Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 50

“Te Mekera e Mo Mekiis er a Kodall a Re Mla Mad?”

“Te Mekera e Mo Mekiis er a Kodall a Re Mla Mad?”

“Kau el Kodall, ng ngar ker a klisichem? Kau el Kodall, ng ngar ker orsum el omekoad?”​—1 KO. 15:55.

CHELITAKL 141 A Mengasireng el Klengar

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. Ngera me a rokui el Kristiano a kirir el semeriar er a okiis el mora eanged?

A RUUMESINGD el chad el mesiou er a Jehovah er chelechang a oba omelatk el mo kiei er tia el chutem el mo cherechar. Me nguaisei engdi te ngar ngii a rengellitel el Kristiano el oba omelatk el mo kiei er a eanged. Tirka el ngellitel a kmal semeriar el kirel a klengar er a ngar mederir el ngar er a eanged, engdi ngkuk mekerang tirke el oba omelatk el mo kiei er tia el chutem? Kede mo mesa el kmo a okiis el mora eanged a dirrek el mo uchul a klengeltengat el kirir. Me alta ngkakerous omelatk el dolab, me nguaisei ngkired el semeriar er a okiis el mora eanged.

2 A rebebil er a redisaiplo er a Jesus a mlukreng er a Dios el mo meluches el kirel tia el okiis el mora eanged. A apostol Johanes a milsaod el kmo: “Kede ngelekel a Dios er chelechang, ngdi dirkak bo le bleketakl el kmo kede mo ua ngerang. Ngdi kede medengei el kmo sel be ledum a Kristus e kede mo ua ingii.” (1 Jn. 3:2) Me a rengellitel el Kristiano a diak lodengei el kmo te mo uangera sel lebekiis el mora eanged el chelechad el reng. Me nguaisei, engdi te mo mesa Jehovah sel lengai a omeksulir. Me a Biblia a diak losaod a rokui el tekoi el kirel a okiis el mora eanged, engdi a apostol Paulus a uluuchais a bebil tekoi el kirel. A rengellitel a mo obengkel a Kristus sel bo el “torob a bek el bedengel omerreder, ma klisichel omerreder, ma klisiich.” Tia uldimukl er a “cherarou el kmal mo uriul el . . . kodall.” E seikid e a Jesus me tirke el mo mengedereder lobengkel a mo rulleterir me a dirrek el rokui el tekoi el mo er cheungel a omengederederel a Jehovah. (1 Ko. 15:24-28) Tiang a kmal mo ungil taem! *

3. Ngmilekera klaumerang er a Paulus er a okiis e ngosuir el ua losaod a 1 Korinth 15:30-32?

3 A klaumerang er a Paulus er a okiis a ngilsuir el mo outekangel a kakerous el omelsemai. (Monguiu er a 1 Korinth 15:30-32.) Ngdilu er a rechad er a Korinth el kmo: “Ngak a di chemau a kodall er a bek el sils.” Ngdirrek el milluches el kmo: “Ak di uleldechelakl a ‘tebelik el charm’ er ser a kngar a Efesus.” Nglocha milsaod el kirel a loldechelakl a mera el charm el ngar er a blil a klekool er a Efesus. (2 Ko. 1:8; 4:10; 11:23) Me a lechub e ngmilsaod a odechelakl er a Rechijudea me a rebebil el tir a mle ua blekerdelir a “tebelik el charm.” (Rel. 19:26-34; 1 Ko. 16:9) Me a Paulus a mlo chelebangel a betok el kengaol blekeradel. Me nguaisei, engdi ngdirk mle ungil a osengel el kirel a ngar medal taem.​—2 Ko. 4:16-18.

A telungalek el kiei er a beluu el merrob er a urered el Kristiano a melemolem er a omengull er tir el mui el loumerang el kmo a Dios a ngar ngii a ungil tekoi el bla leketmokl el kirel a ngar mederir klebesei (Momes er a parakurab 4)

4. Ngmekera omelatk er a okiis e mla smisicheterir a Rekristiano er chelecha el taem? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

4 Kede kiei er a kengaol el taem. A rebebil er a odam er kid a chuarm el delengerengerir a rechad a uchul. A rekuk bebil a kiei a basio el ngar ngii a mekemad er ngii me te diak el selebechakl. E ngar ngii a relmuut el bebil el kiei beluu el merrob a ureor er a berkel a klumech e melemolem el mesiou er a Jehovah alta ngsebechel mo uchul a kodellir me a lechub e te mekelebus. Me nguaisei, engdi tirka el rokui el odam me a odos a melemolem er a omengull er tir el mora Jehovah e kmal ungil kerebai el kired. Ngulterekokl a rengrir el kmo a lsekum te oriid a klengar er tir er chelechang, a Jehovah a tibir el mo mesterir a lmuut el ungil tekoi er a ngar mederir el taem.

