Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 2

Tekoi el Desuub er ‘Ngikel Mle Betik ra Rengul a Jesus, el Ta rar Ubengkel’

Tekoi el Desuub er ‘Ngikel Mle Betik ra Rengul a Jesus, el Ta rar Ubengkel’

“Bo de kaubltikerreng, ele bltikerreng a mlar a Dios el mei.”​—1 JN. 4:7.

CHELITAKL 105 “Dios a Bltikerreng”

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. A bltikerreng er a Dios, ngrullau el mo omelechesiu a ngerang?

A APOSTOL Johanes a milluches el kmo a “Dios a bltikerreng.” (1 Jn. 4:8) Tia el tekoi a mekltkid er a klou a ultutelel el klemerang el kmo: A Dios el Uchul a klengar a dirrek el Uchul a bltikerreng. A Jehovah a betik a rengul er kid! A bltkil a rengul a rullid el mo omelechesiu er a ulekerreu, deurreng, el diak a ngesonges er kid.

2. A doltirakl er a Mateus 22:37-40, e ngera eru el kot el meklou a ultutelel el llach, e ngera uchul me nglocha mo meringel er kid el olengesenges er sel ongeru el llach?

2 A Rekristiano a kirir lolecholt er a bltikerreng. Tia llach. (Monguiu er a Mateus 22:37-40.) Sel bo dungil medengelii a Jehovah, e ngbeot er kid el olengesenges er sel kot el llach. E le Jehovah a cherrungel. Ngomekerreu er kid e bekokuii el bedul kid. Me nguaisei engdi nglocha mo meringel er kid el olengesenges er sel ongeru el llach. E ngera uchul? E le rudam me a rudos er kid el tir a kot el kmeed er kid, a diak lemecherrungel. A lebebil e te mo dmung e remuul a tekoi el mei er kid el diak lungil. Me a Jehovah a mle medengelii tia el tekoi a uchul me ngulemekrael er a rebebil milluches er a Biblia el mo meluches a uchul me ngkired el kaiuecholt a bltikerreng me a rolel a doruul er ngii. A ta er tirka el milluches a Johanes.​—1 Jn. 3:11, 12.

3. Ngera ngmillisiich er ngii a Johanes?

3 Ngar er aike el babilengel, e a Johanes a millisiich er a Rekristiano el mo olecholt er a bltikerreng. El ua tiang, sera loluches el kirel a klengar er a Jesus, e ngmilsaod el kirel a bltikerreng el kuk betok el taem er a uldekial aike el edei el bebil er a Ebangkelio. Ngika mle bekord el 100 a rekil er sel taem er a llechesii tia el Ebangkelio me aike el edei el babilengel. Aika el mlukreng el babier a ochotii el kmo, a bltikerreng a kirel lomekrael a rokui el tekoi el loruul a Kristiano. (1 Jn. 4:10, 11) Me nguaisei, engdi Johanes a uluusbech er a taem el mo suubii tia el tekoi.

4. A Johanes ngmle blechoel el olecholt a bltikerreng el mora rebebil?

4 Sera lekekerei el chad, e ngdimlak leblechoel lolecholt a bltikerreng. El ua tiang, a ta el taem e a Jesus me a rubengkel a uleak a Samaria el mora Jerusalem. A rechad er a ta er a beluu er a Samaria a dimlak lekengei lomtechakl er tir. Me ngmilekerang a Johanes? Ngmle soal loltengel a ngau er a eanged el lolekngemed er tirka el chad! (Lk. 9:52-56) A kuk ta er a taem, e ngdimlak lolecholt a bltikerreng el mora rekldemel el apostol. Ngii me a ta er ngii er a Jakobus a rirellii a derrir el mo olengit er a Jesus me lebesterir a ngarbab el deruchall er a Renged. Me tirke el bebil er a rechapostol er a bo lodengei, e te kmal mlo kesib a rengrir! (Mt. 20:20, 21, 24) Me nguaisei el alta ngriruul aika el cheleuid, engdi Jesus a mle betik a rengul er ngii.​—Jn. 21:7.

5. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

5 Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod er a kerebai er a Johanes me a bebil er a tekoi el lulluches el kirel a bltikerreng. Ngar omesubed, e kede mo suubii a rolel a dolecholt a bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid. Kede dirrek el suubii a klou a ultutelel el rolel e a bdelul a telungalek a ochotii el kmo ngbetik a rengul er a telungalek er ngii.

A BLTIKERRENG A MOCHOLT LOEAK A OMERUUL

A Jehovah a ulechotii a bltkil a rengul el mei er kid er a loderechii a Ngelekel el mei er a chutem el mo mad el kired (Momes er a parakurab 6-7)

6. Ngmilekera Jehovah e ochotii el kmo, ngbetik a rengul er kid?

6 Kede blechoel el omdasu el kmo a bltikerreng a mekeald el kimots el domelechesiu er ngii, el mocholt lokiu a tekinged. Engdi a mera el bltikerreng a mocholt loeak a omeruul. (Momekesiu er a Jakobus 2:17, 26.) El ua tiang, a Jehovah a betik a rengul er kid. (1 Jn. 4:19) Ngar er a tekingel Biblia, e ngouchais er a bltkil a rengul el mei er kid. (Psa. 25:10; Rom 8:38, 39) Me nguaisei engdi ngulterekokl a rengud el kmo a Dios a betik a rengul er kid e le ngdiak di louchais er kid er a bltkil a rengul, ngdirrek lochotii loeak a omerellel. A Johanes a milluches el kmo: “E a Dios a ulechotii a bltkil a rengul er a loderchii a di tal Ngelekel el mer a beluulchad, me bo dokiu ngii el mo nguu a klengar.” (1 Jn. 4:9) A Jehovah a milecherei a betik er a rengul el Ngelekel me ngmo chuarm e mad el kired. (Jn. 3:16) Me ngdiak el sebeched loumededenger er a bltkil a rengul.

7. Ngera ngmirruul er ngii a Jesus el lochotii a bltkil a rengul el mei er kid?

7 A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo ngmle betik a rengul er tir. (Jn. 13:1; 15:15) Ngdimlak di louchais er a bltkil a rengul mo er tir me kid, ngdirrek el ulechotii a klungel a bltkil a rengul loeak a omerellel. Ngdilu el kmo: “A kot el ngarbab el bltikerreng a sel le mad a chad el kirir a re sechelil.” (Jn. 15:13) Sel dolatk aike el bla leruul a Jehovah me a Jesus el kired, e ngkirel rullid el mo mekerang?

8. A 1 Johanes 3:18 ngouchais er kid el kmo ngkired el mekerang?

8 Kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah me a Jesus el oeak sel dolengesenges er tir. (Jn. 14:15; 1 Jn. 5:3) A Jesus a dirrek el dilu el kmo, ngkired el kaubltikerreng. (Jn. 13:34, 35) Me ngdiak di douchais er a rudam me a rudos er kid el kmo ngbetik a rengud er tir, ngdirrek el kired el ochotii el loeak a omerelled. (Monguiu er a 1 Johanes 3:18.) Ngera el ileakl el tekoi a sebeched el meruul lochotii el kmo ngbetik a rengud er tir?

BO EL BETIK A RENGUM ER A RUDAM ME A RUDOS ER KAU

9. A bltikerreng nguldbechii a Johanes el mo mekerang?

9 A Johanes a mle sebechel melemolem lobengkel a demal el mengereker er a siobai er tir er omenged. Me nguaisei engdi ngbai uluusbech er a klengar er ngii el olengeseu er a rechad el mesuub el kirel a Jehovah me a Jesus. Tia el klengar a dimlak lebeot. Ngika mlo chelebangel odechelakl, e sera lolekeda ulebongel er a taem er a rekot el Kristiano el lesal kmal chudelang, e ngmlengai el mora ta er a beluu. (Rel. 3:1; 4:1-3; 5:18; Och. 1:9) Ngmo lmuut me a bo lekelebus e le ngii lulemerk el kirel a Jesus, e ngdirk millemolem el melatk er a rebebil. El ua tiang, sera lengar er a iungs er a Patmos, e nglilechesii a babier er a Ocholt e uldureklii el mora ike el ongdibel me bo lodengei el kmo ngera “mochu duubech.” (Och. 1:1) E sera letobed er a Patmos e nglocha lilechesii a Ebangkelio er a klengar me a omesiungel a Jesus. Ngdirrek el liluches a edei el babier el mo melisiich er a rudam me a rudos er ngii. Ngmekera sebechem loukerebai er a Johanes el tilengetengii a klengar er ngii el kirir a rebebil?

