HVAD føler du når du får et kærligt brev fra en god ven? Sådan et brev fik den kristne forkynder Timotheus fra apostlen Paulus, et brev vi i dag kender som Andet Timotheusbrev i Bibelen. Timotheus var sikkert ivrig efter at finde et hjørne hvor han i fred og ro kunne læse hvad hans kære ven havde at fortælle. Måske tænkte Timotheus: ‘Hvordan går det mon med Paulus? Har han nogle råd til mig om hvordan jeg kan klare mine opgaver og hjælpe andre?’ Som vi vil se, fandt Timotheus svarene på disse spørgsmål, foruden meget andet, i brevet fra Paulus. Her vil vi koncentrere os om nogle få gode råd som Timotheus fik i det værdifulde brev.

Da Timotheus åbnede brevet og læste de første ord, blev han med det samme mindet om det nære bånd han havde til Paulus, for Paulus indleder hjerteligt med at kalde ham “mit elskede barn”. (2. Tim. 1:2) Omkring år 65, hvor brevet blev skrevet, var Timotheus sandsynligvis i trediverne, men han var allerede en erfaren ældstebror. Han havde arbejdet sammen med Paulus i over ti år og havde helt sikkert lært meget.

Det må have været utroligt opmuntrende for Timotheus at få at vide at Paulus holdt ud under sine trængsler. Paulus var i fængsel i Rom – han var i lænker og ville snart blive henrettet. (2. Tim. 1:15, 16; 4:6-8) Det var tydeligt for Timotheus at Paulus var fuld af mod. Han skrev: ‘Jeg bliver ved med at udholde alt.’ (2. Tim. 2:8-13) Paulus’ flotte eksempel i udholdenhed må have styrket Timotheus, og det kan også styrke os.

Paulus opfordrede Timotheus til at betragte den opgave han havde fået i tjenesten for Gud, som noget dyrebart. Han sagde til Timotheus at han skulle ‘holde flammen ved lige – den gave han havde fået fra Gud’. (2. Tim. 1:6) Det ord Paulus brugte for “gave”, var det græske ord charisma. Ordet sigter til en gave man modtager helt frit og ufortjent. Timotheus havde modtaget en helt speciel gave ved at blive udtaget til en særlig tjeneste i den kristne menighed. – 1. Tim. 4:14.

Hvordan skulle Timotheus behandle den gave? Da han læste at han skulle ‘holde den flamme der var i ham, ved lige’, kom han måske til at tænke på ildstedet i et hus. Hvis  ilden var ved at dø ud, måtte man rode op i gløderne for at få dem til at flamme op og give mere varme. En ordbog oplyser at det græske udsagnsord Paulus brugte (anazopyreo), betyder “at tænde igen, genopvække, få til at blusse op igen” og i overført betydning “at opmuntre til fornyet aktivitet”. Ja, Paulus ønskede at opflamme Timotheus og få ham til at lægge hele sit hjerte i sin opgave! Vi må gøre præcis det samme i dag – brænde for tjenesten og engagere os ivrigt i den.

Da Timotheus læste videre i brevet fra sin kære ven, fik han endnu et råd der ville hjælpe ham i hans tjeneste. Paulus skrev: “Ved hjælp af den hellige ånd der bor i os, skal du passe godt på disse værdifulde ting som du har fået betroet.” (2. Tim. 1:14) Hvilke værdifulde ting var det? Hvad var det Timotheus havde fået betroet? I det foregående vers havde Paulus omtalt “de sunde ord”, det vil sige sandheden i De Hellige Skrifter. (2. Tim. 1:13) Timotheus havde fået til opgave at undervise i sandheden både inden for og uden for menigheden. (2. Tim. 4:1-5) Desuden havde han fået den betroede opgave at tjene som ældste og hyrde for Guds hjord. (1. Pet. 5:2) Timotheus kunne passe godt på de sandheder han havde fået betroet og som han skulle undervise i, ved at støtte sig helt til Jehovas hellige ånd og holde sig til hans ord. – 2. Tim. 3:14-17.

I dag har vi også fået noget værdifuldt betroet – sandheden som vi forkynder. (Matt. 28:19, 20) Vi kan bevare vores værdsættelse af denne dyrebare sandhed ved at holde os nær til Gud i bøn og have en fast plan for vores personlige bibelstudie. (Rom. 12:11, 12; 1. Tim. 4:13, 15, 16) Måske har vi også en betroet opgave som ældste i menigheden eller heltidstjener. Sådan en opgave bør gøre os ydmyge og minde os om hvor meget vi er afhængige af Gud. Vi kan altså passe godt på de værdifulde ting vi har fået betroet, ved at værdsætte dem og forstå at vi har brug for Jehovas hjælp til at klare vores opgaver.

De opgaver Timotheus havde fået betroet, berørte flere end ham selv. Paulus skrev til ham: “Det du har hørt af mig, ... skal du betro til trofaste og pålidelige mennesker, som så også vil være tilstrækkeligt egnede til at undervise andre.” (2. Tim. 2:2) Timotheus havde lært meget af sine kristne brødre. Det skulle han selvfølgelig fortsætte med, og han skulle også selv undervise andre. Det er vigtigt at alle tilsynsmænd i den kristne menighed i dag stræber efter at gøre det samme. En god tilsynsmand prøver for eksempel ikke at holde sin viden angående en bestemt opgave for sig selv. Han oplærer andre sådan at de også vil kunne klare opgaven. Han er ikke bange for at blive trængt i baggrunden fordi det viser sig at de har større viden eller er dygtigere end ham. Tilsynsmanden vil derfor ikke nøjes med at fortælle hvad en opgave drejer sig om i store træk. Han vil hjælpe dem han oplærer, sådan at de kan udføre deres opgave med dømmekraft og indsigt. På den måde vil de “trofaste og pålidelige mennesker” han underviser, vokse åndeligt, og de vil blive til endnu større gavn for menigheden.

Timotheus var sikkert meget taknemmelig for det kærlige brev han havde fået fra Paulus. Vi kan levende forestille os hvordan han gang på gang fandt brevet frem igen, læste de gode råd og tænkte over hvordan han kunne bruge dem i sine opgaver.

Vi vil også gerne tage den værdifulde vejledning til os. Hvordan kan vi gøre det? Vi kan stræbe efter at være brændende i vores tjeneste. Vi kan passe godt på de sandheder vi har fået betroet. Og vi kan være parate til at give vores viden og erfaring videre til andre. Hvis vi gør det, vil vi, som Paulus skrev til Timotheus, kunne ‘fuldføre vores tjeneste’. – 2. Tim. 4:5, fdn.