5. Ngera el kengaol luldasu a sebechel choitechetur a klaumerang er kid er a okiis?

5 A Paulus a milengelechel er a rudam er ngii el kirel a kengaol luldesuir a rebebil el kmo: “A lsekum ng diak a okiis er a kodall, e bochu doltirakl er sel omelekoi el kmo, ‘Di dongang e dolim ele kede mad er a klukuk.’” A rechad er a uchei er a taem er a Paulus me te uleba tia el uldasu. A Paulus a locha ngilai a tekingel er a Isaia 22:13 el mesaod el kirel a blekerdelir a rechad er a Israel. Te di mle sorir el melamet a rengrir er a bai lolekeed er tir er a Dios. A mle uldesuir a kmo doldeu a rengud er chelechang e le ngdiak a medengelii a klukuk er kid, e tia uldesuir a rebetok er chelecha el taem. Me nguaisei, engdi kede mes a kngtil a mekngit el omerellir el ngar er a Biblia.​—2 Kr. 36:15-20.

6. A klaumerang er kid er a okiis ngera ngkirel rullii er a omelilt er kid er a rechad el dobengterir?

6 A klemedengei er kid el kmo a Jehovah a sebechel lolekiis er a rulekoad a kirel ngar ngii a lerellii er a omelilt er kid er a rechad el dobengterir. A rudam el ngar er a Korinth a mle kirir el mo kerekikl me ngdiak lobengterir tirke el millekoi el kmo ngdiak a okiis. Ngar ngii a klubeled er tiang: Ngdiak a ungil duubech a lsekum e kede blechoel el obengterir a rechad el di omdasu a klengar el kirel chelecha el taem. A dobengterir e ngsebechel tomall a uldesued me a blekerdeled. Ngdirrek el sebechel choitikikid el mo meruul a tekoi el louketui a Dios. Sei a uchul me a Paulus a milengelechel el kmo: “Bo le mutebechel a rengmiu, e mcheridemiu er a klengit.”​—1 Ko. 15:33, 34.

NGUA NGERA BEDENGIR?

7. Nglocha ngera mle kerrir a rebebil el kirel a okiis el ua losaod a 1 Korinth 15:35-38?

7 Monguiu er a 1 Korinth 15:35-38. A chad el soal meruul er a rebebil el mo oumededenger el kirel a okiis a locha mo oker el kmo: “Te mekera e mo mekiis er a kodall a re mla mad?” Ngungil a bo dolatk er a nger er a Paulus e le te betok el chad a ngar ngii a kuk di uldesuir el kirel a klengar er a uriul er a kodall. Engdi ngera ngolisechakl a Biblia?

A Paulus uluusbech er a okesiu er a tane me a dellomel el lochotii el kmo a Dios a sebechel msa chad el mekiis a bedengel lousbech er ngii (Momes er a parakurab 8)

8. Ngera el okesiu a sebechel ngosukid el mo medengelii a okiis el mora eanged?

8 Sel lemad a chad, e a bedengel a merael el mo mechut. Engdi Ngike el dimlak lousbech er a ngerang e mebii a melidiul a sebechel lokisii a chad e msang a bedengel lousbech er ngii. (Gen. 1:1; 2:7) A Paulus a uluusbech er a okesiu el olecholt el kmo a Dios a diak bo lomsang a chad a osisiu el bedengel. Ka molatk er a “redechel a wheat” me a lechub e ngkuk ta er a “tane” er a dellomel. A redechel a wheat sel lemedalem e ngmukeroul el mo kuk ta er a dellomel. E tia el dellomel a ngodech er sel redechel a wheat. Me a Paulus a uluusbech er tiang el ochotii el kmo Ngike el Ulemeob a sebechel msa chad “sel soal bedengel.”

