nogle filosoffer hånet Paulus fordi han forkyndte at Jesus var blevet oprejst. Deres opfattelser kan have påvirket nogle af de kristne i Korinth. (Ap.G. 17:18, 31, 32) Andre kan have ment at opstandelsen foregik symbolsk ved at de der var “døde” i deres synder, blev “levende” når de blev kristne. Uanset hvad grunden var, ville deres tro være forgæves hvis de afviste opstandelsen. Hvis Gud ikke havde oprejst Jesus, var der ikke blevet betalt en løsesum, og så kunne ingen blive befriet for deres synder. Ergo havde de ikke noget håb. – 1. Kor. 15:13-19; Hebr. 9:12, 14.

12. Hvordan var Jesus’ opstandelse noget særligt i forhold til andre opstandelser, som det fremgår af ordene i 1. Peter 3:18, 22?

¹² På grund af det Paulus selv havde set, kunne han sige med sikkerhed: “Nu er Kristus altså blevet oprejst fra de døde.” Andre var tidligere blevet oprejst til liv på jorden og døde igen, men Jesus’ opstandelse var noget helt særligt. Paulus sagde at Jesus var “den første afgrøde af dem der er sovet ind i døden”. I hvilken forstand var Jesus “den første”? Jo, Jesus var den første der blev oprejst som en åndeskabning, den første der blev oprejst til liv i himlen. – 1. Kor. 15:20; Ap.G. 26:23; læs 1. Peter 3:18, 22.

13. Hvordan beskriver Paulus kontrasten mellem Adam og Jesus?

¹³ Hvordan kunne ét menneskes død betyde liv for millioner af mennesker? Det giver Paulus et godt svar på. Han peger på kontrasten mellem det der skete på grund af Adams synd, og det der blev muligt på grund af Jesus’ offer. I forbindelse med Adam skriver Paulus: “Døden er kommet gennem et menneske.” Da Adam syndede, bragte han ulykke over sig selv og alle sine efterkommere, og vi lider stadig under følgerne af hans ulydighed. Men tænk så over resultatet af at Gud oprejste sin Søn! Paulus gør opmærksom på at “de dødes opstandelse også [kommer] gennem et menneske”, og han fortsætter: “Ja, ligesom alle dør på grund af Adam, sådan vil alle blive gjort levende gennem Kristus.” – 1. Kor. 15:21, 22.

14. Vil Adam få en opstandelse? Forklar.

¹⁴ Hvad mente Paulus med at “alle dør på grund af Adam”? Her tænkte Paulus på at alle Adams efterkommere har arvet synd og ufuldkommenhed fra ham og derfor vil dø. (Rom. 5:12) Adam er ikke en af dem der vil blive “gjort levende”. Det offer Jesus bragte, kommer ikke til at gælde ham, for Adam var et fuldkomment menneske der med fuldt overlæg var ulydig mod Gud. Konsekvensen for Adam er “evig død”, ligesom den er det for dem der af “Menneskesønnen” bliver bedømt til at være ‘geder’. – Matt. 25:31-33, 46; Hebr. 5:9.

15. Hvem er med blandt “alle” dem der vil blive “gjort levende”?

 ¹⁵ Læg mærke til at Paulus skrev at “alle [vil] blive gjort levende gennem Kristus”. (1. Kor. 15:22) Hvem indbefatter det? Husk at Paulus skrev sit brev til salvede kristne i Korinth, der ville blive oprejst til liv i himlen. De var “blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus, ja, kaldet til at være hellige”. Det var også de salvede Paulus sigtede til med udtrykket “de kristne der er døde”. (1. Kor. 1:2; 15:18; 2. Kor. 5:17) I et andet af Paulus’ inspirerede breve skrev han at de der bliver “forenet med [Jesus] gennem en død der ligner hans”, også vil blive “forenet med ham i en opstandelse der ligner hans”. (Rom. 6:3-5) Jesus blev oprejst som en åndeskabning og steg op til himlen. Det samme vil altså ske for alle de salvede kristne.