10. Ngmekera omochotii el kmo ngbetik a rengum er a rechad?

10 Ngsebechem lochotii el kmo ngbetik a rengum er a rechad loeak a klengar el mngiltii. A beluulechad er a Satan a soal omongoit a rokui el temem me a klisichem el di kirem, e di mongereker me a lechub e bo lemerael a chisem. Me nguaisei engdi Rekristiano er a beluulechad el rokir a mengoit er a klou el temir el omerk er a ungil chais e olengeseu er a rechad el mo kmeed er a Jehovah. A rebebil er tir a meruul er tiang el mui el taem.

Kede ochotii a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid me a telungalek er kid loeak a tekoi el doruul (Momes er a parakurab 11, 17) *

11. A rebetok el blak a rengrir el kldemed, te mekera ochotii el kmo ngbetik a rengrir er a Jehovah me a rudam me a rudos er tir?

11 A rebetok el Kristiano a kirir loureor el mui el taem el mesiou er tir me a telungalek er tir. Me nguaisei engdi te blak a rengrir el olengeseu er a cheldebechelel a Dios er sel sebechir. El ua tiang, a rebebil a teloi er a ureor lolengeseu a beluu el miltemall, a rekuk bebil a teloi er a ureor el omekedechor, me a rebebil a melenget a udoud el olengeseu er a ureor er a beluulechad el rokir, el tekoi el kid el rokui a sebeched el meruul er ngii. Te meruul aikang e le ngbetik a rengrir er a Dios me a rechad. Bek el sandei e kede ochotii a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos sel debora miting me a dirrek sel donger. Me alta ngmesaul a bedenged engdi kede mora miting. Alta kede medakt, engdi kede onger. E alta kede rokui el di chemur a mondai er kid, engdi kede kasisiich er a uchei me a uriul er a miting. (Heb. 10:24, 25) Kede oba kmal klou el omereng el saul el kirel a ureor el loruul a rekldemed!

12. Ngera ta er a rolel e a Johanes a ulechotii el kmo ngbetik a rengul er a rudam me a rudos er ngii?

12 A Johanes a dimlak di lochotii a bltkil a rengul el mora rudam me a rudos er ngii loeak a lechat er tir, ngdirrek el milsterir a omesmechokl. El ua tiang, ngar er aike el babilengel, e ngchilat er a rudam me a rudos er ngii er a klaumerang er tir me a ungil urerir, engdi ngdirrek el milsterir omesmechokl el kirel a klengit. (1 Jn. 1:8–2:1, 13, 14) Me ngdi osisiu, ngkired el chemat er a rudam me a rudos er kid el kirel a ungil tekoi el loruul. Engdi a lsekum a chad a ngar ngii a mekngit el blekerdelel me a lechub e ngomerellel, e ngsebeched lolecholt er a bltikerreng loeak sel dosmechokl er ngii, e doruul er ngii el ngar er a rolel e ngdiak el bo el chetil. Kede ousbech er a blekeu el mo mesmechokl er a sechelid engdi a Biblia a melekoi el kmo, a remera el sechelei a kasmechokl.​—Osi. 27:17.