9. A 1 Korinth 15:39-41 ngmesaod a ngera el klekakerous er a tech?

9 Monguiu er a 1 Korinth 15:39-41. A Paulus a miltebengii el kmo ngkmal betok a kakerous el bleob. El ua tiang, ngar ngii a kakerous el tech, el ua bedengel a kerbou, suebek el charm, me a ngikel. Ngmillekoi el kmo ngar er a eanged, e kede mes a klekakerous er a sils me a buil. E miltebengii el kmo “ng di btuch e kakerous a klebekelel a tang er a tang.” Nguaisei, alta ngdiak el sebeched el mes er a medad engdi a re scientist a melekoi el kmo ngar ngii a kakerous el btuch, el bebil a meklou, mekekerei, bekerkard, becheleleu, me a bibrurk, el ua sils. A Paulus a dirrek el millekoi el kmo ngar ngii a “chelechad er a eanged ma chelechad er a chutem.” Ngera mle belkul a tekingel? Ngar tia el chutem, e kede chelechad el tech, engdi ngar er a eanged e te chelechad el reng, el ua bedengir a rechanghel.

10. Ngmo uangera bedengir tirke el mekiis el mora eanged?

10 Mutebengii a ongingil tekingel a Paulus el kmo: “Sel bo le medakl a bedengel a chad, e ng mlad e mo mechut, e sel bo le bekiis er a kodall, e ng me ngar el dikea bo le mechut.” Nguaisei el sel lemad a chad e a bedengel a merael mo mechut e lmuut el mora chutem. (Gen. 3:19) Me ngmekera bedengel e “me ngar el dikea bo le mechut”? A Paulus a dimlak lolekoi el kirel a chad el mekiis el mo kiei er tia el chutem, el uai tirke el lullekiis er tir a Elias, Elisa me a Jesus. Ngbai millekoi er a chad el mekiis el mora eanged, el oba “chelechad er a reng.”​—1 Ko. 15:42-44.

11-12. Ngmilekera Jesus e mlengodech er sera lebekiis, e te mekera rengellitel e dirrek el mo uaisei?

11 A Jesus er a lengar tia el chutem, e ngmle chelechad el tech. Me nguaisei, engdi sera lebekiis e ng “mlo reng el omekngar” e liluut el mora eanged. Me nguaisei, a rengellitel el Kristiano a mo mekiis el mo chelechad el reng. A Paulus a milsaod el kmo: “Me kede mo nguu sel teletael el klekedall ra eanged, el ua ikid el ngara teletelel a klekedall ra chutem.”​—1 Ko. 15:45-49, BT.

12 Me a Paulus a mocha er a ulebengelel a omesodel er a okiis. Ngklou a ultutelel a dutebengii el kmo a Jesus a dimlak lebekiis el chelechad el tech. A Paulus a dilu el kmo: “A tech ma rasech a diak el sebechel el mediukes er a Rengedel a Dios” el ngar er a eanged. (1 Ko. 15:50) Me a rechapostol me a rengellitel a diak bo lebekiis el mora eanged el tech me a rasech el ngii a sebechel mo mechut. Me te mo mekiis er oingerang? A Paulus ulemeketakl er ngii el kmo tia el okiis a mo duubech er a ngar mederir el taem el diak el uriul er a lemad. Sel taem er a loluches er a 1 Korinth, e a rebebil el disaiplo a “mla mad” el ua apostol Jakobus. (Rel. 12:1, 2) A rekuk bebil apostol me a rengellitel a ‘mlad’ er a uriul.​—1 Ko. 15:6.

MO MESISIICH ER A KODALL

13. Ngmekera medangch a demiel a Jesus?

13 A Jesus me a Paulus a milsaod el kirel a ileakl el taem er a reksi er a rechad el ngii a demiel a Kristus. Tia el demiel a mo medangch lokiu a mekemad, desiu, bekoiueiuul el rakt, me a lmuut el bebil er a mekngit el tekoi el mo er ngii er a beluulechad el rokir. Kede mesa otutel tia el ulaoch er a Biblia el ulemuchel er a 1914 el mei. Ngar ngii a lmuut el ta er a klou a ultutelel el telengtengil tia el olangch. A Jesus a dilu el kmo a ungil chais el kmo a Rengedel a Dios a mla omuchel el mengedereder a mo oberk “el mor a rokui el chad, e sola e ng mochu er ngii a ulebongel er a beluulchad.” (Mt. 24:3, NW, 7-14) A Paulus a ulemeketakl el kmo a taem el “le mei [“demiel,” NW] a Rubak” a dirrek el mo taem el bo lebekiis a rengellitel el Kristiano el tir a “mla mad.”​—1 Th. 4:14-16; 1 Ko. 15:23, BT.