16. Hvad antydede Paulus ved at kalde Jesus “den første afgrøde”?

¹⁶ Som nævnt skrev Paulus at Jesus var blevet oprejst “som den første afgrøde af dem der er sovet ind i døden”. Andre, som for eksempel Lazarus, havde fået en opstandelse til liv på jorden, men Jesus var den første der nogensinde var blevet oprejst fra døden som en åndeskabning og havde fået evigt liv. Han kan sammenlignes med den første del af den årlige høst, den del israelitterne gav til Gud som et offer. Og ved at kalde Jesus for “den første afgrøde” antydede Paulus at andre også ville blive oprejst fra døden til liv i himlen. Apostlene og andre salvede kristne ville følge efter. Når tiden var inde, ville de få en opstandelse der svarede til Jesus’ opstandelse.

17. Hvornår ville de salvede kristne modtage deres belønning?

¹⁷ Da Paulus skrev til korintherne, var den himmelske opstandelse af de salvede kristne endnu ikke begyndt. Den hørte stadig fremtiden til. Paulus forklarede hvordan det ville ske: “Hver i sit hold: Kristus som den første afgrøde, og derefter, under Kristus’ nærværelse, de der tilhører ham.” (1. Kor. 15:23; 1. Thess. 4:15, 16) I dag lever vi under “Kristus’ nærværelse”. Apostlene og andre salvede kristne måtte vente indtil denne nærværelse før de kunne modtage deres himmelske belønning og blive “forenet med [Jesus] i en opstandelse der ligner hans”.

18. (a) Hvad viser at der vil følge en anden opstandelse efter opstandelsen til liv i himlen? (b) Hvad vil der ifølge 1. Korinther 15:24-26 ske i himlen?

¹⁸ Men hvad med alle de loyale kristne der ikke skal leve i himlen sammen med Kristus? De har også håb om en opstandelse. Bibelen siger at Paulus og andre som skal i himlen, vil få del i “den tidlige opstandelse fra de døde”. (Flp. 3:11) Fortæller det ikke at der også vil komme en senere opstandelse? Det vil harmonere godt med det håb som Job gav udtryk for. (Job 14:15) De der tilhører Kristus, vil være i himlen sammen med Jesus når han udsletter alt herredømme, al myndighed og al magt. Også døden, “den sidste fjende”, vil blive tilintetgjort. Den død som mennesker har fået i arv fra Adam, vil ikke have nogen som helst magt over dem der er kommet i himlen. Men hvordan forholder det sig med andre trofaste kristne? – Læs 1. Korinther 15:24-26.

19. Hvilket løfte kan de der har håb om at leve på jorden, glæde sig over?

¹⁹ De der har håb om at komme til at leve på jorden, kan glæde sig over det løfte Paulus omtaler med ordene: ‘Jeg stoler på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst fra døden.’ (Ap.G. 24:15) Det er klart at ingen uretfærdige mennesker kan komme i himlen. Derfor må ordene gælde en fremtidig opstandelse til liv her på jorden.

20. Hvordan er dit håb blevet styrket?

²⁰ Ja, de døde “vil blive oprejst”! Og de der får livet igen her på jorden, vil få mulighed for at leve evigt. Det er et løfte du kan stole helt og fuldt på. Dette sikre håb kan give dig ro og trøst. Dine kære som du har mistet, vil få livet igen i løbet af “de 1.000 år” hvor Kristus og de salvede kristne vil “herske som konger sammen”. (Åb. 20:6) Og hvis du selv skulle miste livet inden tusindårsriget begynder, ved du at din fremtid alligevel er sikret. Dit håb “fører ikke til skuffelse”. (Rom. 5:5) Det kan holde dig oppe og give dig større glæde i din tjeneste for Gud. Men der er endnu mere vi kan lære af kapitel 15 i Første Korintherbrev. Det vil vi se på i den næste artikel.