13. Ngera diak el kired el meruul er ngii?

13 A lebebil e ngolechotel a bltikerreng er kid el mora rudam me a rudos sel lak doruul a bebil tekoi. El ua tiang, ngdiak bo lemereched el metirm a rengud er a tekingir. Ka molatk er a tekoi el dilubech er a mocha ulebengelel a klengar er a Jesus er tia el chutem. Ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo a lsekum e ngsorir el nguu a diak a ulebengelel klengar, e ngkirir el menga er a techel a bedengel e melim er a rsechel. (Jn. 6:53-57) Te betok el disaiplo a mlo mechas a rengrir er aika el tekingel me te chilitii, engdi a remera el sechelil el uldimukl er a Johanes a dimlak loruul uaisei. Te di millemolem lobengkel. Te dimlak lodengei a belkul a tekingel e locha dirrek el mle mechas a rengrir er ngii. Me nguaisei engdi te dimlak lomdasu el kmo a tekingel a dimlak lemelemalt e bo lechetirir. Te bai uluumerang er ngii e le te mle medengei el kmo ngmillekoi a klemerang. (Jn. 6:60, 66-69) Me ngkmal klou a ultutelel a lak di lemereched el metirm a rengud er a tekingir a resechelid! Ngbai soad el mesterir a techellir el smodeterir.​—Osi. 18:13; Oli. 7:9.

14. Ngera me ngdiak el kired el mecherei a klauketui me lemukeroul er a rengud?

14 A Johanes a dirrek el mengelechel er kid me lak douketui er a rudam me a rudos er kid. A lsekum ngdiak dolengesenges er tia el ulekrael, e ngsebeched el mechetikaik er a Satan. (1 Jn. 2:11; 3:15) Tia dilubech er a taem er a rekot el Kristiano. A Satan a mlora tkurrebab el sebechel el meruul er a rechedal a Dios el mo kauketui e mo diak el ta rengrir. Sel taem er a lluches a babilengel a Johanes, e te mla soiseb er a ongdibel a rechad el ullecholt er tia el osisiu el reng er a Satan. El ua tiang, a Diotrefes a mileakl er a rechad er a ongdibel. (3 Jn. 9, 10) Ngdimlak lolecholt a omengull el mora remechuodel el uleldingel a ongdibel el omtechei er a chelechad er a ruungerachel. Ngdirrek el millasem el oltobed er a ongdibel tirke el omtechakl er a rechad el ngii a dimlak el sorir tir. Tia kmal mle mekngit el blekeradel! A Satan a dirk melasem el meleakl er a rechedal a Dios er chelecha el taem. Lak debecherei a klauketui me loleakl er kid.

BO EL BETIK A RENGUM ER A TELUNGALEK ER KAU

A Jesus a ulterekeklii a delal er a Johanes me bo lomekerreu er ngii er aike el tekoi el lousbech er a klechad me a klereng. A rebdelul a telungalek er chelecha el taem a dirrek el kirir el omekerreu aike el lousbech a telungalek er tir (Momes er a parakurab 15-16)

15. Ngera diak el kirel lobes er ngii a bdelul a telungalek?

15 A ta er a klou a ultutelel el rolel e a bdelul a telungalek a ochotii el kmo ngbetik a rengul er a telungalek er ngii, a oeak sel lomesterir aike el lousbech. (1 Ti. 5:8) Me nguaisei engdi ngdiak el kirel lobes el kmo, nglmuut el klou a ultutelel a lengesuir a telungalek er ngii el mo ungil a deleuill er tir me a Jehovah. (Mt. 5:3) Ka molatk er a kerebai el bilecherei a Jesus. A doltirakl er a Ebangkelio er a Johanes, e a Jesus a dirk millatk el kirel a telungalek er ngii er a lemedkung er a teluo el kerrekar. A Johanes a dilechor er bita er a Maria el delal a Jesus er sel basio el ledeleel er ngii. Me alta Jesus a mle chuarm er a klou el ringel, engdi ngulelterekokl er a delal er a Johanes me bo lomekerreu er ngii. (Jn. 19:26, 27) A Jesus a mla er ngii a rebebil er ngii el mle sebechir el lomekerreu er a derrir, engdi tirka locha dirkak bo el ta er a disaiplo er ngii. Me ngmle soal el oterekeklii el kmo, a delal lemukerreu er a tekoi el lousbech er a klechad me a klereng.