14. Ngera duubech el mora rengellitel el mad er a temel a demiel a Kristus?

14 A rengellitel el Kristiano er chelecha el taem sel lemad e te di mereched el mekiis el mora eanged. Tiang a oltirakl er a tekingel a Paulus el ngar er a 1 Korinth 15:51, 52 el kmo: “Ng diak de rokui el mor a kodall, e ngdi kede rokui el mo obult, el kmal di mereched, el ua tal busechmad, sel le mekimd a ulebongel el ngerel a trombetang.” Aika el tekoi a toutang er chelechang! Tirka el odam er a Kristus sel lebekiis e te mo oba klou el deurreng el mo “obengkel a Rubak el di blechoel.”​—1 Th. 4:17.

Tirke el mengodech er a chelsel a “tal busechmad” a mo obengkel a Jesus el mrideterir aika el renged (Momes er a parakurab 15)

15. Ngera el ureor a bo loruul tirke el mengodech er a chelsel a “tal busechmad”?

15 A Biblia a ouchais er kid er a ureor el bo loruul er a eanged tirke el mengodech er a chelsel a “tal busechmad.” A Jesus a melekoi er tir el kmo: “Tirkel mo mesisiich, el tirkel melemolem el meruul el mor a ulebongel a ikel soak, a bo kbesterir a osisiu el klisiich er omerreder el ua sel kngiluu er a Demak. Ak mo mesterir a klisiich er omerreder er a bek el beluu, me te mo mengedereder el oba skors el deel e mo mrideterir el ua bekai a lobeu.” (Och. 2:26-28) Te mo oltirakl er a Merredelir el mengedereder aika el renged loba skors el deel.​—Och. 19:11-15.

16. Te mekera rebetok el chad e mo mesisiich er a kodall?

16 Me a rengellitel a mo mesisiich er a kodall. (1 Ko. 15:54-57) A okisir a uchul e ngmo sebechir el olengeseu el olekngemed a rokui el mekngit er sel merael mei el mekemad er a Armakedon. A rebetok el miliol el sechal me a redil el Kristiano a mo ‘okiu sel kloul ringel’ e suobel el mo kiei er a beches el beluulechad. (Och. 7:14, BT) Te dirrek el mo mesa el kmo a kodall a dikea klisichel e le rebetok el biliol el chad el mlad er a irechar a mo mekiis er a kodall. Ka di molatk er a deurreng el mo er ngii er sel taem el lebo er ngii a okiis! (Rel. 24:15, BT) Seikid e tirke el rokui el cherrungel a blakerreng er tir el mora Jehovah a mo mesisiich er a kodall el luldiukes er ngii. Ngmo sebechir el mo kiei el mo cherechar.

17. A doltirakl er a 1 Korinth 15:58 e ngera kired el meruul er ngii er chelecha el taem?

17 A rokui el Kristiano er chelecha el taem a kirir el mo oba omereng el saul er aika el melisiich el tekoi el lulluches a Paulus el mora rechad er a Korinth el kirel a okiis. Ngar ngii a ungil uchul me kede olengesenges er a ulekrael er a Paulus el mo blak a rengud el “oureor el kirel a Rubak.” (Monguiu er a 1 Korinth 15:58.) A bo leblak a rengud el teloi er tia el ureor, e ngmo sebeched el omes el beduluchei el kirel a kmal ungil klengar. Seikid el klengar a lmuut el kmal mo ungil er a ngii di el ngerang el sebeched el mdesuii. Ngmo obeketakl el kmo a meringel el ureor el durruul el kirel a Rubak a dimlak lak a belkul.

CHELITAKL 140 Klengar el Mo​—Cherechar!

^ par. 5 Sel ongeru el tedebechel a 15 el bliongel er a 1 Korinth a mesaod el kirel okiis tokubets okisir a rengellitel el Kristiano. Me nguaisei engdi a tekoi el lulluches a Paulus a dirrek el lesemeriar er ngii a rekuk bebil sib. Tia el suobel a mo ochotii el kmo ngmekera okiis e ngar ngii a lerellii er a rolel a klengar er kid er chelechang e mekera lengesukid el mo ungil a klengar er kid er a ngar medad el klebesei.

^ par. 2A Ker el Mla er a Remenguiu” el ngar tia el babier a mo mesaod a tekingel a Paulus el ngar er a 1 Korinth 15:29.