16. Ngera el ngerachel a lullab a Johanes?

16 A Johanes a mla er ngii a betok el ngerechelel. Ngmle ta er a rechapostol me ngmle kirel blak a rengul el omerk er a klumech. Ngdirrek el locha mle bechiil me ngmle kirel omekerreu aike el lousbech a telungalek er ngii er a tekoi er a klechad me a klereng. (1 Ko. 9:5) Ngera sebechir a rebdelul a telungalek er chelecha el taem el suubii?

17. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a bdelul a telungalek a lomekerreu er a tekoi er a klereng er a telungalek er ngii?

17 A odam el bdelul a telungalek a locha betok a ngerechelel. El ua tiang, ngkirel mo ungil er a urerel me bo luchul a odanges el mora Jehovah. (Efe. 6:5, 6; Tit. 2:9, 10) Ngdirrek el locha ngar ngii a ngerechelel er a ongdibel, el melisiich e omekerreu er a rudam me a rudos e blak a rengul el omerk er a klumech. A osisiu el taem, e ngklou a ultutelel a leblechoel el mesuub a Biblia lobengkel a bechil me a rengelekel. Te mo oba klou el omereng el saul el kirel a blakerreng er ngii el omesterir aike el lousbech er a bedengir, rengrir, me a klereng er tir.​—Efe. 5:28, 29; 6:4.

“DI [BOM] NGAR A CHELSEL A BLTIKERRENG ER NGAK”

18. A Johanes ngmle ulterekokl a rengul er a ngera el tekoi?

18 A Johanes a mle kemanget e bekerredechel a klengar er ngii. Ngmlo chelebangel a betok el kakerous el omelsemai el mle sebechel choitechetur a klaumerang er ngii. Me nguaisei engdi ngmlora tkurrebab el klisichel el olengesenges a llechul a Jesus, e tia uldimukl er a bo lebetik a rengum er a rudam me a rudos er kau. Sei a uchul me ngmle ulterekokl a rengul el kmo, a Jehovah me a Jesus a betik a rengrir er ngii e tir a dirrek el mo msa klisiich el ousbech er ngii el mo mtekangel a ngii di el ringel. (Jn. 14:15-17; 15:10; 1 Jn. 4:16) Ngdiak a ngii di el tekoi el sebechel a Satan me a beluulechad er ngii el rullii, el mo torebengii a Johanes me lak loubltikerreng el mora rudam me a rudos er ngii, e lochotii tiang loeak a tekingel me a omerellel.

19. A 1 Johanes 4:7 ngmelisiich er kid el mo mekerang, e ngera uchul?

19 Ngdi ua Johanes, kid me kede kiei er a beluulechad el longedereder er ngii a ketiaol el chelid er ngii er a Satan. (1 Jn. 3:1, 10) Me alta ngsoal meruul er kid el mo diak doubltikerreng el mora rudam me a rudos er kid, me nguaisei engdi tia di sebechel meketmokl a debsa klisiich. Mada derellii er a rengud el mo betik a rengud er a rudam me a rudos er kid, e dochotii tia el bltikerreng loeak a tekinged me a omerelled. E seikid e ngmo sebeched el melechesuar er a deurreng el loba telungalek er a Jehovah, me kid a kmal mo ungil a rengud er a klengar er kid.​—Monguiu er a 1 Johanes 4:7.

CHELITAKL 88 Mrellak el Mo Medengelii a Rolem

^ par. 5 Te oumera el kmo a apostol Johanes a ‘ngikel mle betik ra rengul a Jesus, el ta rar Ubengkel.’ (Jn. 21:7, BT) Me a Johanes er a lekekerei el chad e ngmla er ngii a betok el ungil blekerdelel. Betok el rak er a uriul e a Jehovah a uluusbech er ngii el meluches a betok el kirel a bltikerreng. Tia el suobel a mo mesaod a bebil er a tekoi el lulluches me a dirrek aike el sebeched el suub er a kerebai er ngii.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A bdelul a telungalek el teloi er a ureor lolengeseu a beluu el miltemall, e melenget a udoud el olengeseu er a ureor er a beluulechad el rokir, e mengemedaol er a rebebil el mo teloi er ngii me a bechil me a rengelekel er a temel a omengull el telungalek er tir.